Selvom jeg gættede, at denne vin var lavet på Solaris, så havde jeg nok aldrig gættet på, at den kommer fra Sverige. Det er helt sikkert også første gang, at jeg har smagt vin fra vort nordlige broderland. Men denne 2018 Klinten Solaris kommer altså fra Kriechels joint venture projekt Stora Horns Vingård.
Projektet ligger på Hasselö … en lille ø i den svenske skærgård i Blekinge omkring 8 kilometer sydvest for Karlskrona og i det nordligste hjørne af Hasselö. Lige dér i den solrigeste del af Sverige og på øens ældste gård fra slutningen af det 18. århundrede er Mikael Larsson sammen med sønnen Johan Larsson startet at producere vin … med hjælp fra de garvede Ahr weingüter Peter og Michael Kriechel.
Indtil nu har de 1.600 vinstokke med Frühburgunder/Pinot Madelene samt 400 stokke Solaris i en meget frugtbare jord, som – alt andet lige – burde give basis for at lave god vin.
Denne 2018 Klinten Solaris er en af vinene fra Stora Horns Vingård, og det er selvfølgelig deres Solaris vin fra de 400 vinstokke, som man har med druen på Hasselö. Jeg har ingen oplysninger om produktionen, men den er formentlig lavet på ren stål.
Næsen er virkelig meget parfumeret, syrlig og meget speciel med noget stikkelsbær, hyldeblomst, banan, hasselnødder og svagt også lidt citrus. Det er en duft, som – hvis man har smagt Solaris flere gange – forholdsvis nemt kan genkende.
I munden har vinen godt med syre, citroner … er virkelig frisk og det smager faktisk rigtigt godt eller ganska bra, som de vil sige i Astrid Lindgren landet. Så mit første møde med svensk vin er bestemt godkendt og jeg lander lige under 4 blågule fingre.
Ingen forhandler herhjemme og prisen kender jeg ikke.
WTF ??? Tjekkisk vin på Solaris druen … og så til sølle 19 kr. for en flaske. Kan det overhovedet drikkes? Vinen kommer fra vinhuset Mělnické Vinařství Kraus aka Vilém Kraus.
Il Rosé Orrible by Houlberg har jeg kaldt min egen første hjemmelavede vin … og det smager – hånden på hjertet – også ganske skrækkeligt.




Guldbæk Vingård har et blandingsmisbrug … men et af de gode, nemlig mellem æbler og druer. Denne Unikum Frugthedvin er et af resultaterne af vingårdens innovative tanker.
Dette er formentlig bedste danske vin, som jeg endnu har smagt … 56° North Solaris fra Guldbæk Vingård, lagret på 50% egefade og 50% fade af akacietræ.
Så er vi der igen … hos den gæve danske vinbonde Frank Buch, som fra hans lille – men seriøse – hobby vinbrug laver vin på Solaris druen … her seneste årgang 2015.
Tæt på den lille stationsby Hørve i den sydligste del af Odsherred, 4 km nord for Svinninge, 20 km vest for Holbæk og 4 km syd for Fårevejle i Odsherred Kommune er der dukket endnu et dansk vinbrug op, nemlig Agerbo Vingaard. Det er et lille hobbybrug, som drives af Frank Buch og familie. De grundlagde vinbruget i 2012 med omkring 1.000 stokke, hovedsageligt Solaris.
Champagne fra Danmark? Jaeee … Champagne bliver det jo aldrig, men en fin mousserende vin fra Danmarks ældste … eller i hvert fald registrerede og autoriserede vingård, nemlig Skærsøgaard Vin, som er beliggende ved den lille by Dons nær Kolding.