Denne Valpolicella Superiore fra Azienda Agricola Ferragù smagte jeg sidste år i en årgang 2014, men nu prøver jeg sgu igen, men denne gang med en nyere årgang 2016.

Ferragù ligger ved byen Sorcè di Sopra i det nordlige Cellore di Illasi omkring 7-8 kilometer nord for Soave i Valpolicella. Det er et familieforetagende, som drives af Carlo Ferragù og hans brødre Ornello og Angelo. Men derudover hjælper sønner og børnebørn Milena, Nicola og Alessia også til på vingården.

Oprindelig solgte familien deres druer til det lokale kooperativ Cantine Soave, men et væddemål satte Carlo Ferragù igang som selvstændig vinproducent. Han påstod, at han kunne fremstille en Amarone, der var lige så god som Dal Forno, så i 1997 begyndte Carlo og brødrene at eksperimentere med deres første Amarone.

Og indenfor en kort årrække var deres vine at finde i eksklusive restauranter og vinbutikker … herunder hos prestigefyldte steder som Harrods, det store britiske stormagasin, hvor Amarone vinene fra Ferragùs udgør en del af varehusets bedste vinsortiment.

Carlo Ferragu er også en mand, der ikke går på kompromisser. Han havde jo på forhånd  bestemt, at hans vine skal være det bedste af det bedste fra dag 1.

Familien har 8 hektar vinmarker og ligesom sin berømte nabo Dal Forno 2 kilometer længere mod nord, så fremstiller Carlo Ferragu 4 vine. Det er således en lille producent, der kun fremstiller 4.300 flasker Amarone og 20-25.000 flasker af denne Valpolicella Superiore … og selvfølgelig en Passito.

Denne Valpolicella Superiore er lavet på druesorterne Corvina, Corvinone, Croatina, Oseleta og Rondinella, som kommer fra 15 år gamle vinstokke. Druerne er tørret i 30 dage inden afstilkning og knusning, hvorefter gæring sker med udvalgte gærtyper.

Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder i amerikanske barriques og efter aftapning på flaske lagret yderligere 6 måneder. Den trækker en højoktan alkoholprocent på 15,5%.

I næsen er det da også en mørk og kraftig vin, masser af power og mørk frugt, blommer, solbær, svesker, men det bliver dog ikke sådan overdone, da der også er nogle mere ranke noter som både engelsk lakrids, brændte fade, masser af træ, cedertræ, tobak, grønne urter, en smule blomster, sødme og samtidig kølig elegance.

Det smager sgu godt … der er både masser af power, fylde … måske endda også lidt peber og alkohol, men frugten er både mørk, intens og virkelig frisk, og det gør også, at denne Valpolicella Superiore er frisk, hvilket også forstærkes af, at vinen har nogle unge, tørre og markante tanniner, som virkelig tørrer munden ud.  Samlet er der masser af frugtsmag, blommer, kirsebær, solbær, en stor tørhed og kraft, Det er vildt tørt, men også noget bedre end 2014’eren i min småduggede optik. 5 store fingre med pil op.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen er 249 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

Azienda Agricola Ferragù ligger ved byen Sorcè di Sopra i det nordlige Cellore di Illasi omkring 7-8 kilometer nord for Soave i Valpolicella. Derfra smager vi denne Valpolicella Superiore.

Vingården er et lille familieforetagende, som drives af Carlo Ferragù og hans 2 brødre Ornello og Angelo. Men derudover hjælper sønnerne og børnebørnene Milena, Nicola og Alessia også til på vingården.

Oprindelig solgte familien deres druer til det lokale kooperativ Cantine Soave, men et væddemål Carlo Ferragù igang. Han påstod, at han kunne fremstille en Amarone, der var lige så god som Dal Forno, så i 1997 begyndte Carlo og brødrene at eksperimentere med deres første Amarone.

