2010 Weingut Hensel, Spätburgunder Aufwind Trocken, Pfalz, Tyskland

2010 Weingut Hensel, Spätburgunder Aufwind Trocken, Pfalz, TysklandLige en vin fra onsdag også … hmmmmm Spätburgunder. Vi er igen i Tyskland, dejligt, denne gang tæt på byen Bad Dürkheim i Pfalz, hvor vi finder det lille vinhus Weingut Hensel, som har lavet vin i Pfalz i over 300 år. Faktisk ligger vingården lige op af flyvepladsen Dürkheimer, og den nuværende ejer og leder af huset, Thomas Hensel, laver vine, som kan gøre dig flyvende.

Det med luft under vingerne går også igen i Weingut Hensel vinene, som laves i serierne  Aufwind, Höhenflug og Ikarus, og logoet for vinhuset er selvfølgelig også en flyvemaskine. Hensel kalder sig også “das Weingut am Flugplatz”.

Thomas selv har også gået i god vinskole, og er oplært hos Müller-Catoir af den legendariske Hans-Günter Schwarz, men i 1990 måtte han tage retur, overtage familieejendommen i Pflaz og videreføre vinproduktionen. I dag har Thomas Hensel omkring 19 hektar vinmarker omkring flyvepladsen i Bad Durkheim og laver nogle fremragende vine.

Alle druerne håndplukkes, og der bruges kun de bedste og mest modne druer. I kælderen håndteres druerne også med største forsigtighed, forsigtig presning, og en meget omhyggelig filtrering. Vinene er de nævnte tre serier has også specielle navne som rg, sg, wb, df, sl, gb, mo, gt og denne sp, alle opkaldt efter druerne, dvs. sp efter Spätburgunder. Så kan I jo gætte lidt på de øvrige.

Udover vinene fra Hensel selv, så producerer Thomas Hensel også en række vine med Markus Schneider, som også er en af de spændende producenter i Pfalx, bla. en serie vine under navnet Hensel und Gretel.

Tilbage til denne Spätburgunder, som også har ligget på eg … og i glasset har den typisk, liflige, dejlige Pinot farve. Duften i samme boldgade med Pinot sødme, kirsebær, jordbær … en anelse eg, men slet ikke så voldsom Pinot sødme, som tyske Spätburgundere ellers kan levere. Der er også en anelse grønne noter i duften. Smagsmæssigt fine, lyse hindbær, god struktur, en anelse syre og grønne noter, men også en smule “saftevand” … meget letdrikkelig, som gør vinen meget letbenet. Lidt peber i eftersmagen og egentlig igen en dejlig Spätburgunder.

Købt hos Belvini i Tyskland, pris 8,95€

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Bernard Magrez, Leyenda, Central Valley, Chile

Så støder vi atter ind i ham, Bernard Magrez. Jeg har skrevet om ham tidligere, men gør det gerne igen.

Bernard Magrez er en af Bordeaux’s helt store vinkøbmænd. Igennem 40 år har han opkøbt 35 små og store vingårde, 21 af dem i Bordeaux med Château Pape Clémant, Grand Cru Classé i Graves, i toppen samt det tidligere danskejede Château Fombrauge i Saint-Émilion, endvidere 6 vingårde i Languedoc-Roussillon og 8 uden for Frankrig, nemlig to i Spanien, de øvrige i Portugal, Marokko, Napa Valley i Californien, Chile, Argentina og Uruguay.

Magrez voksede op med en streng far, der smed ham ud hjemmefra, da han var fyldt tolv. Han blev uddannet som snedker i Pyrenæerne, og da han som ung mand i 1964 var tilbage i Paris, overtog han et lille importfirma for portvin fra en aldrende ejer. Firmaet hed egentlig Grelaud, men Magrez døbte det om til William Pitters for at gøre det mere interessant i USA. Inspirationen til navnet hentede han i en gammel film med Ester Williams – hende med badedragten.

Det var dengang det franske supermarked Carrefour åbnede uden for Paris, og Magrez så, at her lå der et fremtidigt salg. Hans firma voksede støt og blev efterhånden Frankrigs største grossist i vin og spiritus.

I 2005 solgte han William Pitters og likørfirmaet Marie Brizard, og de mange penge, som han tjente, investerer han i sine vinslotte. Endvidere er han siden 2001 blevet kendt som skuespilleren Gérard Depardieus legekammerat, når det gælder købet af vinslotte. Han markedsfører vinene fra Depardieus syv slotte.

Magrez arbejder sammen med den berømte vinkonsulent Michel Rolland, og han er besat af tanken om, at den enkelte vinmarks terroir godt nok har betydning, men at det også – selv på mindre berømte terroirs – er muligt at lave store vine i en begrænset produktion, som han kalder “micro-cuvéer”. Hans navn står på samtlige flasker fra alle slottene, og her er vi i Chile, hvor Magrez også laver vin.

Druerne til Leyenda hentes i Maipo Valley, der er Chiles mest kendte vinområde. Området er ekstremt tørt med kun 300 mm regn om året (hvor vinstokken normalt skal have mellem 5 – 700 mm regn for at kunne overleve), hvorfor at det er nødvendigt, at vinstokkene kunstvandes med smeltevand fra Andesbjergene for at kunne overleve. Området er specielt kendt for sine tilplantninger med Cabernet Sauvignon og Chardonnay.

Duftmæssigt er der sol, sødme i vinen … sammen med lidt urter, primært timian. Solen går igen i smagen sammen med salvie, fin tørhed og ellers en blød, frugtrig og rund vin med en medium eftersmag. Til pengene et fint køb.

Købt hos Vinspecialisten, pris 90 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2011 Joseph Drouhin, Chablis Vaudon, Bourgogne, Frankrig

2011 Joseph Drouhin, Chablis Vaudon, Bourgogne, FrankrigTirsdagssmagningen på jobbet bød på 2 vine, og den første var denne Chablis Vaudon fra vinhuset Maison Joseph Drouhin, et af de klassiske huse i Bourgogne. Huset blev grundlagt i 1880 og har lige siden været en af forkæmperne for de autentiske Bourgogne-vine. Som Robert Drouhin selv siger: “Der skal være en naturlig sammenhæng mellem jordens terroir og det, som vinen udtrykker”.

Denne filosofi er medvirkende til, at man hos Maison Joseph Drouhin er meget bevidst om at tage vare på det miljø, der omgiver vinstokkene. Man undgår derfor helst at sprøjte mere end højst nødvendigt, men foretrækker at luge mellem stokkene. Der anvendes i høj grad organisk gødning til at nære og biologiske midler til at forsvare vinstokkene med.

Der bliver tænkt på fremtiden, for, som familiens overhoved siger, der skal jo også være noget til næste generation. Faktisk er man allerede på nuværende tidspunkt så langt i processen, at husets Chablis-vine udelukkende dyrkes på økologisk vis, så det nu kun er i Bourgogne, man stadig må hjælpes lidt på vej af nutidens hjælpemidler.

Jorden i Chablis består af en helt speciel type kalk dannet i Jura tiden på base af skaller og skeletter fra bittesmå dyreplankton og snegle. Denne type kalk har den enestående evne til at kunne indeholde 80% vand uden at afgive fugt til omgivelserne. Det er en stor fordel for vinstokkene, der derfor aldrig behøver at tørste og samtidig ikke står i fugtig jord, som har givet druerne skimmelsvamp.

Joseph Drouhin er en stor jordbesidder i Chablis. Efter et besøg i tresserne hvor Joseph Drouhin indså, at man nemt kunne kopiere Côte d´Or’s succes ved hjælp af frostkontrol, opkøbte han parceller fra de absolut bedst beliggende marker. Gennem intensive undersøgelser og smagninger af såvel gamle som nye Chablisvine, fandt han den stil, han ville lave sine vine i: Så kontant et udtryk for jordens karakter som mulig.

Duftmæssigt en frisk, rank vin, som har noter af grønne æbler, fersken, appelsin, lidt ananas. Smagsmæssigt flot knastør, god syre og mineralitet og lidt stenet i udtrykket. Ingen stor Chardonnay fedme her. Dejlig vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 155 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Vinaften 1. juni 2013

Paul havde lovet ikke at lave 24 timers bøf … men ét minuts bøf … og det var vel overskriften på endnu en ny vinaften i vores lille vingruppe. Det var efterhånden knap 3 måneder siden sidste samling, og som vanlig lå junismagningen hos Paul. For et år siden var Paul selv utilfreds over sine 24 timers bøffer, mens hans gæster, en eksklusiv gruppe mennesker, nemlig Steffen, Jan og undertegnede nu ellers var ganske godt tilfreds.

Det var vi nu også denne gang … ja, faktisk så er vi egentlig ganske nemme at have med at gøre … bare der er vin på bordet … og det var der også denne aften. Hver havde medbragt 2 vine, og med Pauls hvidvin og en kultvin, ja så ventede der 10 vine, som skulle konsumeres, nydes, duftes, debatteres og vurderes i løbet af aftenen. Straks ankommet, så fik vi stukket det første glas i hånden og jaget ned i Pauls moderne slængesofa på terrassen. Vinen var en hvid Alsacevin på Riesling-Pinot Gris, og vi kastede os fluks ud i indtagelsen.

Jeg havde cyklet ind på Paul … en lille tur på 10-15 km., så jeg førte i væskeindtagelsen, da jeg stakånden havde drukket 3 glas iskold vand lige forinden. Mens vi tre herrer indtog den friske alsaciske væske, så rumsterede Paul forventningsfuldt i køkkenet, og snart kaldte han da også til samling. Han havde forberedt sig godt, og hele lørdagen kreeret et rigtig herremåltid til os, nemlig:

  • Forret: Stegte kammuslinger med blomkålscreme og bacon
  • Hovedret: Entrecot bøffer med artiskoksalat
  • Dessert: Diverse oste

Som sædvanligt lige et par fotos af de dejlige retter:

Stegte kammuslinger med blomkålscreme og bacon

Stegte kammuslinger med blomkålscreme og bacon
Dejlig lille forret, og jeg elsker kammuslinger, som i øvrigt spiller rigtigt godt sammen med blomkål.

Entrecot bøffer med artiskoksalat

Entrecot bøffer med artiskoksalat
Klassisk herreret. En stor (370 gram nævnte Paul) entrecot med masser af hvidløg og lidt let salat. Ikke noget med kartofler eller andet pjat, men bøf, salat og vin. Sådan, og en flot mør bøf, stegt lige til UG.

Diverse oste

Diverse oste
Altid godt med ost. Her lidt brie med trøffel, en ost med pesto, lidt gedeost og så kan jeg vist ikke huske de øvrige. Lidt kvædekompot hertil, hvis jeg ikke husker helt galt.

Nå, men lad os også kigge nærmere på alle de dejlige vine denne aften. Her lige listen med link til yderligere beskrivelse og mine smagsnoter. For 2 af vinene henviser jeg blot til tidligere anmeldelse, nemlig Pauls Penfolds Bin 2 og min medbragte fra Henri Bonneau. Selvom Jan lige om mandagen havde serveret Henri Bonneaus Les Rouliers Vin de Table, så kunne jeg ikke nære mig for at fare ud til Strobel Vinimport og hente et par flasker af denne fantastiske vin, således Steffen og Paul også kunne smage den … og selvfølgelig drille Jan lidt, hvorvidt han kunne genkende vinen. Nå, men det var listen vi kom fra:

Modsat tidligere, så blev der ikke mange slanter tilbage … og det fortæller vel også godt om kvaliteten af vinene. Vi måtte endda lokke Paul til at grille os et par pølser kl. 2.00 om natten inden vi rundede festen af omkring 2.30-3.00. Min hjemtur på cykel blev helt givet en del længere end tidligere på aftenen, men hjem kom jeg. En fornøjelig, våd og hyggelig aften i vinens tegn.

Og det med gætteriet skal vi selvfølgelig også lige have med. Steffen og jeg endte på en delt førsteplads, men da havde medbragt gaven, så gik den til Steffen, mens Paul – som jeg lige husker det – endte uden ét eneste point … og dermed tager gaven med til næste samling.

Sluttelig et par stemningsfoto:

Paul og Steffen skåler

God vin = en glad Jan

Pokkers, jeg tabte igen

 

2009 Giovanni Chiappini, Guado de’ Gemoli, Toscana, Italien

2009 Giovanni Chiappini, Guado de' Gemoli, Toscana, ItalienVinaftenens sidste vin, og en fornem afslutning. Jan havde medbragt denne Guado de’ Gemoli fra den nye komet i Bolgheri, nemlig vinhuset Giovanni Chiappini.

Chiappini’s vingård har også den bedst tænkelige placering i Bolgheri, nemlig tæt på byen Podere Felciaino og med Ornellaia, Sassicaia, Antinori’s Guado al Tasso og Le Macchiole som direkte naboer. Dermed er nærmere præsentation næsten overflødig.

Og dog – for i modsætning til de ovenfor nævnte verdensberømte vine, som alle produceres i forholdsvis stor målestok, er der meget lidt af Chiappini’s vin. Gården er på 20,5 hektar, hvoraf kun 5 hektar er tilplantet med vin. Den årlige totale produktion er 3.000 kasser, heraf kun 500 af netop aftenens supervin Guado de’ Gemoli, så endnu en gang denne aften en vin, som produceres i få eksemplarer.

Giovanni Chiappini er født i en landbrugsfamilie, men startede selv sin karriere som håndværker. Hans familie flyttede i 1954 fra den lille landsby Ripatranzone i provinsen Ascoli Piceno i Marche-regionen til Bolgheri, hvor de købte 6 hektar jord i Ferruggini fra den aristokratiske familie Della Gherardesca. Efter 6 år som håndværker blev Giovanni træt af dette arbejde og købte i 1978 selv sin vingård “le Grottine” med 2,5 hektar jord i Strada Bolgherese. Siden har Giovanni i perioden fra 1983 til 2001 købte yderligere jord, bl.a. Guado de ‘Gemoli, Fondi og Felciaino, således arealet i dag udgør de 20,5 hektar.

Frem til 1995 producerer Giovanni alene olivenolie og grøntsager, men herefter begynder familien med at lave vin, først til eget brug, men fra år 2000 blev de første flasker vin sat på markedet. Og der var succes allerede fra første produktion, idet Chiappini prestigevin fra enkeltmarken Guado de’ Gemoli i den første årgang 2000 opnåede 2 glas i Gambero Rosso og 90 point i den italienske vinguide Veronelli.

Og siden er det blevet til rigtigt mange udmærkelser, og senest i april 2013, hvor Wine Enthusiast har givet de magiske 100 points til Chiappini’s årgang 2009 af Guado de’ Gemoli … og det er netop denne vin, som vi har i glasset som afslutning på en dejlig vinaften.

Udover produktion af vin og olivenolie, så har gården – i sædvanlig italiensk stil – også udlejning af 3 ferielejligheder.

Guado de’ Gemoli laves på druesammensætningen 80% Cabernet Sauvignon og 20% Merlot. Den lagres på 50% nye og 50% et år gamle små franske egefade i 12 måneder.

Duftmæssigt modne frugter, solbær, sol, sødme, krydderier, vanilje, blæk, tobak og kakao … mest slående er nok den store frugtrigdom. Smagsmæssigt stærke og vedvarende tanniner, masser af syre, god struktur, stor tørhed og vinen nærmest sidder på tænderne. Der er blæk, god aromatisk vedholdenhed, og tørheden, tanninerne og frugtintensiteten går igen i en lang og meget ren eftersmag. Stor vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Fås hos Viniropa, pris 499 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2011 Bodegas Vizcarra, Senda Del Oro, Ribera del Duero, Spanien

2011 Bodegas Vizcarra, Senda Del Oro, Ribera del Duero, SpanienVidere til næste vin, denne gang et smut til Spanien. Bodegas Vizcarra blev etableret i 1991 af Juan Carlos Vizcarra og ligger ved Burgos i Ribera del Duero. Ejendommen arbejder efter økologiske principper og ejer i dag ca. 26 hektar vinmarker der primært er tilplantet med Tinto Fino (Tempranillo) og Garnacha – ofte med gamle vinstokke på over 50 år.

Det er gør vinene fra Bodegas Vizcarra så unikke er Juan Carlos Vizcarras passion for kvalitet og originalitet. Og resultatet er fremragende med produktion af på samme tid både elegante og komplekse vine – hvilket er resultatet af yderst beskedent høstudbytte samt brug af tyngdekraft til vinifikation og tapning (ingen pumper her).

Omverdenens anerkendelse af Juan Carlos arbejde har ikke ladet vente på sig og bl.a. Robert Parker’s The Wine Advocate har givet vinene helt op til 98 points og udtalt følgende om Vizcarras vine: “These are sensational values from the highly renowned appellation of Ribera del Duero”.

Senda Del Oro er 100% Tempranillo,  fadlagret 7 måneder i franske og amerikanske ege fade. Robert Parker gav også denne vin ”Senda del Oro 2011” 93 point.

Duftmæssigt modne moreller, sødme, frugt, fenikkel, lakrids og vanilje. Smagsmæssigt ribs, tranebær … lidt grøn i udtrykket til at starte på, men bløder lidt ud i glasset, når den har stået et stykke tid. Godt med tannin og syre, men også mørke bær, krydderier, eukalyptus, lakrids og kanel. God fin eftersmag med en anelse sødme.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Bichel, men forhandles i en række vinbutikker, pris mellem 99 kr. – 119 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 I Luoghi, Fourisolco IGT, Toscana, Italien

2009 I Luoghi, Fourisolco IGT, Toscana, ItalienSå kom turen til aftenens kultvin. Paul havde stået for valget … kyndigt bistået af Hans Peter hos Jysk Vin, og de havde valgt denne spændende Fourisolco IGT fra vinhuset I Luoghi, som jeg længe har gået og kigget på, men aldrig smagt før.

Hans Peter har ellers tidligere anbefalet mig at en smage husets to hovedvine, Campo Al Fico eller Podere Ritorti, men så langt er jeg aldrig kommet. Læg hertil, at husets vine ikke hører til i den billige ende.

Vinhuset Azienda Agricola I Luoghi er beliggende i Castagneto Carducci i Bolgheri i Toscana, og det er en ganske ung vingård, grundlagt i 2000 af Stefano Granata. Han er oprindeligt uddannet elektronikingeniør, men havde længe haft et ønske om at lave vin i sin hjemegn.

Ønsket var også at føle sig helt tæt på naturen og processen, så han og hans kone Paola De Fusco, som i øvrigt også er uddannet ønolog fra Pisa, har været eneansvarlige for etableringen af vingården fra nyplantninger til der var vin i flaskerne, dog med hjælp fra vinkonsulenten og ønologen Gioia Cresti. Målet er enkelt og helt kompromisløst  – kun det bedste er godt nok. Derfor laver han også kun 2 vine plus et par specialcuvéer, heraf denne Fourisolco IGT.

Vingården har cirka 5 hektar jord, hvoraf 3,5 hektar er vinmarken, mens der på 1 hektar er oliventræer. Kompromisløsheden ses selvfølgelig også i markerne, hvor sprøjtemidler er bandlyst og gødning kun bruges i meget begrænset omfang. Han beskærer drueklaserne for at mindske udbyttet, men tror i øvrigt på at vinstokkene trives  bedst i naturens egen balance. Høsten foregår med håndkraft i september/oktober og alle parceller holdes separeret i hele vinifikationsprocessen.

Efter 20-30 dages gæring lægges vinen på nye franske egefade i henholdsvis mindst 16 måneder og mindst 24 måneder. Efter tapning flaskelagrer vinen yderligere nogle måneder.

De 2 hovedvine Campo Al Fico eller Podere Ritorti laves begge primært på Cabernet Sauvignon druen med tilsætning af lidt Cabernet Franc og fsv. angår Podere Ritorti også lidt Syrah og Merlot.

Der laves i henholdsvis 2.700 samt 12.000 flasker af disse to vine årligt. Denne Fourisolco IGT er lavet på 100% Cabernet Franc, og – så vidt jeg har kunnet finde ud af – alene lavet i 300 eksemplarer om året.

Denne vin kommer fra det bedste fad med Cabernet Franc fra marken Ritorti. Druerne er håndplukket og håndsorteret og bragt til vineriet i små kurve. Gæringen foregår spontant uden brug af industrielt gær. Processen tager 20-30 dage. Efter omstikning til små fade af fransk eg lagrer vinen her i mindst 24 måneder. og efter tapning yderligere i 6 måneder på flaske inden den frigives.

Duftmæssigt fik jeg noteret mig ribs, kirsebær, solbær, varmt fyldigt indtryk, alkohol, blæk, egefade og grønne noter. Smagen er silkeblød, bløde tanniner, dejlig sødme fra frugtsukker og generelt meget let i udtrykket. Smagen er langt bedre end duften, og det er en meget elegant vin, hvor syren spiller flot rundt i munden. Vinen er meget velstruktureret og har lang eftersmag. Klasse.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin, pris 595 kr. I udlandet koster vinen omkring 59€.

Vinanmeldelse 6/7 

2007 Tenuta di Sesta, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2007 Tenuta di Sesta, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienVi fortsatte med italienske vine, men sprang lidt ned til det dejlige Toscana med denne Brunello di Montalcino fra vinhuset Tenuta di Sesta, som ligger i den sydlige del af kommunen Montalcino mellem Sant’ Angelo in Colle og Castelnuovo dell’Abate, nær det velkendte romanske kloster Abbey of Sant’ Antimo.

Tenuta di Sesta har en historie, der kan spores helt tilbage til 1462, hvor paven lod det smukke slot opføre. Siden har ejendommen skiftet hænder adskillige gange for til sidst i 1850 at overgå til Ciacci-familiens eje.

Det var dog først i 1966, at Giuseppe Ciacci begyndte af producere vin på Tenuta di Sesta, faktisk samme år, som Brunello di Montalcino appellationen fik sin DOC status. Derfor er Sesta også én af appellationen første producenter.

I dag dækker ejendommen ikke mindre end 200 hektar, men det er kun de 30 hektar, som er tilplantet med vinstokke, og af disse er det fra ca. 13,5 hektar,  at man høster druerne til Brunello di Montalcino. De resterende marker er tilplantet med oliventræer og kornmarker.

Vinen her er lavet på 100% Sangiovese, og har lagret på ståltanke i 12 måneder efterfulgt af 36 måneder på 30 hl. slavonske egetræsfade med efterfølgende lagring fire måneder i flasken.

Wine Enthusiast har givet vinen her i årgang 2007 hele 94 point.

Lad os smage vinen. I glasset en smule lys rød i farven, ikke Pinot farvet … men en tak mørkere. Duftmæssigt sødme, stald, blåbær, kirsebær, urter … lidt tynd i udtrykket og en lidt kølig, elegant stil. Det går også igen i smagen, hvor der er stor tørhed, god syrlighed … en meget frugtagtig syre, som straks får mig til at tænke Sangiovese. Her var jeg heldigvis spot on. Også en smule sødme i smagen, og en behagelig, rund eftersmag. Dejlig, dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt i Vinspecialisten, pris 235 kr.

Vinanmeldelse 5/7   

1970 Giacomo Borgogno & Figli, Nebbiolo Antichi Vigneti Propri, Piemonte, Italien

1970 Giacomo Borgogno & Figli, Nebbiolo Antichi Vigneti Propri, Piemonte, ItalienSå blev det tid til lidt historie … nemlig en 43 år gammel vin. Tænk at drikke en vin, som er lavet da man selv var 5 år gammel. Imponerende og lidt skrækindjagende. Indtagelse af et stykke historie.

Jan havde nemlig medbragt denne Nebbiolo Antichi Vigneti Propri fra det traditionsrige Barolohus Giacomo Borgogno & Figli. Vinen her er “baby Barolo” og kaldes derfor blot Nebbiolo på den gamle og charmerende etikette.

Vinhuset Borgogno repræsenterer over 250 års historie i Barolo-regionen, idet vingården er grundlagt tilbage i 1761 af Bartolomeo Borgogno. Som et af de ældste vinhuse i hele Piemonte, så har vinene fra Borgogno nydt høj anerkendelse i århundrede, bl.a. blev husets Barolo valgt som den officielle vin til statens officielle middagsfester omkring år 1861, og bl.a. også var vinen, der blev serveret under det officielle besøg fra Nicola II Romanov, Czar af Rusland.

Efter afslutningen af ​​1. verdenskrig begyndte den daværende ejer, Cesare Borgogno, at eksportere Borgogno vine til udlandet, bl.a. nye markeder i Sydamerika og USA. Han ændrede også vingårdens navn til det nuværende “Giacomo Borgogno & Figli” og satte senere i 1959 en fuldstændig renovering af vingården i gang.

I dag produceres der uændret kvalitetsvine hos Giacomo Borgogno & Figli og hele tiden i den klassiske stil, der bygger på århundreders erfaringer. Det betyder også, at en Barolo skal have en alder på fem år før dens udgivelse, dvs. lagring i tre år på store slavonske egetræsfade og to i flasken. Borgogno er en af ​​de meget få vingårde i Piemonte, som kan prale af vin historisk vinkælder med en samling af egne vine, der spænder over mere end fem årtier.

Vingården har omkring 20 hektar vinmarker, der ligger i nogle af de mest prestigefyldte områder i Barolo, såsom Cannubi, Liste, Fossati og San Pietro. Ud over Barolo vinene (klassisk Barolo, Barolo Liste og Riserva), fremstiller vingården også en række andre rødvine herunder Dolcetto d’Alba, Barbera d’Alba, Barbera d’Alba Superiore, Langhe Nebbiolo, Langhe Freisa og Barolo Chinato. Alle vine er produceret med druer fra egne vinmarker.

I 2008 blev Giacomo Borgogno & Figli købt af Farinetti familien. En omfattende renovering af den historiske kælder i Barolo blev afsluttet i 2009, og omfattede tilføjelsen af ​​et lokale til vinsmagninger samt en vinbutik i hjertet af Barolo by.

Nebbiolo Antichi Vigneti Propri kaldes i dag blot for Langhe Nebbiolo, og den laves af druer fra vinmarkerne Liste, Cannubi, Cannubi San Lorenzo, Fossati samt San Pietro delle Viole.

Fremstilles nu – som dengang – ved naturlig gæring (uden tilsætning af gær) i 15 dage ved lave temperaturer, 24-28 ° C, efterfulgt af en blød presning og lagring i store slavonske egetønder i 10 måneder ved en temperatur på 18 grader.

Herefter flaskes vinen og lagrer yderligere tre måneder mere. Borgogno kalder selv vinen for en baby Barolo, som tre år i forvejen viser lidt om, hvordan husets Barolo vil udvikle sig. Det er måske ikke se relevant her … 43 år efter produktionen.

Første udfordring er at få vinen proppet op. Proppen var knastør og proptrækkeren fik alene åbnet et hul af samme størrelse … men det var jo også nok til, at vinen kunne komme ud. Med gammel, tør prop sidende rundt i halsen på flasken flød nu den gamle væske ud. Nu var det spændende, om vinen var i live … eller død. I glasset sådan lidt orange, brunligt skær … men lad os kigge nærmere på denne gamle sag.

Duftmæssigt havde vinen måske set sin bedste tid, for den lugtede oxyderet, af gammel kælder, Sultana rosiner og jeg noterede mig også en lidt nøddeagtig aroma. Selvom ingen ved bordet var vilde med duften, så var den slet ikke slem … alderen taget i betragtning, og fx langt bedre end da jeg ugen før smagte en 1995 Chianti, som mere lugtede af brakvand. Her var der dog duft af vin.

Smagsmæssigt måske heller ikke verdens største oplevelse, men man begejstres alligevel af, at der fortsat er frugt og tannin i vinen, om end i en lidt anderledes version end normalt, men bestemt til stede, og faktisk så meget, at tanninerne sidder på fortænderne … ganske imponerende efter 43 år.

Noterede mig også lidt lyse, tørre svedsker og stor tørhed. Thumbs Up for Nebbiolo … og så er dette endda ikke engang en rigtig Barolo, som måske endda tåler længere langring end denne. Fedt at mærke historiens vingesus med denne vin.

Omkring rating er dette nærmest umuligt … men bestemt anbefalelsesværdigt at prøve en sådan vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Købt hos Brdr. D’s Vinhandel til 349 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2007 Domaine de Compostelle, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

2007 Domaine de Compostelle, Pomerol, Bordeaux, FrankrigDomaine de Compostelle er 2. vin til det berømte Pomerolslot La Cabanne, som jeg tidligere har smagt og skrevet om her på bloggen, nemlig da jeg smagte deres vin i en årgang 2004. Dette lille velansete slot på blot 10 hektar ligger i hjertet af Pomerol, ikke langt fra det storslåede Trotanoy.

Compostelle er en arketypisk Pomerol, men laves i modsætning til La Cabanne fortrinsvis på druer fra de unge vinstokke. 2007 er én af de mange fantastiske årgange, som Bordeaux har haft de sidste 10 år, men fremstår i dag som en dejlig, forholdsvis drikkeklar årgang. Vinen består af 92% Merlot og 8% Cabernet Sauvignon og har ligget ca. 20 måneder på fad. Der produceres årligt omkring 5.000 kasser af denne vin.

Navnet La Cabanne (hytte) stammer fra dengang markarbejderne boede i små hytter i området. Vingården er blevet helt renoveret i 2011 efter en brand og fremstår i dag topmoderne.

Slottet ejes af familien Estager, som også ejer 2 andre Pomerolslotte: Château Haut-Maillet og Château Plincette, samt flere ejendomme i Saint-Emilion og Bordeaux. Familien har dyrket vin i disse områder siden 1934.

La Cabanne har meget fornemme naboer som Château Le Pin, Château Trotanoy og Château Pétrus, som sælges for astronomiske priser på alverdens vinbørser. Men familien Estager sætter en ære i at producere en traditionel Pomerol til overkommelige og stabile priser og vinen har derfor også fået en stor og trofast fanskare verden over.

Lad os se på mine noter. Duftmæssigt fornemmes en smule alder, derudover lidt jord, hvilket jo er klassisk Bordeaux og burde have ledt mig på sporet af, at der var tale om en fransk vin. Duften er også lidt animalsk i udtrykket, hvilket vi jo godt kan lide. Derudover lidt vanilje, fad, og mørke bær, solbær, brombær. Smagen meget tør, igen med solbær, friske grønne urter, god intensitet, hvor tanninen holder udtrykket fast i munden, da vinen nærmest klæber til overmunden. Fin og solid Bordeauxvin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Philipson Wine har tidligere solgt vinen til 99,95 kr. pr. flaske ved køb af 12 stk. Prisen i dag 199,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger