Vinanmeldelser

2013 Citra Vini, Palio Pecorino IGT, Abruzzo, Italien

Skriv en kommentar

2013 Citra Vini, Palio Pecorino IGT, Abruzzo, ItalienDenne Palio Pecorino IGT er en lille perle til billig penge. Den er lavet på en forholdsvis ukendt drue med samme navn som en ost og kommer fra Citra Vini, som er et kooperativ, der sidder på ikke mindre end 65% af vinproduktionen i Abruzzo, så hvem havde lige regnet med, at det skulle være en lille perle?

Citra Vini er grundlagt i 1973 ved en sammenslutning af 9 store kooperativer og tæller ikke mindre end 3.000 medlemmer. Formålet med sammenlægning var at styrke og forbedre kvaliteten af vinene fra specielt provinsen Chieti. Det betyder også, at Citra Vini har ikke mindre end 7.000 hektar vinmarker på et bredt område, der dækker næsten hele Chieti.

De sælger kun selv 20% af produktionen under eget navn, og det er naturligvis de bedste 20%. Citra Vini har netop gennemført et 7-årigt projekt, hvor mange af kooperativets medlemmer frivilligt har forbedret arbejdet i vinmarkerne med grøn høst, mindre kunstgødning og bedre udvælgelse af druer. Dette har sammen med minimum brug af svovl i produktionen også øget kvaliteten af kooperativets vine yderligere.

Denne Palio Pecorino Terre di Chieti kommer fra Citra Vinis Prestige serie, som omfatter 3 underserier, nemlig Sistina, Premium og Palio. Der findes 4 Palio vine, hvoraf denne Palio Pecorino IGT er én af dem. Den er lavet på 100% Pecorino … en drue, som jeg har nævnt tidligere her på bloggen, nemlig da jeg smagte en 2003 Tenuta Cocci Grifoni, Offida Rosso Il Grifone fra Marche området.

Det er en drue, som tilsyneladende var tæt på udryddelse, idet man mange steder havde plantet til den langt større og langt mere givende drue Trebbiano. Imidlertid blev druen fundet og et stort podearbejde begyndte, og i dag kan man støder på druen flere steder i Abruzzo og Marche. Det er dog første gang, at jeg smager druen her på bloggen.

Vi har her vinen i en årgang 2013, lavet på ståltanke uden lagring på eg eller andet. Duftmæssigt en meget aromatisk vin, blomster, let sødme, vingummibamser, mynteblade, akaciehonning og lidt eksotiske frugter. Dufter rigtigt dejligt. Smagsmæssigt let krydret, frisk og sprød. Den har en let bitterhed, som virkelig klæder vinen og eftersmagen er god og lang med mineralitet og lidt jern eller balsamico. Meget charmerende vin, frisk, frugtrig og sprød.

Forhandles af Furresø Vin Engros og Dangaard, pris 60 kr. , hvilket ganske enkelt er et røverkøb.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2010 Domaine Anstotz & Fils, Riesling, Alsace, Frankrig

2 kommentarer

2010 Domaine Anstotz & Fils, Riesling, Alsace, Frankrig I den ganske lille by Balbronn, ca. 20 km vest for Strasbourg og 30 km. nord for Colmar – og dermed et godt stykke nord for hjertet i Alsace – ligger det lille vinhus Domaine Anstotz & Fils, som drives af far og søn, Marc og Nicolas Anstotz.

Anstotz familien har været vinbønder her i mange generationer, men begyndte først at lave vine i eget navn i 1950 og siden da har fire generationer fortsat traditionen, nu altså med Nicolas i spidsen.

Huset har små 15 hektar vinmarker, primært med Alsace druerne Riesling, Gewurztraminer og Pinot Blanc. Gården er gennem mange år drevet økologisk og siden 2012 også biodynamisk. Vinfremstillingen sker meget traditionelt bl.a. i store egefade, som er mellem 80 og 120 år gamle. Nicoas mener, at dette giver mere åbne og aromatiske vine.

Anstotz har bemærket sig ved, at vinhuset i Guide Hachettes tre år i træk har fået Coup de Coeur for deres Riesling Westerweingarten, nemlig i årgangene 2007, 2008 og 2009. Westerweingarten er sammen med Glinzberg og Muhlweg huset bedste marker.

Hos Anstotz laves der vine i 4 serier, nemlig de søde vine (Vendanges Tardives og Grains Nobles), lidt Crémant d’Alsace og ellers er de “almindelige” vine opdelt i Vins de Cépages og Vins de Terroir, hvor de sidstnævnte er husets bedste vine. Denne Riesling er husets almindelige og kommer således fra serien Vins de Cépages.

Duftmæssigt er her svag petroleum, citrus og virker ellers lidt fed i udtrykket … fornemmer også lidt nødder. Smagen understøtter fint duftindtrykket, da vinen er lidt federe end Riesling normalt, dog er der også lidt mineralitet, citrus og et let skarphed og fin syre. Lidt kantet i udtrykket, men en rigtig dejlig Riesling.

Forhandles af Skagen Vin og Gastronomi, pris 160 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2012 Domaine Sipp Mack, Cuvée des Collines, Alsace, Frankrig

Skriv en kommentar

2012 Domaine Sipp Mack, Cuvée des Collines, Alsace, FrankrigLige et par updates, bl.a. med en ny årgang af Cuvée des Collines fra Domaine Sipp Mack … et vinhus, som jeg har skrevet om en del gange her på bloggen.

Vingården ligger for foden af Vogeserne i landsbyen Hunawihr mellem Riquewihr og Ribeauvillé. Vingårdens historie daterer sig helt tilbage til 1698, hvor bødkeren Frederic Mack begyndte at lave sin egen vin. 8 generationer senere, i 1959, blev Marie-Louise Mack gift med vinmageren François Sipp fra Ribeauvillé, og sammen dannede de vingården Sipp-Mack.

Fra 1983 har deres ældste søn, Jacques, sammen med sin amerikanske kone, Laura, overtaget driften af hele den store vingård, og nu er den næste generation allerede på banen, da deres datter, Carolyn efter afslutningen af sin vinuddannelse også er indtrådt i firmaet.

Jacques bror Vicent Sipp udtrådte fra firmaet for omkring 20 år siden, dannede Domaine Agapé, og fik nogle af markerne, også dele af de fine Grand Cru marker som Schoenenbourg, Osterberg og Rosacker, således Sipp-Mack i dag har omkring 15 hektar vinmarker i Hunawihr, Ribeauvillé og Bergheim.

Cuvée des Collines er forskellig fra de fleste Alsace-vine, der jo normalt er enkelt-drue vine. Cuvée des Collines har Sipp Mack lavet specielt til Jysk Vin og druesammensætningen består af 60% Riesling, 20% Pinot Blanc, 10% Sylvaner samt 10% Muscat. Jeg har tidligere smagt vinen, blot i en årgang 2011, men det var jeg ikke specielt begejstret for vinen.

Jeg synes dog, at 2012’eren her er bedre … som om, at vinen har fået en smule mere karakter og den fremstår ikke længere så neutral. Duftmæssigt er der nemlig god friskhed, Rieslingen fornemmes fortsat, lidt sødme … og også en smule syre. Balancen er egentlig ganske fin. Smagsmæssigt fremstår vinen også ganske okay … selvom jeg fortsat foretrækker en ren Riesling.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 66,50 kr., men jeg købte min på tilbud til 52 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  
Vinanmeldelser

2010 Alvaro Palacios, Camins del Priorat, Priorat, Spanien

Skriv en kommentar

2010 Alvaro Palacios, Camins del Priorat, Priorat, SpanienTil vores påskefrokost nåede vi da også at smage denne Camins del Priorat fra den dygtige og charmerende vinmager Alvaro Palacios, som jeg har skrevet om en del gange her på bloggen. Jeg har også smagt og skrevet om denne vin før, men det var blot en 2007’er.

Og som sidst er jeg begejstret … det er et helt fantastisk glas vin og til prisen et supergodt køb.

Lige kort om Alvaro Palacios, som laver nogle af de absolut bedste (og dyreste) vine i Spanien i Priorat-distriktet. Palacios kommer egentlig fra en familie, der hører hjemme i Rioja, og han laver desuden vin i Bierzo, men det er vinene i Priorat, der har skaffet Palacios berømmelse over hele verden. Hans læretid tilbragte han i Bordeux (på det legendariske Pomerol vinslot Château Petrus) og hans topvine er præget af denne baggrund med deres stærke, ristede smag.

Denne Camins del Priorat er lavet med egne druer, og herudover fra druer, som Alvaro Palacios køber fra flere forskellige vinbønder i byerne Gratallops, Torroja, Les Vilelles, Belmunt og El Lolar.

Dette betyder også, at druerne dyrkes efter flere forskellige principper, hvorfor det kun er husets egne druer, der er garanteret økologisk dyrket. Den resterende del af druerne dyrkes efter, hvad man i Frankrig kalder méthode raisonnée, hvilket betyder, at man kun bruger en meget begrænset mængde sprøjtemiddel, og kun når det er yderst nødvendigt.

Udbyttet svinger også en smule fra producent til producent, men ligger generelt lavt, dvs. mellem 11 og 28 hl pr. hektar. Vinen er lavet på 40% Grenache, 50% Carignan, mens de sidste 10% er en blanding af Cabernet Sauvignon og Syrah. Gæres 18 dage på en blanding af cementtanke og træfade. Efterfølgende lagres vinen på franske egetræsfade i 8 måneder, før den klares og tappes på flaske.

Og notemæssigt ikke forskel på sidst jeg smage vinen, så det bliver også lidt gentagelse med en næse af blyanter, jord, muld, grønne noter, solbær, lakrids, vanilje … hmmmm dufter sindssygt godt. Smagen er solbær, blommer … der er stor tørhed sammen med fylde fra frugterne og samtidig er vinen stram … alligevel med lidt sødme. Der er saft og kraft sammen med tørhed og den lidt stramme, syrlige rygrad … klasse.

Købt i Vinspecialisten, pris 155 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2010 Bodega Cyan, Cyan Roble, Toro, Spanien

Skriv en kommentar

2010 Bodega Cyan, Cyan Roble, Toro, SpanienPåskefrokosten bød blandt andet på denne vin, som vinbuddy Gert havde taget med … en Cyan Roble 8 meses fra vinhuset Bodega Cyan, som ligger i de bølgende bakker på vejen mellem Toro og Venialbo, lige uden for landsbyen Valdefinjas i provinsen Zamora i Toro.

Bodega Cyan ejer 100 hektar jord beliggende langs Valdefinjas dalen fra El Palo i Toro til La Jara. De 53 hektar er vinmarker og resten er olivenlunde og skove med fyrretræer. På vinmarkerne dyrkes der lidt Verdejo og så selvfølgelig Tempranillo, som jo lokalt kaldes Tinta de Toro.

Vinhuset er grundlagt i 1999 og ejes af det store vinfirma Grupo Matarromera, som ejer en stor række vinhuse i hele Spanien, nemlig Bodega Matarromera, Emina, Emina Rueda, Emina Oxto, Valdelosfrailes, Bodega Rento, Destilerías del Duero og så Bodega Cyan.

Grupo Matarromera ejes af Carlos Moro Gonzalez, som er ikke mindre end uddannet agronom, økonom, ønolog og han har derudover også diplom indenfor informations- og kommunikationsteknologi. Inden grundlæggelsen af hans vinimperium i 1994 havde Carlos arbejdet i landbrugsministeriet, været stedfortrædende generalsekretær for en spansk industrisammenslutning for mad og drikke, arbejdet som agroekspert for FAO og en derudover haft en række andre vigtige job for den spanske stat.

Men siden 1994 har han dedikeret sig til vinens verden, og det omfatter også – udover de mange vingårde – driften af Emina Museum, Restaurant “La Espadaña” samt Emina Rural Hotel. Ja, og så producerer han selvfølgelig også lidt olivenolie. Så sammenlagt en større historie … og senest køb af faktisk Bodega Cyan.

Og Cyan er siden købet blevet moderniseret med de mest moderne faciliteter og nødvendige maskiner til at nå det endelige mål: den højest mulige kvalitet. Vingården har således 600 fade, de fleste af fransk eg. Produktionen er på omkring 150.000 flasker om året, fordelt på 5 vine, denne Cyan Roble, som er gårdens entry-level vin, og så ellers en Cyan Crianza, Cyan Prestigio, Cyan Pago de la Calera og sluttelig en Cyan Verdejo Ecológico.

Druerne til denne Cyan Roble kommer fra marken Pago de San Bernardo på omkring 2 hektar. Lavet med kort maceration på 10-14 dage i store rustfri ståltanke, hvorefter vinen så lagrer 4 måneder på barriques efterfulgt af 4 måneder på flaske inden frigivelsen. Deraf også betegnelsen 8 messes … 8 måneder. Ja, sådan fremstår det i hvert fald på Bodega Cyans hjemmeside. På etiketten står der imidlertid, at vinen har lagret 8 måneder i franske og amerikanske egetræsfade og på flaske i 14 måneder … så hvad er rigtigt? Tja, det er så ikke til at vide.

Det er Carlos Moro selv, som er vinmager … og årgang 2010 er endda første årgang af denne vin, som der er lavet 10.000 kasser af.

Duftmæssigt godt med mørke frugter. Her er der solbær … næsten marmeladeagtig, lidt asfalt, lakrids, ristede noter samt krydderier. Smagen er præget af sødme, fylde … igen tonsvis af de mørke frugter, tørhed og tydelige tanniner, som giver lidt rygrad i vinen.

Forhandles af dkWineImport, pris 100 kr. ved køb af 1 flaske og 75 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2007 Conti Zecca, Nero Salento Rosso IGT, Puglia, Italien

Skriv en kommentar

Wekendens vin var denne Nero Salento Rosso IGT, som kommer fra Azienda Agricola Conto Zecca , der ligger  ved byen Leverano i Salento og er én af Apuliens største vingårde med over 800 hektar jord, hvoraf 340 hektar er vinmarker, og herudover lidt olivenmarker samt artiskokker.

Conti Zecca betyder grevskabet Zecca og henviser til familiens århundrede gamle aristokratiske baggrund. De kom til Salento fra Napoli i 1580 og har sandsynligvis fået grevskabet overdraget efter loyalt at have støttet en af datidens magthavere i krig.

Zecca betyder mynte, og ejendommen har en central placering i det syditalienske hierarki, ikke alene fordi familien har dyrket vin i mere end 500 år, men i særdeleshed fordi deres vine altid har været med til at sætte dagsordenen for områdets kvalitet.

Den førende italienske vinguide “Gambero Rosso” skriver bl.a. “ejendommen har altid været berømt for sine vines fremragende kvalitet” og roser samtidig den målrettede indsats der hele tiden pågår for at frembringe det optimale.

Denne Nero Salento Rosso IGT har således fx også fået de maksimale 3 glas i Gambero Rosso en del gange, ja faktisk i årgang 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2006, 2007, 2008 og 2009. Ganske imponerende.

I dag er familien Zecca repræsenteret med 8 søskende, som alle er medejere af vingården. De fire brødre tager alle del i virksomhedens drift med forskellige ansvarsområder. Alcibiade Zecca – en ældre distingveret gentleman – er den hovedansvarlig og fire søstre er med i baggrunden og tager del i beslutningerne. De øvrige brødre er Francesco, Luciano og Mario, og ellers ledes gården på den vinmæssige side af ønologen Antonio Romano med hjælp fra yderligere en ønolog Giorgio Marone.

Selve vinproduktionen startede i 1935, hvor familien ellers levede af at producere tobak. Det foregik med licens fra den italienske stat, og Zecca var én af de helt store producenter.

Dengang blev druerne sendt med jernbane til én af Italiens første flaskevinproducenter – Folonari i Brescia ved Gardasøen lige vest for Verona. Prisen blev aftalt, mens høsten var i gang, så indenfor få dage skulle der tages en beslutning, hvilket altid endte med, at Folonari fik druerne for billigt.

Som de første i området indrettede Conti Zecca derfor deres egen vinproduktion. I modsætning til friske druer kan vin holde sig, så der er god tid til at forhandle pris. Når først vinen er produceret, så er der ikke så langt til at begynde at tappe vinen på flasker.

Igen gik Conti Zecca foran. De begyndte at sælge deres vin på flasker med etiket. Først i byerne i Puglia og senere over hele Italien.

I de senere år har Conti Zecca fortsat med at lede udviklingen i Salento med yderligere modernisering af produktionen. Efter flere års forsøg med opbinding af vinstokke, så de kan høstes maskinelt, så har de nu fundet en metode, som bliver kopieret af mange andre producenter i området. Selv det firma i Frankrig, som fremstiller maskinerne, er imponeret over, hvor godt systemet fungerer og anbefaler derfor at benytte netop Conti Zeccas metode.

Udover Conti Zecca ejer familien yderligere 4 vingårde i Apulien, nemlig Donna Marzia, Cantalupi, Saraceno samt Santo Stefano. Der produceres i alt 2 mio. flasker vin på Conti Zecca hvert år.

Denne Nero Salento Rosso IGT er husets topvin, lavet på 70% Negroamaro og 30% Cabernet Sauvignon. Vinen er lavet på rustfri ståltanke med 15 dages maceration, og derefter har den lagret 18 måneder på franske barriques, 12 måneder på store 30 hektoliter egefade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er her hindbær, kirsebær, lakrids, svag vanilje, tørre buske og lidt krydret. Man fornemmer grønne buske og jorden. Hmmmm. Smagen er dejlig balanceret … syre, frugt og stor, stor tørhed med tonsvis af tanniner, som kærtegner sine fortænder. Og sikke en fylde … godt med mørk frugt, intensitet og igen de voldsomme … men også bløde … tanniner. God lang i eftersmagen. Flot, flot.

Købt hos Veras Vine, pris 240 kr.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2005 Concejo Bodegas, Viña Concejo, Cigales, Spanien

Skriv en kommentar

2005 Concejo Bodegas, Viña Concejo, Cigales, SpanienMed næste vin er vi i Spanien med en rigtig Crianza, nemlig denne Viña Concejo fra det lille vinhus Concejo Bodegas – eller Bodegas y Viñedos Pilcar, som det også kaldes – som ligger i byen Valoria La Buena, halvvejs mellem Valladolid og Palencia i det nordlige Spanien i vindistriket Cigales.

Cigales er nok ikke så kendt i vinmæssig sammenhæng, men er omgivet af tre berømte naboer, nemlig Ribero del Duero, Toro og Ruero, hvilket pt. ikke efterlader megen opmærksomhed tilbage til Cigales.

Der laves også primært rosévine, som drikkes lokalt i området. Der er dog en stigende interesse for rødvin, godt hjulpet på vej af naboernes succes.

Vinhuset ejes og drives i dag af Enrique Concejo, men er grundlagt for generationer siden af Enriques tipforældre, men før Enriques overtagelse var drevet af hans bedsteforældre Pilar and Carlos. For at hædre dem kaldes huset derfor også Bodegas y Viñedos Pilcar, men på hjemmeside m.v. markedsføres husets vine i dag under familienavnet Concejo Bodegas.

På vingården står der også fortsat en over 100 år gammel håndbygget druepresse, som familien stolt viser frem. Det var Enrique’s tipoldefar, der i sin tid byggede den. Dengang blev den primært brugt til fremstilling af muskat vine.

Frem til 1998 solgte Concejo Bodegas udelukkende deres vine på det lokale marked – meget typisk for distriktets vinbønder – men i 1987 blev det nuværende Concejo Bodegas projekt startet af Pilar og Carlos, Enriques bedsteforældre, der ganske enkelt omplantede de fleste af vinmarkene for at sikre sig topkvalitets druer.

Den første ”rigtige” høst skete i 1998 , og siden har huset begyndt at markedsføre og eksportere vinene på de udenlandske markeder … hvilket jo er heldigt for os.

Concejo Bodegas har i dag 25 hektar vinmarker med en jordbund bestående af en blanding af ler, kalk og mergel. Denne sammensætning er perfekt til vindyrkning i det tørre klima, da leren og kalken holder på fugten, hvilket gør det muligt for vinstokken at overleve lange perioder med tørke.

I dag råder Concejo Bodegas over 1.800 m2 moderne faciliteter med en samling af 400 amerikanske og franske egetræsfade. Foruden bodegaen råder familien over en gammel borgfæstning, der tilhørte tempelridderne i det 17. årgundrede og sidenhen blev omdannet til et palads.

Familien Concejo har restaureret bygningen med respekt for den originale struktur og materialevalg, hvorved bygningen nu fremstår, som moderne og historisk og danner rammerne om El sueño del general, Concejo Hospedería. Her findes både hotel og restaurant, der selvfølgelig serverer bodegaens mange vine.

Denne Viña Concejo er husets topvin, hvor man forsøger at skabe vine, som udnytter det fulde potentiale i huset. De bedste druer udvælges, og hver enkelt årgang testsmages, før den endeligt godkendes til salg. Vinen er selvfølgelig 100% Tempranillo, lagret 12 måneder på franske og amerikanske egetræsfade.

Duftmæssigt er her vanilje, eg, solbær, blommer, sødme, svag lakrids … lidt fyldig marmelade og svag – men dejlig – animalsk udtryk, og det elsker vi jo. Smagen er også fyldig, men med let syre, lidt grønne toner, kaktus og tanninerne er bestemt til stede, men ikke voldsomt, og det gør vinen meget lettilgængelig. Er dog fx mere stram i udtrykket end den foregående amerikaner. Ganske okay spanioler.

Forhandles bl.a. hos D’Wine, pris 129 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

N.V. Fess Parker Winery, Frontier Red Lot 90, Californien, USA

Skriv en kommentar

N.V. Fess Parker Winery, Frontier Red Lot 90, Californien, USATirsdag vinsmagning på job … 2 easy-going vine, hvor første var denne Frontier Red Lot 90 fra Fess Parker Winery … et vinhus, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, og som laver en række spændende vine.

Vinhuset er grundlagt af Fess Elisha Parker Jr., som blev født i Fort Worth, Texas, og voksede op på en lille gård uden for San Angelo. Han gjorde tjeneste ved United States Navy ved slutningen af 2. verdenskrig. Under krigen forsøgte han at blive pilot, men blev afvist på grund af sin højde.

I 1950’erne spillede han rollen som Danny Crockett, i følge Fess Parker selv, var Walt Disney Company på udkig efter en skuespiller til at spille rollen som Davy Crockett, oprindeligt mente man at James Arness skulle spille titelrollen. Fess Parker første rolle var i Davy Crockett filmen “King of the Wild Frontier”.

I 1960’erne spillede Fess Parker hovedrollen i en stor amerikansk TV-serie om Daniel Boone. Serien kørte gennem 6 år som én af de mest populære serier i USA, og gjorde Fess Parker en holden mand.

Og for den formue, som Fess Parker havde tjent i Hollywood købte han i 1986 et stort resort/hotel på Santa Barbaras havnefront. Det blev i 1989 også til købet af en vingård på sølle 2,22 hektar i Santa Barbara, og det blev grundstenen til Fess Parker Winery. Nå, men Fess Parker er som nævnt født i Texas, og dér kan intet gøres i lille målestok, så antallet af hektarer er i dag vokset til 283 hektar. Det giver da et par vinstokke at tilklippe.

Siden har man også købt det tidligere The Grand Hotel fra en vingård i Los Olivos, og dette 19-værelses hotel er nu omdøbt til “Fess Parker Wine Country Inn & Spa”, er er blev totalt renoveret. Så der er efterhånden tale om et stort foretagende.

Fra starten i 1989 har målet været at lave vin af højeste kvalitet. Husets altoverskyggende mål er at blive et af verdens førende vinhuse inden for kvalitetsvine, hvor man søger kompromisløst efter den bedste kvalitet samtidig med, at man stadig skal kunne betragte det som et godt køb.

At man nærmer sig målet underbygges af følgende kommentar af Robert Parker: “Alt i mens man bibeholder en attraktiv prisstruktur, formår Fess Parker og hans team af vinmagere at hæve kvaliteten til imponerende højder.”

Fess Parker har specielt haft stor succes med deres Pinot-baserede vine … ikke mindst efter filmen Sideways. Scenen fra filmen, hvor hovedpersonen Miles tømmer en spyttespand, er optaget hos Fess Parker. Salget af Pinot steg med 75% i de første 6 måneder, efter filmen havde premiere. Siden er det gået lidt tilbage, men er stadig 30% højere end før Sideways.

Fess blev gift med Marcella Belle Rinehart den 18. januar 1960, og fik to børn, 11 børnebørn og to oldebørn, men i 2010 døde Fess Parker … faktisk på hans hustrus 84-års fødselsdag, så i dag er det sønnen Eli Parker, datteren Ashley Parker-Snider samt svigersønnen Tim Snider, som driver vinhuset i Santa Barbara. Der er også ansat en vinmager Blair Fox.

Her har vi en blend af forskellige røde druer, som samtidig kommer fra en række forskellige marker, nemlig 25% fra Camp Four Vineyard, 24% fra French Camp Vineyard, 22% fra Scheid Vineyards, 19% fra Shoestring Vineyard og endelig 10% fra Rodney’s Vineyard. Og druesammensætningen er noget så specielt som 42% Syrah, 26% Merlot, 17% Grenache, 5% Petite Sirah, 4% Mourvedre, 3% Sangiovese samt 3% af Rhône druen Counoise.

Der er en N.V. – altså Non Vintage, dvs. druer fra forskellige årgange. Der er af sidste udgivelse lavet 12.219 kasser af vinen.

Duftmæssigt solbær, blåbær, blommer, vanilje, lidt grafit, røg og et lidt støvet udtryk. Smagen er fyldig, varm, solbærmarmelade, chokolade, sødme og læder. Meget blød, blid og easy-going … meget let drikkelig, og helt klart en vin, som selv moster Oda vil kunne lide og slubre hæmningsløst.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 100 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Byggesjakket

Byggemøde 5. april 2014

Skriv en kommentar

Byggemøde hos Keeper … så der var god grund til, at 4 gæve gutter, aka byggesjakket, forventningsfulde – og velkørende i Mondeo’en – indfandt sig på slagmarken på slaget 18.00. Vi kender værtens evner i køkkenet, og vi ved at Keeper også havde grublet, undersøgt og indkøbt en række spændende vine … og det havde selvfølgelig også løftet vores forventninger.

Spiegelau Authentis Blind Tasting glas

For at gøre vores venskabelig lille blindsmagning endnu sværere, så havde Keeper også indkøbt Spiegelau Authentis Blind Tasting glas … den havde vi nok ikke lige set komme.

Det ultimative blindsmagningsglas er fremstillet i sort glas, så også farven på vinen er umulig at gætte. Det giver en helt ny dimension i blindsmagning. Men fin idé … ja, det burde jeg selvfølgelig nok ikke sige, da jeg denne aften ikke ramte ret mange vine … hverken med drue eller land … men det er sgu fine glas, og helt oplagte til sådan en aften.

Og der duftede sgu dejligt i den lyse millionvilla … jo, Keeper havde haft travlt i køkkenet … men udstrålede som vanlig stor ro, og bød os fluks på aftenens første vin, en dejlig Chenin Blanc fra en dansk vinhus Henley Park Winery i Australien.

Menuen, som Keeper havde kreeret denne aften:

  • Forret; Blomkålsmos med rosinpuré og kammuslinger
  • Hovedret; Intervalstegt kalve-ribeye-steg med sellerimos, kartofler, grønt og glace
  • Dessert; Is samt cupcake m/vinmotiv

Jeg huskede at få taget fotos af den gode mad. Dem får I lige her sammen med et par kommentarer.

Blomkålsmos med rosinpuré og kammuslinger

Blomkålsmos med rosinpuré og kammuslinger
Fuck, hvor jeg elsker kammuslinger. Her i smuk samspil med lidt blomkålsmos og sød rosinpuré. God start, smagte rigtigt godt.

Intervalstegt kalve-ribeye-steg med sellerimos, kartofler, grønt og glace

Intervalstegt kalve-ribeye-steg med sellerimos, kartofler, grønt og glace
Keeper er en kød-dreng … det fornægter sig ikke. Heldigvis. Og til denne aften havde han lavet en helt fantatisk kalvesteg, ultramør og særdeles smagfuld. Hmmmmmm. Hertil lidt sellerimos, kartofler, grønt og indkogt sauce. Selvom Brix ventede utålmodigt, som en sulten 4-årig, så var ventetiden det sgu værd, Hmmmm igen.

Is samt cupcake m/vinmotiv

Is samt cupcake m/vinmotiv
Til desserten havde Keeper fået hjælp fra sin søster, som havde kreeret disse flotte cupcakes, som – helt tilpasset denne aften – var flot pyntet med et sødt, lille vinmotiv med en vinflaske og vindruer. Imponerende. Hertil lidt is … og det er jo altid godt.

På den vinøse side var det er sandt batteri, som virkelig blev bygget op og virkelig eskalerede med de sidste vine. Her er disse vine, som vi smagte til byggemødet:

Som sidst er der links til beskrivelserne. For vinen fra Chave og Gigglepot er det links til tidligere beskrivelser, da jeg har smagt og skrevet om disse på bloggen tidligere. Det skal supplerende dog bemærkes, at Chaves Hermitage Farconnet bestemt ikke er blevet ringere siden jeg smagte den i december 2012 … tværimod.

I dag står vinen med langt mere hestestald, mødding, animalsk i næsen … og ultrapræcis i smagen. Sidst gav jeg vinen 5,5 Thumbs Up, men i dag vil jeg ikke tøve med at give den 6. Klassevin … simpelthen.

Og rækkefølgen er jeg også nødsaget til at rose … alle vinene kom i en naturlig, opbyggende rækkefølge, fx kom den danske vin lige efter en syrlig italiener, hvilket bestemt fik alt det bedste frem i vinen. Havde den danske vin i stedet kommet efter de senere vine, så var den faldet helt igennem … eller i hvert fald gjort den sværere tilgængelig.

Vores dyst skal vi også lige omkring. Som jeg nævnte, så gik gætterierne ikke for godt, men en mester blev dog kåret, idet Flemming denne gang … og for første gang … tog stikket hjem. Flot og et stort tillykke fra os andre. Vi glæder os allerede til revanchen, som vistnok afholdes i juni hos Falk.

Vinanmeldelser

2004 Ernesto Ruffo, Basaltico Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2004 Ernesto Ruffo, Basaltico Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienSå hev Keeper det tunge skyts frem … monstervinen har jeg tidligere kaldt den. En helt fantastisk oplevelse, nemlig en Basaltico Amarone della Valpolicella fra Azienda Agricola Ernesto Ruffo, som ligger i byen Lavagno ved de vulkanske bakker i San Briccio, der grænser op til Mezzane dalen.

Jeg har tidligere smagt denne Amarone … da havde Keeper den også med, blot i en årgang 2003. Der var jeg også vildt imponeret … og igen leverer vinen bare en kanon oplevelse.

Ernesto er en autodidakt og unik vinmager, som begyndte at lave vin til sin familie, men hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter ham i dag som én af ​​de store producenter af Amarone.

Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker Amarone og Valpolicella Superiore om året. Det er ikke meget, og vinene er derfor også svære at få fat i.

Det er svært at finde info om denne lille producent, som ganske vist har en hjemmeside på nettet, men uden information … udover en mailadresse, men det er jo også ganske charmerende, at alle kræfter på vingården alene bruges på at lave god vin. Som nævnt er det svært at få lov at købe vinene fra Ernesto Ruffo og Jysk Vin har fortalt, at de allernådigst fik lov til at importere omkring 100 flasker af hans Amaroner … og dette er altså én af de 100 flasker.

Og sikke en næse … af næsten Obelix’sk størrelse. Her er røget bacon, tørret oksekød … Beef Jerky, gær, gammel kælder, balsamico, mørke blommer og lidt rosin. Synes ikke, at 2003’eren havde samme rosin i næsen, men der er en anelse i denne. I munden samme eksplosion som sidst med mørke bær, fylde, varme, grafit og syre. Meget tør, næsten støvet i udtrykket … men er du så færdig for en stram og solid intensitet. Man bliver sgu i godt humør af denne vin.

Tegnebogen er dog knap så lykkelig … for helt billig er vinen ikk’. Men flere omkring bordet mente nu, at vinen er alle pengene værd. Jeg er også begejstret … og lander på 6,5 Thumbs Up … mod 7 sidste gang. Måske det er den lille duft af rosin eller måske er det bare dagsformen, der reducerer med en halv. Men fantastisk er vinen. Jeg har fortsat et eksemplar af 2004’eren liggende … så der er bare noget at glæde sig til.

Købt hos Jysk Vin, pris 825 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger