Tag-arkiv: 3½

2012 Weingut Freiherr von Gleichenstein, Oberbergener Bassgeige Spätburgunder, Baden, Tyskland

2012 Weingut Freiherr von Gleichenstein, Oberbergener Bassgeige Spätburgunder, Baden, TysklandFra vort germanske togt lige én af de mange smagte vine … en Oberbergener Bassgeige Spätburgunder fra Weingut Freiherr von Gleichenstein, som vi passerede i Oberrotweil, men ikke besøgte.

Weingut Freiherr von Gleichenstein holder som nævnt til midt i Oberrotweil … ikke langt fra Salwey i en imponerende bygning med en tilhørende kæmpe park omkranset af en lang mur. Vinotheket/vinbutikken ligger i en gammel lade ud til hovedvejen.

Vingårdens historie går helt tilbage til 1490, hvor klosteret St. Blasien byggede vingården, som en af deres mange vingårde. Siden 1634 har vingården været i familien von Gleichensteins eje.

Og familien von Gleichenstein har titlen Freiherr … en slags adelstitel, som vel nærmest svarer til baroner. I Tyskland er det den næstlaveste rangerede adelstitel … over Ritter (en slags ridder), men under fx Graf of Herzog … greve og hertug.

I dag drives vingården af Freiherr Johannes og Freifrau – ja det hedder det sgu – Christina von Gleichenstein. De overtog i 2002 driften efter Johannes far Freiherr Hans Joachim von Gleichenstein. Fra at være et landbrug med forskellig avl, så producerer familien i dag udelukkende vin.

Weingut Freiherr von Gleichenstein har samlet 50 hektar vinmarker, og de ligger lidt spredt i Kaiserstuhl. Det er bl.a. markerne Oberrotweiler Henkenberg, Ihringer Winklerberg, Achkarrer Schlossberg og så Oberbergener Bassgeige. Det er netop sidstnævnte, som har leveret druerne til denne Oberbergener Bassgeige Spätburgunder.

Bassgeige betyder i øvrigt kontrabas og er bogstaveligt symbol for byen Oberbergen. Navnet skyldes, at marken – set fra oven – ligner en kontrabas og derfor har den simpelthen fået dette navn. Kontrabassen kan ses ved indgangen til byen – smukt udsmykket med blomster – og ved det lokale kooperativ Winzergenossenschaft
Oberbergen, som også har kontrabassen som deres logo.

bassgeige
Her lige en blomsterdekoreret kontrabas på vej ind i Oberbergen

På de 50 hektar dyrker vinhuset druesorterne Spät-, Grau- og Weißburgunder samt Muskateller, Chardonnay og Müller-Thurgau.

Denne Oberbergener Bassgeige Spätburgunder har lagret 15 måneder på barriques, som tidligere er brugt to gange tidligere. Den er godt tør … i hvert fald er der alene 0,8 grad restsukker pr. liter.

I glasset virker vinen knap så transparent som de andre Spätburgundere, som vi smagte i Kaiserstuhl. Næsen er klar Spätburgunder … lidt landlig og sødmefuld stald, men også lidt kaktus, sæbe, en dyb syre, eg, blåbær, granatæbler og krydrede elementer med nelliker og et lidt støvet udtryk.

I smagen en god omgang peber, fin lethed egentlig, lidt ribs … meget easygoing og nem. Syren bliver dog en spids for anstrengt og det hele lidt for pebret, stramt og der savnes lidt blødhed til at binde det hele sammen.

Pris på vingården er 15,00€ … eller 112 kr.

Rating 3,5/7 half_thumb

N.V. Scotto Cellars, 11th Hour Cellars Pinot Noir, Californien, USA

N.V. Scotto Cellars, 11th Hour Cellar Pinot Noir, Californien, USAMidt i skriblerierne om mit germanske vintogt til Rheinhessen og Baden, så laver vi lige – for alsidighedens skyld – et sceneskifte med en vin fra denne uge … 11th Hour Cellars Pinot Noir fra Scotto Cellars a.k.a. Scotto Family Wines fra Californien.

Scotto Cellars’ historie starter dog i Italien, hvor Salvatore Dominic Scotto i midten af 1800-tallet begyndte at lave bordvin i den lille by Ischia. Det som familien ikke selv kunne drikke solgte han til sine naboer, hvoraf den ene i øvrigt senere blev hans hustru.

Salvatore lærte sit første barn Dominic alt, som han vidste om vinfremstilling og Dominic fulgte i sin fars fodspor og producerede vin i sin fritid, mens han arbejdede som et skibsbygger.

I 1903 emigrerede Dominic og hans familie til New York og slog sig til sidst ned i en Brooklyn, ikke langt fra havnen, hvor han genoptog sin karriere som vinmager og solgte fem-gallon krukker rødvin fra hans hestevogn. Da hans vinforretning voksede, så besluttede han at blive forhandler og åbnede Scotto Liquors lige efter spiritusforbuddet blev ophævet.

Langsomt voksede vinfirmaet, men først i 1948 lavede de deres egen vinmærke, som de kaldte Villa Armando, og den første flaske vin kom til at hedde “Rustico” … det italienske ord for rustik.

De første mange år blev vinen vinificeret og flasket af Mondavi på hans anlæg i Californien, men i 1961 købte Scotto Cellers egen vingård og vineri, nemlig Gariti Winery i Pleasanton, som selvfølgelig straks blev omdøbt til Villa Armando.

Dette betød, at man for første gang kunne producere vinen 100% selv og kontrollere kvaliteten fra vingården til flasken. I dag er Villa Armando ét af de ældste vinmærker i USA.

Det er i dag 5. generation af Scotto familien, som drives vinhuset, nemlig i form af brødrene Anthony III, Paul og Michael samt søstrene Natalie og Anne. De producerer og sælger fortsat vin fra Villa Armando, men har også udviddet forrretningen betydeligt med nye vinmærker – som jeg vist nævnte – og via opkøb af jord i Lodi, Napa Valley og Amador County.

Jeg har tidligere smagt andre vine fra Scotto Cellars, da huset laver vine under et utal af brands. Skal jeg name-tagge, så kan jeg i flæng nævne; 99 Vines, Bass Creek, Black Ridge, Brownstone, BrownWood, Compagno, Dancing Grape, Delta Luna, En Pointe!, Grace Bridge, Havenscourt, Heavyweight, Howling Moon, Limited Lot, NAPA by N.A.P.A., Pink Umbrella, Regio, Sera Fina, Silver Peak, Stonewood, Three Muscateers, Villa Armando og Heavyweight.

Og nu altså også vin under navnet 11th Hour Cellars, hvor de laver denne Pinot Noir vin, men også en på Zinfandel. Druerne til denne Pinot Noir kommer fra San Joaquin Valley, som vel ligger omkring 60 kilometer nordøst for San Francisco. Det er en vin uden årgang … altså Non Vintage, så formentlig bestående af flere årgange.

Druerne bliver både håndplukket og høstet ved hjælp af maskiner og alle behandlet i en produktion, Lot 1883. Vinen skulle jf. importøren være lagret i 12 måneder på amerikanske og franske egetræsfade.

I næsen er vin lidt urtet med mentol, krydderier, hindbær, kirsebær og læder. Knap som tynd, transparent og elegant som dens europæiske søstre, men virker heller ikke alt for voluminøs.

I munden er den imidlertid pænt sød og en smule skæv. Det kunne lyde som min kone ;o) Der er pæn fyldighed, lidt kluntet med kirsebær, svag frugtsten, lakrids … vinder med lidt luft i glasset, men fortsat en mørkere og varmere Pinot Noir, hvor rygraden bøjer en smule. Syren er nemlig svag og sødmen en tak over, hvad jeg egentlig foretrækker, men meget nem at drikke … easygoing.

Købt hos Vinspecialisten, hvor den i øjeblikket er på bud til 85 kr. mod normalprisen på 100 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  half_thumb

2013 Quinta do Zambujeiro, Monte do Zambujeiro, Alentejo, Portugal

2013 Quinta do Zambujeiro, Monte do Zambujeiro, Alentejo, PortugalJeres trofaste vinblogger har været væk fra tasterne de seneste dage … på vinøs roadtrip til Kaiserstuhl i Baden, så der er meget godt i vente på bloggen i den kommende tid, da indlæggene nu nærmest står utålmodigt i kø.

Vi skal dog først ha’ færdiggjort den portugisiske vinsmagning for over en uge siden, og den sidste derfra er vinen Monte do Zambujeiro fra vinhuset Quinta do Zambujeiro, der også ligger i Alentejo området, helt præcist lidt sydvest for byen Borba.

Vinhuset ejes af den schweiziske vinelsker Emil Strickler, som købte vingården tilbage i 1998. Han har samlet 40 hektar vinmarker, hvor han dyrker druesorterne Trincadeira, Aragonez, Alicante Bouschet, Touriga Nacional, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot, Tinta Caiada, Arinto og Antão Vaz.

De udmunder sig i 5 forskellige vine og en samlet årlig produktion på 110.000 til 120.000 flasker vin. Vinene laves i samarbejde med den ansatte leder Nuno Malta, den ledende vinmager og ønolog Master Luis Lourinho samt hjælp fra konsulenten Alain Bramaz fra Globalwine.

Denne Monte do Zambujeiro er husets mest producerede vin, som årligt laves i 60.000 eksemplarer. Den er lavet på 37% Alicante Bouschet, 20% Aragonez, 15% Tinta Caiada, 15% Trincadeira og 13% Touriga Nacional. Lavet i ståltanke, men lagret på franske egefade i 12 måneder.

Næsen bærer præg af faglagringen … godt med eg og loden eg, røg, svag vanilje, der er noget grafit, dyb mørk frugt og sten eller mineraler af en eller anden form. I munden er vinen en kende sprittet, men ellers fyldig, kødfuld med mørke bær og godt med tanniner. Desværre fylder spritten en anelse for meget … men måske kan de fise af ved lidt år på hylden?

Forhandles af Nordentoft Wine, hvor prisen er 149 kr. for en flaske og 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7 

2015 Felipa Pato, Post Quercus Baga, Bairrada, Portugal

2015 Felipa Pato, Post Quercus Baga, Bairrada, PortugalSå er vi retur hos den yndige Felipa Pato … her med vinen Post Quercus Baga, der er lavet i samarbejde med hendes mand, den anerkendte sommelier William Wouters, og som – bemærkelsesvis – kommer i en halv liters flaske, selvom det reelt er en almindelig rødvin.

Sammen med husbonden har Felipa tidligere lavet vinen Nossa, der også – som denne – er lavet på ren Baga, men denne Post Quercus Baga adskiller sig ved at være lagret på 2 store 300 liters amforaer, som er gravet ned i jorden, hvorimod Nossa er lagret på egetræsfade.

Der er i 2013 alene lavet disse to 300 liters lerkrukker af vinen, hvilket også er forklaringen på flaskestørrelsen. Der kan simpelthen laves flere flasker af vinen! Lerkrukkerne giver en langsommere modning af vinen og en meget blid mikroiltning. Det skulle efter sigende give mere bløde vine. Lad os se nærmere på det.

Det er på mange måder en lidt anderledes vin. Næsen har nærmest duft af syrlige karameller, hindbær- og tranebærjuice, kirsebær hyben, gærede druer, umodne blommer, frugtsten, kaktuspiller og pilleglas. Der er en syrlig animalsk aroma, som minder om noget naturewine og samtidig fornemmes der også lidt duft af Nebbiolo med bl.a. violer, grøn syre og visse mineralske elementer.

Smagen er meget juicet … virkelig frugtjuice med syrlig smag … men hænger egentlig ganske lang tid i munden. Jeg ved sgu ikke rigtigt. Er ikke helt overbevist.

Forhandles af Nordentoft Wine, hvor prisen er 169 kr. for en flaske og 139 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7 

2014 Filipa Pato, FP Bical & Arinto Vinho Branco, Bairrada, Portugal

2014 Filipa Pato, FP Bical & Arinto Vinho Branco, Bairrada, PortugalMed næste vin bliver vi i Pato familien, for vi har nemlig fat i vinen FP Bical & Arinto Vinho Branco fra en af Luís Patos 3 døtre, den unge Filipa Pato, som med hjælp fra faderen har startet sit eget lille vinhus.

Felipa er bogstavelig talt vokset op med vin, idet Pato familien igennem nu fem generationer har været vinavlere … og i tre generationer nu også selvstændige vinproducenter.

Felipa er uddannet indenfor videnskab på Coimbra universitetet, og har derefter rejst rundt til vinbønder i det meste af verdenen. Da hun efter 3 års rejser til det store udland kom retur til Portugal, så rejste hun rundt i Bairrada for bedre at forstå området og diversitet i jorden rundt i regionen.

I 2001 kastede hun sig endelig ud i vinproduktion med hjælp fra Luís, som lånte hende nogle parceller, som hun selv kunne passe og siden vinificere egne vine fra … i starten i faderens vineri.

Det er siden suppleret med køb af yderligere vinmarker, specielt omkring byen Ois do Bairro, hvor Felipa nu også har købt en gammel ejendom, som hun er gået i gang med at ombygge til en funktionsdygtig vingård med plads til lagring på både egetræsfade, amfora krukker og flasker.

Felipa mødte i 2007 hendes mand William Wouters, som er en anerkendt sommelier fra Belgien. Han introducerede Felipa til vine fra utallige regioner og gjorde hende mere åbne for at arbejde med vin og gastronomi. Det har bl.a. betydet, at Felipa – lidt som farmand – satser en del på de lokale druer … specielt Baga, som flere og flere vinbønder udrydder i Bairadda.

Denne FP Bical & Arinto Vinho Branco er dog ikke lavet på Baga, men derimod på 50% Bical og 50% Arinto og er ikke under DOC Bairadda, men derimod regional Beira … helt præcist en IGP Beira Atlântico. Bical er – som nævnt i tidligere blogindlæg – den lokale grønne drue, som primært bruges i mousserende vine, mens Arinto også kaldes Pederna og anvendes flere steder i Portugal. Det er også en grøn drue, som mest anvendes i blends med andre druer.

Efter en blid presning, så fermenteres 80% af vinen på rustfrie ståltanke og 20% på franske egefade. Fermentering stoppes, når der måles 5 gram sukker pr. liter.

Duftmæssigt en lidt indelukket duft med let sødme, røg og nogle grønne elementer. Der er lidt mineralske elementer, mens vinen smagsmæssigt er blød, lidt flad i udtrykket … dog med en vis fedme og fyldighed, Den bliver absolut bedre med lidt luft og lidt varme i glasset … mere fylde og knap så vandet, men den har lidt en skarp kant.

Forhandles af Nordentoft Wine, hvor prisen er 129 kr. for en flaske og 109 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7 

2015 Palacio del Camino Real, Rosado, Rioja, Spanien

2015 Palacio del Camino Real, Rosado, Rioja, SpanienNår det er sommer og vinen er kold, så er ét glas altid for lidt, så udenfor Bistroteket bestilte jeg også et glas rosé, selvom jeg jo egentligt ikke er specielt meget til rosé … men det var måske fordi, at denne spanske Rosado kom fra Rioja, at jeg blev en kende nysgerrig.

Vinhuset hedder Palacio del Camino Real … og så ikke helt, for det er reelt ikke et vinhus, men et brand lavet på Bodega Classica, som igen er en del af Vintae gruppen, som står bag brands/mærker som Hacienda López de Haro, Atlantis, Matsu, de’Bardos, el Pacto, Aroa, Le Naturel og mange flere.

Vinene produceres i områder som Rioja, Toro, Ribera del Duero, Navarra … ja faktisk laves der vine under 9 forskellige appellationer i øjeblikket. De fleste af druerne købes hos vinavlere rundt om i Spanien. De mest kendte vine fra Vintae gruppen er klart vinene fra Bodega Matsu i Toro … de kendes på etiketterne med ansigter af gamle vinbønder,

Vintae gruppen ejes af Arambarri familien, og de grundlagde Bodega Classica – og dermed Palacio del Camino Real – i 2009. Inden det havde de alene produceret vine fra ejendommen Castillo de Maetierra, hvor de primært lavede hvide Rioja vine. Samme år grundlagde de faktisk også Bodega Matsu og har således i dag samlet 12 forskellige vinhuse/brands.

Alle vinene i Palacio del Camino Real serien laves på gruppens vineri i den gamle by San Vicente de la Sonsierra i Rioja. Der laver Vintae også alle de andre Rioja vine, bl.a. Hacienda López de Haro vinene.

Det er et topmoderne vineri, som er bygget ned i jorden, således vinen kan flyttes rundt uden brug af pumper. I kælderen er der plads til ikke mindre end 5.000 franske barriques.

Denne Palacio del Camino Real Rosado er lavet på en blend af Grenache og Viura. Viura kendes måske mest under navnet Macabeo, og den anvendes primært i den nordlige del af Spanien samt i Sydfrankrig. Macabeo er en ikke-aromatisk druesort, som mest bruges sammen med andre druer for at modvirke oxidation.

Druerne kommer fra området omkring vingården i Najerilla dalen ved San Vicente de la Sonsierra … et af de højeste og køligste områder i Rioja Alta. Maceration i 24-48 timer med kun 10 grader og flasket uden nogen form for lagring.

Duftmæssigt er det en omgang rabarber, hindbærbrus og bananer, men ellers meget neutral i næsen. Smagen er let vandet med hindbær … meget lys i smagen, men har egentlig en okay syre. En smule kedelig, men nem at bælle … og det tæller vel også. Importøren skriver, at den er til sommerlir og fest! Det lyder da ganske fint.

Forhandles af Husted Vin, hvor prisen er 70 kr., men alene 59 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7 

2012 Escorihuela Gascon, 1884 Malbec Reservado, Mendoza, Argentina

2012 Escorihuela Gascon, 1884 Malbec Reservado, Mendoza, ArgentinaKender I det? Man finder nogle gange sjove eller overraskende ting i ens vinkøleskab … men man må jo selv ha’ stoppet dem derind på et tidspunkt? Det gælder lige præcis med denne 1884 Malbec Reservado fra det argentinske vinhus Escorihuela Gascon, som min lange arm i går – fuldstændigt tilfældigt, vilkårligt og på grænsen til det lemfældige – havde trukket ud af køleskabet.

Vinhuset Escorihuela Gascon ligger ved Godoy Cruz i den sydlige del af Mendoza by. De har deres vinmarker lidt længere mod syd tæt på Luján de Cuyo, nemlig ved Altamira og Agrelo. Ved Altamira har huset 78,5 hektar vinmarker i 1.200-1.300 meters højde og ved Agrelo har de 150 hektar i omkring 1.000 meters højde.

Escorihuela Gascon er et af de ældste vinhuse i Mendoza og er – totalt overraskende – grundlagt i netop år 1884, som der jo også står på denne flaske. Det var nemlig året, hvor Don Miguel Escorihuela Gascón, i en alder af blot 23 år, vendte tilbage til Argentina efter en 4 års rejse til Aragon i Spanien og købte 42 hektar jord, plantede vinstokke og grundlagde sin vingård.

Og den fik succes, hvilket bl.a. gjorde Don Miguel Escorihuela Gascón i stand til at bygge den højeste bygning i Mendoza. Det gav han ham øgenavnet El Loco Escorihuela, for man måtte da være tosset, når man byggede en ni-etagers bygning i et område, som med jævne mellemrum blev ramt af jordskæv.

Don Miguel byggede bl.a. ejendommen med blyindfattede ruder importeret fra Frankrig og den stod færdig i 1926, klar til udlejning. Et år senere ødelagde et stort jordskælv mange huse omkring Don Miguels ejendom … men den stod intakt.

Don Miguel og hans familie blev en anerkendt familie i Argentina … ikke kun for de ekstraordinære vine, men også for deres bidrag til opførelse af hospitaler. Og vingården var ejet af familien Escorihuela Gascón helt frem til 1992, hvor den blev overtaget af en gruppe af investorer, som har pustet nyt liv i den gamle, historiske vingård. Men husets topvin hedder fortsat Don … efter den gamle grundlægger.

Her har vi dog fat i en af husets billigere vin, en ren Malbec baseret vin … 1884 Malbec Reservado, formentlig primært fra husets marker i Agrelo. Vinen er lavet af vinmageren Gustavo Marin og den har lagret på 50% franske og 50% amerikanske egefade i 8 måneder. Ellers er det lidt sparsomt med oplysninger om vinen, da den – jf. husets hjemmeside – ikke længere ser ud til at indgå i deres program.

Men det er heller ikke typisk argentinsk Malbec … faktisk et pænt stykke fra. Der er slet ikke den tyngde og intensitet, som vi kender fra de bedste argentinske Malbec vine. I stedet er der en aroma fra grønne vinblade, violer, eucalyptus, kampfer, eg, urter, solbær, ribs, hyben … en virkelig nærmest syrlig side.

Smagen har også en syrlig side … meget frisk frugt med hvid peber, men særligt den syrlige smag står frem … en syrlig krydret smag. Vinen smager sådan set okay, men stor argentinsk Malbec bliver det aldrig.

Købt hos Vinoble, hvor prisen var 79 kr.

Rating 3,5/7  half_thumb

2013 Campagnola, Cataldo Grillo & Inzolia, Sicilien, Italien

2013 Campagnola, Cataldo Grillo & Inzolia, Sicilien, ItalienOnsdag var familien på restaurant Da Vinci i Hadsund … et valg som kunne tilgodese alle i familien. Familien kastede sig over menukortet og jeg kastede mig over vinkortet … så var rollerne ligesom fordelt. Hustruen var til lidt hvidvin, så jeg bestilte en af slagsen, en Cataldo Grillo & Inzolia Terre Siciliane.

Cataldo er en serie af vine, som imidlertid ikke produceres på Sicilien, men derimod af vinhuset Campagnola i Veneto i Italien. Vinhuset hedder også Giuseppe Campagnola og ligger i Valgatara midt i Valpolicella Classico zonen i den lille by Marano di Valpolicella.

Campagnola er grundlagt omkring år 1886 af Carlo Campagnola sammen med hustruen Caterina og i 1907 modtog Carlo sin første officielle pris, nemlig en guldmedalje for den bedste Vino Reccioto på vinudstillingen Mostra Campionaria di Verona. På vingården kan man fortsat se dette ældste officielle dokument.

Det var dog reelt sønnen Giuseppe Campagnola, som skabte grundlaget for den nuværende vingård, da han sammen med sine brødre i 1926 købte ejendommen Antica Osteria ai Portoni Borsari. Den var frem til 2. verdenskrig base for vinhuset, men i 1940 flyttede familien til den nuværende vingård i Valgatara.

I dag drives det familieejede firma af 4. generation i form af Giuseppe Campagnola sammen med søstrene Antonella og Monica. Far Luigi hjælper dog også fortsat lidt til og derudover er 5. generation – Luigis børnebørn – også allerede involveret i driften.

Vinhuset ejer selv lidt jord i Valpolicella, men hvor meget kan jeg ikke umiddelbart se. Imidlertid kommer hovedparten af druerne til deres produktion fra andre vinavlere. De samarbejder således med over 50 vinavlere med over 80 hektar vinmarker i Valpolicella, 30 hektar i Bardolino området, 25 hektar nær Mortegliano i Friuli Venezia Giulia og omkring 20 hektar i Soave området. Og så samarbejder de tilsyneladende også med vinavlere på Sicilien.

Campagnola sælger deres store produktion under flere forskellige brands, nemlig Caterina Zardini, Giuseppe Campagnola, Campagnola, Roccolo del Lago, Il Mercante og altså også Cataldo. De bedste markedsføres under navnet Caterina Zardini. Zardini betegnes af flere førende vinskribenter som værende én af de bedste Amaroner overhovedet og de opnår ofte de eftertragtede 3 glas i Gambero Rosso.

På ejendommen i Valgatara har vinhuset et moderne produktionsanlæg med bl.a. et sterilt tapperi med microfilter og afkøling under aftapning. Dette er for at sikre højest mulige kvalitet. Campagnola exporterer 70% af sin produktion og har en kælderkapacitet på 7,8 mio. liter. De producerer årligt op mod 10 millioner flasker vin.

Og én af de mange flasker er altså denne Cataldo Grillo & Inzolia, som er lavet på 60% Grillo og 40% Inzolia, som kommer fra vinmarker i provinsen Trapani på Sicilien. Lavet på temperaturstyrede ståltanke og uden lagring. Og altså på de mere ukendte druer Grillo og Inzolia. Det er druer, som mest er kendt på Sicilien, hvor de sammen bruges til fremstillingen af dessertvien Marsala. Druerne er dog på tilbagegang sammen med produktionen af Marsala, men så er det jo herligt, at de her kan bruges til fremstilling af almindelig hvidvin.

I næsen er der en smørfedme … nærmest brunet smør, melon, pærer, hvide blomster, mandler og søde krydderier. Smagen er blød og mild med sødme, fylde, fedme og en lille syrlig nerve. Måske en anelse for sød til mig … er vel ovre i betegnelsen halvsød vin.

Forhandles af Lahvino Italiensk Vinimport, hvor prisen er 65 kr.

Rating 3,5/7  thumbthumbthumbhalf_thumb

2012 Weingut H.T. Eser, Riesling Oestricher Lenchen Trocken, Rheingau, Tyskland

2012 Weingut H.T. Eser, Riesling Oestricher Lenchen Trocken, Rheingau, TysklandFor en måneds tid siden smagte jeg lidt Riesling fra Weingut Spreitzer, som holder til ved byen Oestrich-Winkel lige op ad Rhinen små 5 kilometer nordøst for Rüdesheim. Nu er vi igen i byen og med endnu en Riesling, blot fra Weingut Eser … eller Weingut H.T. Eser, som de også hedder.

Ja, der findes faktiske en del Eser’e i Oestrich-Winkel, bl.a. vinhusene Weingut August Eser, Weingut Bernhard Eser og så dette Weingut H. T. Eser, som drives af brødrene Christoph og Thomas Eser. Christoph og Thomas Eser er tredje generation på vingården, som er grundlagt tilbage i 1936.

Brødrene driver i alt 15 hektar vinmarker, primært markerne Oestricher Doosberg og Oestricher Lenchen, hvor den første er den absolut bedste vinmark. Og der dyrkes 85% Riesling, mens resten er Pinot Noir. Nogle af vinene laves i rustfrie ståltanke, og nogle laves mere traditionelt i store egetræfade.

Brødrene holder til i en gammel ejendom, der kan dateres tilbage til 1894 og hvor der gennem alle årene har været produceret vin. Denne villa har en dyb kælder, der har de perfekte forhold til fremstilling af vin med god kølighed og optimal fugtighed.

Nå, men denne vin i glasset er en Riesling Oestricher Lenchen Trocken, hvor druerne – som navnet indikerer – kommer fra marken Oestricher Lenchen, som skulle være den største vinmark i Oestrich. Alle druer stammer fra egne marker og håndhøstes på de meget stejle, mineralrige og lerholdige skråninger. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke.

Næsen er sådan lidt nøddeagtig, sødme, fersken, mirabeller, grønne æbler, frugtsten, god fylde og klart noter af Riesling. I munden er vinen sød, småkrydret og syren er forholdsvis blid. Der savnes klart noget syre, dybde og mangler også mineraler, men der er i stedet lidt bitterhed i smagsbilledet … uden det dog er skidt. Den virker lidt som en Spätlese i udtrykket.

Købt hos Skjold-Burne, hvor prisen er 119,75 kr.

Rating 3,5/7

N.V. Schenk, Veuve Durand Réserve Brut, Champagne, Frankrig

N.V. Schenk, Veuve Durand Réserve Brut, Champagne, FrankrigDenne Veuve Durand Réserve Brut er ikke en rigtig, rigtig champagne … altså fra et stort og fint champagnehus i Champagne eller endsige fra et lille og uundsegeligt et af slagsen. Den er ganske vist lavet af druer fra Champagne, men på en industriel fabrik i Tyskland.

Den kommer nemlig fra firmaet Schenk GmbH … der Wein Expert, som ligger i byen Baden-Baden i Tyskland. Det tyske GmbH er dog kun en lille del af Der Schenk Gruppe, som er et stort schweizisk foretagende, som har afdelinger og vingårde i mange lande og laver vine fra hele verden målrettet både supermarkeder, detailhandlere og restauranter.

Den schweiziske koncern er grundlagt tibage i 1893 af Arnold Schenk, som med et koncept om at lave vine fra Europa via opkøb af druer fra vinavlere i en række europæiske land, bl.a. ved at oprette datterselskaber i de respektive lande og udnytte den lokale tilstedeværelse.

Således har koncernen i dag selskaberne, Schenk Italia i Bozen i det nordlige Italien og Bodegas Murviedro i provinsen Valencia i Spanien og er fx med disse to selskaber blandt de førende vineksportører i de to lande med et bredt produktsortiment. I Frankrig ejer koncernen vinhuset Henri de Villamont i Savigny-lès-Beaune i Bourgogne samt Veyrat Latour i Gironde i Bordeaux. I Belgien ejes selskabet Schenk Benelux og i England ejes selskabet Buckingham Schenk.

De franske vinhuse omfatter også Château de Châtagneréaz, Domaine du Martheray, Château Maison Blanche, Château d’Allaman, Cave St-Pierre og Cave St Georges.I Tyskland sidder selskabet i Baden-Baden på store markedsandele af den samlede vinhandel i Tyskland, og det gælder selvfølgelig også i hjemlandet Schweiz. Og på fabrikken i Baden-Baden produceres der vine fra hele verdenen … og altså også champagne.

De senere år er der tilkøbt flere vingårde, bl.a. Castello di Querceto i Toscana samt franske vinhuse som Château d’Aigueville, Obrist i Vevey, Maurice Gay og Domaine du Mont d’Or i Sion, Bolle i Morges og Henri Badoux i Aigle.

Altså et rigtigt stort foretagende, som også laver mere end 600 forskellige vine fra lande i hele verdenen, fx også Australien, Chile, Grækenland … blot for at nævne nogle få. Denne Veuve Durand Rèserve Brut er ikke engang i deres katalog, men er formentlig produceret direkte til den danske marked. Den er lavet på druerne Pinot Noir, Pinot Meunier samt Chardonnay … og altså på anlægget i Baden-Baden, men ellers har jeg ikke yderligere oplysninger om champagnen.

Men den smager såmænd udmærket … duften sådan lidt kvæde, nødder, honning, tyggegummi og måske lidt indelukket. Det er ikke oxyderende noter, men noget der-hen-af. Smagen er præget af blide bobler, meget blød og rund med en vis sødme. Der mangler måske en smule stram op samt en portion mineraler, men på terrassen smagte den ganske okay.

Forhandles i Aldi, hvor prisen er 100 kr.

Rating 3,5/7