Vinanmeldelser

2012 Montalbera, Barolo Levoluzione, Piemonte, Italien

2012 Montalbera, Barolo Levoluzione, Piemonte, ItalienLuca Maroni aftenen bød skam ikke alene på syditalienske vine, men også et par stykker fra den nordligere del af landet, som fx denne Barolo Levoluzione fra vinhuset Montalbera.

Società Agricola Montalbela ligger godt ude på landet ved Castagnole Monferrato, hvilket vel er omkring 10-12 kilometer nordøst for Asti i Piemonte.

Der i både Monferrato og Langhe  har Montalbera ikke mindre 175 hektar vinmarker.

Vinhuset drives af familien Morando, som har været vinbønder i området gennem generationer og oprindelig kom fra Langhe, hvor Enrico Riccardo Morando grundlagde Montalbera.

Der var dog først i 1980’erne, at Società Agricola Montalbela blev grundlagt i den nuværende form. Der begyndte familien at opkøbe yderligere marker og plante nye druesorter, bl.a. druen Ruchè, som i dag er blevet en af de vigtigste druer hos Morando familien. De har således samlet 82 hektar marker alene med Ruché.

Huset marker ligger fordelt på 6 bakker i Monferrato og Langhe, fordelt på vel omkring 13 marker. Derudover dyrker familien faktisk også lidt hasselnødder.

En af husets vini con passione tra Monferrato er denne Barolo Levoluzione, som er lavet helt traditionelt, og lagret over 30 måneder på en kombination af store egefade samt barriques og derefter 12 måneder på flaske. Vor ven Luca har været mere beskeden med kun 93 point.

I glasset er vinen pæn lys med lidt orange kanter og har også en duft af god modenhed, en lidt animalsk side, syrlige ribs, hindbær, rabarber, violer, læder og saddeltasker, muskat, lakrids samt en smule hønsekødsuppe eller bouillon. Jo den er god nok!

Smagsmæssigt er der godt med eg og vinen virker – trods det modne udtryk i næsen – frisk og stram. Tanninerne er stramme og der er godt med italiensk syre. Det smager fint.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 289,95 kr. Denne aften kunne vinen købes til 159,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2017 Fattoria San Francesco, Donna Rosa, Calabrien, Italien

2017 Fattoria San Francesco, Donna Rosa, Calabrien, ItalienOg mindsandten om næste rosévin ikk’ oss’ var fra Fattoria San Francesco … Donna Rosa, som igen er en Luca Maroni darling, som han har smidt hele 98 point efter og endda kåret til Italiens bedste rosé.

Den er helt som søstervinen Ciró Rosato laves på druesorten Gaglioppo og fremstillingsprocessen er langt hen ad vejen lidt den samme, altså med afstilking af drueklaserne, kold maceration, presning og fermentering alene i rustfrie ståltanke – primært ved brug af druernes naturlig gær.

Men derefter lagrer Donna Rosa 4 måneder på nye, franske barriques og derefter minimum 2 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er der klart mere skrald på nu … mere sødme og det er nærmest hele blomster- og slikbutikken, nogle balsamiske noter, en oliekande og tvist i værkstedet, linolie, Kongen af Danmark bolsjer, en håndfuld krydderier og klart mere givende end søstervinen.

I munden er vinen sød og venlig, som en bibliotekar … men hurtig væk igen. Der er også en smule jern, bitterhed og vinen er – trods sødmen – måske lidt mere tør i smagen end Ciró Rosato.

Italiens bedste rosévin? Arghhhhh …. igen er jeg totalt uenig med den gode Marino og synes faktisk, at en sådan påstand lyder helt vanvittig.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 89,95 kr. Denne aften kunne vinen købes til 79,95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 
Vinanmeldelser

2017 Fattoria San Francesco, Ciró Rosato, Calabrien, Italien

2017 Fattoria San Francesco, Ciro Rosato, Calabrien, ItalienI Luca Maroni ræset stod den derefter på 2 x rosé – ohh skræk og rædsel – og første var denne Ciró Rosato fra vinhuset Fattoria San Francesco i Calabrien.

Vinhuset ligger lidt udenfor byen Ciró i det østligste del af Calabrien … altså forfoden af Italien – hvis vi altså forudsætter, at Italien er en støvle og Apulien hælen.  Vingården har siden 2013 været ejet a Luzzolini familien, men stammer oprindeligt fra et gammel kloster grundlagt af Dominico de Paola i 1578.

Klosteret og tilhørende vinmarker blev i 1777 blev overtaget af Don Benedetto Siciliani og har helt til til salget i 2013 været i familiens Sicilianis eje, og den sidste efterkommer var Dr. Francesco Siciliani, som fra 1997 og frem drev gården med produktion af både vin og oliven.

Siden Luzzolini familiens køb er vinproduktionen moderniseret og de har også lavet en lang række nye vine. Vinkælderen er moderniseret og der er også bygget en restaurant og vinbar.

Og det er en stor vingård … hele 2.500 hektar jord ejer Fattoria San Francesco, men hvor meget der er vinmarker, ved jeg ikke. Men produktionen ligger dog på over 1 millioner flasker vin årligt.

Og en af deres vine er denne Ciró Rosato … en rosévin lavet på druesorten Gaglioppo, som efter sigende skulle være Calabriens ældste druesort og jeg en enkelt gang tidigere er stødt på her på vinbloggen.

Gaglioppo findes således primært i Calabrien og er en hårdfør drue, som kan tåle en pæn portion tørke og oftest anvendes til at blande sammen med andre druer.

Denne rosévin er lavet med afstilking af drueklaserne, frisk presning og fermentering alene i rustfrie ståltanke. Vinen har også lagret på stål i en periode og derefter 1 måned på flaske inden frigivelse. Og så har Maroni givet vinen 95 point.

Duftmæssigt er det en let parfumeret vin med håndsæbe, jordbær, hindbær og egentlig en god frisk frugt, som er meget ren i udtrykket. Smagen er dog langt sødere end forventet og samtidig virker vinen meget let og næsten vandet. Der er lidt citronsyre, grape og bitterhed, så den klarer opgaven okay.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 85 kr. Denne aften kunne vinen købes til 69 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 
Vinanmeldelser

2017 Cantine di Ora, Masso Antico Fiano del Salento IGT, Puglia, Italien

2017 Cantine di Ora, Masso Antico Fiano del Salento IGT, Puglia, ItalienOg vi fortsætter med endnu en hvidvin fra det store Schenk maskineri … Masso Antico Fiano del Salento IGT, som Maroni skam har smidt hele 97 point efter.

Vi er med denne vin i Apulien aka Puglia og vinen er lavet på den mere ukendte drue Fiano, som jeg heller ikke er stødt på tidligere. Det er en italiensk druesort, som primært findes i Campanien samt på Silcilien … men den findes også i begrænsede områder i Apulien. Derudover har en række australske producenter også plantet sorten i McLaren Vale.

Druen er lille med et tykt skind og er stærk aromatisk. Den giver egentlig ikke ret megen væske, hvilket måske er årsagen til, at den ikke er blevet udbredt mere, selvom druen har en lang historie i Campanien.

Druerne til Masso Antico Fiano del Salento IGT kommer – som navnet også siger – fra Salento området i Apulien. De høstes manuelt og en del af druerne tørres efter appassito metoden, hvilket giver mere sukker og smag til vinen.

Vinifikationen sker i rustfrie ståltanke, men derefter lagres vinen 3 måneder i egefade, hvorefter den blandes med den del, der ikke er tørret og lagret i egefade.

Vinen har også en meget aromatisk og parfumeret næse med både lidt sæbe og benzin, moden eksotisk frugt, mandler og virker meget fyldig og omfavnende i aromaerne.

Smagsmæssigt er det ikke synderligt komplekst, men en blid, venlig og ganske fornøjelig vin. Der er ferskensødme, eksotisk frugt og har pænt bællepotentiale.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske normalt koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 89,95 kr., men denne Luca Maroni aften kunne fås for 65 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7
Vinanmeldelser

2015 Cantine di Ora, Amicone Bianco Veneto IGT, Veneto, Italien

2015 Cantine di Ora, Amicone Bianco Veneto IGT, Veneto, ItalienNæste pointbasker ifølge Luca Maroni blev denne Amicone Bianco Veneto IGT fra Cantine di Ora eller Schenk Italia, som vinhuset – eller rettere den italienske del af koncernen – også hedder.

Schenk Italia er nemlig en del af den store Schenk Wine Group, som er et stort schweizisk foretagende, som har afdelinger og vingårde i mange, mange lande og laver vine fra hele verden målrettet både supermarkeder, detailhandlere og restauranter. Og vi snakker virkelig en mega stor koncern.

Den schweiziske koncern er grundlagt tilbage i 1893 af Arnold Schenk med et koncept om at lave vine fra Europa via opkøb af druer fra vinavlere i en række europæiske land. Det skete bl.a. ved at oprette datterselskaber i de respektive lande og udnytte den lokale tilstedeværelse.

Således har koncernen i dag i Schenk Italia store produktionsfaciliteter 5 steder i Italien. Derudover ejer de også Bodegas Murviedro i provinsen Valencia i Spanien og er fx med disse to selskaber blandt de førende vineksportører i de to lande med et stort og bredt produktsortiment.

I Frankrig ejer koncernen vinhuset Henri de Villamont i Savigny-lès-Beaune i Bourgogne samt Veyrat Latour i Gironde i Bordeaux. I Belgien ejes selskabet Schenk Benelux og i England ejes selskabet Buckingham Schenk.

De franske vinhuse omfatter også Château de Châtagneréaz, Domaine du Martheray, Château Maison Blanche, Château d’Allaman, Cave St-Pierre og Cave St Georges.

I Tyskland sidder selskabet i Baden-Baden på store markedsandele af den samlede vinhandel i Tyskland, og det gælder selvfølgelig også i hjemlandet Schweiz. Og på fabrikken i Baden-Baden produceres der vine fra hele verdenen, herunder også champagne.

De senere år er der tilkøbt flere vingårde, bl.a. Castello di Querceto i Toscana samt franske vinhuse som Château d’Aigueville, Obrist i Vevey, Maurice Gay og Domaine du Mont d’Or i Sion, Bolle i Morges og Henri Badoux i Aigle.

Altså et rigtigt stort foretagende, som også laver mere end 600 forskellige vine fra lande i hele verdenen, fx også Australien, Chile, Grækenland … blot for at nævne nogle få.

Denne Amicone Bianco Veneto IGT er en af koncernens vine under Amicone navnet … en serie bestående af 6 forskellige vine. Jeg ved ikke, om navnet skal trække referencer til Amarone … men denne hvide udgave er lavet på et blend af druerne Chardonnay, Gewürztraminer samt Garganega.

Vinen laves ved, at druerne først ligger i kold maceration for 8 timer inden de presses og fermenteringen sker ved omkring 16 grader. Fermentering sker for en del af mosten i rustfrie ståltanke og en anden del i egefade. Derefter lagrer vinen med bærmen – sur lie – i mindst 3 måneder inden flaskningen.

Næsen er fersken, melon, abrikos, æbler, blomster og virker derudover en smule sødkrydret med bl.a. en smule vanilje. I munden er vinen lettere vandet og ganske anonym. Det smager ikke helt så sødt, som dufter ellers indikerede.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske normalt koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 69,95 kr., men denne Luca Maroni aften kunne fås for 59,95 kr.

Vinanmeldelse 3/7
Vinanmeldelser

2016 Feudi Bizantini, Passofino Pecorino, Abruzzo, Italien

2016 Feudi Bizantini, Passofino Pecorino, Abruzzo, ItalienDen første vin med Luca Maroni stjernestøv – 94 af slagsen – blev denne Passofino Pecorino, som kommer fra vinhuset Feudi Bizantini ved den historiske byzantinske by Crecchio i Chieto området i Abruzzo regionen.

Vinhuset Feudi Bizantini er svært at finde oplysninger om og på husets hjemmeside er der heller ikke megen hjælp. Men lidt researche viser, at manden bag Feudi Bizantini er Luigi Ulisse, som sammen med broderen Antonio driver vinhuset Tenute Ulisse på samme adresse.

Tenute Ulisse er en del af en ældre vingård, som er grundlagt omkring år 1900 af Antonio Antonucc, men i dag altså drives af børnebørnene og brødrene Luigi og Antonio Ulisse. De har samlet 65 hektar vinmarker spredt mellem byerne Crecchio, Guliano Testino, Lanciano og Ortona.

Der dyrker de tæt på Adriaterhavets kyst primært de traditionelle druesorter Montepulciano d’Abruzzo og Trebbiano d’Abruzzo, men også lokale hvide druesorter såsom Pecorino, Passerina, Cococciola, Montonico samt mere internationale sorter som Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Og ud af den gamle vingård er der altså opstået 2 vinhuse, nemlig Tenute Ulisse og så projektet Feudi Bizantini, hvor Luigi Ulisse laver vine sammen med en række partnere, bl.a. vinmageren og vinproducenten Marco Flacco, der til dagligt også hjælper Ulisse brødrene på Tenute Ulisse.

Her er den en hvidvin på netop Pecorino, som er en drue, som tilsyneladende var tæt på udryddelse, idet man mange steder havde plantet til den langt større og langt mere givende drue Trebbiano.

Imidlertid blev druen fundet og et stort podearbejde begyndte, og i dag kan man støder på druen flere steder i Abruzzo og Marche. Hos Feudi Bizantini er vinen under appellationen Terre di Chieti, men en IGP vin, som er lavet på rustfrie ståltanke med fermentering ved 8-11 grader og lagret 3 måneder på ståltankene inden vinen er flasket.

Næsen er fersken, blomster … en kende nærig med sine aromaer. Der er måske lidt hvid balsamico, mens vinen smagsmæssigt byder på grape, bitterhed, medium syre og egentlig virker en kende rustik/kantet i syren.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske normalt koster 129,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 99,95 kr., men denne Luca Maroni aften kunne fås for 69,95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7
Andre smagninger

Luca Maroni … Houlberg til vinsmagning med den italienske vinanmelder

Den italienske vinanmelder Luca Maroni er manden, som halvdelen af os elsker at hade og den anden halvdel bare knuselsker. Specielt vinhandlerne hører til den sidste halvdel … de er glade for Luca Maroni, da han i stor stil strør høje point til billige, søde, kraftige, syditalienske vine, som falder i rigtigt mange danskeres smag.

Supervin har endda kaldt han danskeranmelderen, så da de udsendte et nyhedsbrev med beskrivelse af en Winemakers Dinner med den italienske vinguru, hvis smag jeg slet ikke deler, så var første tanke … fuck nej.

Men hvorfor ikke? Det er jo ikke hver dag, at en stor personlighed fra vinens verden gæster Danmark, så hvorfor ikke deltage for at blive klogere på manden med hang til de kraftige vine. Man behøver jo ikke være enige i smag for at respektere og lære fra en, som har sat et solidt aftryk i vinhistorien med hans vinguide, der hører til de mest respekterede i Italien, næsten ved siden af Gambero Rosso.

Fuck, jeg er jo heller ikke enig med den gode Robert Parker … men hvem er – når det kommer til stykket – egentlig bedre til at bedømme vine end jeres flittige vinblogger på Houlbergs Vinblog?

Så da Brian fra Supervin ringede med personlig invitation til Winemakers Dinner med Maroni, så sagde jeg sgu alligevel ja, dels selvfølgelig ramt på mit ego, der var beæret over invitationen, men mest af alt for netop at komme en smule tættere på Maroni og høre, hvorfor han anmelder, som han gør.

Det kunne der jo kommende en spændende artikel ud af til Houlbergs Vinblog … og hvad gør jeres flittige vinblogger ikke for tækkes sine trofaste læsere, selvom der jo ærlig talt langt fra tynd, feminin Spätburgunder til kraftig, marmeladefed Puglia Primitivo.

Who the fuck is Luca Maroni?

Luca Maroni er født i 1961, kommer fra Rom og har en erhvervsuddannelse indenfor økonomi tilbage fra 1986. Allerede året efter begyndte han at arbejde for Luigi Veronelli, som vel er den første italienske vinkritiker, som også stod bag vinguiden Vini d’Italia, som i dag jo faktisk er mindre kendt end både Gambero Rosso og Luca Maronis vinguide.

Derudover skrev Luca Maroni samtidig for bladet L’Etichetta og grundlagde Ex Vinis, som var Italiens første vin-orientererede nyhedsbrev. I 1990 udgav han for første gang magasinet The Taster of Wine, og det var reelt først der, at Luca Maroni blev kendt som vinanmelder.

I 1993 udgav Maroni så for første gang vinguiden Annuario dei Vini Italiani, en rapport om næsten alle de italienske vinhuse og deres produktion. Guiden har siden udkommet hvert år og er blevet en af de mest respekterede i Italien ved siden af Gambero Rosso

Luca Maroni bedømmer hvert år i Annuario dei Vini Italiani omkring 16.500 vine fra 2.300 vingårde overalt i Italien. Det lyder sgu af mange vine og kan én mand virkelig det.

Lidt hurtig hovedregning viser, at manden skal bedømme 75 vine hver dag, hvis vi regner med 220 arbejdsdage om året. Hvis Luca så arbejder 8 timer om dagen, så er det lidt over 9 vine i timen. Holly molly. Lad os håbe, at han så ikke selv skal trække vinene op.

Vinene bedømmes efter Maronis eget pointsystem, som reelt kun går til 99 point, idet 100 point er umuligt at opnå. Maroni siger, at det altid vil kunne gøres lidt bedre. Derfor er 99 point således topkarakter hos Luca Maroni og topkarakteren virker på ingen måder svært opnåedeligt … men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Luca Maroni smager vinene uden iltning og hans filosofi er, at vinene skal nydes med det samme, altså at det næsten må være dårlige vine, hvis de først skal lagre, inden de er optimale.

Hans pointsystem bedømmes ud fra konsistens, balance og integritet … hvert af disse områder kan få maksimalt 33 point og dermed samlet maksimalt 99 point.

Konsistens svarer til summen af stoffer, der er tilbage i glasset, når vand, alkohol og flygtige stoffer er fordampet. Med andre ords vinens farve og kraft. Balance handler om, hvor godt vinens frugtsødme passer til dens syre og bitterhed, mens integritet handler om, at vinens frugt ikke må domineres af ilt, svovl eller stoffer fra fadmodningen.

Selvom Maroni er kendt for høje point, så er det efter sigende alene 0,002% af de anmeldte vine, der årligt får hans topkarakter 99 point … men der er sgu nok mange med 98, 97 og deromkring.

Maroni smagningen hos Supervin i Hjørring

Nå, men da jeg kunne tage en ledsager med, og konen skulle jobbe, så havde jeg taget min vinbuddy Jan med på turen til Supervin i det nordlige Danmark, og vi arriverede da også i god tid.

Vi blev vel modtaget af Brian fra Supervin, som viste butikken frem og fortalte lidt om Supervin, som oprindelig var et Superbest marked, hvor interessen for vin fik overtaget. I dag er det således Jyllands største fysiske vinforretning og samtidig har det voldsomt ekspanderende Supervin også en af landets største online vinportaler.

Men det er med det gode købsmandskab i behold. Det er helt centralt i deres tilgang til salg af vin, for danskerne elsker jo gode køb fx via rabatter … og så ved en god købmand jo også, at høje point til vin sælger godt.

Derfor var det helt i købmandskabets ånd, at Luca Maroni – på vistnok første besøg i Danmark – selvfølgelig skulle forbi Supervin. Og stjerneanmelderen havde da også lokket 148 glade nordjyder til huse … og så selvfølgelig vinbuddy Jan og jeres flittige vinblogger.

Derudover også landsdækkende TV i form af et crew fra DR, som skulle lave et indslag til den sene tv-avis om danskernes kærlighed for italiensk vin og besøget af den italienske stjerneanmelder. De var lovet eneret på at dække arrangementet … selvfølgelig i fællesskab med den landsdækkende vinblogger.

Der var flot dækket op i Supervin store kælder, og alle medarbejderne fra Supervin var på dupperne, bl.a. havde de selv lavet maden til arrangementet. For fanden … med en fortid i Superbest, så har de kompetencer på mange områder.

Da vi alle var bænket – med en bordformand ved hvert bord – så bød den rare ejer af Supervin Mads Jensen den italienske vinanmelder hjertelig velkommen, og derefter havde Luca Maroni således taktstokken hele aftenen.

Vinprogrammet var fastlagt og så sådan her ud:

Derudover var der også 3 Puglia vine fra Masca del Tacco … et vinhus, som jeg tidligere har smagt vin fra. Dem nåede vi ikke at smage, da vi – grundet den lange køretur retur – kørte en spids førend arrangementet sluttede.

Jeg skal – som vanligt – selvfølgelig nok komme med mine beskrivelser og anmeldelser af vinene. Enkelte af dem har jeg smagt tidligere, så der har jeg blot linket til mine tidligere blogindlæg.

Hvad lærte jeres vinblogger så om Luca Maroni?

Det er sgu et godt spørgsmål, for Luca Maroni fortalte faktisk forbavsende lidt om sig selv, sit pointsystem og hans historie, så det blev mere en præsentation af aftenens vine og lidt om at dufte og smage vine.

De smagte vine havde Luca Maroni givet mellem 93 og 99 point … karakterer, som jeg fortsat er ganske undrende overfor. Men omvendt er smag og behag jo forskelligt. Heldigvis.

Han havde store lovord om bl.a. vinene fra Schenk Italia … som er et stort schweizisk foretagende, som har afdelinger og vingårde i mange, mange lande og laver over 600 forskellige vine fra hele verden målrettet både supermarkeder, detailhandlere og restauranter.

Luca havde endda fra Italien haft følgeskab af Abella fra Schenk Group, og hun var også i løbet af aftenen oppe at fortælle lidt om det store vinfirma. Skal jeg være ærlig – og det skal jeg jo – så kom det til at fremstå, som  om Luca Maroni var lidt en indspist del af den italienske vinindustri.

Han var indlevende og en rigtig italiensk elegant … men jeg deler fortsat ikke hans smag for vin. Men rundt om ved bordene var der mange, som var meget begejstrede for de søde opulente vine … og folket var tilfreds. Folket og kun folket … er drivkraften, som Kliché sang tilbage i start 80’erne.

Men samlet et flot arrangement fra Supervin. Takker.

Vinanmeldelser

2015 Weingut Ellermann-Spiegel, Spätburgunder S, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Ellermann-Spiegel, Spätburgunder S, Pfalz, Tyskland Dennne Spätburgunder S fra Weingut Ellermann-Spiegel er i seneste årgang 2015 fortsat nærmest legal tyveri … ganske prisbillig og smager fortsat ganske fortræffelig.

Trust me … jeg har smagt vinen i både årgang 2013, 2014 og nu 2015 og hver gang været imponeret.

Weingut Ellermann-Spiegel er grundlagt af Frank Spiegel. Efter efter uddannelse til ønolog fra Geisenheim, ophold hos Weingut Knipser og en afstikker til Bordeaux overtog han i 2007 sin stedfar Harald Ellermanns vingård i den lille by Kleinfischlingen, omkring 20 kilometer sydøst for Kaiserslautern i Pfalz.

Harald Ellermann havde indtil Franks overtagelse af vingården solgt sine druer til det lokale kooperativ, men da Frank overtog driften ændrede man navnet til Ellermann-Spiegel og begyndte produktionen af egne vine. Frank har udover forbedring af vinene også satset massivt på markedsføring af vingården.

Et af elementer i markedsføringen er blandt andet etiketterne på husets vine, hvor der er en stjerne og initialerne for Ellermann-Spiegel … ES, som jo også på tysk betyder “det”. Og der står ganske passende på etiketterne; Dir muss ES schmecken! … du må smage det. Og det gør vi skam også.

Weingut Ellermann-Spiegel har samlet 48 hektar og dyrker sorterne Riesling, Auxerrois, Cabernet Dorsa, Spätburgunder, Chardonnay, Gewürztraminer, Grauburgunder, Sauvignon Blanc, Weißburgunder, Merlot, Cabernet Sauvignon, Regent, St. Laurent … ja et bredt udsnit af de druer, som typisk findes rundt omkring i Tyskland.

Her har vi husets Spätburgunder S, som Frank Spiegel har lavet i temperaturkontrollerede ståltanke og lagret på barriques … endda sur lie en periode, men hvor lang tid ved jeg ikke.

I glasset er vinen som tidligere herlig transparent … den fine, lyse teglfarve. Duftmæssigt sød kostald, igen let animalsk med lyse frugter, hindbær, kirsebær, røget kød, nelliker, spidskommen, marcipan og kanel. Der fornemmes klart en vis portion sødme.

Smagsmæssigt er det en saftig vin, som smager virkelig godt. Der er en pæn omgang sødme i vinen, men ikke så meget at bægeret flyder over, for der er også bitterhed, lethed, en smule peber og stor saftighed. Den har en populær imødekommenhed … letbenet vil nogle sikkert sige og det er måske ganske rigtigt, men ganske fornøjelig.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 7,00€ … eller omkring 52 kr. og dermed dokumenteret legalt tyveri.

Vinanmeldelse 5/7   
Vinanmeldelser

2016 Meyer-Näkel & Klumpp, Hand in Hand Spätburgunder, Baden, Tyskland

2016 Meyer-Näkel & Klumpp, Hand in Hand Spätburgunder, Baden, TysklandNæste vin kommer ganske vist fra Baden, men er lavet af vinmagere fra 2 vinområder, nemlig af ægteparret Markus Klumpp fra Baden og Meike Näkel fra Ahr, hvorfor den også meget passende hedder Hand in Hand Spätburgunder.

Ahr til Baden … A til B er også helt bogstaveligt vist på etiketten, der både rummer druer, et A og et B, fodaftryk, en vintønde, tandhjul, et ur og nogle der ligner en elektrisk pære, som symboliserer en god idé. Og det er en vin, som jeg har smagt tidligere … blot i årgang 2012.

Markus Klumpp fra Weingut Klumpp i Bruchsal, Baden og Meike Näkel fra Meyer-Näkel i Dernau, Ahr kan I se på billedet ovenover. De blev gift i 2011 … men de to vinhuse kører videre uafhængig af hinanden, dog med dette fælles projekt Hand in Hand.

Der laves dog kun 3 vine i Hand in Hand serien, en Grauburgunder, denne Spätburgunder samt en Rosé Sekt, som er lavet på både Grau- og Spätburgunder.

Jeg skal nok undlade at skrive om vinhusene … begge huse har jeg nemlig skrevet om tidligere her på bloggen, så i stedet kigger vi lidt nærmere på denne Hand in Hand Spätburgunder, hvor druerne i dag udelukkende kommer fra marker i Baden. I starten var der også en smule druer fra Ahr i vinen, men det ser ikke ud til at være tilfældet længere.

Druerne høstes manuelt, og er lavet med 2 ugers maceration og fermentering i bütten … små åbne egekar. Efter endt fermentering er vinen lagret 10 måneder på barriques.

I glasset er vinen ikke helt lys og transparent … men lidt mørkere end traditionel Spätburgunder. Næsen er dog klassisk Pino med lidt sød stald, hindbær, røde bolsjer, estragon, enebær, røg, kastanjer, kakao, baconfedt, grannåle og lidt kanel.

Smagsmæssigt er det syrlige kirsebær, hindbær … nærmest som frysetørret frugt. Vinen har en lidt kraftigere og varmere side end de fleste tyske Spätburgundere, men har ellers en blød syre og er ganske blid med en eftersmag med lidt krydderier.

Købt på weine.de, hvor prisen er 13,40€ … svarende til 100 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Weingut Roterfaden, Riesling Trocken, Württemberg, Tyskland

2016 Weingut Roterfaden, Riesling Trocken, Württemberg, TysklandMartin fra Extra Brut Vinimport har fundet en lille spændende mikroproducent i det store – og nogle gange kedelige -Württemberg område, nemlig Weingut Roterfaden og derfra smager vi deres tørre Riesling.

Det lille vinhus, der drives af Johannes Hoffmann – som blot kaldes Hannes – samt hans græske kæreste Olympia Samara. Det er de smukke mennesker, som I kan se på billedet ovenover. De mødte hinanden under deres studier til vinmagere på universitetet i Geisenheim og blev straks forelskede.

Efter endt uddannelse studerede de vin i den store verden med ophold i både Frankrig, Californien og specielt Østrig, da de begge deler en stor kærlighed for vine på druen Blaufränkisch, der jo i Tyskland kaldes Lemberger.

Arbejdet hos de forskellige vinproducenter øgede kun deres ønske om deres eget vinhus, så derfor overtog de i 2014 Hannes’ bedsteforældres gamle vinbrug lidt udenfor den lille by Roßwag ikke langt fra byen Vaihingen an der Enz … den 112 kilometer lange flod, som er en af Neckars bifloder i Baden-Württemberg.

Bedsteforældrenes havde altid leveret deres druer til det lokale kooperativ, men det unge par havde andre planer og grundlagde således Weingut Roterfaden, hvor de siden 2015 har lavet vine fra deres små 2 hektar vinmarker med Riesling, Spätburgunder og selvfølgelig Lemberger. Jordbunden er kalkholdig med Muschelkalk og vinstokkene står på terrasser på de stejle marker.

Vingården Weingut Roterfaden er også renoveret med hjælp fra parrets venner. Det er sket med et design domineret af træ og ler for at understrege det naturlige look og parrets naturlige tilgang til vinproduktion.

Deres mål er nemlig at lave vin, der smager af terrior og af området, så alt dyrkning sker efter biodynamiske principper uden gødning og alene med egen kompost.

Vinene laves også uden tilsætning af gær, og hos de bedste røde sker presningen ved at trampe i druerne. Der filtreres heller ikke og der anvendes alene begrænset svovl. En ganske lille produktion på samlet omkring 4.500 flasker om året.

Denne Riesling Trocken fra Weingut Roterfaden er – som de andre vin fra parret – lavet med så lidt indgriben som muligt. Det er med spontangæring og derefter lagret 11 måneder på fad, hvorefter vinen flaskes ufiltreret og alene med en lille knivspids svovl.

Og i glasset er det da også en smuk grumset væske … nærmest som et akvarium, som ikke er passet i sommerferien. Men det dufter nu ganske anderledes … af syrlige æbler, æbleeddike, hyben, hundelegetøj af gummi, flæsk, tang, saltkaramel og derudover er man ikke i tvivl om en biodynamisk tilgang. Det dufter af både landlighed og en smule fad. Duften er lidt anderledes end Riesling normalt, men fandens interessant.

Smagen er både grape, friske og nærmest umodne æbler, syrlig og vedkommende frugt, en kande æblemost, en vase med blomstervand og tørre krydderier. Der er noget virkelig organisk over vinen … noget oplivende ved vinen og det er svært at tro, at det virkelig er fra Württemberg. Sjovt nok bliver vinen med at vinde i glasset, så take your time. Vinen er nærmest som en frisk sorbet mellem to retter … opfriskende. Daddy likes it.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 140 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger