Vinanmeldelser

2012 Bodegas Rodríguez y Sanzo, Las Tierras de Javier Rodríguez Original, Toro, Spanien

2012 Rodríguez Sanzo, Las Tierras de Javier Rodríguez Original, Toro, SpanienVi bliver med næste vin i España maravillosa … det vidunderlige Spanien, nemlig med vinen med det sexede navn Las Tierras de Javier Rodríguez Original, som kommer fra vinhuset Bodegas Rodríguez y Sanzo.

Las Tierras de Javier Rodríguez Original … prøv at sige det eller endnu bedre lad den smukke, spanske skuespillerinde Claudia Bassols – hende fra mad- og rejseserien Spain … on the Road Again – til at udtale Las Tierras de Javier Rodríguez Original og ikke et … øhhh … øje vil være tørt. Sexet. Ja, jeg siger det bare.

Vinen er atter en hardnitter fra Winefamly til en tyrevenlig pris og med masser af spansk temperament. Og vi er nemlig i vinregionen Toro, hvor mænd er mænd og en tyr også er en mand.

Helt præcis ligger den spanske Bodegas Rodríguez y Sanzo i udkanten af byen Valladolid, som ligger omkring 150 kilometer nordvest for Madrid i vinområdet Castilla y León og laver vine i både Toro og Rueda regionen.

Bodegas Rodríguez y Sanzo drives af Javier Rodríguez, som kommer fra en familie af vinbønder, der har produceret vin igennem flere århundrede og Javier har da også omkring 80 hektar vinmarker i området omkring Valladolid.

Selve vinhuset Bodegas Rodríguez y Sanzo grundlagde den gode Javier i 2003 og opkaldte det i øvrigt efter hans hustru. Det er et større projekt, hvor Javier har indgået aftaler med vinavlere i det meste af Spanien, hvor han køber druer til en lang række vine.

Således laver Javier vine fra nogle af de vigtigste DO distrikter som Rueda, Rioja, Toro, Jumila, Rias Baixas, Navarra, Ribera del Duero, Priorat, Bierzo, Vinos de la Tierra de Castilla y León og faktisk også Douro i Portugal. Det er således siden starten blevet en pæn stor affære, har kæmpe omsætning og eksporterer deres vine til det meste af verdenen.

Tienda Rodriguez Sanzo laver denne vin Las Tierras de Javier Rodríguez Original – som navnet også siger – fra Javiers egne marker i Toro vinregionen. Det er selvfølgelig ren Tempranillo … eller Tinta de Toro, som den kaldes lokalt.

Druerne til vinen kommer fra 3 forskellige vinmarker, som alle har forskellig undergrund. En del kommer fra marken San Román de Hornija, hvor stokkene er plantet i 1945, en anden del fra marken  Morales de Toro, hvor stokkene er fra 1962. Den sidste mark er den mest eksklusive og der er stokkene rigtigt famle, plantet helt tilbage i 1875.

Vinen er fermenteret i store egefade – både 500 liter fade og helt store fade – med maceration i 25-30 dage. Efter endt fermentering lagrer vinen 2 år i store egefade, 60% franske fade og 40% amerikanske fade.

Dejlig næse … godt med sol, sødme, kraft, flødekarameller, dyb og mørke – næsten sorte – bær, svedsker, kakaobønner, lidt chokolade, bagepulver, et lidt støvet element, røg, en ældre værktøjskasse og lidt en snert mynte.  Med andre ord, ikke helt ringe.

I forhold til foregående Priorat vin er denne Las Tierras de Javier Rodríguez Original lidt mere rustik, krydret, men har egentlig frisk frugt og en god syre med lidt peber i eftersmagen. Fyldig, rustik og ganske flot Tempranillo og til prisen et godt køb.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 120,11 kr., mod en forventelig normalpris på 235 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2014 Marco Abella, Mas Mallola, Priorat, Spanien

2014 Marco Abella, Mas Mallola, Priorat, SpanienTravl dag for jeres flittige vinblogger, men med alt andet end vin. Men nu har roen sænket sig, og jeg har proppet op en lækker spansk vin fra den spændende Winefamly kasse … atter en vin fra vinhuset Marco Abella. Det er nemlig vinen Mas Mallola, som er lillesøster til vinen Clos Abella, som jeg tidligere har smagt og var ganske begejstret for.

Familien Marco holder til lidt nord for byen Porrera i Tarragona området i Priorat og har deres rødder i området helt tilbage til 1497, selvom vinhuset reelt først blev grundlagt i 1898 af Ramon Marco Abella.

Men allerede efter i år 19000 opgav familien vinproduktionen efter phylloxera-epidemien. I stedet de til Barcelona, men allerede i 1934 vendte familien dog tilbage til Porrera. Men først langt senere, nemlig i 1999 startede familien med Joaquim Marco og hans hustru Clotilde Moliner igen at dyrke vin, hvor druerne dog blev solgt til andre producenter og kooperativer.

Den praksis ændrede deres søn David Marco, da han sammen med sin hustru Olivia overtog ansvaret i 2003. David ville lave sine egne vine, hvorfor han startede med at modernisere ejendomme og produktionsfaciliteterne.

Samtidig blev produktionen fra familiens 30 hektar vinmarker omlagt til biodynamisk produktion med respekt for månens faser. Vinmarkerne – der ligger højt i 500-700 meters højde – er opdelt i flere forskellige slags jordbund, bl.a. med primært kalk og grå/sort sten. Mange af vinstokkene er også af ældre dato … mellem 18 og 100 år gamle.

David Marco er lidt af en specielt størrelse, som søger det ultimative og ikke går på kompromis med noget som helst. Han laver virkelig terroir vine, som fremstår med et klart aftryk af den jord, hvorfra druerne er dyrket.

Druerne høstes naturligvis i hånden, da alle vinmarkerne ligger i terrasser og derfor besværlige at bevæge sig rund på. I kælderen laves vinene ved brug af cementtanke og store, gamle egetræsfade.

Marco Abella laver samlet 2 forskellige hvidvine og 5 rødvine, herunder denne Mas Mallola, som er lavet på 65% Grenache og 35% Carignan, som kommer fra marken La Mollola, som ligger i 530-680 meters højde. Der er vinstokkene plantet i den grå skiferholdige jord tilbage i 1996.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med maceration i 30 dage og fermentering 10 dage, hvorefter vinen er lagret på franske barriques i 15-18 måneder efterfulgt af 9 måneder på flaske inden frigivelse.

Etiketten er da også fantastisk … den er lavet af den nu afdøde kendte spanske maler Josep Guinovart, som var en god ven af familien Marco. Han har faktisk lavet motiverne på alle husets vine.

Næsen er animalsk og nærmest kødfuld, ristede fade, syrlig frugt, blåbær, gærede bær, bagepulver og krydderier fra bagning. Derudover er der lidt svag sødme med kanel, kakao og nogle stenagtige og mineralske noter, skifer, granit eller noget i den retning.

I munden overraskes du en virkelig frisk frist, som nærmest er syrlig og pågående. Det er kirsebær og hindbær, tørt og faktisk ganske elegant. Den når ikke helt storesøsteren … er knap så blødt, kompleks og mere ligefrem i smagen, men skal man drikke spansk er dette fandeme et lækkert glas vin, hvor der er friskhed, syrlig og pågående frugt … herligt.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 156,63 kr., mod en forventelig normalpris på 249 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Besøg hos vinproducenter

Besøg på Cold Hand Winery … dansk vinsucces med entusiasme

Entusiasme, fortælleglæde og iværksætterånd gennemsyrer vores måde at drive vineri på. Sådan skriver Jens Skovgaard – drivakslen i Cold Hand Winery – selv på den danske vingårds hjemmeside. Og det kom jeg under et besøg på den danske vingård til at mærke på egen krop … på den allerbedste måde.

En smagning i Randers Vinlaugh var nemlig henlagt til Cold Hand Winery i Læsten, for vi havde alle hørt og læst om, at der lokalt i egen baghave faktisk udspiller sig et sandt vineventyr med stor international opmærksomhed i bedste H.C. Andersen stil.

Og nu var det vist på tide, at besøge idémanden Jens Skovgaard på hans næsten nye vineri, så vi kunne se og smage, hvad han egentlig har gang i.

Velkommen

Vi blev ved ankomsten hjerteligt modtaget af mister Cold Hand himself, den godmodige, storsnakkende og hjertevarme Jens Skovgaard, som er årsagen til, at projektet overhovedet eksisterer.

Han fortalte, at vi skulle starte med en lille rundtur … og hvor er bedre at starte end i selve vineriet? Der skulle vi smage et par bobler og Jens – som skulle vise sig at være et rigtigt madøre – havde også lavet et par snaks til at matche boblerne. God måde at starte smagningen på.

Vi startede med at smage Cold Hand Winerys 2015 Rheum, som er en boblende/mousserende vin, som er lavet på rabarber … eller på grøntsager, som Jens poetisk udtrykte det, da rabarber jo reelt ikke er en frugt, men en del af grøntsags familien. Vinen er lavet helt traditionelt efter champagnemetoden.

Dertil havde Jens lavet en lille snack … lidt kyllingeskind med creme og syltede agurker, da lidt kyllingefedme kunne passe fint til den syrlige rabarber. Det smagte sgu ganske himmelsk og en boblende rabarber … hvem fanden finder på det? Jeg har tidligere smagt Jens’ Crispa Boblende Stikkelsbær, som også er virkelig spændende.

Starten af Cold Hand Winery

Imens vi nød boblerne fortalte Jens smittende begejstret om hele projekt Cold Hand Winery. Hvordan det var startet som en lille hobby, mens han var skoleforstander og nærmest i garagen lavede lidt solbærvin og – efter køb af et lille landsted med æbletræer – også pressede æblemost i større og større mængder.

Da hverken familien selv eller eleverne på skolen kunne drikke så megen æblemost, så måtte den initiativrige lærer fryse æblemosten ned og opdagede ved en fejl – da der gik hul på en af beholderne med æblemost i den proppede kummefryser – en fed, klæbrig væske, som var den koncentrerede æblesaft med tonsvis af sødme og syre. Det kunne bruges til at lave æblevin … endda æble eiswein. Og det blev starten på et vildt ridt.

Konen troede på idéen og satte stolen for døren; enten gør du noget ved det, eller også holder du kæft. Okay, det er måske en viderefortolkning, men parret troede begge på idéen, så jobbet som skoleforstander med sikker indtægt og tilhørende magelig forstanderbolig blev opsagt til fordel for en usikker fremtid med æbler i stor stil.

Men projektet manglende to vigtige ting, penge og æbler … og gerne mange af begge dele. Jens ringede derfor uopfordret til Flemming Jørgensen … en større frugtavler på Fyn og fortalte, at de to skulle arbejde sammen. Efter en middag, et par snakke og nogle sporadisk nedfældede tanker om, hvordan opstarten skulle ske i roligt, nærmest adstadigt tempo, så opstod Cold Hand Winery.

Alt eller intet

Men da Jarnvig i vejrudsigten allerede kort tid efter, sidst i november 2010 kunne melde om vedvarende frost, så lang tid vejrudsigten kunne se frem, så ringede Jens til sin nye forretningspartner og foreslog, at de droppede forsigtigheden og nu gik all in.

Det vagte begejstring hos Flemming Jørgensen, som fluks pressede flere hundrede tons æbler af sorter som Ingrid Marie, Filippa, Elstar og Jonagold til ren æblesaft, som derefter blev kørt op til Læsten, hvor de stillede saften i markerne … og så ventede på frosten. Trods et par søvnløse nætter kom frosten heldigvis og så kunne de producere deres æble-is-vin i big scale.

Jens måtte op hver nat og kigge til mosten, skrue slanger på og sikre at den tykke cryokoncentrerede most kunne tappes. Et satans koldt arbejde, for det meste skulle klares uden vanter, så det var der, at navnet Cold Hand opstod. Jens fik simpelthen navnet Mister Cold Hand, hvilket så også blev navnet på vineriet.

Masser af succes

Men anstrengelserne bar frugt … so to speak. Siden er det gået derudaf for æble-is-vinen fra de entusiastiske iværksættere fra det nordlige. Succesen kan i høj grad tilskrives Jens’ store gå på mod og evnen til at få vinen markedsført de rigtige steder, bl.a. på vinkort hos de allerbedste restauranter.

Men det skyldes også den tårnhøje kvalitet af produkterne fra Cold Hand Winery, for som Jens selv siger, så kan man få succes på to måder; enten lave noget billigt – hvilket er umuligt i Danmark – eller noget godt. Og da vi i Danmark har nogle af verdens bedste frugter, så er basis for at lave frugtvine af virkelig høj kvalitet absolut til stede.

Siden er det også drysset med priser til Cold Hand Winery. Jeg kan efterhånden ikke tælle, hvor mange priser vinene fra Cold Hand Winery har fået, men hypen er i øjeblikket kun tiltagende. Således har flere og flere Michelin restauranter nu Cold Hand Winery vine på deres vinkort … og det er såmænd både herhjemme og i udlandet, fx på Michelin restauranten Buddenbrooks i Travemünde.

Specielt i Tyskland har de været ovenud begejstret, og flere restauranter har aftaget både æble-is-vinene samt de lidt anderledes bobler. Jens kunne bl.a. fortælle, at en af Tysklands bedste sommerliers Billy Wagner har fremhævet 2013 Malus Danica Cuveé Essencia og nævnt nordiske frugtvine som det næste nye sort.

Det tyske blad Sommerlier lavede samtidig en smagning, hvor de 6 bedste vine alle fik over 90 point, og heraf var hele tre vine fra Cold Hand Winery, hvorfor Jens også måtte tage turen til Tyskland for at præsentere sine vine foran 100 sommeliers.

Herhjemme har Geranium netop taget en af vinene på Cold Hand Winery ind i deres vinmenu, mens Jens også lige havde fået en stor ordre med levering af vine til både Rusland og til Claus Meyers restaurant Agern i New York.

Også det store Arla har fået øje på Cold Hand Winery, da de søde og koncentrerede vine går sindssygt godt sammen med oste. De har således indgået et samarbejde i relation til Arla Unikum ostene, som Jens nu også forhandler i hans lille gårdbutik. En af ostene i Arla Unikum serie … den skønne Gnalling laves faktisk en gang imellem i en udgave, hvor den lagrer med lidt Prunus Nigra.

Selv royalt stjernedrys har vinene fået, da prins Henrik har rost vinene fra Cold Hand Winery efter en smagning. Under et par dages ferie tikkede der lige en mail ind fra kongehuset om, at de da gerne ville købe lidt vine. Så det lille frugtvinhus kan i dag faktisk kan bryste sig med at være kongelig hofleverandør, da kongefamilien nu løbende bestiller vine fra Jens.

Og vi kan da læne os op af Jens’ succes og også godt bryste os lidt i Randers, knejse lidt med nakken, for på det lokale Cold Hand Winery er Jens og hans crew i gang med at skrive vinhistorie i Danmark og sætte Randers på det vinøse landkort. Hvem havde troet det … se, det er et sandt eventyr.

Fremvisning og smagning

Nå, men efter den første boblevin på rabarber, så smagte vi et glas bobler på æbler og hertil lidt hjemmelavet vandbakkelse med rørt creme af laks og rogn. Jens fremviste samtidig stolt det nye vineri, som er bygget efter en aktieemission, hvor interesserede godtfolk kunne blive medejere af projektet.

Vi fik bl.a. set de mange fade, hvoraf nogle er brugte og hentet hos Maison Louis Latour i Bourgogne. Jens kunne godt hente fade flere steder fra, men samme størrelse letter bare tingene, da de således passer i reolerne.

Maskinen til degorgering og propning af de mousserende vine viste Jens også frem … lidt en lettelse i arbejdet i forhold til manuelt at proppe flaskerne.

Jens fortalte, at de fortsat er ganske nye i produktionen af bobler, men at han vurderer potentialet ganske stort. På dette område er Cold Hand Winery også pionerer, da de jo laver bobler på frugter, som der aldrig tidligere er lavet mousserende vine på. Dette bekræftes også kun af en stor efterspørgsel bl.a. fra flere tyske restauranter, som gerne ville aftage hele produktionen.

Efter fremvisningen gik vi over til gårdbutikken og det bagvedliggende smagelokale. De ligger begge i en hyggeligt ombygget svinestald. Vi satte os ved langbordet og smagte den sidste boblevin … som var lavet på blommer. Dertil fik vi en sandwich, ja nok den bedste sandwich, som jeg nogensinde har smagt. Så var bunden også sådan ligesom lagt.

Resten af smagningen var et stående taffel, hvor vi smagte både æble-is-vinene samt nogle af Cold Hand Winerys andre frugtvine. Og til hver vin, var den lidt snack i form af enten totalt lækker kyllingleverpostej eller Arla Unikum oste og sidst en lille hindbær-/chokoladeting sammen med kaffe og de stærkeste frugtvine, hvor æble kryokoncentrationen er blandet med Eau de Vie, der selvfølgelig også er lavet på æbler.

Samlet smagte vi disse vine fra Cold Hand Winery:

  • 2015 Rheum Boblende Rabarber
  • 2014 Pommus Boblende Æbler
  • 2016 Prunella Sparkling Plums
  • 2014 Malus Danica Barrique
  • 2013 Malus Danica Cuveé Essencia
  • 2015 Pyrus Danica
  • 2015 Malus X Feminam 19 %
  • 2016 Prunus Rosa 17 %
  • 2015 Prunus Nigra
  • 2015 Malus X Masculine 40%
  • 2013 Pyrus Communis 38%

Jeg har ingen smagsnoter på vinene, men fik da købt en flaske boblende rabarber med hjem. Men jeg skal helt sikkert forbi Cold Hand Winery igen, så måske kommer der anmeldelser på nogle af vinene senere.

Min favorit denne aften var klart Malus Danica Cuveé Essencia, men generelt er det virkelig lækre vine, som Jens laver på det innovative vineri. Det er ikke vin på vindruer, men vin på danske frugter … det bedste, som haverne i vor smukke land kan byde på … og det er vel slet ikke så ringe endda. En gnalling, der er blevet til en svane og svanesangen lever i bedste velgående.

Besøget får topkarakter af jeres flittige vinblogger

Vinanmeldelse 7/7  
Vinanmeldelser

2016 Viñedos Emiliana, Chardonnay Organic Reserva, Casablanca Valley, Chile

2016 Viñedos Emiliana, Chardonnay Organic Reserva, Casablanca Valley, ChileVi fortsætter med en vin fra 25 kr. kassen i Fakta … en Chardonnay Organic Reserva fra en vinhus, der på etiketten blot står som V.E.S.A. og ligger i Nancagua i Chile.

Men lidt detektivarbejde afslører dog, at der er tale om Viñedos Emiliana S.A., som jeg tidligere er stødt på her på bloggen. Og vi snakker igen store koncerner, da Viñedos Emiliana er ejet af en af de helt store internationale megakoncerner Viña Concha y Toro. Og Viña Concha y Toro er stor … meget stor.

Det er nok et af Sydamerikas største vinhuse, som ejer mærker som fx Sunrise, Frontera, Casillero del Diablo, Marques de Casa Concha, Terrunyo, Amelia, Carmín de Peumo og Don Melchor blot for at nævne nogle få.

Vinhuset har omkring 8.720 hektar vinmarker spredt rundt vinregionerne Maipo, Maule, Rapel, Colchagua, Curico og Casablanca i Chile og omsætter for langt over 6 milliarder kroner årligt.

Og så ejer det også Viñedos Emiliana, som er grundlagt i 1986 under navnet Bodegas y Viñedos Santa Emiliana. Det er nu også en ganske pæn historie, da de ejer ikke mindre end 1.550 hektar vinmarker i Casablanca, Maipo, Cachapoal og Colchagua.

I 1998 begyndte vinhuset på den kæmpestore opgave, at konvertere alle marker til henholdsvis økologisk og biodynamisk drift, og i dag sælges de fleste vine økologiske og enkelte også biodynamiske.

Der laves vine i flere serier, bl.a. de økologiske Adobe, Novas, Signos de Origen samt de biodynamiske Coyam og Gê. Derudover laves der en række designvine til forskellige markeder, bl.a. findes der herhjemme også supermarkedsvine som Elemental og så fx også denne Chardonnay Organic Reserva.

Ingen oplysninger om vinen … udover at druerne er dyrket økologisk, men så er der jo intet andet for, end at springe direkte ind i mine smagsnoter. Vino til 25 kroner og nr. 3 fra restkassen.

Og det er nok den bedste af de 3 vine til 25 kr. Der er mere vin i denne vin end de andre. Næsen er lidt tyggegummiagtig med astronaut is, godt med fersken, abrikos og en vis krop fornemmes også. Der er nogle krydderier, som stikker lidt ud og ikke helt passer i det samlede billedet og samlet bliver det lidt tegneserieagtigt … lidt fortegnet, lidt for meget, lidt for sødt.

I munden også mere vin … mere tyngde, men igen bliver det lidt saftevandsagtigt og det er nærmest som om, at vinen ikke helt kan beslutte, om den vil være sød eller bitter. Smagene spiller bare ikke helt sammen og de danser i hver sin retning. Men absolut nem at drikke, hvis det er et succeskriterie.

Købt i Fakta til 25 kr.

Vinanmeldelse 2/7 
Vinanmeldelser

2015 Arthur Metz, Sylvaner, Alsace, Frankrig

2015 Arthur Metz, Sylvaner, Alsace, FrankrigEn nytårskur burde vel egentlig være med billige vine efter en dyr december måned med julefest og nytårsfest. Jeres flittige vinblogger tester derfor fortsat billige vine … her en 25 kr. rest, en Sylvaner fra vinhuset Arthur Metz i Marlenheim, Alsace.

Arthur Metz er en del af det gigastore Les Grands Chais de France, som alle formentligt – bevidst eller ubevidst – er stødt på før. De står nemlig bag vine som den storsælgende J.P. Cheney med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud. Derudover laver de vine under navne som Les Grands Chais de France, Calvet, Grand Sud, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau, Michel Laugel, Henri Gaillard, Arthur Metz og mange flere.

Les Grands Chais de France er en familieejet virksomhed, som er grundlagt i 1979 af CEO Joseph Helfrich. Gruppens hovedkontor og vigtigste produktionssted ligger i Petersbach i hjertet af nationalparken Vogeserne du Nord i Alsace.

I Frankrig laver de vine fra Alsace (selvfølgelig), Loire, Bordeaux, Bourgogne, Jura og Languedoc-Roussillon og Provence. Og Le Groupe GCF er en stor historie. I 2012 var firmaets omsætning ikke mindre end 6,3 mia. kr., hvilket svarer til et salg af 36 mio. kasser vin a 12 flasker. Det er da en del. Firmaet har i dag 1.889 ansatte og 21 firmaer rundt om i verden indenfor vin og spiritus.

Selve Maison Arthur Metz er egentlig grundlagt i 1904 som vinhandel i Paris og handlede primært Alsace vine. Da det senere blev obligatorisk at skulle flaske vine i Alasace, så benyttede firmaet chancen til at bygge et vinfirma i Alsace. De fusionerede i 1998 med Michel Laugel, et andet vinfirma i Alsace, grundlagt i 1889 og begge firmaer er i dag en del af Les Grands Chais de France.

Bare i Alsace har det store vinfirma i dag dyrkningsaftaler med 620 vinavlere fra ikke mindre end 1.090 hektar vinmarker … og det er bare i Alsace. Det bliver til en del vine som markedsføres under navnene på nogle af de vinhuse, som de har overtaget, altså Laugel, Arthur Metz, Maison Klipfel og Domaine Viticole de la Ville de Colmar.

Jeg har ingen oplysninger om vinen … men på etiketten står der Frais & Plaisant, altså frisk og behagelig. Det må vi så lige teste og starter med at hælde et glas op. Første overraskelse … meget lys og stort set uden farve. Det ligner vand med et ganske svagt gult skær.

Duften er meget, meget beskeden … der er lidt pære og fersken, men ellers er den totalt anonym og det et stort set umuligt at fange flere noter. What???

Og sådan smager vinen faktisk også. Det er tyndt, vandet og der er sgu’t megen vin i vinen. Det løber igennem, men efterlader ingen smag eller aftryk, så det hele forsvinder hurtigt og bliver ganske ligegyldigt.

Købt i Fakta … en rest til 25 kr.

Vinanmeldelse 1,5/7 
Vinanmeldelser

2012 Bootleg Wine Works, Bootleg Red Wine, Californien, USA

2012 Bootleg Wine Works, Bootleg Red Wine, Californien, USASidste punktum ved byggemødet blev amerikansk … en Bootleg Red Wine fra et californiske vinhus med navnet Bootleg Wine Works.

Bootleg Wine Works er dog ikke en decideret vinproducent, men nærmere et værksted og hobbyrum for vinmagere hos det store Jackson Family Wines … I ved dem fra Kendall-Jackson vinene. De ejer jo et tonsvis af vinerier og er en af de helt store spillere i vinindustrien i USA. I Bootleg Wine Works hobbyrummet får en række af deres vinmagere mulighed for at lege med deres passion for at lave vin og afprøve nye sammensætninger af forskellige druesorter.

Bag denne 2012 Bootleg Red Wine står vinmageren Brian Kosi, som er uddannet fra UC Davis i 2006 og ellers har haft lærepladser hos vinhuse som Beaulieu Vineyard, Plumpjack, Opus One og Acacia inden han i 2011 blev ansvarlig vinmager for Freemark Abbey … et af de talrige vinhuse ejet af Jackson Family Wines.

Druerne til Bootleg Red Wine kommer også fra en række af Jackson Family Wines’ marker i både Atlas Peak, Oakville, Mt. Veeder, Rutherford og Spring Mountain. Der er i denne årgang 2012 lavet 5.000 kasser af vinen, som er et blend på  36% Merlot, 20% Petite Sirah, 21% Cabernet Sauvignon, men resten er Syrah og. Zinfandel.

Blendet varierer lidt fra år til år, således er årgang 2013 lavet på  27% Cabernet Sauvignon, 22% Petite Sirah, 21% Zinfandel, 12% Merlot, mens resten der er Malbec og Petit Verdot. Årgang 2012 fik 90 Parker point og 2013 lidt mere … 94 Parker point. Men hvem bekymrer sig om Parker, når man har Houlberg?

Siden 2016 har det dog været vinmageren Kristy Melton, som er ansvarlig for vinene på Bootleg Wine Works.

Og næsen er ærkeamerikansk med tung, fed frugt og pæn sødme … nærmest sødkrydret i næseborene. Der er søde kirsebær, lidt brombær, tavlekridt og blæk, peber, råt kød, sød mødding, våde vaskeklude, lakrids … endda dyb sort lakrids, kanel, chokolade og total bulder. Bam.

I munden lidt af samme skuffe … fed, cremet og bulder med eg, faktisk masser af eg, kødfuld, fyldig og med tons af den næsten sortrøde frugt. Vinen kammer dog aldrig helt over, for der er også både tilstrækkelig tanniner og syre … og hurra for det.

Købt hos Jysk Vin / AMKA, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7  

 

Vinanmeldelser

2010 Château d’Issan, Margaux 3. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2010 Château D’Issan, Margaux, Bordeaux, FrankrigRen forkælelse … 1. vinen i den Bordeaux monstrøse årgang 2010 fra et af de fjorten 3. Cru Classé slotte …. det historiske Château d’Issan.

Slottet stammer tilbage fra det 12. århundrede, hvor det først hed La Mothe-Cantenac inden det skiftede navn til le manoir Théobon, da en kvindelig arving giftede sig med en greve eller herremand med dette navn. Siden skiftede slottet ejere et utal af gange og i løbet af de næste 300 år var det ejet af familier som Noailhan, Meyrac, Ségur, Salignac, de la Vergne, Escodeca de Boisse og mange flere.

Fra 1575 var slottet igennem 5 generationer ejet af Essenault familien, som endte med at ændre slottets navn. De trak deres familienavn Essenault sammen i en forkortelse … så blev det til Issan og derfor har slottet siden heddet Château d’Issan.

Siden 1945 har det været ejet af familien Cruse. Det er en familie af vinhandlere, som ejer flere slotte i Bordeaux, bl.a. Château Laujac, Château Corbin og de har også gennem tiden ejet slotte som Château la Dame Blanche, Château Haut-Bages-Libéral, Château Giscours og Château Rauzan-Ségla.

Cruse familien har også ejet Château Pontet-Canet, men måtte sælge det i 1973 efter en stor skandale, hvor det blev opdaget, at slottet havde forfalsket masser af vine, hvor billig bordvin var solgt som dyre Bordeaux vine.

Nå, men så ejer Cruse familien altså også Château d’Issan og siden 1998 har det været Emmanuel Cruse, der har stået for driften, dog har Cruse ansat Eric Pellon som daglig leder af slottet.

Emmanuel Cruse er ellers en dominerende skikkelse i Bordeaux og har bl.a. æreshverv som Grand Maître de Commanderie du Bontemps de Médoc, Graves, Sauternes et Barsac samt præsident for Grand Conseil du Vin de Bordeaux samt international præsident for Grand Maître de Commanderie de Bordeaux.

I 2012 blev halvdelen af slottet dog købt af Jacky Lorenzetti, som i forvejen ejer både Château Pédesclaux i Pauillac & Château Lilian Ladouys i Saint-Estèphe.

Château d’Issan har samlet 59 hektar vinmaker, hvor 44 hektar ligger i Margaux, 5 hektar i Haut-Médoc zonen og 10 hektar under almindelig Bordeaux Supérieur. Nogle af de bedste marker ligger faktisk nabo til 1. Cru slottet Château Margaux samt et andet 3. Cru slot Château Palmer.

På markerne dyrkes der 62% Cabernet Sauvignon og 38% Merlot og den årlige produktion ligger på 6.000 kasser af denne førstevin. Der laves dog også en andenvin på slottet, nemlig Blason d’Issan.

I denne årgang 2010 er fordelingen 61% Cabernet Sauvignon og 39% Merlot,  høstet med udbytte på 42 hektoliter pr. hektar. Vinen har lagret 16-18 måneder og der anvendes 50% nye fade hvert år. Der er produceret 106.000 flasker af vinen i denne årgang.

Næsen er ikke karakteristisk Bordeaux … ingen muldjord og tonsvis af cigaræsker, men i stedet er det sød, krydret eg, mørk frugt, solbær, brombær, hæfteplaster, vaskeklude, timian, salvie, mynte, blomster samt lidt læder. Frugten er både kraftig, sød og frisk, men syren er ganske moderat.

I munden er der dog fin tørhed, fantastisk balance. Frugten er mørke bær, cremet og blød med grafit, blæk og igen meget blød syre. Jeg ku’ godt klare mer’ syre, men egentlig meget typisk Bordeaux i smagen og læskende blød, cremet og balanceret.

Forhandles flere steder, men sådan en ældre og fremragende årgang kan fx fås hos godevine.dk, hvor prisen er 749 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2004 Tenuta di Sesta, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2004 Tenuta di Sesta, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienMed næste vin bliver vi i bella Italy … nemlig med en Brunello di Montalcino fra vinhuset Tenuta di Sesta, som ligger i den sydlige del af kommunen Montalcino mellem Sant’ Angelo in Colle og Castelnuovo dell’Abate, nær det velkendte romanske kloster Abbey of Sant’ Antimo.

Tenuta di Sesta har en historie, der kan spores helt tilbage til 1462, hvor paven lod det smukke slot opføre. Siden har ejendommen skiftet hænder adskillige gange for til sidst i 1850 at overgå til Ciacci-familiens eje.

Det var dog først i 1966, at Giuseppe Ciacci begyndte af producere vin på Tenuta di Sesta, faktisk samme år, som Brunello di Montalcino appellationen fik sin DOC status. Derfor er Sesta også én af appellationen første producenter.

I dag dækker ejendommen ikke mindre end 200 hektar, men det er kun de 30 hektar, som er tilplantet med vinstokke, og af disse er det fra ca. 13,5 hektar,  at man høster druerne til Brunello di Montalcino. De resterende marker er tilplantet med oliventræer og kornmarker.

Vinen her er lavet på 100% Sangiovese, og lavet i ståltanke med maceration i 25 dage og har efter endt fermentering lagret 2½-3 år i store 30-35 hektoliter slavonske egetræsfade med efterfølgende lagring 12 måneder i flasken.

Jeg har tilbage i 2013 smagt vinen i en årgang 2007, men nu er der langt mere alder på. Lad os kigge på, hvad det har gjort ved vinen siden min første smagning.

Duftmæssigt læner jeg mig meget op af første indtryk … altså sødme, blåbær, kirsebær, søde krydderier og urter, masser af eg og brændte fade, toast og som første gang en fin kølig lethed. Alderen på 13-14 år virker bestemt slet ikke til at trykke vinen.

I munden er vinen også meget let, mere blød, blid og cremet med alderen … helt klart. Frugtsyren er ikke længere så markant, vinen er heller ikke længere meget tør, men der er fortsat lidt sødme og fin rund, behagelig eftersmag. Alderen har måske poleret lidt af kanterne af, men samtidig bliver vinen måske en kende mere anonym, men bestemt en dejlig, dejlig vin.

Nyere årgang forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 295 kr.

Vinanmeldelse 5/7   
Vinanmeldelser

2008 Bruno Rocca, Barbaresco Maria Adelaide, Piemonte, Italien

2008 Bruno Rocca, Barbaresco Maria Adelaide, Piemonte, ItalienOptur … byggemødets vinøse højdepunkt var for mig nok denne Barbaresco Maria Adelaide fra Azienda Agricola Rabajà … også blot kendt som vinhuset Bruno Rocca.

Vingården, som ejes og drives af Bruno Rocca ligger lige syd for Barbaresco med en idyllisk og smuk beliggenhed på en bakketop – helt ude på kanten – med den mest fantastiske udsigt over familiens vinmarker … specielt Rabajà. Azienda Agricola Rabajà er egentlig grundlagt i slutningen af 1950’erne, hvor Francesco Rocca samt hustruen Maria Adelaide flyttede fra centrum af Barbaresco og købte vingården med tilhørende jorder.

I begyndelse var avlen fra markerne ikke noget, som familien kunne leve af, og druerne blev da også blot solgt til andre vinproducenter i Barbaresco, og alene en mindre del blev brugt til egenproduktion.

Men det ændrede sig, da sønnen Bruno Rocca i 1978 overtog driften efter faderens død og besluttede at gå andre veje. Bruno blev dermed den første i familien, der også producerede vin med salg for øje. Og han blev en af modernisterne i Piemonte, hvor han med en ny stil skabte bløde vine med stor elegance. Han brugte små franske egefade, men også arbejdet såvel i marken som i kælderen fulgte i modernisternes spor.

Filosofien var meget enkel, vinene skulle udtrykke Barbaresco området bedst muligt, og de blev hurtigt meget værdsatte. Bruno Rocca modtog et væld af priser. Det betød, at efterspørgslen efter vinene voksede markant og gjorde Bruno Rocca i stand til løbende at opkøbe yderligere jordlodder samt udvide og modernisere vinkælderen.

Han ejer i dag 15 hektar fordelt på den legendariske Rabajà vinmark ved vingården samt vinmarker fra Neive til Treiso, nemlig markerne Currà, Fausoni, San Cristoforo, Marcorino, og Vaglio Serra, hvor der dyrkes Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og en smule Chardonnay.

I dag er sønnen Francesco også med i driften af gården, og det er måske meget godt, for far Bruno er temmelig sky og undgår helst al offentlig virak.

Sammen laver far og søn samlet omkring 70.000 flasker vin hvert år fordelt på 10 forskellige vine, nemlig en hvid på Chardonnay, en Dolcetto d’Alba, en Barbera d’Asti, en Barbera d’Alba, en Langhe Nebbiolo, en Langhe Rosso samt en generel Barbaresco, en Barbaresco Coparossa, hvor druerne kommer fra de to marker Pajorè i Treiso og Fausoni i Neive, enkeltmarks Barbaresco’en Rabajà samt endelig specialvinen Barbaresco Maria Adelaide.

Og det er netop sidstnævnte vin, som vi her har i glasset Barbaresco Maria Adelaide … dedikeret til Bruno Roccas mor. Det er selvfølgelig 100% Nebbiolo og lavet med de bedste druer fra høstet, som er høstet med udbytte på 35-40 hektoliter pr. hektar.

Vinen er vinificeret på rustfrie ståltanke med fermentering i 25-30 dage, men hvor lang maceration kan jeg ikke se. Derefter er vinen lagret 12 måneder på barriques efterfulgt af 18 måneder lagring på store egefade inden flaskning,

Monstrøs stor næse med tobak, syrlig frugt, lidt mørk i frugten, brombær, blomme, babybræk, hospital, lakrids, våde fade, champignon, blomster, roser, kanel, violer, mynte, krydderier samt et strejf appelsinskal. Uha eller bare waow. Kompleks, pirrende og spændende.

I munden er vinen egentligt ganske omgængelig … formentlig er det den modernistiske tilgang, som giver svag syre samt bløde tanniner, som virkelig er polerede. Frugten er easy, laidback og giver et fjerlet aftryk, blødt og nærmest smeltende i munden. Der er alligevel et vist bundtræk med kraft og nerve … det smager rasende godt.

Købt hos Jysk Vin, men kender ikke prisen. Jysk Vin er ikke længere forhandler, så Bruno Rocca vinene forhandles i dag af Sigurd Müller i Aalborg, men de har ikke denne i sortimentet. I udlandet koster vinen omkring 95€ … eller omkring 700 kr.

Rating 6,5/7   
Vinanmeldelser

2014 Weingut Christian Bamberger, Spätburgunder Rubinum, Nahe, Tyskland

2014 Weingut Christian Bamberger, Spätburgunder Rubinum, Nahe, TysklandAlle gode x 3 Bamberger … og sidste blev på kongedruen Spätburgunder aka Pinot Noir, nemlig hans Spätburgunder Rubinum, som endda er udgaven lagret på fad … im Barrique gereift.

Den gode Bamberger laver nemlig også vinen i en billigere udgave, som alene er lavet på ren stål og uden lagring på fade. Men denne Spätburgunder Rubinum har altså ligget på barriques i 12 måneder. Og Bamberger er faktisk ganske ferm til at lave rødvine, bl.a. vandt han netop 1. pladsen af Meiningers Rotweinpreis med hans topvin 2013 Spätburgunder QX.

Næsen afslører med det samme, at der er tale om dejlig tysk Spätburgunder, hvor der er godt med grønne blade og den tipper stilmæssigt næsten over mod Franken. Der er brændte fade, røg, kanel, vanilje og selvom kostalden ikke er markant, så er den der alligevel lidt hengemt i aromaen. Frugten er ikke ultra lys, men lidt vilde kirsebær, blommer og en kende krydderier … lidt timian.

I munden er der skovbund og lys frugt, lyse blommer, jordbær, lidt jern, kaffe og let peber. Det er frisk og let, mens der er fin kompleksitet, mærkbare tanniner og stor drikkeglæde.

Koster i Tyskland 12,50€ … svarende til 93 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger