Tag-arkiv: 4½

2017 Sylvain Pataille, Bourgogne Blanc Le Chapitre, Bourgogne, Frankrig

2017 Sylvain Pataille, Bourgogne Blanc Le Chapitre, Bourgogne, FrankrigVed næste bord med vine fra Domaine Sylvain Pataille – men uden en vinmager – lavede jeg samme nummer … smagte deres bedste hvidvin og deres bedste rødvin. Snob. Og den første var således husets Bourgogne Blanc Le Chapitre.

Sylvain Pataille holder til på adressen Rue Roger Salengro, opkaldt efter en socialistisk minister fra 1936. Byen Marsannay er ikke stor … mindre end to poser morgenbrød … men er en gammel by, som oprindelig hed Marceniacum in Monte, så Marcenay-en-Montagne for endelig at få det nuværende navn Marsannay-la-Côte i 1783.

Appellationen AOC Marsannay blev dog først en realitet langt senere, nemlig i 1987 og før dette blev vinene herfra blot solgt som Bourgogne eller Bourgogne de Marsannay. Der er ingen Grand eller Premier Cru marker i Marsannay, men i stedet er området mere kendt for sine hvidvine og rosévine.

AOC Marsannay tilhører Côte de Nuits og omfatter vinmarker omkring byerne Chenôve, Couchey og Marsannay-la-Côte.

Domaine Sylvain Pataille er én af de mest kendte producenter i Marsannay. Han er uddannet ønolog i Bordeaux, og arbejdede igennem flere år på forskellige slotte i Médoc. Særligt på Château Branaire Ducru har han har en stor andel i slottets kvalitetsløft.

I slutningen af halvfemserne vendte han hjem til Marsannay med to formål for øje. Dels for at overtage driften af familiens vingård, og dels at fungere som rådgivende ønolog for andre producenter i Bourgogne.

Sylvain fik hurtigt en række stjernedomæner som kunder, herunder Perrot Minot, Denis Mortet, Hubert Lamy og Nicolas Rossignol. Han fungerer stadig som ønolog for enkelte domæner, men koncentrerer sig i dag primært om driften af Domaine Sylvain Pataille.

Alle Sylvains vine er biodynamiske og hælder i retning af naturvin. Han er fuldstændig hands-off i sin produktion. Ingen gærfløde, ingen enzymer, ingen chaptalisering og ingen syrejustering. Kun den rene gærede most, eventuelt understøttet af lidt fad i de absolut bedste årgange. Pataille bruger næsten ingen svovl i vinene og stilen er ligger tæt op af Philippe Pacalet, som er berømt for sine ypperlige naturlige vine i Bourgogne.

Fra 2000 begyndte Sylvain at opkøbe små parceller i appellationens bedste vinmarker og den første vin – som blev vinificeret under hans eget navn – var årgang 2001. Sylvain Pataille har 12 hektarer vinmarker i dag, som bliver vinificeret i 12 forskellige cuvéer.

Le Chapitre marken ligger i Chenôve, den absolut nordligste del af Côte d’ Or, lige over Marsannay. Marken er tilplanet med både Pinot Noir og Chardonnay og er en af de mest stejle i kommunen. Marken får sol fra morgen til aften, og dette resulterer i druer som modner meget hurtigt og giver vine, der er meget saftige og tilgængelige.

Denne Bourgogne Blanc Le Chapitre er lavet med Chardonnay druer fra marken, der er på 0,7 hektar med vinstokkene plantet tilbage i 1955. Vinen er lavet helt traditionelt og efter endt fermentering lagret 18 måneder på gamle egefade.

Næsen er lidt sjov … nærmest gæret, blomsterrig, måske endda tørrede blomster, mynter samt kandiserede abrikoser. Samtidig virker den lidt tilbageholdende og giver ikke vildt meget, selvom den jo egentlig har fået godt med egefade i lagringen. Aftrykket fra fadlagringen er næsten ikke eksisterende i øjeblikket.

I munden er der masser af sur og kandiseret frugt, masser af æbler, næsten tonsvis af æbler, stikkelsbær, peber samt masser af grønne elementer. Det er egentlig cremet, men bare ikke sådan ligetil, men måske er vinen bare alt, alt for ung endnu.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 500 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 David Moreau, Santenay Blanc 1. Cru Beaurepaire, Bourgogne, Frankrig

2016 David Moreau, Santenay Blanc 1. Cru Beaurepaire, Bourgogne, FrankrigDen gode David Moreau fra Santenay i Côte de Beaune var også taget til Winemakers Fair, og fra ham smagte jeg først denne hvide Santenay Blanc 1. Cru Beaurepaire.

Domaine David Moreau er grundlagt i 2009 af den unge vinmager, som forinden etableringen var uddannet som ønolog ved Lycee viticole de Beaune. Efter skolen har David yderligere dygtiggjort sig ved at arbejde hos François Perrin på Beaucastel i Châteauneuf-du-Pape, på det familieejede Neudorf Vineyards i New Zealand, hos Olivier Lamy på Domaine Hubert Lamy i Saint Aubin og sluttelig hos Aubert de Villaine på Domaine Romanée-Conti.

David har 5 hektar vinmarker og nogle af markerne har han arvet fra sin farfar, der igen havde arvet dem fra sin far. De 5 hektar ligger alle ved Santeney og består bl.a. af markerne Les Cornières, Les Prarons samt 1. Cru markerne Clos Rousseau, Clos des Mouches og Beaurepaire.

Til at hjælpe sig har David hans bedstemor Simone og derudover de to vineksperter Richard og Thierry, som også selv er vinavlere i området.

Davids parcel på Beaurepaire marken er på beskedne 0,38 hektar, men med en perfekt beliggende med sydvendt eksponering og en underliggende jord, der stort set kun består af kalk.

Druerne presses nænsomt på en pneumatisk presse, hvor det kun er den første og bedste del af presset, som går i vinen. Den resterende del sælges enten som bulk eller til den ældre generation af de lokale indbyggere i byen, som stadig ser fedme og tyngde som et umiskendeligt tegn på kvalitet.

Derefter gærer vinen spontant og alene med druernes naturlige gærstammer på gamle egefade, hvilket efterfølges af malolaktisk gæring samt lagring 9-12 måneder på egetræsfade, hvoraf 25% er nye fade.

Næsen byder på et skønt mix af honning og benzin, virkelig æterisk med næsten ætsende dampe, lidt hyld, masser af blomster og i det hele taget meget aromatisk. Det bliver på ingen måder en vin, som har fået for megen fadlagring, for det er let, mineralsk og blomsterrigt.

Smagen er dog næsten lidt fedtet og du mærker nu intensiteten fra de krydrede egefade, vanilje samt en smule grape. Det aromatiske fra duften går faktisk også igennem i smagen sammen med syrlige bær og mineraler. Et virkeligt wild child.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 415 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2017 Weingut Heribert Boch, Trittenheimer Apotheke Riesling Trocken GG Laurentiusberg, Mosel, Tyskland

2017 Weingut Heribert Boch, Trittenheimer Apotheke Riesling Trocken GG Laurentiusberg, Mosel, TysklandSå dukker denne Trittenheimer Apotheke Riesling Trocken GG Laurentiusberg fra Weingut Heribert Boch igen op i mit vinglas, men denne gang i en årgang 2017.

Jeg har lige skrevet om vinhuset, da jeg smagte 2015 udgaven af Trittenheimer Apotheke Riesling Trocken GG Laurentiusberg. som er lavet ved, at druerne efter høst afstilkes, hvorefter druerne ligger 4-8 timer inden presning. Gæring sker langsomt i rustfrie ståltanke ved lave temperaturer og vinen modner også i ståltankene.

Trittenheimer Apotheke er placeret på en bakke, som har en hældning på op imod 70%, en sydvest eksponering samt en undergrund med masser af den karakteristiske grå skifer.

Vinstokkene på Trittenheimer Apotheke er over 100 år gamle og der dyrkes kun Riesling og Laurentiusberg er navnet på en del af marken, den del, som Michael Boch synes er bedste stykke og i øvrigt registreret som Grosse Lage.

Næsen er luftig let, der er godt med melon, lidt fersken, karamel, Københavnerstang, Kung-Fu is, kalk, mandler, svag muskat og dermed igen lidt sødme som i 2015’eren. De mellemøstlige krydderier dukker også i eftersmagen.

Smagsmæssigt har vinen krop og fylde, lidt fedme endda, hvid peber, abrikos, mango fersken med et varmt udtryk og lidt sødkrydret. Som med 2015’eren, så er vinen noget syrefattig,  mangler syre, rygrad og skarpere mineralitet til at sikre en bedre nerve.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 159 kr., men har kunnet købes til 119 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2016 Weingut Andreas Bender, Pinot Noir, Pfalz, Tyskland

2016 Weingut Andreas Bender, Pinot Noir, Pfalz, TysklandOn a roll … så vi fortsætter med mer’ af den forførende tyske fredagsdruevæske med denne Pinot Noir fra Weingut Andreas Bender, som holder til i Leiwen i Mosel.

Vinen er dog ikke lavet af druer fra Mosel, men fra Pfalz … men det vender jeg tilbage til. Lad os først se lidt nærmere på Andreas Bender. Han er selv født i Leiwen, hvor hans far arbejdede med podning af vinstokke og solgte stiklinge til de lokale vinbønder. Andreas lavede sin egen vin allerede som 13-årig i sin fars vinkælder og han har således altid vidst, at han skulle være vinproducent.

Familien har da også stolte traditioner som vinbønder i Leiwen og kan spore deres navn helt tilbage til 1700-tallet, så derfor ligger det helt naturligt i blodet, at Andreas også skulle gå den vej.

Andreas Bender er også helt traditionelt uddannet fra Geisenheim og har arbejdet nogle år for producenter i både Tyskland, Frankrig, Italien og USA førend han i 2008 vendte tilbage til Leiwen og startede sit eget projekt med sin families vinmarker.

Banken sagde egentlig nej til ham, da han bad om et lån for at opfylde sin drøm om at blive vinbonde. Men qua hans fars enorme berøringsflade, så endte Andreas alligevel med at låne penge, blot af en flok private investorer. De troede på ham og hans projekt.

Den centrale del af vingården var familiens vingård i Leiwen, hvor Andreas Bender startede med 3,5 hektar vinmarker, bl.a. parceller på markerne Schweicher Annaberg, Kallstadter Saumagen og Klüsserather Bruderschaft.

Men udover de elegante Riesling vine fra Mosel, så producerer han også røde, hvide og rosévine fra druer fra Pfalz. Der har Andreas lavet dyrkningsaftaler med en række vinavlere for yderligere omkring 20 hektar vinmarker.

Vinavlerne dyrker druerne efter Benders specifikationer og anvisninger i løbet af året, så derfor pendler Andreas hele tiden fra Mosel til sin nye kærlighed i Pfalz. Vinene laves dog fortsat i vinkælderen i Leiwen.

Ved produktionen af vinene kombinerer Andras dyderne fra den traditionelle og klassiske vinfremstilling med moderne produktionsmetoder, mens han også selv står markedsføring, hvor han tilstræber et ungt, elegant, klart og moderne udtryk.

Det betyder, at Bender i marken har respekt for terroir, bruger masser af tid hos vinstokkene, passer vinstokkene godt, foretager grøn høst, mens høsten altid sker ved håndkraft og druerne behandles naturligvis blidt.

I vinkælderen anvendes moderne metoder med temperaturstyrede rustfrie ståltanke, koldgæring på druernes naturlig gærceller, mens nogle af vine også modnes i barriques.

En gæring på druernes egen gær kan tage alt fra 3 måneder til to år. Kun gæren ved hvornår den har tænkt sig at blive færdig. Efter endt gæring, tilsættes alle hans Riesling-vine svovl for at undgå malolaktisk gæring.

Omkring Benders vine fra markerne i Mosel er hans filosofi meget anderledes. I stedet for at følge den almindeligt accepterede tyske model, hvor de øverste og normalvis bedste vinmarker vinificeres og tappes til separate vine, så blander Bender druerne fra alle marker i henhold til tre forskellige stilarter, som han selv kalder Dajoar, Paulessen og Hofpäsch.

Andreas er helt sin egen og hader bureaukrati … vil bare have lov at lave vin. Derfor ingen medlemskaber af diverse foreninger, ingen certificeringer, intet der vil kunne henlede opmærksomheden på, at han eksisterer.

De første vine kom på markedet i 2010, og i dag er Bender gældfri, hvilket har givet ham mulighed for at øge sine markarealer i Mosel, således han i dag ejer 15 hektar vinmarker. Det skyldes bl.a. også sin fars mange kontakter. Flere har ringet til Andreas, hvis de fx grundet pension skulle sælge marker, så det har givet adgang til parceller, som man ellers kun kunne drømme om.

Nogle af de tilkøbte parceller er således på den djævelsk stejle terrasseanlagte Leiwener Laurentiuzlay, parceller på Mehringer Blattenberg samt flere parceller på Sweicher Annaberg, som er lidt en glemt mark. Marken er speciel, da den består af rød skifer som Ürziger Würzgarten. Den røde skifer løber faktisk i et bånd mellem de to marker, som passerer gennem byen Wittlich.

I modsætning til mange af bønderne på Würzgarten, som synes rød skifer er bedst til restsødme i Riesling vinene, så synes Andreas, at rød skifer giver en alt for opulent Riesling, til at den kan kapere sødmen, så hans yndlingsudgave er tør.

Men her er det altså ikke Riesling, men en 2016 Pinot Noir, som netop er lavet med opkøbte druer fra vinavlere i Pfalz, men dyrket efter Andreas’ specifikationer.

Jeg har ikke de store oplysninger om produktionen, men vinen er lavet med spontangæring og efter endt fermentering lagret delvis på rustfrie ståltanke og egefade.

Næsen er mere grøn og rustik end foregående, knap så fin … men byder på røg, nelliker, kirsebær, brombær, eg, blæk, mørk chokolade og godt med krydderier. Det er klart en robust og rustik Pinot Noir, hvor de klassiske dyder dog klart fornemmes.

I smagen er det også en krydret Pinot Noir, hvor frugten ikke er lys, men mere ovre i lidt brombær. Smagen er tannisk, grøn og krydret, meget stringent i frugten, lidt hård i filten, maskulin og har faktisk lidt Franken karakter. Den spiller med musklerne, men det er der også behov for engang imellem og samlet en god Pinot Noir.

Sælges på Vivino, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2011 Weingut Solveigs, Pinot Noir Micke, Rheingau, Tyskland

2011 Weingut Solveigs, Pinot Noir Micke, Rheingau, TysklandNæste i det store vertikale lineup var en 2011 Pinot Noir Micke … og nu begynder modenheden i vinene at være aftagende og de fremstår nu mere unge, grønne og kantede. I glasset har vinen heller ikke længere brun/orange kanter, selvom det fortsat er en lys, transparent og teglfarvet væske.

Duftmæssigt er vi igen tilbage til den mere grønne og krydrede stil. Samtidig virker vinen også en anelse mørkere … lidt mere kirsebær fremfor ribs og hindbær, mindre blomster og lidt mere kantet i aromaerne.

Det gælder sådan set også i smagen, som er mere rustik og har meget mere tannin end foregående vine. Pinot Noir Micke 2011 virker ikke helt drikkeklar endnu, så jeg vil anbefale flere år i kælderen, for lige nu kræver den sgu som mand m/k.

Forhandles af Distinto, hvor en nyere årgang koster 399 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2003 Weingut Solveigs, Pinot Noir Present, Rheingau, Tyskland

2003 Weingut Solveigs, Pinot Noir Present, Rheingau, TysklandVi skulle faktisk smage 2 vine fra 2003 årgangen, og udover Pinot Noir Steil altså også storesøsteren Pinot Noir Present og ligeledes fra magnumflaske.

Som lillesøsteren Steil er 2003 Present også en kende mere krydret, så det gælder måske hele årgangen hos Weingut Solveigs. Igen er der masser af den lyse og syrlige frugt, ribs, hindbær og kirsebær. Meget stringent og meget grønt, men det krydrede fylder klart mere i næsen og gør den knap så imødekommende.

Smagen er også mere kantet og krydret end foregående årgange, men når altså ikke helt samme niveau og giver ikke samme WAOW fornemmelese. Der er fortsat masser af tanniner, lakrids, og er endda også blødere end 2003 Steil.

Forhandles af Distinto, hvor en nyere årgang koster 399 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2003 Weingut Solveigs, Pinot Noir Steil, Rheingau, Tyskland

2003 Weingut Solveigs, Pinot Noir Steil, Rheingau, TysklandÅrgang 2002 sprang vi også over i vertikalsmagningen af Pinot Noir vinene fra Weingut Solveigs, så den næste i formationen var 2003 … igen Steil fra magnumflaske.

Næsen har mange ligheder med 2001’eren .. altså let, lys, meget stringent, svagt grønt med en blomsterrig næse, syrlige lyse bær, hindbær og ribs, men virker klart mere krydret, bl.a. fanger jeg godt med nelliker. Næsen er måske endda også lidt mere grøn og der er også noget fennikel. Ikke helt så langt oppe på min lækkerhedsskala.

Smagsmæssigt virker 2003’eren også langt mere krydret, for jeg fanger langt mere peber midt i de lyse bær. Det er dog fortsat rundt og blødt, så det er sgu lækker Pinot Noir, men fremstår måske en anelse mere kluntet end fx foregående årgang. Det er dog en vin, som jeg til enhver tid vil være glad for at drikke, men balancerer lige mellem 4½ og 5 houlbergske rødvinsfingre.

Forhandles af Distinto, hvor en nyere årgang koster 399 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2014 Edoardo Miroglio, Blanc de Blancs Brut, Det Trakiske Lavlande, Bulgarien

2014 Edoardo Miroglio, Blanc de Blancs Brut, Det Trakiske Lavlande, BulgarienJeg har tidligere smagt og skrevet lidt om bulgariske vine og sidst skrev jeg; bare vent … vi kommer til at se flere og flere vine fra de gamle østlande! Og den spådom opfyldes nu med en mousserende Blanc de Blancs Brut på Metodo Classico fra vinhuset Edoardo Miroglio.

Den gode Edoardo Miroglio er dog ikke selv bulgarer, men en italiensk forretningsmand, som har tjent en mindre formue indenfor tekstilindustrien. Han kommer oprindelig fra Alba i Piemonte, hvor familien er vinbønder på vingården Cantina Tenuta Carretta, så selvom Edoardo valgte tekstilindustrien, så har han nærmest fået vinen ind med modermælken.

Edoardo Miroglio kom til Det Trakiske Lavlande i Bulgarien for dels af sælge sin stoffer og oprette sin egen tekstil- og uldfabrik i Sliven, men ville samtidig udforske de lokale bulgarske vine.

Der blev han betaget af vinene og de gamle produktionsmetoder, som er gået fra generation til generation. Han kunne samtidig se et stort potentiale i Det Trakiske Lavlandes terroir og klima med meget svigende temperaturer med afkøling fra bjergene i nord samt de meget varme og tørre somre.

Billig jordpriser gjorde også en investering i Bulgarien tillokkende, og efter 2 års søgen efter det ideelle sted, så købte Edoardo Miroglio i 1999 omkring 220 hektar jord ved Saint Ilia bjergene i fjerneste ende af Thracian dalen ved byen Elenovo.

Der startede han med at tilplante markerne med vinstokke og har siden opstarten samlet investeret ikke mindre end 22 millioner euro i projektet, som i dag omfatter det moderne vineri og marker, et stort hotel og restaurant på stedet. Alle marker drives 100% økologiske.

De første vine på markedet var årgang 2005, som blev lavet i samarbejde med den italienske vinkonsulent Marco Monchiero, men i dag er den ansvarlige vinmager på stedet Alberto La Rosa, som tidligere har arbejdet i Piemonte for Luciano Sandrone.

Allerede fra starten har Edoardo Miroglio satset på specielt Pinot Noir samt mousserende vine efter champagnemetoden. Derudover har Miroglio også satset meget på Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Merlot samt lokale druesorter som Melnik 55, Mavrud, Rubin og Bouquet … sorter som har været kendt i Det Trakiske Lavlande i flere tusinde år.

Her er det Edoardo Miroglios mousserende Blanc de Blancs Brut på 100% Chardonnay, som vi smager. Der er ikke de store oplysninger om produktionen udover en lagring i 24 måneder sur lie.

I glasset skummer vinen nærmest over af glæde … meget aggressive bobler, som lægger et hvid skum henover overfladen. Den falder dog snart til ro, bruser af og afslører lidt kvæde, abrikos, pærer og citrus med et delikat kalkagtigt flor og lidt ristet brød.

Smagsmæssigt en vinen mere aromatisk og en kende mere til den søde side end forventet. Der er pærer, æbler samt lidt lemon og citron, som sikrer, at det aldrig bliver for sødt.

Det suppleres med lidt grape bitterhed og søde krydderier … meget direkte og overraskende god. Ikke super komplekst, men smager virkelig godt og du vil aldrig gætte, at det er fra Bulgarien. Der er klart 4½ af de houlbergske tomler med bobler op.

Forhandles af Vinsnobben, hvor en flaske koster 169 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 150 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7    

2010 Enrico Santini, Poggio al Moro Bolgheri Rosso, Toscana, Italien

2010 Enrico Santini, Poggio al Moro Bolgheri Rosso, Toscana, ItalienEnrico Santini startede egentlig som kommis i et supermarked og arbejdede der i 15 år inden han besluttede at følge sin passion for vin. Nu er han selvstændig vinbonde i Bolgheri og står bag denne Poggio al Moro Bolgheri Rosso.

Enrico Santini stammer selv fra Bolgheri og har i dag hans vinhus tæt ved byen Castagneto Carducci i Bolgheri i den sydlige del af Toscana ikke så langt fra havet. Han blev træt af arbejdet i supermarkedet i 1995 og startede med at arbejde i en vens vineri omkring 3 års tid inden han i 1998 startede for sig selv.

Det blev en start helt uden at have hverken redskaber, vinificeringsudstyr eller et vineri … altså en start som en rigtig garageproducent. Han købte imidlertid nogle marker med lånte penge og startede at tilplante markerne, som han passer både meget omhyggelig og total økologisk. Vinene producerede han så i bogstaveligt stand i sin garage og kælder.

I dag er Enrico Santini en anerkendt producent i Bolgheri og han har samlet 15 hektar jord, hvoraf 12 hektar er vinmarker. På markerne dyrkes han Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Sangiovese og Petit Verdot samt de hvide sorter Vermentino og Sauvignon Blanc.

Han laver årligt omkring 50-55.000 flasker vin fordelt på 4 forskellige vine … en hvid og 3 røde, herunder altså denne Poggio al Moro Bolgheri Rosso, som han årligt laver 30.000 flasker af. Vinene laves i dag med lidt hjælp fra vinmageren Attilio Pagli.

Poggio al Moro Bolgheri Rosso er lavet på 30% Sangiovese, 30% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot og 10% Syrah. Hvor druesort vinificeres separat med en maceration og gæring over 3-4 uger og en efterfølgende lagring i 3 måneder på franske barriques.

Og sikke en dejlig næse med mørk og sort frugt, tobak, lakrids, blæk samt en mørk, tyk og lagret balsamisk syre. Smagen er blød, rund og tilbagelænet. Syren er rund og behagelig og vinen kraftig, fed og samtidig med en friskhed i frugten. Der er bestemt tanniner, men det samlede indtryk er, at dette er en dejlig, sød og elskelig bredbaget italiensk mamma. Det er klart 4½ balsamicofedtede fingre med pil op.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2006 La Colombina, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2006 La Colombina, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienBrunello di Montalcino numero tre er en ældre 2006’er fra vinhuset La Colombina, der ligger ved byen Castelnuovo dell’Abate omkring 7-8 kilometer syd for Montalcino.

La Colombina – eller helt korrekt La Colombina di Caselli Anna Maria – er en nyere vingård, der er grundlagt i 1997 af Fabrizio Pecciarini sammen med faderen og vinmageren Alamiro Pecciarini. Tidligere havde vingården været en ganske traditionel vingård med olivenlunde, græsarealer og en smule vinstokke, men efter købet er det hele omlagt til vinproduktion.

Fabrizio Pecciarini har samlet 3 hektar vinmarker og laver derfra 5 forskellige vine, herunder altså denne Brunello di Montalcino, som han lavede første gang i 1998.

Vinen er selvfølgelig 100% Sangiovese, som er vinificeret på rustfrie ståltanke, hvorefter den lagrer 30-40 måneder i små egefade og efter aftapning på yderligere 8-10 måneder på flaske.

I næsen er der nu for alvor alder på, men det bliver dog ikke den lette, lyse og modne frugt, som dominerer. I stedet er det en mørk og lettere overmoden frugt, som giver nogle aromaer af portvin eller sherry og en lidt woody aka eget duft. Det bliver lidt mulle og mangler helt klart elegance.

Der er imidlertid et godt bid i frugten, som er lys og syrlig, men igen med små træk af noget gammelt. Der er læder, blomster, blommer og en stor moden saftighed, men jeg kom aldrig op at ringe over denne Brunello di Montalcino.

Forhandles af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7