Tag-arkiv: Carnuntum

2017 Weingut Markowitsch, Chardonnay, Carnuntum, Østrig

2017 Weingut Markowitsch, Chardonnay, Carnuntum, ØstrigNår vi nu er ved den dygtige Gerhard Markowitsch, så lad os nuppe én mer’ af hans vine. Det er ikke endnu en rød, men i stedet en hvid basisvin, nemlig hans hvide på Chardonnay.

Weingut Markowitsch laver samlet 5 hvidvine, nemlig en enkelt på Sauvignon Blanc, 2 på Grüner Veltliner selvfølgelig og så 2 på Chardonnay … denne almindelige Chardonnay samt en Ried Schüttenberg enkeltmarks Chardonnay, som også er lagret på egefade.

Det er denne almindelige Chardonnay ikke … den er vinificeret på rustfrie ståltanke, en forholdsvis kold fermentering ved 18-20 grader og den er også lagret på ståltankene sur lie – altså med gærresterne – i en periode inden aftapning på flaske.

Næsen byder på pærer, grape, melon, stikkelsbær med en slagsside mod noget tropisk, men samtidig fornemmes der også en lille fedme i vinen. Det dufter rundt, aromatisk med lidt muskat, estragon, men begge meget svagt. Der er også nogle søde krydderier og jeg fanger en smule kardemomme.

Smagsmæssigt er det ikke en fed Chardonnay, men en forholdsvis frisk vin med en medium fylde, rund og blød. Der er en meget svag bitterhed og syren er meget blid … intet skarpt her, men det smager altså bare godt og vil klare være en vin, som mange vil kunne li’. Jeres flittige vinblogger er i hvert fald én af dem.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., men pt. er på tilbud til kun 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Weingut Markowitsch, Pinot Noir, Carnuntum, Østrig

2016 Weingut Markowitsch, Pinot Noir, Carnuntum, ØstrigWeingut Markowitschs almindelige basis Pinot Noir holder et højt niveau og smager bare godt. Her smager vi vinen i en årgang 2016 … svagt bedre end sidst jeg smagte vinen i årgang 2012.

Weingut Markowitsch ligger i den lille by Göttlesbrunn i vinregionen Carnuntum i Niederösterreich og er grundlagt tilbage i 1750. I dag drives vinhuset af seneste generation i form af Gerhard Markowitsch … og selvfølgelig hans frau, som hedder Christine.

Parret har i alt 35 hektar vinmarker, hvoraf 75% af tilplantet med røde druesorter, hovedsageligt Zweigelt, Cabernet Sauvignon, Blaufränkisch, Merlot og selvfølgelig Pinot Noir. De restende hvide sorter er primært Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay og selvfølgelig en smule Grüner Veltliner.

Udover druerne fra egne marker, så køber Gerhard Markowitsch også druer på kontrakt fra andre vinavlere. Her indkøbes fra et areal på omkring 40 hektar, og sammen med de egne druer, så betyder det en samlet produktion på omkring 400.000 flasker vin hvert år.

Siden starten har Gerhard været meget målrettet. Den kompromisløse stræben efter kvalitet har medført, at han på kort tid er sprunget ind i den østrigske vinelite. Han blev bl.a. i 1999 kåret som bedste vinmager i Østrig af det velrenommerede vinblad Falstaff, og har siden vundet en lang række priser.

Det har dog ikke fået den gode Weingut Markowitsch til at hvile på laurbærrene, bl.a. investerede han i 2001 i helt nyt vineri … en 2.500 kvadrater state-of-the-art bygning med det mest moderne udstyr, kældre til lagring, store tønder osv.

Dette er som sagt Markowitschs entry-level Pinot Noir. Som på alle vinene fra Markowitsch er der også blindeskrift på. Hvad teksten er på blindskriften ved jeg imidlertid ikke. Det jeg ved er, at vinen er lavet på rustfri ståltanke og efterfølgende lagret i brugte egetræsfade.

Duftmæssigt har 2016’eren faktisk lidt animalsk med sød kostald … den herligste Pinot Noir næse med eg, røg, kirsebær, hindbær, ribs, læder og samtidig tør og støvet med lidt kanel, nelliker og grannåle. Det er bare elegant og lækkert.

I munden er vinen ganske tæt … en anelse mere mørk og varm end dens tyske medsøstre, men letheden er der fortsat med kirsebær, hindbær og jordbær i frugten, cremet, blødt og fint med et drys peber, chokolade og mineraler. Det er virkelig godt balanceret.

Forhandles Supervin, hvor en flaske koster 214,95 kr., mens prisen er 149,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2010 Muhr-Niepoort, Prellenkirchen, Carnuntum, Østrig

2010 Muhr-Niepoort, Prellenkirchen, Carnuntum, ØstrigMed næste vin, som på etiketten af flasken blot kaldes Prellenkirschen, er vi nu atter hos et af de mange projekter, som portugisiske Dirk Niepoort er med i … Muhr-Niepoort i Østrig.

Muhr-Niepoort blev grundlagt i 2002 i et samarbejde mellem Dirk Niepoort samt Dorli Muhr. Dorli var grundlægger og leder – Geschäftsführerin – af markedsføringsfirmaet Wine&Partners og derudover ejede hun efter en arv også et par gode vinmarker i Prellenkirchen.

Ved et besøg i Østrig faldt Dirk for området … men specielt marken Spitzerberg og dens historie. Han så samtidig potentialet for vine på Blaufränkisch, som han – bortset fra Pinot Noir – anser som den mest elegante druesort i verden.

Spitzerberg marken, hvis skråninger, jordbunde og klima på mange måder minder om Bourgogne, havde for hundrede år siden været blandt Østrigs mest berømte marker, men var siden blevet glemt.

Dirk og Dorli aka dobbelt DD blev hurtigt enige om, at dér skulle de lave vine sammen og det blev til et officielt samarbejde. Siden har parret investeret i flere hektar på Spitzerberg med mere end 30 år gamle Blaufränkisch vinstokke, og marken er godt på vej til at få sit gamle ry tilbage.

De første vine fra Muhr-Niepoor kom på markedet i 2004 og i dag laver de en række vine, primært på Blaufränkisch, men også et par hvide på henholdsvis Chardonnay, Riesling samt Grüner Veltliner.

Og denne Prellenkirchen er netop et blend på både Riesling og Grüner Veltliner … dog primært Grüner Veltliner fra 30 år gamle vinstokke, mens andelen af Riesling er forholdsvis begrænset og nogle steder angivet til omkring 10%. Vinen er vinificeret og lagret en periode i store egefade, men ellers er der sparsomme oplysninger om produktionen.

Duftmæssigt har vinen en intens, dyb og oxidativ aroma med abrikos, overmodne nedfaldsæbler, mirabeller, nødder, hasselnødder, salt … men også et par friske noter imellem alt det oxidative. Det virker som en moden eller måske endda overmoden vin, men med en nervestreng i behov endnu.

I munden er det også lidt overmoden frugt og igen kommer der både en lille oxidering sammen med nogle friske elementer. Faktisk er vinen godt frisk med et grønt bid og masser af syre. Det bliver dog aldrig helt dybt … men bestemt spændende.

Atomwine er dansk forhandler, men denne hvide Prellenkirchen er imidlertid ikke fundet i sortimentet. I udlandet koster en flaske omkring 20€, svarende til 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2014 Weingut Markowitsch, Grüner Veltliner Alte Reben, Carnuntum, Østrig

2014 Weingut Markowitsch, Grüner Veltliner Alte Reben, Carnuntum, ØstrigOg lad os fortsætte med endnu en vin fra rodekassen … hvor Houlberg i et kort, ledigt øjeblik forsøgte at finde guld, små skatte eller sjove, interessante vine. Måske er det lykkedes med endnu en vin fra Weingut Markowitsch, nemlig hans Grüner Veltliner Alte Reben.

Det er i hvert fald ikke en vin, som jeg tidligere har smagt, selvom jeg jo egentlig er ganske begejstret for vinene fra den gode Weingut Gerhard Markowitsch fra den lille by Göttlesbrunn i vinregionen Carnuntum i Østrig.

Grüner Veltliner Alte Reben er – som navnet også siger – lavet med druer fra gamle vinstokke, hvilket i dette tilfælde betyder omkring 35 år gamle. Druerne er høstet forholdsvis sent i slutningen af oktober.

Fermenteringen sker i rustfrie ståltanke ved 20 grader, hvor vinen også efterfølgende lagrer en periode sur lie, altså på bærmen. Vinen har 2,6 gram restsukker pr. liter.

Det er en vin, som i den østrigske Falstaff Weinguide 2015/2016 har fået 90-92 point og ellers ligger sådan midt i feltet i Falstaffs vurdering af Grüner Veltliner vinene i årgang 2014.

Duftmæssigt en lidt grøn aroma, hyld, en astronaut ispind, svag babybræk på den gode måde, røg, lidt bladselleri, mens frugten er æbler, grape, en anelse krydderurter samt lidt hospitalsgang.

I munden er vinen egentlig meget blød og ligetil med tropiske frugter, mineraler og egentlig også både friskhed og en smule modenhed i frugten. Syren er direkte og grøn … eftersmagen ganske fornuftig længde.

Vinen koster normalt 159,95 kr. for en flaske og 120 kr. ved køb af 6 flasker. Jeg fandt mit eksemplar til 90 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2014 Weingut Markowitsch, Chardonnay, Carnuntum, Østrig

2014 Weingut Markowitsch, Chardonnay, Carnuntum, ØstrigWeingut Markowitsch laver fremragende Pinot Noir og Blaufränkisch, men jeg har aldrig smagt hvidvine fra der Top Winzer aus der Region Carnuntum. Men en rodekasse hos SuperVin i Hjørring med nedsatte restflasker bød bl.a. på denne Chardonnay fra Markowitsch. Haps.

Jeg har jo flere gange skrevet om den gode vingut Markowitsch, så jeg skal selvfølgelig nok spare jer for den historie igen. Hvis du vil læse om ham, så læs et af de øvrige blogindlæg om ham.

Weingut Markowitsch laver samlet 5 hvidvine, nemlig en enkelt på Sauvignon Blanc, 2 på Grüner Veltliner selvfølgelig og så 2 på Chardonnay … denne almindelige Chardonnay samt en Ried Schüttenberg enkeltmarks Chardonnay, som også er lagret på egefade.

Det er denne almindelige Chardonnay ikke … den er vinificeret på rustfrie ståltanke, en forholdsvis kold fermentering ved 18-20 grader og den er også lagret på ståltankene sur lie – altså med gærresterne – i en periode inden flaskning.

Trods den manglende fadlagring, så byder næsen alligevel på en typisk Chardonnay fedme, hyld, melon og nogle tropiske frugter. Derudover er der faktisk også både lidt vanilje og kanel, men disse noter må jo således ikke komme fra fadene.

Smagsmæssigt er vinen god blød, men slet ikke så fed, som duften ellers lover. Tværtimod er smagen nærmest let og perlende … frisk og tæt i munden. Ganske fornuftig vin, som beviser, at Markowitsch bestemt også kan lave hvidvin.

Vinen koster normalt 164,95 kr. for en flaske og 115 kr. ved køb af 6 flasker. Jeg fandt mit eksemplar til 80 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2013 Muhr-Niepoort, Blaufränkisch Spitzerberg, Carnuntum, Østrig

2013 Muhr-Niepoort, Blaufränkisch Spitzerberg, Carnuntum, ØstrigBlaufränkisch Spitzerberg. Juhuuu. Det er ikke lang tid siden, at jeg skrev om samarbejdet mellem Philipp Kettern og Dirk Niepoort. Nu gælder det et af de andre projekter, som Dirk Niepoort er med i … Muhr-Niepoort i Østrig. Derfra kommer en af deres topvine, denne Blaufränkisch Spitzerberg.

Muhr-Niepoort blev grundlagt i 2002 i et samarbejde mellem Dirk Niepoort samt Dorli Muhr. Dorli var grundlægger og leder – Geschäftsführerin – af markedsføringsfirmaet Wine&Partners og havde bl.a. også arvet nogle små marker i Prellenkirchen.

Ved et besøg i området faldt Dirk for området … men specielt marken Spitzerberg og dens historie. Han så samtidig potentialet for vine på Blaufränkisch, som han – bortset fra Pinot Noir – anser som den mest elegante druesort i verden.

Spitzerberg marken, hvis skråninger, jordbunde og klima giver minder om Bourgogne, havde for hundrede år siden været blandt Østrigs mest berømte marker, men var siden blevet glemt.

Dirk og Dorli aka dobbelt DD blev hurtigt enige om, at dér skulle de lave vine sammen og det blev til et officielt samarbejde. Siden har parret investeret i flere hektar på Spitzerberg med mere end 30 år gamle Blaufränkisch vinstokke, og marken er godt på vej til at få sit gamle ry tilbage.

De første vine fra Muhr-Niepoor kom på markedet i 2004 og i dag laver de en række vine, primært på Blaufränkisch, men også et par hvide på henholdsvis Chardonnay, Riesling samt Grüner Veltliner.

Derudover har det vist sig, at Carnuntums terroirs også er uhyre lovende for Syrah. I 2009 fik vingårdens rene Syrah fra Spitzerberg sit gennembrud, for Gault Millau udråbte vinen for den 5. bedste rødvin i hele Østrig.

Denne vin er lavet på druer, som stammer fra op til 70 år gamle stokke. Den laves – som de ørige Muhr-van der Niepoorts vine – med fodtrædning, inden gæring i åbne træfade. Spitzerberg får desuden noget af sine magi ved, at den ydermere som regel sammenstikkes af to selektioner i vinmarken.

I den ene del høstes druerne sent, og der sker gæringen med stilkene, hvilket er meget risikabelt, men er en teknik, som Niepoort har forfinet med sine vine i Portugal. Den anden del høstes druerne tidligere og vinificeres uden stilke men får til gengæld lov at macerere i 2-3 måneder.

Duftmæssigt har vinen en vidunderlig  animalsk, næsten dyrisk, parfumeret og biodynamisk intensitet med syrlig mødding, syrlige kirsebær, blåbær, grønne blade, en blomstereng, fennikel, lakrids og lidt mynte.

I munden er det både let, læskende og saftigt. Der er blomster, elegance og en aggressiv syre, som egentlig passer meget fint sammen med det saftige … for vinen er virkelig, virkelig saftig. Det er let, tyndt, saftigt, syrerigt, fint og læskende. Smager virkelig godt og en af mine favoritter denne aften. #farerglad og #at nu kan alt andet være lige meget.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 349 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2012 Muhr-Niepoort, Blaufränkisch Samt & Seide, Carnuntum, Østrig

2012 Muhr-Niepoort, Blaufränkisch Samt & Seide, Carnuntum, ØstrigJeg lovede for nogle dage siden mig selv, at jeg ville drikke mere Blaufränkisch … og jeg er meget dedikeret i at overholde løfter. En romantisk middag på Bistroteket med fruen gav muligheden for at bestille netop en Blaufränkisch, nemlig denne Blaufränkisch Samt & Seide fra vinhuset Muhr-Niepoort til den hovedret, som Bistroteket kalder oksen … for tiden betyder det onglet med svampecreme, blomkål samt glace med marv.

Niepoort er et navn, som de fleste forbinder med specielt portvine men også fantastiske hvidvine, rosévine og rødvine fra Portugal, men jeg havde ikke forestillet mig, at det portugisiske portvinshus var indblandet i dette østrigske foretagende. Ikke desto mindre er Muhr-Niepoort netop et samarbejde mellem Dirk Niepoort og den smukke Dorli Muhr.

Dirk eller helt præcis Eduard Dirk Niepoort er 5. generation i det portugisiske portvinshus, som er grundlagt tilbage i 1842. Han trådte ind i det store familieforetagende i 1987 efter en uddannelse indenfor økonomi på St. Gallen i Schweiz. Dengang producerede Niepoort kun portvin, men det første Dirk gjorde var sammen med faderen Rolf Niepoort at købe to nærliggende vingårde Quinta de Nápoles og Quinta do Carril.

Derefter begyndte han at producere almindelig vine og tiltrak sig stor opmærksomhed med vinene, idet området ikke tidligere havde haft et omdømme for andet end portvine. Og lige siden har Niepoort udvidet deres aktiviteter, således de udover vingården i Duero i Portugal også – med Niepoort Projectos – er med i en lang række andre vingårde rundt om i verdenen.

De er således med i Niepoort & Sadie, Cape Charme og Cape Fortified i Sydafrika, vinen DoDa sammen med Alvaro de Castro i Dão regionen, vinen OmLet fra Douro sammen med den spanske vinmager Telmo Rodriguez; vinen Ultreia i Douro samt projektet Raúl Perez & Niepoort i Bierzo i Spanien sammen med den en anden spansk vinmager Raúl Perez, Equipo Navazos & Niepoort i Malaga i Spanien og endelig projektet Muhr-Niepoort i Østrig.

Onglet med svampecreme blomlkål glace med marv
Oksen på Bistroteket bestod i denne uge af onglet, som også kaldes onglet de boeuf, nyretapper eller hanger steak. Udskæringen sider lige ved mørbradenden og er den muskel nyreene sidder i. Smagen i kødet er meget intens og her blev den serveret ovenpå en svampecreme med blomkål, sprødstegte løgringe? Derudover en glace med marv og ovenpå dekoreret med små rødkløvere.

Muhr-Niepoort er grundlagt i 2002 i et samarbejde mellem Dirk Niepoort samt Dorli Muhr. Dorli var grundlægger og leder … Geschäftsführerin af markedsføringsfirmaet Wine&Partners og havde bl.a. også arvet nogle små marker i Prellenkirchen. Ved et besøg i området faldt Dirk for området … men specielt marken Spitzerberg og dens historie og så samtidig potentialet for vine på Blaufränkisch, som han – bortset fra Pinot Noir – så som den mest elegante sort i verden.

Spitzerberg marken, hvis skråninger, jordbunde og klima giver minder om Bourgogne, havde for hundrede år siden været blandt Østrigs mest berømte marker, men var siden blevet glemt. Dirk og Dorli aka dobbelt DD blev hurtigt enige om, at dér skulle de lave vine sammen og det blev til et officielt samarbejde. Siden har parret investeret i flere hektar på Spitzerberg med mere end 30 år gamle Blaufränkisch vinstokke, og marken er godt på vej til at få sit gamle ry tilbage.

De første vine fra Muhr-Niepoor kom på markedet i 2004 og i dag laver de en række vine, primært på Blaufränkisch, men også et par hvide på henholdsvis Chardonnay, Riesling samt Grüner Veltliner. Derudover har det vist sig, at Carnuntums terroirs også er uhyre lovende for Syrah. I 2009 fik vingårdens rene Syrah fra Spitzerberg sit gennembrud: Gault Millau udråbte vinen for den 5. bedste rødvin i hele Østrig.

Denne Blaufränkisch Samt & Seide er som de øvrige vine lavet med fodtrædning inden gæring i åbne træfade og lagring i 2 år på gamle træfade. Frem til årgang 2011 hed vinen Blaufränkisch Carnuntum, men nu altså Blaufränkisch Samt & Seide. Samt & Seide betyder fløjl og silke, og så må vi jo se, om det også er tilfældet.

Næsen er utrolig behagelig med blåbær i kombination med syrlige kirsebær, meget tæt frugt, blæk, eg eller egefade, sødme, flæsk, krydderier og lakrids. I munden er vinen virkelig blød, fyldig, let pebret, tør med kirsebær, blommer samt en meget blød syre. Der er en vis lethed over vinen, og det er virkelig dejlig vin. Godt valg.

Forhandles af Atomwine, hvor prisen er 125 kr.

Rating 5/7 

2012 Weingut Markowitsch, Blaufränkisch, Carnuntum, Østrig

2012 Weingut Markowitsch, Blaufränkisch, Carnuntum, ØstrigMarkowitsch er … Einer der Top Winzer aus der Region Carnuntum, som han så smukt selv skriver på sin hjemmeside. Men han har såmænd heller ingen grund til at være beskeden, for han laver fremragende vine … og det er denne Blaufränkisch et godt eksempel på.

Bevares, den når ikke hans fremragende Pinot Noir Reserve, som jeg smagte for et par uger siden, men mindre kan jo heldigvis også gøre det. Og da jeg lige har skrevet om den gode vingut Markowitsch, så skal jeg selvfølgelig nok spare jer for den historie igen.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne rødvin, som er lavet på 100% Blaufränkisch … en drue, som oftest findes i netop Østrig. Her hos Markowitsch er den lavet med forholdsvis kort maceration i 10 dage i lukket ståltanke ved 30-32 grader og efterfølgende lagring på brugte franske egetræsfade.

Blaufränkisch er en kvalitetsdrue med god potentiale, hvis udbyttet holdes nede. Sorten kan nemlig give et udbytte på mere end 100 hl/hektar, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad der høstes til kvalitetsvine. Blaufränkisch er en typisk østrigsk rødvinsdrue, men som også er kendt i Ungarn og lidt i Tyskland, hvor den kaldes Lemberger.

Den dyrkes i Burgenland og især Mittelburgenland, som derfor også har fået tilnavnet Blaufränkischland. Mørk rubinrød farve, frugtagtig bouquet som minder om bær. Frisk og fin syre, med lang eftersmag og behagelig tannin. Blaufränkisch er rig på tannin og syre, hvilket faktisk gør den egnet til fadlagring.

Men lad os kigge på, om Markowitsch’s Blaufränkisch også har nogle disse elementer. Duftmæssigt er der godt med blåbær, ribs, blæk, eg, våde fade og et strejf af lidt mentol. Umiddelbart er egenoterne noget dominerende. I munden er der en pebret syre, meget ren frugt, krydret, sødme, jern og jod samt en anelse spidskommen. Godt rustik i udtrykket, og måske ikke så elegant i udtrykket. Men den smager fint.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 164,95 kr. ved køb af 1 flaske og 110 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7 

2013 Weingut Markowitsch, Pinot Noir Reserve, Carnuntum, Østrig

2013 Weingut Markowitsch, Pinot Noir Reserve, Carnuntum, ØstrigNæste vin var ligeledes Pinot Noir … men af en helt anden skuffe, nemlig en “gammel” kending, Weingut Markowitschs Pinot Noir Reserve og her i en årgang 2013 … en fantastisk flaske vin, som jeg har smagt i en tidligere årgang og været meget duperet af.

Vingården ligger i den lille by Göttlesbrunn i vinregionen Carnuntum i Niederösterreich og er grundlagt tilbage i 1750. I dag drives vinhuset af seneste generation i form af Gerhard Markowitsch … og selvfølgelig hans frau, som hedder Christine.

Parret har i alt 35 hektar vinmarker, hvoraf 75% af tilplantet med røde druesorter, hovedsagligt Zweigelt, Cabernet Sauvignon, Blaufränkisch, Merlot og selvfølgelig Pinot Noir. De restende, hvide sorter er primært Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay og selvfølgelig en smule Grüner Veltliner.

Udover druerne fra egne marker, så køber Gerhard Markowitsch også druer på kontrakt fra andre vinavlere. Her indkøbes fra et areal på omkring 40 hektar, og sammen med de egne druer, så betyder det en samlet produktion på omkring 400.000 flasker vin hvert år.

Og siden starten har Gerhard været meget målrettet. Den kompromisløse stræben efter kvalitet har medført, at han på kort tid er sprunget ind i den østrigske vinelite. Han blev bl.a. i 1999 kåret som bedste vinmager i Østrig af det velrenommerede vinblad Falstaff, og har siden vundet en lang række priser.

Det har dog ikke fået den gode Weingut Markowitsch til at hvile på laurbærrene, bl.a. investerede han i 2001 i helt nyt vineri, en 2.500 kvadrater state-of-the-art bygning med det mest moderne udstyr, kældre til lagring, store tønder osv.

Gerhard siger selv om vinfremstilling; “Er der muligt, at planlægge vine? Nej, for stor vin formes i det væsentlige af ting, som er uforklarligt og ufatteligt. Denne erkendelse har fra begyndelsen fascineret mig. Det er beslutninger fra ens indre, som fører til succesen. Spontanitet, glæde ved at eksperimentere, nysgerrighed, talent”.

“Jeg behøver her ikke nævne, hvor tvingende nødvendigt det grundlæggende arbejde er. Det ved alle, som interesser sig for vore vine, Vi stiler ikke kun efter finesse, men har også stor respekt for det grundlæggende håndværk. Uden intensiv kropslig indsats er det umuligt at danne grundlaget for udformning af den levende vin. Vindyrkning er og bliver et eventyr fuld af overraskelser og ændringer i køreplanen. Ingen spadseretur … men en vidunderlig rejse”.

Her har vi som nævnt Markowitschs Pinot Noir Reserve … en vin, som i årgang 2006 på Restaurant Les Saveurs i St. Regis i Singapore med berømte vinanmeldere som Andrew Jefford, James Halliday og Allen Meadows vandt en blindsmagning som bedste Pinot Noir foran en Romanée Conti, som jo koster spidsen af en jetjager.

Druerne til vinen kommer fra marken Scheibner, hvor undergrunden er leret og kalkholdig. Vinen har selvfølgelig ligget på barriques … 16 måneder på fransk eg.

Og den har bare dét, som en rigtig Pinot Noir skal ha’ … rustik hestestald, mejeri, ribs, hindbær, jordbær, krydderier og der fornemmes også en let syre. I munden … multo elegante, lethed, syre med hindbær, hindbær, grønne noter, jord, svampe. Syren bærer smagen igennem hele vejen, så det bliver stramt og bare holder. Uha, det er godt.

Forhandles af SuperVin, hvor prisen er 449,95 kr. ved køb af 1 stk. og 350 kr. ved køb af 6 stk.

Rating 6,5/7  

2012 Weingut Markowitsch, Pinot Noir, Carnuntum, Østrig

Endnu en Spätburgunder … eller i hvert fald Pinot Noir fra Østrig, og så på en lørdag. Vi har nemlig fat i Weingut Markowitsch’ entry-level Pinot Noir … good stuff.

Jeg drak for en måned siden Markowitsch’ topvin og var ovenud begejstret … og nu tjekker vi så en af de billigere vine fra vinhuset. Hvordan er denne vin? Det svar vender vi selvfølgelig snart tilbage til.

Weingut Markowitsch ligger i den lille by Göttlesbrunn i vinregionen Carnuntum i Niederösterreich og er grundlagt tilbage i 1750. I dag drives vinhuset af seneste generation i form af Gerhard Markowitsch … og selvfølgelig hans frau, som hedder Christine.

Parret har i alt 35 hektar vinmarker, hvoraf 75% af tilplantet med røde druesorter, hovedsagligt Zweigelt, Cabernet Sauvignon, Blaufränkisch, Merlot og selvfølgelig Pinot Noir. De restende, hvide sorter er primært Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay og selvfølgelig en smule Grüner Veltliner.

Udover druerne fra egne marker, så køber Gerhard Markowitsch også druer på kontrakt fra andre vinavlere. Her indkøbes fra et areal på omkring 40 hektar, og sammen med de egne druer, så betyder det en samlet produktion på omkring 400.000 flasker vin hvert år.

Og siden starten har Gerhard været meget målrettet. Den kompromisløse stræben efter kvalitet har medført, at han på kort tid er sprunget ind i den østrigske vinelite. Han blev bl.a. i 1999 kåret som bedste vinmager i Østrig af det velrenommerede vinblad Falstaff, og har siden vundet en lang række priser.

Det har dog ikke fået den gode Weingut Markowitsch til at hvile på laurbærrene, bl.a. investerede han i 2001 i helt nyt vineri, en 2.500 kvadrater state-of-the-art bygning med det mest moderne udstyr, kældre til lagring, store tønder osv.

Gerhard siger selv om vinfremstilling; “Er der muligt, at planlægge vine? Nej, for stor vin formes i det væsentlige af ting, som er uforklarligt og ufatteligt. Denne erkendelse har fra begyndelsen fascineret mig. Det er beslutninger fra ens indre, som fører til succesen. Spontanitet, glæde ved at eksperimentere, nysgerrighed, talent”.

“Jeg behøver her ikke nævne, hvor tvingende nødvendigt arbejdet ved basis forbliver at være dén, som interesser sig for vore vine ved, at vi ikke kun stiler efter finesse, men har også stor respekt for det grundlæggende håndværk. Uden intensiv kropslig indsats er det umuligt at skaffe grundlaget for udformning af den levende vin. Vindyrkning er og bliver et eventyr fuld af overraskelser og ændringer i køreplanen. Ingen spadseretur … men en vidunderlig rejse”.

Her har vi Markowitschs entry-level Pinot Noir. Som på alle vinene fra Markowitsch er der også blindeskrift på. Hvad teksten er på blindskriften ved jeg imidlertid ikke. Det jeg ved er, at vinen er lavet på rustfri ståltanke og efterfølgende lagret i brugte egetræsfade.

Duftmæssigt virker vinen lidt mørkere end de fleste tyske Spätburgundere, og er heller ikke helt så animalsk i næsen. Til gengæld er der lidt kirsebær, røg og læder. Ikke verdens største næse, men til gengæld er smagen flot, blød, cremet og blid.

I munden er syren ligeledes blid og rund. Det samme gælder tanninerne … og en flot balance og en lækker vin, hvor der også er lidt mineralitet og chokolade i eftersmagen. Men samlet indtryk er også, at vinen er mere kraftig end dens tyske medsøstre.

Købt hos SuperVin, hvor jeg købte 2 flasker til i alt 300 kr., altså 150 kr. pr. flaske, hvilket er ganske okay. Vil du kun købe én flaske, så er prisen 214,95 kr.

Rating 5/7