Efter 1997 skulle vi selvfølgelig også smage 1992’eren. Når jeg siger selvfølgelig, så er det naturligvis fordi, at årgang 1992 har et dansk islæt, idet etiketten på vinen er lavet af den danske maler Per Kirkeby.
Per Kirkeby startede som kunstner med popkunst og malede ofte malerier på masonit. Kirkeby har lavet happenings og film sammen med Bjørn Nørgaard. Nu laver han bl.a. oliemalerier, bronzeskulpturer og murstensskulpturer, hvilket foregår fra hans hjem på Læsø.
Han har i de senere år bl.a. udsmykket loftet i Den Sorte Diamant og lavet bronzeskulpturer til operaen i København. I mange af hans værker ses kristne symboler. Desuden har han udgivet digte og romaner. I 1997 blev han Ridder af Dannebrog.
Det må også være lidt af en ære at få sit maleri på en Mouton etikette, som tidligere er dekoreret af genier som Picasso, Chagal, Kandinsky, Dali, Bacon, Miro og mange andre. Derudover må belønningen på de 10 kasser Mouton Rothschild også være et fint lille bidrag til ens lille vinkælder.
I glasset kan alderen på 20 år godt se, der er en lidt orange kant. Duftmæssigt er vinen fortsat i fremragende stand, og der er næse med jord, yoghurt, blommer, læder, blyant, kaffe og en smule eg. Smagsmæssigt en blød og let vin, der er bær, frugt. Det der slår én, er måske letheden i denne vin. Smager bare sindsygt godt.
Prismæssigt skulle årgang 1992 ligge omkring 2.600 kr.
Videre til næste vin i den store Mouton Rothchild smagning. Château Clerc Milon er den vin man normalt smager lige før selveste Mouton-Rothschild, og det er en maskulin, kølig og defineret vin.
Vi fortsætter til vin nr. 4 … hvor vi fortsat er i byen Panzano, hvor vi nemlig højt på en bakketop lige uden for landsbyen også finder vinhuset Fontodi.
Sidste vin lørdag Xisto fra Roquette e Cazes … en rigtig spændende vin, som jeg havde glædet mig helt vildt til at smage. Hustruen havde vundet vinen på sit arbejde, og forinden var den bragt til Danmark af en leverandør fra Portugal, nemlig den gode Sousa.
Uventet besøg af bedste ven og “vinbuddy” Gert med “følge”. Følget er hans kone Merete, som jo egentlig også er det bedste ved Gert. Gert havde netop overstået en måneds “vin-ramadan”, og havde behov for lidt nørdet vinsnak. En rigtig dejlig overraskelse, netop som jeg sad og kedede mig. Ihhh, hvor jeg altså elsker at ha’ gæster, som også sætter pris på et godt glas vin. Gert havde endda medbragt en rigtig spændende vin, som er smulet ind i Danmark fra USA af et familiemedlem, idet vinen næsten er umulig at opdrive og ikke tilgængelig på det danske marked.
Næste vin havde jeg med, og glædet mig til at smage. Vi er i Argentina hos vinhuset Viña Cobos. Viña Cobos er sammen med Nicolas Catena toppen af kransekagen inden for argentinsk vin. Cobos er et joint venture mellem den californiske superwinemaker, Paul Hobbs, Marchiori-familen, der ejer vinmarkerne og Luis Barraud, en fransk ønolog.
Aftenens kultvin blev denne Barolo Runcot Riserva fra Elio Grasso.
Så blev det Jans tur, og herfra fik vi en flot Bourgogne fra Bouchard Père et Fils.
Fredag … tid til forkælelse, og hvorfor ikke gøre dette sammen med Caroline! Vi har nemlig fat i én af de mest fantastiske vine fra Tyskland, Diels Pinot Noir, Cuvee Caroline, her i en årgang 2007.
Lørdag … taget i sommerhus … men har medbragt denne vin, som skulle blive en fabelagtig overraskelse, og som blev nydt til frokost sammen med indkøb fra et udenlandsk madmarked, som denne lørdag var opstillet i Hjørring. Her solgte italienske, hollandske og tyske madproducenter deres specialiteter, men herom senere. Lad os i stedet starte med vinen.