Og indenfor en kort årrække var deres vine at finde i eksklusive restauranter og vinbutikker … herunder hos prestigefyldte steder som Harrods, det store britiske stormagasin, hvor Amarone vinene fra Ferragùs udgør en del af varehusets bedste vinsortiment.

Carlo Ferragu er også en mand, der ikke går på kompromisser. Han havde jo på forhånd  bestemt, at hans vine skal være det bedste af det bedste fra dag 1.

Familien har 8 hektar vinmarker og ligesom sin berømte nabo Dal Forno 2 kilometer længere mod nord, så fremstiller Carlo Ferragu 4 vine. Det er således en lille producent, der kun fremstiller 4.300 flasker Amarone og 20-25.000 flasker af denne Valpolicella Superiore … og selvfølgelig en Passito.

Denne Valpolicella Superiore er lavet på druesorterne Corvina, Corvinone, Croatina, Oseleta og Rondinella, som kommer fra 15 år gamle vinstokke. Druerne er tørret i 30 dage inden afstilkning og knusning, hvorefter gæring sker med udvalgte gærtyper.

Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder i amerikanske barriques og efter aftapning på flaske lagret yderligere 6 måneder.

Da jeg lige havde åbnet vinen, var jeg meget begejstret … masser af frugt, blommer, solbær, en vis kølig elegance, brændte fade, kraft og power, engelsk lakrids, lidt sødme samt tæt, meget intens. Med lidt luft og varme i glasset kommer der dog nogle andre sekundære noter, som jeg ikke er så vild med … lidt grønne kaktuspiller, en anderledes blomstersæbe, lidt peber og svag alkohol.

I munden er der også i starten vildt megen frugt, mørk frugt, lakrids, blæk og stor tørhed. Der er også en lækker syrlighed midt i alt den mørke og kraftige frugtsmag og jeg noterede, at den faktisk er langt bedre og mere elegant end mange Amaroner.

Med luft og varme i glasset dukker alkoholen dog også op, men ikke alarmerende. Samlet masser af frugtsmag, stor tørhed og kraft, og dermed ender det som en Valpolicella klart og sikkert over det gennemsnitlige. 4½ af de fede fingre og tæt på en 5’er.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 259,95 kr., mens prisen er 235 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Hvis man en aften helt alene,  tutto solo – under månens skær og til tonerne af Kys Hinanden med Dario Campeotto, skulle dele en flaske vin med den smukke Noemi Pizzighella på La Guaite di Noemi, så skulle det ubetinget være hendes Solitario. Den får den blødeste side frem i alle stærke mænd.

Det en hybrid, pærevælling og bastard af en vin. Et gadekryds, som ikke passer helt ind, men smager ganske fantastisk. Normalt ligger restsukkeret på 4 gram pr. liter i en Amarone, mens en Recioto mindst skal ha’ 70 gram pr. liter, men ofte ligger langt højere. Solitario har 21,2 gram restsukker pr. liter og så skulle man jo blot tro, at det er en sød Amarone.

Det kan lyde lidt klamt, men det er det på ingen måder, men det vender jeg tilbage til lige om lidt. Solitario er – som Amarone – lavet på 35% Corvina, 20% Rondinella, 35% Corvinone samt 10% af Oseletta og Croatina.

Druerne kommer fra husets vinmarker i Mezzane di Sopra og  alle druer høstes med håndkraft og fragtes til vingården i små kasser, så druerne tager så lidt skade som muligt. Herefter tørrer druerne i 3½ måned. Efter vinifikationen lagrer vinen hele 54 måneder i nye franske egetræsfade og herefter tappes vinen på flaske og lagrer yderligere 30 måneder inden frigivelse.

Ved første snif tænkte jeg; åh nej … en totalt overmoden vin, hvilket også understøttes af en brunligere farve i glasset. Men vent et kort øjeblik, for så åbnes der for en ekstraordinær vinoplevelse. Næsen byder på en klar sød og nøddet aroma med masser af modne blommer, syltede sorte kirsebær, chokolade og vanilje.

Det dufter mer’ af dessertvin end af Amarone og med en – for dessertelskende søde mænd – meget berusende duft, som får dig til at trække på smilebåndet. Alligevel er vi ikke helt ovre i dessertland, for der er – sammen de flydende nødder og chokolade – også blandet en gammel og sød balsamisk eddike i gryden.

Smagsmæssigt er det også klart en anderledes vin og med den høje, nærmest dessertsødme i vinen, så tænkte jeg strakt på ost. Men vi dog ikke helt ovre i Recioto land, for der er også tanniner samt en vis grad af syre i vinen, selvom det hele leveres fløjlsblødt og cremet med en gammel, stoisk dekadence. Der er en smule Sagrantino Passito over vinen … blot med venetianske gener.

Det er som nævnt en vin lidt udenfor nummer … en vin, der er lidt sin egen. Jeg synger stadigvæk ost, ost, ost, jeg vil ha’ ost, måske endda en Gammel Ole. Mange vil måske være lidt forskrækkede over en sådan vin og måske sige, at den ikke passer ind.

Jeg er dog tilhænger af vinøs vildskab og vine, som udfordrer normen, og der er Solitario helt perfekt, for den smager simpelthen ganske fantastisk. Nyd den til lidt dessert eller ost. Fanden svær at rate … og så alligevel ikke, for det er en fantastisk oplevelse, selvom prisen også ligger i det højere luftlag.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 799,95 kr., mens prisen er 749 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

Eftermiddagens mini Amarone test sluttede med Cantine Buglionis Amarone della Valpolicella Classico Il Lussurioso i årgang 2015.

I modsætning til 2013’eren, så er blendet på denne en smule anderledes, nemlig 60% Corvina, 15% Corvinone, 10% Rondinella, 10% Oseleta og 5% Croatina fra 10 år gamle vinstokke. Druerne er høstet med et udbytte på 30 hektolter pr. hektar i anden halvdel af september 2015 og er derefter tørret frem til januar måned.

Vinificeringen starter derefter med presning, maceration i 25 dage, gæring ved 24 grader efterfulgt af malolaktisk gæring. Vinen lagrer derefter 30 måneder på en kombination af barriques og store egefade efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt virker 2015’eren lidt mere krydret end 2013. Det er fortsat mørk frugt, masser af grafit, sæbe, blomster og virker også klart mere ung og rustik. Frugten er fortsat tæt, fed og fyldt med power … sorte kirsebær, blommer, tjære, tobak og nærmest balsamiske elementer.

I munden er det tætpakket og intens vin … nelliker, engelsk lakrids, mælkechokolade, godt med tanniner faktisk, og det virker som en vin, som bestemt kan klare nogle år i vinkælderen for at modnes. Vinen har et lidt pebret bid i eftersmagen. Det er en vin med muskler og kræver sin mand … eller dame, men kan håndterer de fleste fede juleænder.

Smagspanelet ratede vinen til mellem 4,5 og 5 af Houlbergs fede fingre og den endte gennemsnitlig på 5 Thumbs Up, hvilket denne eftermiddag rakte til en 3. plads og faktisk overgået af 2013’eren.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 459,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 325 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

I december smagte jeg denne Ripasso Il Bugiardo fra Cantine Buglioni i en årgang 2014. Nu har jeg vinen i glasset igen … blot i en ældre årgang 2009.

Cantine Buglioni ligger i Corrubbio di San Pietro in Cariano centralt i Valpolicella området i Veneto.

Historien om Cantine Buglioni startede i 1993 da Alfredo Buglioni købte en lille vingård i bakkerne i Corrubbio di San Pietro in Cariano. Han var en succesfuld forretningsmand, som ejede flere tøjbutikker i Italien. Han købte den gamle, charmerende vingård med 3 hektar vinmarker og 2 hektar olivenlunde … simpelthen fordi han blev forelsket i ejendommen.

Uden viden om vinmarker, høst eller vinproduktion overhovedet gik familien i gang med at lave vine, primært til eget brug samt til familiens venner og bekendte. Men ambitionerne steg langsomt … man kunne måske blive en rigtig vinproducent.

Buglioni fik renoveret ejendommen, vinkælderen og henvendte sig til den prestigefyldte ønologiske skole San Michele all’Adige i Trento for at finde hjælp til projektet. Der tog den unge ønolog Diego Bertoni imod udfordringen og så gik produktionen i gang. Cantine Buglioni udsendte i år 2000 de første vine på markedet.

Og siden er det kun gået fremad … for kunderne er vilde med vinene fra Cantine Buglioni. Husets Amarone Riserva 2007 blev således kåret til Italiens bedste vin over 5 år i en blindsmagning af 2.269 vine, smagt af 105 eksperter. Samme vin blev også kåret til 3. bedste Amarone da vinbladet Decanter prøvesmagte 200 Amaroner.

Derudover har præsident Obama smagt Buglionis Amarone på restaurant Michigan Ave i Chicago i Illinois og siden været loyal kunde. Den gode præsident serverer – efter sigende – ofte Buglionis vine til frokoster i Det Hvide Hus. Formentlig også sammen med lidt US cab … kan man da i hvert fald forestille sig.

Cantine Buglioni drives i dag af Alfredos søn Mariano Buglioni og ejendommen har i dag 46 hektar vinmarker, fordelt omkring Sant’Ambrogio og San Pietro in Cariano.

Der dyrker familien druesorter som Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara. De har også senest plantet druesorterne Oseleta, Croatina og Garganega Blanc.

På grund af Buglionis høj krav til kvalitet til vinene, så anvender man kun 40% af høsten, hvilket betyder en årlig produktion på 150.000 flasker fordelt på klassiske Valpolicella vine samt spumante og grappa.

Derudover omfatter forretningen i dag en pæn Agrirelais Agriturismo Verona … mindre hotel/bed and breakfirst med 15 værelser i et gammelt stenhus, som familien restaurerede i 2005, restauranten Locanda del Bugiardo samt 3 små bistroer/vinbarer Osteria del Bugiardo, som ligger i henholdsvis Verona, Santa Maria di Negrar samt Villafranca di Verona.

Denne Ripasso Il Bugiardo er en Valpolicella Ripasso Classico Superiore DOC. Il Bugiardo betyder “den løgner eller den lyver” og referer til, at en anerkendt sommelier i 2000 smagte vinen og sagde; “If this is not Amarone, then it is a lying wine!”

Siden har vinen gået under betegnelsen løgneren … Il Bugiardo. Den laves på 60% Corvina, 20% Corvinone, 10% Rondinella, 5% Croatina samt 5% Oseleta … hvilket også er samme blend som husets almindelige Amarone.

Druerne er høstet med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar, hvorefter en del af druerne presses straks, mens en del lægges til tørre på tørreloftet et par måneder. Den friskpressede del vinificeres og gærer to gange … først alene og derefter efter Ripasso metoden med resterne af kvaset fra Amarone produktionen.

Den tørrede del af druerne vinificeres efter de to måneder tørring separat bl.a. med maceration i 20 dage og blandes efter endt fermentering med Ripasso vinen, hvorefter den blandede vin lagres 12 måneder på store 7,5 hektoliter egefade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er det mørke og gærede bær, blåbær, solbær, blommer, våde fade og en lille syrlig note. Derudover lidt tobak, krydderurter, nogle grønne elementer samt en vis modenhed.

I munden er det en blød og varm vin med intens dyb frugt, lakrids, chokolade, krydret bærsødme, tjære, peber, jern og stor saftighed. Der er nu – som sidst – et stykke vej til Amarone, men den smager sgu slet ikke så ringe … for nu at sige det på jysk.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske normalt koster 249,95 kr., men kan pt fås på 125 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Fra Supervin i det nordlige en solvarm Ripasso Il Bugiardo fra Cantine Buglioni og samtidig en vin, som kunne være et godt bud på vinen til juleanden.

Cantine Buglioni ligger i Corrubbio di San Pietro in Cariano centralt i Valpolicella området i Veneto.

Historien om Cantine Buglioni startede i 1993 da Alfredo Buglioni købte en lille vingård i bakkerne i Corrubbio di San Pietro in Cariano. Han var en succesfuld forretningsmand, som ejede flere tøjbutikker i Italien. Han købte den gamle, charmerende vingård med 3 hektar vinmarker og 2 hektar olivenlunde … simpelthen fordi han blev forelsket i ejendommen.

Uden viden om vinmarker, høst eller vinproduktion overhovedet gik familien i gang med at lave vine, primært til eget brug samt til familiens venner og bekendte. Men ambitionerne steg langsomt … man kunne måske blive en rigtig vinproducent.

Buglioni fik renoveret ejendommen, vinkælderen og henvendte sig til den prestigefyldte ønologiske skole San Michele all’Adige i Trento for at finde hjælp til projektet. Der tog den unge ønolog Diego Bertoni imod udfordringen og så gik produktionen i gang. Cantine Buglioni udsendte i år 2000 de første vine på markedet.

Og siden er det kun gået fremad … for kunderne er vilde med vinene fra Cantine Buglioni. Husets Amarone Riserva 2007 blev således kåret til Italiens bedste vin over 5 år i en blindsmagning af 2.269 vine, smagt af 105 eksperter. Samme vin blev også kåret til 3. bedste Amarone da vinbladet Decanter prøvesmagte 200 Amaroner.

Derudover har præsident Obama smagt Buglionis Amarone på restaurant Michigan Ave i Chicago i Illinois og siden været loyal kunde. Den gode præsident serverer – efter sigende – ofte Buglionis vine til frokoster i Det Hvide Hus. Formentlig også sammen med lidt US cab … kan man da i hvert fald forestille sig.

Cantine Buglioni drives i dag af Alfredos søn Mariano Buglioni og ejendommen har i dag 46 hektar vinmarker, fordelt omkring Sant’Ambrogio og San Pietro in Cariano.

Der dyrker familien druesorter som Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara. De har også senest plantet druesorterne Oseleta, Croatina og Garganega Blanc.

På grund af Buglionis høj krav til kvalitet til vinene, så anvender man kun 40% af høsten, hvilket betyder en årlig produktion på 150.000 flasker fordelt på klassiske Valpolicella vine samt spumante og grappa.

Derudover omfatter forretningen i dag en pæn Agrirelais Agriturismo Verona … mindre hotel/bed and breakfirst med 15 værelser i et gammelt stenhus, som familien restaurerede i 2005, restauranten Locanda del Bugiardo samt 3 små bistroer/vinbarer Osteria del Bugiardo, som ligger i henholdsvis Verona, Santa Maria di Negrar samt Villafranca di Verona.

Denne Ripasso Il Bugiardo er en Valpolicella Ripasso Classico Superiore DOC. Il Bugiardo betyder “den løgner eller den lyver” og referer til, at en anerkendt sommelier i 2000 smagte vinen og sagde; “If this is not Amarone, then it is a lying wine!”

Siden har vinen gået under betegnelsen løgneren … Il Bugiardo. Den laves på 60% Corvina, 20% Corvinone, 10% Rondinella, 5% Croatina samt 5% Oseleta … hvilket også er samme blend som husets almindelige Amarone.

Druerne er høstet med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar, hvorefter en del af druerne presses straks, mens en del lægges til tørre på tørreloftet et par måneder. Den friskpressede del vinificeres og gærer to gange … først alene og derefter efter Ripasso metoden med resterne af kvaset fra Amarone produktionen.

Den tørrede del af druerne vinificeres efter de to måneder tørring separat bl.a. med maceration i 20 dage og blandes efter endt fermentering med Ripasso vinen, hvorefter den blandede vin lagres 12 måneder på store 7,5 hektoliter egefade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Men sjovt nok for løgneren, så skulle Cantine Buglioni i denne årgang 2014 ha’ deklassificeret hele produktionen af Amarone, hvorved druerne således i stedet er gået til produktionen af Ripasso’en

Ripasso Il Bugiardo 2014 er således næsten er en Amarone … altså bortset lige fra lagringen, som formentlig fortsat følger opskriften for Ripasso. Buglionis Amaroner lagrer nemlig også mindst 42 måneder på henholdsvis eg og flaske.

Mit første råd med denne Ripasso Il Bugiardo er … giv den godt med luft. Dekanter den gerne 3-5 timer inden du skal nyde den, så plask den op i en skål og lad den stå. Det vinder vinen ved … og skålen sikkert også.

Duftmæssigt er frugten ved første indtryk en kende syrlig, selvom det er mørke frugter som brombær, blåbær og blommer … måske er frugten endda let gærende. Virkelig frugtrig vin som også byder på lidt vaskeklud – på en god måde – tobak og ellers også lidt varm i udtrykket. Derudover har duften et lille – klædeligt – grønt touch.

I munden er det en blød og varm vin. I starten er alkoholen en tak for tydelig, men det hjælper dekanteringen noget på … derfor det gode råd indledningsvis. Jeg har tidligere smagt Amarone fra Cantine Buglioni, men der ligger denne Ripasso nu ikke … men den har god frugtrigdom, kraft, bitter mørk chokolade, krydret bærsødme og samtidig også tilstrækkelig syre til at lægge arm med en dansk juleand. Og det er i grunden jo heller ikke så ringe.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske normalt koster 249,95 kr., men kan i øjeblikket fås til en særlig tilbudspris på 125 kr. ved køb af 6 flasker. Tilbuddet gælder frem til jul … så der er lige tid.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Jeres flittige vinblogger ikke normalvis ikke særlig begejstret for Amarone … men denne Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva fra Tenuta Sant’ Antonio er ikke mindre end imponerende, imposant, monstrøs og endda nærmest admirabel, konsiderabel samt kolossal.

Vinhuset hedder helt præcist Tenuta Sant’ Antonio di Castagnedi Massimo, Armando, Tiziano e Paolo Societa’ Agricola og ligger lige udenfor den lille by San Zeno ved Colognola ai Colli i det dejlige Valpolicella område.

Tenuta Sant’ Antonio drives nemlig af de 4 brødre Massimo, Armando, Tiziano og Paolo og er opkaldt efter deres far Antonio Castagnedi … vel nærmest som en slags hyldest til faderen. Antonio var en af stifterne af det lokale kooperativ Cantina Sociale di Colognola ai Colli, som gennem mange år købte vingårdens druer.

Vinhuset er reelt grundlagt langt tidligere, men det var først sidst i 1980’erne, at man fik overbevist faderen, at druerne ikke blot skulle sælges til kooperativet, men bruges til fremstilling af egne vine. Men man kunne dog trække på nogle af de erfaringer, som familien havde opnået som tekniske konsulenter for kooperativet.

I dag har Tenuta Sant’ Antonio omkring 80 hektar vinmarker fordelt i Val d’Illasi og Val di Mezzane. Vinmarkerne ligger med meget forskellig eksponering og har en gennemsnitlig hældningsgrad på 15% … og de stejleste dele af markerne en hældning på 25–30%.

Jorden er af mikset sammensætning med en let overvægt af kompakt ler, og jordbunden er generelt ikke næringsrig. I Val d’Illasi består den af klippebund med store områder af vulkansk oprindelse, mens der i Mezzane hovedsageligt er kalksten med en brugbar bestanddel af jord på kun omkring 17 %, hvilket er lige på grænsen for vindyrkning.

Lige midt i dette skønne landskab har familien at bygget et vineri, som passer ind i omgivelserne. Inden byggeriet fandt sted, var der gået flere år med at finde det rigtige sted, da det skulle sikres, at de nødvendige betingelser var til stede.

Der udvises ekstrem omhu i plejen af vinmarkerne, hvis balance sikres gennem f.eks. kun at gøde (og i så fald kun organisk) når det er nødvendigt, ligesom der kun i minimalt omfang sker skadedyrsbekæmpelse.

Arbejdet i vinmarkerne begynder med beskæring af vinstokkene i februar og marts, hvorunder der højest efterlades 10 – 12 skud pr. plante, hvilket afgør eksponeringen af bladhanget og antallet af klaser reguleres gennem grøn høst.

Der anvendes totalt græsdække af vinmarkerne, drypvanding når det er nødvendigt samt udtynding af drueklaserne med jævne mellemrum i vækstsæsonen. Alt markarbejde – bortset fra drypvandingen – udføres udelukkende med håndkraft.

Familien laver vine under 3 brands … selvfølgelig under Tenuta Sant’ Antonio, men derudover også under navnene Scaia og Tèlos. Denne Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva husets absolutte topvin.

Lilium Est er latinsk og betyder; det er en lilje. Den er lavet på 70% Corvina og Corvinone, 20% Rondinella, 5% Croatina og 5% Oseleta. Druerne kommer fra en enkelt mark beliggende omkring 300 meter over havet i Monti Garbi-distriktet i kommunen Mezzane di Sotto. Vinstokkenes alder er omkring 40 år og udbyttet begrænses til 7 tons pr. hektar.

Denne vin fremstilles kun i de år, hvor der er optimale betingelser. Druehøsten udføres med håndkraft ad 2 eller 3 omgange – afhængig af årets klima – for at sikre, at alle druer er optimalt modne. Druerne lægges i små tremmekurve og lægges til tørre i ca. 4-5 måneder i store ventilerede rum.

Efter tørring afstilkes druerne og presses meget varsomt, og kun første pres anvendes. Vinen gæres i 20–25 dage med håndomrøring i træfade. Efter gæring tappes vinen fra kvaset og kun den fritløbende saft anvendes … der presses simpelthen slet ikke.

Andengæringen finder sted i 500-liters egefade med batonnage en gang pr. måned det første år. Vinen lagres 3 år i nye barriques efterfulgt af 4 år i flaske, inden den frigives til salg. Der fremstilles ca. 4.000 flasker pr. år af denne vin.

Næsen er stanglakrids … eller i hvert fald engelsk lakrids, blomme i Madeira, Amaretto kirsebær på EPO, jod, blommer, kanel, vanilke, kardemomme, pibetobak, chokolade og kakao, tætpakket, intens, våd … nærmest som en gæret vin, der er presset igennem en sigte, en fed, lagret og tussegammel Balsamico Tradizionale di Modena … bare fyldt i store drikkeglas. Pray to the lord.

Smagen er ikke bare fed … den er fuldfed … igen med masser af oldgammel Balsamico, mørk fløjl, koncentreret og tætpakket med våde fade, cremet som ind i helvede … blødt og atomisk, nærmest som en komprimeret maggiterning af velsmag. Det er selvfølgelig i den intense, tunge og modne ende … men hold kæft, hvor smager den godt sådan en kold vinteraften. Sjovere at varme sig ved end en olieradiator fra Harald Nyborg.

Forhandles flere steder herhjemme … billigste sted er – hold fast – Meditastions-vine.dk, hvor sådan en tonstung fætter koster 895 kr.

Rating 7/7