Vinanmeldelser

2015 Weingut Immich-Batterieberg, C.A.I. Riesling, Mosel, Tyskland

2013 Weingut Immich-Batterieberg, C.A.I. Riesling, Mosel, TysklandMosel er en af Riesling druens absolutte højborge og her fremstilles nogle af verdens fineste hvidvine. Jeg deltog i går i Randers Vinlaughs lille Mosel smagning og vi startede med denne C.A.I. Riesling fra et af Mosels ældste vinhuse, nemlig Weingut Immich-Batterieberg.

Vinhuset ligger i den lille idylliske vinby Enkirch, lige skråt over for byens apotek, fire flodbugtninger på Mosel floden nordøst for Bernkastel Kues og et par kilometer nord for Traben-Trarbach. Så ved vi nogenlunde, hvor vi er i verden … et fantastisk område med masser af fantastisk Riesling.

Immich-Batterieberg kan spore sin historie som vingård tilbage til 1425, men én af bygningerne har en længere historie. Dokumenter viser nemlig, at den østfrankiske Kong Ludwig IV havde en tronsal her tilbage i år 908 og senere testamenterede bygningen til kirken.

Arkæologiske undersøgelse bekræfter også, at den nederste del af bygningen formentlig stammer fra anden halvdel af det niende århundrede, og at nogle af de gamle søjler i husets kælder kommer fra nærliggende romerske ruiner.

I 1100-tallet blev lenet … og dermed den historiske ejendom tildelt fyrsten af Esch, og han udvidede jordbesiddelserne og gav også ejendommen dets nuværende navn Escheburg.

Vinproduktionen på stedet startede dog først i 1425, hvor den gamle vinfamilie Immich overtog ejendommen. Og familien Immich ejede faktisk ejendommen helt frem til 1989 … altså i over 560 år.

Det var også dem, der i 1840’erne tilførte den imponerende portefølje af vinmarker, bl.a. det berømte Batterieberg, hvor markerne blev sprængt ud ved hjælp af sprængladninger affyret fra kanonlavetter, der stadig ses på vinhusets etiketter … dvs. altså de bedste af husets Riesling vine.

Etiketterne var dengang dog en smule anderledes i designet … sådan mere jugend- eller belle epoque stil, men med samme motiv med to himmelske væsener, såkaldt keruber, som affyrer en kanon midt i vinmarkerne, og dermed fortæller historien fra 1840’erne, da Immich med dynamit ændrede eksponeringen på hans marker, således vinstokkene kunne få mere sol. Meget prisværdigt.

Marken Batterieberg er i dag dog ikke så kendt, som de mere hypede marker længere mod syd, fx Wehener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich og Bernkasteler Lay, men i 1800-tallet var Batterieberg mindst lige så anset.

Siden dengang er topmarkerne Steffensberg, Ellergrub og Zeppwingert også kommet til vinhusets imponerende markbesiddelser.

I 1989 blev vingården overtaget af advokat Gerd Bastgen, men hvorfor familien Immich solgte eller afgav gården, ved jeg faktisk ikke. Der findes nemlig fortsat grene af familie Immich i byen, men altså ikke på den gamle ejendom Escheburg eller i spidsen for Weingut Immich-Batterieberg. Måske løb de blot tør for arvinger.

Det gik imidlertid ikke godt for den gode advokat Bastgen, som endte med at gå konkurs i 2007, og dermed henlagde vinhuset til en usikker fremtid. Det var først i 2009, at der blev fundet en køber til vingården.

Det blev en fremragende vinmager, nemlig Gernot Kollmann, som med hjælp fra to vinelskende pengemænd fra den nordlige del af Tyskland købte ejendommen fra banken.

Gernot kommer selv fra Ruhr, sydøst for Dortmund – et område, der har intet at gøre med vin. Han studerede ønologi ved Heilbronn, men har det meste af sin lærdom med sig fra tidligere arbejde på Dr Loosen, Bischofliche Weinguter i Trier, Van Volxem … men har også arbejdet i Winningen, Ahr og i Bulgarien.

Siden 2004 har Gernot Kollmann også rådgivet andre vinhuse i og udenfor Tyskland.

Hans Riesling stil er kompromisløs, kraftfuld og vild –til den tørre, mineralske side. Vinene laves efter en fuldkommen hands-off mentalitet. Der bruges ikke kulturgær, ingen enzymer, ingen protein stabilisatorer, ingen klaringsmidler, ingen chaptilisering, ingen opkoncentrering og ingen syredæmpende midler.

Kort sagt, ren uforfalsket Mosel Riesling direkte fra mark til flaske. En stil der siden 2009 årgangen har givet genlyd hos mange vinkritikere.

I dag omfatter driften af Weingut Immich-Batterieberg samlet 5,5 hektar vinmarker, alle meget stejle skiferskråninger ved Enkirch. De bedste af markerne er Steffensberg, Ellergrub, Batterieberg og Zeppwingert.

Derudover ejes også marken Monteneubel, som Gernot Kollmann forventer sig meget af. Marken ligger i den nordlige del af Enkirch, og er opkaldt Monteneubel … det noble bjerg.

En lille detalje, der er værd at lægge mærke til er farven på årstallet på etiketterne. De angiver årgangens generelle klimatiske karakter. 2009 var orange,  2010 blå, 2011 rød, 2012 grøn, 2013 lilla og 2014 lyseblå. Den aktuelle årgang 2015 er en af hans bedste til dato og er gul.

C.A.I. Riesling er husets basisvin, altså Immich-Batteriebergs entry-level Riesling og altid et godt køb hos mange vinkritikere. Vinen er lavet på ren stål og druerne kommer fra forskellige marker.

Og det er ganske klassisk Riesling med en tør næse, som har godt med syrlige æbler, pærer, lidt solcreme … eller en lidt blomsterrig duft om ikke andet. Virker frisk, mineralsk og knastør.

Smagsmæssigt er der også fint med syre og vinen er frisk, men samtidig med en vis tyngde og næsten en smule perlende. Det er grønne, umodne æbler … like it.

Forhandles hos Vinova, hvor denne koster 135 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2006 Château Lafleur Vachon, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2006 Château Lafleur Vachon, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigCrashed and burned i fredags på en 2006’er Saint-Émilion Grand Cru … men nu begiver jeg mig frygtløst ud i endnu en 2006’er Saint-Émilion Grand Cru fra vinkøleskabets uendelige dyb. Denne gang er det ikke fra Château Fleur Lartigue men derimod Château Lafleur Vachon.

Château Lafleur Vachon ligger i Saint-Émilion og er i dag også kendt som Château Raymond Tapon. Vinhuset ejes og drives nemlig af Raymond Tapon sammen med datteren Nicole.

Tapon familien har ejet vinhuset siden 1904, hvor det blev grundlagt af forfaderen Chaumet Tapon. Det har også tidligere heddet Domaine de Bord-Madeleine, men i 2012 skiftede det altså navn igen fra Château Lafleur Vachon til Château Raymond Tapon.

På etiketten på denne 2006’er står der da også, at vinen er produceret af E.A.R.L. Des Vignobles Raymond Tapon og familien Tapon har samlet 30-32 hektar vinmarker, hvor vinstokkene er omkring 50 år gamle.

Vinen er lavet på 70% Merlot, 20% Cabernet Franc, 5% Cabernet Sauvignon og 5% Malbec. Jeg har slet ingen oplysninger om produktionen eller hvor lang tid vinen er lagret på eg. Vi springer derfor direkte i mine smagsnoter.

Duften er lidt blæk, kirsebær, svag moden blommer og ellers godt med italiensk syre samt lidt chokolade. Man begynder at fornemme, at der er godt med alder i vinen, men den er langt mere levende end 2006’eren fra i fredags. Den virker tør i næsen … men ellers sådan uden større karakter.

Smagen er let syrlig, lette bær, blæk og frugten er sådan nærmest kirsebær drevet … måske med lidt granatæbler. Syren er sådan lidt rustik, tør og vinen har derudover lette krydderier. Det bliver aldrig helt stort … men omvendt heller ikke helt dårligt. Blot kedeligt og så er det en vin, som skriger på mad.

Købt i SuperBrugsen på tilbud til 79 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7
Vinanmeldelser

2015 Le Vigne Di Sammarco, Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

2015 Le Vigne Di Sammarco, Primitivo di Manduria, Puglia, ItalienOg – som lovet – mere af samme solrige skuffe, nemlig søstervinen Primitivo di Manduria fra det syditalienske vinhus Le Vigne Di Sammarco.

Og de ligner såmænd også hinanden de to søstre, selvom de ingenlunde er tvillinger. Etiketterne er dog ens og begge vine er derudover også lavet på samme måde, dvs. alene fermenteret på rustfrie ståltanke med maceration i 6-7 dage og samtidig også alene lagret på stål inden endelig flaskning. Ingen brug af eg … overhovedet.

Men denne er selvfølgelig lavet på ren Primitivo druer, som er høstet de første dage i september måned.

Næsen er mere mørk, dyb end forrige vin. Der er mørke bær, blommer samt lidt kirsebær samt godt med sødme. Igen er der rigeligt med alkohol, hvilket blandes med tørrede urter, mentol og lidt eukalyptus.

I munden er det blødt og sødt … der går med andre ord lidt marmelade og sol i vinen, og det gør en lidt træt. Ingen syre til at binde tingene sammen. Der er ristede noter, kaffe og svag chokolade,

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 119 kr.

Vinanmeldelse 3/7  
Vinanmeldelser

2014 Le Vigne Di Sammarco, Salice Salentino, Puglia, Italien

2014 Le Vigne Di Sammarco, Salice Salentino, Puglia, ItalienTirsdagsklubben på jobbet bød på et syditaliensk sip … eller rettere to sip, nemlig to vine fra vinhuset Le Vigne Di Sammarco, der ligger i byen Cellino San Marco omkring 10-12 kilometer nordvest for Lecce på Italiens hæl. Og den første blev denne Salice Salentino DOP.

Jeg smagte for et par måneder siden en 2015 Primitivo IGP Salento fra samme vinhus. Den var jeg såmænd ikke synderlig imponeret af og gav også kun vinen beskedne 3 Thumbs Up. Og lad mig fluks afsløre, at dagens to vine ikke ændrer meget fra mit første møde med Le Vigne Di Sammarco.

Vinhuset drives af familien Rizzello, der har været vinbønder i byen gennem 4 generationer og siden 1972 har flasket og solgt deres egne vine på lokalt samt internationalt.

I dag er det Marco Pompilo Rizzell, som ejer gården, men det er nu børnene – som vi ser ovenfor – der i dag står for driften af vingården.

Le Vigne di Sammarco har samlet omkring 180 hektar jord, hvor familien dyrker druesorterne Primitivo, Negroamaro, Malvasia Nera og Susumaniello samt de hvide Verdeca, Chardonnay, Malvasia Bianca og Fiano Minutolo.

Det bliver til ikke mindre end 20 forskellige vine, herunder altså denne Salice Salentino DOP, som er lavet på 80% Negroamaro samt 20% Malvasia Nera. Lavet med maceration i 6-7 dage og alene fermenteret samt lagret på rustfrie ståltanke.

I næsen er vinen ganske urtet og nærmest sprittet … der er virkelig aroma af alkohol kombineret med et møde mellem granatæbler og brombær, hospitalsudstyr, gazebind og lidt mentol. Jeg bryder mig ikke vildt meget om duften.

Og smagen – uha – er både syrlig og sød. Det er marmelade, vandet og læskende. Ved ikke, hvad jeg skal sige … ikke særlig indbydende, så det bliver et PAZZZ fra mig,

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 119 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7  
Vinanmeldelser

2015 Weingut Benedikt Baltes, Buntsandstein Spätburgunder, Franken, Tyskland

2015 Weingut Benedikt Baltes, Buntsandstein Spätburgunder, Franken, TysklandFredag bød – need I say more – selvfølgelig også på Spätburgunder. Fredag er jo næsten lovpligtig Spätburgunder dag. Hvorfor skriver jeg næsten? Det blev smukt løst med en Benedikt Baltes 2015’er Buntsandstein Spätburgunder fra de stejle marken i Churfranken.

Baltes har jeg – som de faste læsere helt sikkert ved – skrevet om en del gange. Han er en af de unge og fantastiske vinmagere i Tyskland og kæreste med den yndige, dygtige Julia Bertram. Nu er det jo også kun lidt over en måned siden, at jeg smagte Baltes’ Großheubach Spätburgunder Alte Reben og skrev om vingutten.

Baltes’ Buntsandstein Spätburgunder er hans entry-level Spätburgunder, altså en Gutswein. Den er lavet med en god blanding af de yngre stokke fra Klingenberg, druer fra hele marken Rück og druer fra de yngste vinstokke fra Großheubach.

Den er lavet helt traditionelt, druerne dyrket biodynamisk og så er vinen selvfølgelig lagret på egefade.

Duftmæssigt virkelig Franken kant, hvor sødmen og det animalske ikke er så fremtrædende, men i stedet afløst af stram, røget, letkrydret, syrlig og boblende mødding. Derudover er der fennikel, kampfer, ribs, kirsebær og grønne blade.

I munden er frugten frisk, nærmest læskende. Røg, peber, ribs, mineraler, jern og pågældende syre. Virkelig Franken karakter.  Det er lidt rustikt, men som foregående årgange ganske elskeligt. Håndfast blynæve med urter mellem fingrene. Og så alligevel delikat og vidtløftig. Yams.

Forhandles af  hos Extra Brut Vinimport, pris 130 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2006 Union de Producteurs de Saint-Émilion, Château Fleur Lartigue Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2006 Château Fleur Lartigue, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigJeg ville fredag forkæle mig selv en smule med lidt god vin og fandt denne 2006 Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fleur Lartigue i vinkøleskabet. Mission failed … den skuffer sgu. Endda big time.

Château Fleur Lartigue er et ganske lille og undseelig vinslot, som ligger i Saint-Émilion. Det har gennem 40 år været ejet af samme familie og så vidt jeg kan se, så er det ejet af monsieur Farges og mademoiselle Chantureau. Sammen ejer de beskedne 2,9 hektar vinmarker, som er beliggende i den sydlige del af kommunen Saint-Emilion, i forlængelse af det berømte Château Monbousquet.

På marker dyrkes der 90% Merlot samt 10% Cabernet Franc fra vinstokke, som er mellem 35-40 år. Det giver basis for en produktion af 135 hektoliter vin hver år eller omkring 18.000 flasker vin.

Vinene fra Château Fleur Lartigue produceres hos Union de Producteurs de Saint Emilion. Det er er kæmpestort kooperativ, som holder til på adressen Lieu-dit Haut Gravet i den smukke UNESCO bevaringsværdige middelalderby Saint-Émilion og netop blandt mange rigtige vinslotte.

Men smuk og bevaringsværdig kan man just ikke sige om kooperativets ejendom, som er en lang, grå kontor- og fabriksbygning, hvor der laves masser af vin under en masse forskellige brands og fra nogle af de mange, små og mere ukendte vinslotte.

Selve kooperativet er grundlagt helt tilbage i 1931, hvor initiativtageren og agronomen Robert Villepigue kom med den dengang meget innovative idé, at man skulle slå pjalterne sammen i oprettelse af et kooperativ for at stå stærkere i den daværende økonomiske krise i 1930’erne.

I starten var det alene 6 vinavlere, som indgik i kooperativet i 1931, og de lavede i fællesskab deres første vin i 1932, og har nu i over 80 år produceret vin fra dets omkring 170 medlemmer.

Medlemmer kommer fra alle AOC Saint-Émilion områderne; Saint-Émilion, Saint-Christophe-des-Bardes, Saint-Etienne-de-Lisse, Saint-Hippolyte, Laurent-des-Combes, Saint-Pey-d’Armens, Vignonet og Saint-Sulpice-de-Faleyrens.

Union de Producteurs de Saint-Émilion producerer i dag vin fra mere end 800 hektar vinmarker i Saint-Émilion, hvilket er lidt mere end 12% af hele produktionen i AOC Saint-Émilion.

Vinene markedsføres under en lang række navne, både som slotsvine og vine, som blot sælges under et navn/brand. En af slotsvinene er denne Château Fleur Lartigue Saint-Émilion Grand Cru. Omkring 56% af produktionen betegnes som slotsvine.

Der laves omkring 5 millioner flasker vin på kooperativet … og ikke mindre end 8.000 flasker i timen. Bare i perioden 2000-2003 investerede kooperativet 15 millioner €, så der er tale om en virkelig stor forretning.

Denne Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fleur Lartigue er lavet på 81% Merlot og 19% Cabernet Franc. Vinen er lavet med 20-30 timers maceration og efter fermenteringen lagret på barriques i 12-18 måneder med omkring 20-40% nye fade.

I næsen virker vinen faktisk lidt træt og lukket. Der er godt med blæk og blyanter, moden – men syrlig – frugt, som næsten bliver en smule balsamisk. Det er sure kirsebær, røg, tør jord og egetræ. Men mest af alt lukket og træt.

I munden er vinen dog fortsat i live … der er sgu både godt med syre og tanniner. Det er dog ikke helt lykkesagligt, for smagen er også lidt i ubalance, og det er ikke særligt indbydende. Frugten er lidt falmet og det er mest modne blommer. Sådan en Bordeaux burde uden problemer kunne klare en alder på 11 år, men denne halter sgu på den ene ben og det andet ben har også nogle snitsår.

Har ikke fundet en pris for vinen herhjemme.

Vinanmeldelse 2,5/7 
Vinanmeldelser

2012 Domaine Bernollin, Bourgogne Blanc Côte Chalonnaise Sous la Roche, Bourgogne, Frankrig

2012 Domaine Bernollin, Bourgogne Blanc Côte Chalonnaise Sous la Roche, Bourgogne, FrankrigMed sommeren svagt på hæld, så lad os smage mer’ hvidvin. I vinkøleskabet forunderlige dyb har jeg fundet denne Bourgogne Blanc Côte Chalonnaise Sous la Roche, som kommer fra det burgundiske vinhus Domaine Bernollin.

Op ryger proppen hurtigt og WTF … Montagny 1er Cru står der på den, men det passer nu ingenlunde. Dette er ikke en 1er Cru vin. Det skyldes måske blot, at denne vin var forholdsvis ny i 2012 og at huset skam laver 2 forskellige hvide Montagny 1er Cru’er og så måske blot brugte eksisterende propper til denne Bourgogne Blanc Côte Chalonnaise Sous la Roche.

Men druerne kommer nu godt nok fra marker i Montagny-området i Côte Chalonaise i den sydlige del af Bourgogne. Der er også der i byen Jully-les-Buxy, at vi finder Domaine Bernollin.

Vinhuset har samlet 12 hektar og en årsproduktion på 220.000 flasker vin og er i dag faktisk danskejet. Det blev nemlig i 2005 overtaget af Maison Albert Sounit, som ejes af ejes af Knud Kjellerup og hans to gode venner Jesper Krogh og Axel Holm Jensen.

Knud Kjellerup er blandt andet kendt som grundlæggeren af Østjysk Vinforsyning, som leverer vin til både restauranter og forretninger og jeg har da også skrevet om Maison Albert Sounit tidligere her på min vinblog.

Knud Kjellerup og de to venner købte i 1993 huset Maison Albert Sounit og har siden målrettet arbejdet på at føre Maison Albert Sounit op i eliteklassen og siden 2005 selvfølgelig også Domaine Bernollin.

Masion Albert Sounit var oprindelig et negociantfirma, og havde ikke selv vinmarker. Man havde tidligere købt druer og vine hos Domaine Bernollin, men da den gamle ejer Pierre Bernollin var 74 år – og ikke havde nogen efterfølger – så købte det danskejede vinhus med det samme domænet og dets vinmarker.

Maison Albert Sounit holder til i en gammel, smuk bygning på Place du Champ de Foire i Rully. Bygningen blev opført omkring 1850 af Jeunet familien ovenpå et gammelt stenbrud, og har nogle af de største og smukkeste vinkældre i Rully. Bygningen kaldes også Château Jeunet efter de oprindelige grundlæggere.

Historisk set er kældrene også interessante, idet nogle af de første Crémant de Bourgogne faktisk er produceret i disse kældre. Det var nemlig i Rully – og Nuits-St.-Georges – at de første Crémant på Méthode Traditionelle i 1822 blev produceret … eller måske rettere kopieret fra Champagne distriktet.

Vinhuset fik dog først navnet Maison Albert Sounit i 1930, da det blev overtaget af Albert Sounit.

Siden 2005 er alle vine vinificeret på Domaine Bernollin … såvel druer fra egne marker som købte druer. Eneste undtagelse er dog husets Crémant de Bourgogner, som fortsat bliver lavet i den gamle kælder i Rully.

Vinmager hos Maison Albert Sounit og Domaine Bernollin er Sébastien Secher og han har også været med til at producere denne Bourgogne Blanc Côte Chalonnaise Sous la Roche.

Sous La Roche er navnet på parcellerne, som ligger under det markante klippefremspring med udsigt over Domaine Bernollin og det sydlige Montagny. Markerne ligger på en relativt stejl skråning i naturlig forlængelse af Montagny 1. Cru markerne blot nogle få hundrede meter mod nord. Jordbunden er kalkholdig.

Vinen er udelukkende gæret på fad og er selvfølgelig også efterfølgende lagret på eg, men hvor lang tid fremgår dog ikke. Men det er bestemt med til at give vinen krop og fylde.

Duftmæssigt er vi langt fra forrige syrlige og mineralske Riesling … her er der aromatisk fedme en masse. Fuldfed, kraftfuld og godt med tyngde. Det er blomster, eksotisk frugt, abrikos, en smule grøn limonade og faktisk meget indbydende fed druesaft,

I munden er det også fedt og cremet … måske knap så fed, som duften måske indikerede, men det gør bestemt ikke noget. Der er en god citronsyre, virker lidt røget i smagen og sammenlagt giver det en smule balance og tørhed til sødmen. Det er lidt en bulderbasse hvidvin, og finessen er en kende beskeden, men det smager sgu meget godt.

Forhandles af bl.a. Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 145 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2016 Domäne Wachau, Riesling Federspiel Himmelstiege, Wachau, Østrig

2016 Domäne Wachau, Riesling Federspiel Himmelstiege, Wachau, ØstrigPå Houlbergs Vinblog elsker jeres flittige vinblogger jo Riesling og i går smagte jeg et glas af denne Riesling Federspiel Himmelstiege fra det østrigske kooperativ Domäne Wachau.

Kooperativet ligger selvfølgelig – som navnet siger – i vinområdet Wachau, nemlig i byen Dürnstein lige ved der schönen und blauen Donau. Det holder endda til i en smuk gammel, historisk bygning kaldet Cellar Palace, som blev opført i perioden 1714 til 1719 af Jakob Prandtauer. Den er i dag udvidet med en moderne tilbygning med et nyt vineri.

Og hele herligheden ligger endda samtidig lige op til vinmarkerne, der ligger på de stejle terrasser langs Donau. Bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig.

Domäne Wachau er et af de største vinhuse i Østrig. Det er grundlagt i 1938 og dets 250 medlemmer har samlet 440 hektar vinmarker og de bedste marker er markerne Achleiten, Kollmitz, Loibenberg og Tausend-Eimer-Berg. De 440 hektar vinmarker svarer til omkring 30% af samtlige vinmarker i Wachau.

Kooperativet ledes af direktøren Roman Horvath, mens vinproduktionen er lagt i hænderne på den ansvarlige vinmager Heinz Frischengruber. De er de to friske fyre, som I kan se på billedet ovenover.

Vinene fra kooperativet er opdelt i mange forskellige serier, men en af disse er Wachauer Himmelstiege, som i dag består af vine fra stejle terrasser langs Donau på en strækning mellem Dürnstein og Loiben i Dürnstein kommune.

Navnet Himmelstiege eller himmelstige kommer fra det gamle ordsprog, om den der arbejder hårdt i denne vinmark, de behøver ikke at frygte helvede – i hans hånd ligger nøglen til porten hos Skt, Peter.

Marken var således en stige til himmelriget. Men de stejle marker kræver også virkelig hårdt arbejde. Vindyrkning på de stejle terrasser er møjsommelig og besværligt.

Det står såmænd også meget dekorativt på etiketten på vinen, men selvfølgelig på tysk; Wer diesen Weingarten arbeitet, braucht die Hölle nicht zu fürchten – der hat freien Eintritt beim Petrus.

Riesling Federspiel Himmelstiege er lavet på ren stål, fermentering i store temperaturstyrede ståltanke og har derefter lagret 3 måneder i de rustfri ståltanke. Derefter flasket og klar til os forbrugere … så lad os smage på vinen i glasset.

Næsen er syrlige æbler, fersken, god tæthed i duften, grønne elementer, let citrus og godt med syre.  Det er en virkelig frisk og syrlig Riesling.

Det gælder såmænd også smagsmæssigt, hvor den har sylespids syre, som holder igennem hele smagsspektret. Det er ikke dybt eller så nuanceret, men smager frisk, frejdig, let mineralsk og med bitter grape i slutfasen. Jeg kan sgu meget godt li’ den.

Købt i Føtex, hvor den pt. kan fås til 75 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

N.V. Castellblanc, Cava Semi Seco, Penedès, Spanien

N.V. Castellblanc, Cava Semi Seco, Penedès, SpanienDet er vist efterhånden et stykke tid siden, at jeg sidst har drukket Cava. Det råder vi fluks bod på med denne Cava Semi Seco fra cavahuset Castellblanc, der ligger ved Sant Sadurní d’Anoia omkring 25-30 kilometer vest for Barcelona.

Vi er med andre ord i Katalonien og nærmere bestemt i vinområdet Penedès. Det er område, der bl.a. byder på masser af mousserende Cava lavet efter ægte champagnemetode, som fx denne Castellblanc Cava Semi Seco.

Castellblanc er grundlagt tilbage i 1908 af Jerónimo Parera og var gennem mange år drevet af Parera familien, men blev senere overtaget af Grupo Rumasa inden ejerskabet i 1984 overgik til den store Freixenet koncern. De ejer i dag fortsat Castellblanc.

Freixenet kender vi jo også som et af de helt store cavahuse i Spanien og de ejer ikke mindre end 24 vinhuse i det meste af verdenen, bl.a. masser af vinehuse i Spanien, Argentina og Australien samt vin- og champagnehuse i Frankrig,

Alene til produktionen af Freixenet Cava ejes over 1.000 hektar vinmarker i Penedès … og så har vi ikke engang talt de marker med, som Castellblanc ejer. Det er med andre ord en kæmpe vinøs industrikoncern.

Nå, men her er det altså en Cava Semi Seco – halvtør – fra Castellblanc og en N.V. aka Non Vintage. Den er lavet på 30% Macabeo, 30% Parellada og 40% Xarel-lo. Gæringen sker ved en lav temperatur under konstant overvågning. Når gæringen efter et par uger er forbi, hviler vinen til det følgende forår.

Den stille vin tilsættes en nøje beregnet mængde sukker samt en rendyrket gærkultur, der ved den følgende gæring i flasken giver et tryk på ca. 6 atmosfærer og eftergæringen i flasken varer mellem 12-18 måneder inden den endelig degorcement.

I næsen er denne cava let nøddet, en smule æbler samt en lidt ristet duft, men virker ellers på mig en kende neutral. Smagsmæssigt virker den sød og boblerne er meget blide, hvilket jeg egentlig godt kan lide. Der er ikke voldsom megen smag, men fanger dog lidt pærer og derudover en svag bitterhed. Boblerne er til gengæld fint vedvarende, så du næsten får et lille efterbøvs.

Købt hos Skjold Burne, hvor en flaske koster 89,75 kr.

Vinanmeldelse 3/7
Vinanmeldelser

2013 Edengate Wines, Wombat Hill Chardonnay Classic Reserve, South East Australia, Australien

2013 Eden Gate Wines, Wombat Hill Chardonnay Classic Reserve, South Eastern Australia, AustralienSå er der atter hvidvin i glasset … og denne Wombat Hill Chardonnay Classic Reserve fra vinhuset Edengate Wines. Og den er såmænd opkaldt efter et lille, kortbenet, pelset og muskuløs pungdyr, der – som vinen – kommer fra landet Down Under.

Edengate Wines hører under Berton Vineyards og ligger ved den lille by Yenda i området New South Wales i Australien, men modsat det lille gravende pungdyr, så er vinhuset ganske stort. Det hører nemlig til blandt de 20 største vinhuse i hele Australien og det betyder med andre ord big business.

Berton Vineyards er grundlagt i 1996 af Bob og Cherie Berton og i starten hade huset alene 17 hektar vinmarker, men siden er der opkøbt flere vinmarker. Jeg kan dog ikke se, hvor mange hektar vinmarker, som huset selv ejer i dag.

I 2005 besluttede Bob og Cherie at købe et vineri i Yenda til at forestå fremstillingen af deres vine. Sammen med partnerne Jamie Bennett, Paul Bartholomaeus og James Ceccato købte de det tidligere Southcorp Winery og lagde dermed grundlaget for Berton Vineyards.

Det købte vineri stammer fra 1945 og havde ved købet en kapacitet til at presse og flaske omkring 20.000 tons vin hvert år samt en lagerkapacitet på 14 millioner liter vin.

I november 2005 flyttede alle til det nye vinhus og startede samtidig jobbet med at indgå købsaftaler med lokale vinavlere, således de kunne fylde kapaciteten på det store, nykøbte vineri. Og i januar 2006 begyndte de at vinificere vine i stor stil.

Siden 2005 har vinhuset vokset til i dag at være blandt Australiens 20 største vinhuse og husets vine sælges både nationalt og selvfølgelig også internationalt.

Der er også siden 2005 investeret massivt i vineriet, bl.a. med nye tankanlæg, lagerhotel og nye flaskelinjer, således det kan håndtere den stigende produktion,

Så der produceres mange millioner flasker vin årligt på Edengate Wines aka Berton Vineyards. Og det er fordelt på en lang, lang række vine. Bare under Berton Vineyards har jeg optalt ikke mindre end 31 forskellige vine, bl.a. vinen Metal Black Shiraz, som jeg smagte for lidt over en måned siden.

Men her er det dog en Wombat Hill Chardonnay Classic Reserve, som jeg imidlertid har svært ved at finde produktionsoplysninger på. Importøren oplyser dog, at den er lagret i 2 år og bagetiketten afslører en alkoholprocent på 12,5%.

Duftmæssigt har vinen en nærmest lidt urtet fedme, smør, fersken og melon, smøreolie, en smule ensilage – dog meget lidt – mynte, eukalyptus og virker ellers lidt kunstig eller kemisk i udtrykket.

I munden ganske sød og meget lettilgængelig. Der er ikke megen syre eller dybde, så det bliver lidt blidt og mudret. Der mangler noget substans og syre som modspil til sødmen.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 95 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger