Tag-arkiv: trebbiano di soave

Trebbiano di Soave er en italiensk, hvid druesort, der også findes under navnene Trebbiano Valtenesi samt Trebbiano di Lugana og siges at være en variation af Verdicchio.

Men ifølge mine undersøgelser er Trebbiano di Soave ikke er lig med Verdicchio, selvom det fremgår mange steder rundt omkring … men det er ofte lidt forvirrende med de mange Trebbiano sorter.

Men sjovt nok er Trebbiano di Soave ikke den næstmest plantede druesort i Soave, da der alene er 102 hektar med druen, som derfor overgås af både Pinot Grigio med samlet 260 hektar og Chardonnay med 218 hektar. Derudover findes der 249 hektar i Soave med andre forskellige hvidvinsdruer.

Hvis man ser nærmere på appellationerne i Soave, så siger reglerne da også, at der maksimalt må være op til 30% af druerne Trebbiano di Soave, Pinot Grigio eller Chardonnay i en Soave DOC vin.

Trebbiano di Soave siges at være den bedste af Trebbiano sorterne, hvilket jeg måske ikke er enig i, da Trebbiano Spoletino i Umbrien er ganske unik og fantastisk. Omvendt har Spoletino druen heller ikke det mindste slægtskab med hverken Trebbiano di Soave, Trebbiano Toscana, Trebbiano d’Abruzzo eller andre Trebbiano sorter.

Det har Trebbiano di Soave imidlertid heller ikke, for studier fra 2001 har vist, at der næppe er et slægtskab med de andre Trebbiano sorter. Druesorterne deler alene en række ligheder som den hvide/gule farve, en sen modning, størrelsen af druerne og sukkerindholdet.

Men udover anvendt i DOC Soave vinene, så anvendes druen også i appellationer som Capriano del Colle, Castelli Romani, Colli Berici Garganega og Lugana … og druen findes da også under navnet Trebbiano di Lugana samt Turbiana.

Trebbiano di Soave findes dermed primært i den nordlige del af Italien og altså ikke kun i Soave området. Men med Trebbiano druerne er der altid lidt forvirring, da mange producenter i Italien blot skriver Trebbiano på etiketterne, og dermed har forbrugerne svært ved at skelne, hvilke druesorter vinen reelt indeholder.

Men det med druesorter er heller ikke nemt, bl.a. har de fleste Trebbiano sorter også mange synonymer. Og ser man på Trebbiano di Soave, så finder der i Soave omkring 12 forskellige kloner af druen.

Trebbiano di Soave er knap så højtydende i markerne som Garganega, men høstes – som nævnt – senere end de fleste andre druer, typisk 35 dage senere. Vinene på druen har ofte lidt noter af mandarin, eksotiske frugter, er mere frisk og livlig end Garganega, mere tæt og har også mere fylde end dens navnebrødre som fx Trebbiano Toscana.

2018 Coffele, Soave Classico Ca’ Visco, Veneto, Italien

2018 Coffele, Soave Classico Ca' Visco, Veneto, ItalienVi rykkede med næste vin – Soave Classico Ca’ Visco – et stykke op af kvalitetsstigen hos Azienda Agricole Coffele, men nu en vin lavet på 75% Garganega og 25% Trebbiano di Soave og opkaldt efter Chiara og Albertos moder.

Trebbiano di Soave høstes i starten af september, men Garganega druerne først høstes løbende gennem oktober måned … og af flere omgange for at sikre de bedst modne druer. De to druesorter vinificeres separat med kold gæring i rustfrie ståltanke, hvor vinen også lagrer en periode.

Først derefter sker den endelig samling af vinen og så lagrer Soave Classico Ca’ Visco yderligere en måned på flaske, inden den frigives til salg. Inden aftapning på flaske sker der en let filtrering af vinen.

Det dufter nu rigtigt godt … meget aromatisk og parfumeret med sødme, melon, hyld, grønne stikkelsbær, citroner, grape og klart godt med blomster. I smagen er der en flot dybde, lidt mere fedme end forrige vin, svag grape, men blød, rund og lækker.

Ingen dansk importør er fundet, men i Italien koster vinen 12,50€ … svarende til 93 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2015 Balestri Valda, Soave Classico Vigneto Sengialta, Veneto, Italien

2015 Balestri Valda, Soave Classico Vigneto Sengialta, Veneto, ItalienDenne bi-gule Soave Classico Vigneto Sengialta fra Balestri Valda var også en af de vine, som gjorde et godt indtryk på den houlbergske vinblogger.

Balestri Valda ligger en anelse nord for Soave by og drives af Rizzotto familien. Huset er grundlagt af Guido Rizzotto i 1990’eren, men det er datteren Laura Rizzotto, som i dag er vinmager og leder det lille familieforetagende. Hun elsker naturen, og værner om dens biodiversitet. Derfor har hun også sammen med broderen Federico blandet en stor frugthave med sjældne sorte.

Derudover har de to søskende også lavet en masser bistader, dels for at sikre stor frugtrigdom i både frugthave og vinmarkerne, men også bevare de sarte insekter, som ellers trues af brugen af pesticider.

Det betyder også, at der laves god honning på Balestri Valda … og selvfølgelig er etiketterne på husets vine inspireret af de små stikkende sataner. Faktisk kan man ikke på vingården få en smagning af vinene uden også, at skulle smage honning … og samtidig lære lidt om blomsterne og bierne.

Det var måske også derfor, at Laura Rizzotto – som I kan se på billedet nedenunder – fremstod en smule højgravid, da hun efter den officielle smagning af de 10 udvalgte Soave vine, kort skulle fortælle lidt om Balestri Valda og deres Soave Classico Vigneto Sengialta.

Samlet har Laura Rizzotto og familien 20 hektar vinmarker, som selvfølgelig drives fuldstændig økologisk … be it or not! Det giver – udover honningproduktionen – basis for 8 forskellige vine, og altså herunder også denne gule Soave Classico Vigneto Sengialta, hvor druerne kommer fra cru’en Sengialta, som ligger nord for Soave … faktisk næsten lige udenfor byen på vej mod Castelcerino.

Sengialta er samlet på 27,9 hektar og er også præget af den sorte, vulkanske, basaltiske jord. Sengia er faktisk det lokale ord for Soave områdets sorte jord. På Rizzottos parcel er vinstokkene 25-35 år gamle og høstudbyttet ligger på 60 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet på 70% Garganega og 30% Trebbiano di Soave, vinificeret i store 20 hektoliter egefade, som vinen også lagrer på omkring 6 måneder … frem til marts året efter høsten.

Næsen er lækker let og feminin … meget sart og frisk med pærer, fersken, gule æbler, mynte, havtorn, mandler, mineraler, kaprifolie og akaciehonning. I starten er vinen lidt forsigtig, men giv den luft, så åbner den sig mere op.

Smagen er spot-on Soave, svagt krydret og hvor er den blød, cremet og så behagelig. Der er lidt salte mineraler, et fint markant citrusbid samt lidt bitterhed i eftersmagen. Det er lidt støvet, tørt og let … meget lækker Soave vin uden vilde afstikkere.

Forhandles af Husted Vine, hvor en flaske koster 150 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2017 Cantina del Castello, Soave Classico Pressoni, Veneto, Italien

2017 Cantina del Castello, Soave Classico Pressoni, Veneto, ItalienNæste Soave vin i rækken blev fra cru’en Pressoni … en af de mindste cru’er med samlet 11,5 hektar vinmarker.  Det er en 2017 Soave Classico Pressoni fra Cantina del Castello, der drives af Arturo Stocchetti.

Han grundlagde vinhuset i 1960’erne midt i Soave … i den gamle middelalderfæstning, selvom hans marker ligger spredt i forskellige områder, primært i Carniga og Pressoni.

Arturo Stocchetti startede først selv med at lave vin i løbet af 1980’erne. Han laver vine med respekt af de gamle traditioner og laver samlet 9 forskellige vine, herunder altså denne Soave Classico Pressoni, som er lavet på 80% Garganega og 20% Trebbiano di Soave fra località Pressoni, som ligge i kommunen Monteforte d’Alpone.

Efter høsten, som sker i den første del af oktober, så sorteres druerne, tørrer ganske let og presses, hvorved kun omkring 60% af mosten anvendes. Vinen gærer i temperaturstyrede ståltanke, hvor vinen også lagrer 3 måneder sur lie. Derefter flaskes vinen og lagrer yderligere 4 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen har endnu mere blomster end de forrige, fersken, pærer og hyld, okay dybde, fin lethed og lidt mandler. Duftmæssigt stikker den lidt af med vildt megen blomster og en let syrlig næse.

Smagen er ganske fin og lidt i tråd med foregående vin, citron, et godt syrligt bid, tropisk frugt, blomster, jern og mineraler. Det er samtidig meget harmonisk og samlet en fin Soave vin.

Ingen forhandler herhjemme, men i hjemlandet koster en flaske 12,50€ … svarende til omkring 93 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2018 Giannitessari, Soave Classico Monte Tenda, Veneto, Italien

2018 Giannitessari, Soave Classico Monte Tenda, Veneto, ItalienVino numero due blev denne Soave Classico Monte Tenda fra vinhuset Giannitessari, der ligger lidt vest for byen Roncà omkring 3 kilometer nordvest for forrige vinhus Cantina Franchetto.

Giannitessari er en forholdsvis ny vingård, som er grundlagt i 2013 af Gianni Tessari, som har lavet vin siden 1980’erne. Han startede sin karriere i vinbranchen med at arbejde i familiens lille vingård i Brognoligo, tog sideløbende sin uddannelse til vinmager og eksperimenterede samtidig i vinkælderen.

Sammen med sin broder begyndte han også at markedsføre og sælge vinene på de udenlandske markeder. Det havde de succes med, og fik løbende masser af priser, bl.a. Tre Bicchieri i Gambero Rosso ikke mindre end 14 gange.

I Roncà har Gianni Tessari nu også opstartet en vingård, hvor han sammen med hustruen Anna Maria og deres 2 døtre Valeria og Alice har 55 hektar vinmarker, som er fordelt omkring bakkerne i Roncà Lessini, Sarego og Berici. Dertil er der bygget et moderne vineri, som årligt producerer 350.000 flasker vin.

Her – på billedet ovenover – er det smukke Valaria Tessari, som kort fortæller om vinhuset og deres 18 forskellige vine, bl.a. denne Soave Classico Monte Tenda, som er lavet på både Garganega og Trebbiano di Soave.

Tenda cru’en er også en kombination af sort, vulkansk basilisk jord med en smule kalksten … og dermed mere varieret undergrund … nærmest en brun/orange jord. Tenda hører til et af de varmere områder af de mange crus.

Vinen er lavet ved, at druerne straks efter høst er presset blidt, mens fermenteringen er sket i rustfrie ståltanke ved 14-16 grader, og derefter er vinen også lagret i tankene i 6-8 måneder.

Næsen er mere levende, friskere end foregående … og samtidig mere spændende med bl.a. grønne elementer, mynte, pærer, melon, fersken og stikkelsbær, frugten meget ren og klar med en lille note af lidt benzin og symaskineolie. Det er spændende og samtidig er næsen også lettere landlig.

Smagsmæssigt er der også godt hold på smagene … syren er mere dominerende, citroner, godt frugtrig og samtidig med masser af blomster, lidt mandler og kalkagtig mineraler. Meget frisk vin.

Ingen forhandler herhjemme, men koster 9€ i hjemlandet … svarende til 67 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

Houlberg i Soave – part 3: Lidt om de lokale druer, vine og mine erfaringer

Nu har vi kigget lidt på historien om Soave, appellationerne, de mange crus, som Soave byder på og det er måske lidt uoverskueligt, men til gengæld er det lettere med druerne, for Soave vinene består primært af 2 druesorter … eller næsten.

Garganega

Hovedruen – og den vigtigste drue i Soave – er klart Garganega, som da også dækker 6.171 hektar vinmarker ud af de i alt 7.000 hektar i hele Soava … og det svarer til omkring 88% af det samlede areal, men druen har også været dyrket i Soave i over tusinde år … og dokumenterbart siden det 13. århundrede.

Garganega er egentlig ikke en speciel aromatisk drue,  men har duftmæssigt ofte lidt mandler, kandiseret citronskal, honning, hvide blomster, tropiske frugter og søde krydderier.

Den har en meget lang modningsperiode og er normalt først fuldmoden i oktober, hvor farven bliver dyb gul med lidt rødlige nuancer. Den har ikke voldsom megen syre … sådan medium, men snarere en god balance af ekstrakt og sukker, men samtidig meget aromatisk.

I Soave vinene skal der være mindst 70% Garganega, så på den måde tilsmiler reglerne i Soave også druen. I mange af vinene er der også mere end 70% og mange er endda lavet på 100% Garganega.

Druen bruges også i de søde Recioto di Soave vine, hvor man enten tørrer druerne på vinstokkene inden høsten, på måtter – som også i Amarone produktionen – eller ophængt på snore eller i net. Det kan I se på billedet ovenover, som er taget hos Coffele.

Garganega er Italiens 6. mest plantede hvide druesort, men findes primært i Veneto … altså også udenfor Soave området og er en vigtig drue i vine i appellationerne Gambellara, Bianco di Custoza, Colli Berici og Colli Euganei. Den findes også på Sicilien, hvor den er kendt under navnet Grecanico Dorato.

Garganega er en drue, som samtidig kan give et voldsomt stort udbytte, og det er selvfølgelig også derfor, at Soave i deres primære appellationer har begrænset druens høstudbyttet til 105 hektoliter pr. hektar for de almindelige Soave DOC vine, 98 hektoliter for Soave Classico vine og 70 hektoliter for Superiore vinene.

Trebbiano di Soave

Den anden drue, som er nævnt i reglerne i appellationerne i Soave er Trebbiano di Soave … men lad os starte med at slå fast, at druen – ifølge mine undersøgelser – ikke er lig med Verdicchio, selvom det fremgår mange steder rundt omkring … men det er ofte lidt forvirrende med de mange Trebbiano sorter.

Men sjovt nok er Trebbiano di Soave ikke den næstmest plantede druesort i Soave, da der alene er 102 hektar med druen, som derfor overgås af både Pinot Grigio med samlet 260 hektar og Chardonnay med 218 hektar. Derudover findes der 249 hektar i Soave med andre forskellige hvidvinsdruer.

Hvis man ser nærmere på appellationerne i Soave, så siger reglerne da også, at der maksimalt må være op til 30% af druerne Trebbiano di Soave, Pinot Grigio eller Chardonnay i en Soave DOC vin.

Trebbiano di Soave siges at være den bedste af Trebbiano sorterne, hvilket jeg måske ikke er enig i, da Trebbiano Spoletino i Umbrien er ganske unik og fantastisk. Omvendt har Spoletino druen heller ikke det mindste slægtskab med hverken Trebbiano di Soave, Trebbiano Toscana, Trebbiano d’Abruzzo eller andre Trebbiano sorter.

Det har Trebbiano di Soave imidlertid heller ikke, for studier fra 2001 har vist, at der næppe er et slægtskab med de andre Trebbiano sorter. Druesorterne deler alene en række ligheder som den hvide/gule farve, en sen modning, størrelsen af druerne og sukkerindholdet.

Men udover anvendt i DOC Soave vinene, så anvendes druen også i appellationer som Capriano del Colle, Castelli Romani, Colli Berici Garganega og Lugana … og druen findes da også under navnet Trebbiano di Lugana samt Turbiana.

Druen findes dermed primært i den nordlige del af Italien og altså ikke kun i Soave området. Men med Trebbiano druerne er der altid lidt forvirring, da mange producenter i Italien blot skriver Trebbiano på etiketterne, og dermed har forbrugerne svært ved at skelne, hvilke druesorter vinen reelt indeholder.

Men det med druesorter er heller ikke nemt, bl.a. har de fleste Trebbiano sorter også mange synonymer. Og ser man på Trebbiano di Soave, så finder der i Soave omkring 12 forskellige kloner af druen.

Trebbiano di Soave er knap så højtydende i markerne som Garganega, men høstes – som nævnt – senere end de fleste andre druer, typisk 35 dage senere. Vinene på druen har ofte lidt noter af mandarin, eksotiske frugter, er mere frisk og livlig end Garganega, mere tæt og har også mere fylde end dens navnebrødre som fx Trebbiano Toscana.

Chardonnay og Pinot Grigio vil jeg ikke skrive om … dem kender I sikkert alt til, og de er jo også mere internationale og dermed ikke specielle for netop Soave området.

Fælles for druesorterne i Soave er dog, at de fleste druer dyrkes på vinstokke ophængt som pergola eller tendone, hvilket også generelt er meget udbredt i Italien.

Bladene på stokkene er således horisontal orienteret højt over jorden og  drueklaserne hænger nedenunder. Det betyder en lav plantetæthed og højt udbytte pr. vinstok, hvilket er meget velegnet til kvantitet frem for kvalitet. Druerne modtager normalvis ikke optimalt sollys, da de hænger i skygge.

På billedet ovenover ser vi en mark hos Coffele, hvor der går geder i markerne … og så er det praktisk, at druerne hænger utilgængeligt for gederne, trods ihærdige akrobatiske forsøg på af nå druerne.

Soave vinene og mine erfaringer

Soave har fået sit navn fra den berømte italienske poet Dante, der for at illustrere vinens mildhed kaldte den Soave, som betyder blød eller mild … og det passer meget godt med mine oplevelser af Soave vinene, som jeg smagte under mit besøg.

Jeg smagte ingen dårlige vine og generelt overraskede vinene fra Soave med en kvalitet, som er langt højere end deres mest gængse rygte … og specielt med lidt alder på, så kommer der nogle helt fantastiske noter, som er meget spændende … måske ikke petroleum, men noget i den retning.

Med alder kommer der både de smukkeste noter af linolie, æter, honning, nødder og samtidig en smagsmæssig fedme, som om vinene havde været lagret på egefade. Et af de smukkeste eksempler, som jeg stødte på, var Suavias 2007’er Monte Carbonare … her fik man virkelig et indtryk af, hvordan en Soave vin kan udvikle sig med alder.

I næste – og sidste – blogindlæg fra Soave turen; Soave longevità smagningen af 10 udvalgte Soave vine, beskriver jeg de 10 vine, som spænder fra helt unge Soave 2018 vine til den ældste fra 2002.