Vi skal da også ha’ lidt tysk vin og denne gang en rustik basse på druen Saint Laurent fra Weingut Wagner Stempel, som ligger i det idylliske Sieferheim i Rheinhessen.
Vinhuset drives af Daniel Wagner, som er 8. generation på stedet. Vingården er på 13 hektar og Daniel Wagner overtog gården efter sin far i 1993. Siden han overtog driften, så har han udviklet vingården til i dag at være blandt Tysklands bedste og mest anerkendte vinhuse. Filosofien er, at alle vine fra huset skal være stærkt terroir prægede og med mindst muligt brug af giftstoffer, hvorfor huset er ved at konvertere til økologisk vinbrug.
Daniel Wagner masser af Riesling, men han laver også forrygende Silvaner, tør og storslået Grauburgunder samt læskende, ren og tør Weissburgunder. Jeg har tidligere smagt Gutswein af Spätburgunder fra Wagner, og det var også ganske godt. Alt i alt er Wagner Stempel en fornem repræsentant for den nye generation af fremadstormende vinbønder i Tyskland.
Daniel Wagner blev således også i 2009 kåret til “Aufsteiger des Jahres” i den tyske udgave af Gault Millau, hvor han samtidig også er blevet tildelt sin fjerde drueklase. Denne gives til producenter, i kategorien “Deutsche Spitze” – lige under Weltklasse.
Allerede i 2007 var den førende tyske vinguide Eichelmann ude med samme prædikat: “Aufsteiger des Jahres”. Apropos prædikater, så er Wagner Stempel (naturligvis) medlem af VDP (Verband Deutcher Prädikat und Qualitätsweingüter).
Her har vi Wagners vin på druen Saint Laurent … også kaldet St. Laurent eller Sankt Laurent. Det er en stærk aromatiske og mørkskindet drue, som specielt findes i Østrig og Tjekkiet. Den menes at stamme fra Frankrig og at være i familie med Pinot Noir druen … men det hersker der vistnok nogen uenighed om.
Jeg tror ikke, at Yves Saint Laurent er opkaldt efter druen, selvom den er meget aromastisk ;o) Imidlertid er Zweigelt – en anden af Østrigs store druesorter en klon af netop Saint Laurent og Blaufränkisch.
Druen kom fra Frankrig til Tyskland i det 1900-århundrede via den tyske farmaceut og pioneer indenfor vinavl Johann Philipp Bronner og herefter blev den spredt til Østrig. Det menes, at den har sit navn efter dagen Laurenzitag, som er den 10. august. Den dag var druen typisk altid moden og derfor fik den navnet efter dagen.
Druerne til vinen kommer fra forskellige marker omkring Sieferheim, men ellers har jeg faktisk ingen oplysninger om produktionen, da vinen ikke fremgår fra Wagners hjemmeside eller andre steder. Vil dog klart sige, at den har lagret på egefade. Vi springer i stedet videre til mine smagsnoter.
Virkelig en parfumeret og meget aromatisk næse. Det er nærmest krudt, totally gunpowder, syrlig gæret frugt, eg, krydrede elementer, mørke kirsebær og måske lidt brombær.
Smagsmæssigt godt med kraft og her er det lidt svært at forestille sig, at Saint Laurent er i familie med Pinot Noir. Den er rustik og bondsk med rå frugt, kantet og alligevel med en vis charme. Saftig, bondsk og elskelig.
Købt hos Piaf Vinhandel i Silkeborg, pris 159 kr., men 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Rating 3,5/7 
Efter godt med Cimate vine, så iler vi videre med noget helt andet … nemlig lidt Pinot Noir vine. Vi starter med denne Pinot Noir Composite fra vinhuset Winegrowers of Ara, som i dag i øvrigt blot hedder Ara Wines.
Cantina Le Cimate laver to Passito vine … en ægte appellation Montefalco Sagrantino Passito DOCG og så denne Meliade Passito IGT, som vi sluttede aftenen med på vingården.
Francesca Bartoloni mente, at vi også skulle smage endnu én af husets IGT vine. Det blev denne Macchieto Umbria Rosso IGT … en lidt sjov blanding med 50/50 Sagrantino og Cabernet Sauvignon.
Sidste årgang i vertikalsmagningen af Le Cimates Montefalco Sagrantino blev 2009. Den fik i øvrigt følgeskab af en Formaggio Caprino … en satans stærk gedeost, formentlig fra en voldsom krasbørstig motherfucker af en behåret og behornet ged.
Med Le Cimates Degustazione Sagrantino vino numero Quattro … vin nummer 4 rykker vi atter et år bagud, her til årgang 2010.
Vi bliver alle bedre med alderen … ja Hella Joof har endda udgivet en bog med titlen; livet bliver bedre med alderen. Det gælder specielt for Montefalco Sagrantino vinene, hvilket den 3. i rækken – årgang 2011 – af Montefalco Sagrantino fra Cantina Le Cimate er et godt bevis på. Altså at alder klæder Sagrantino.
Sagrantino raket nr. 2 … Montefalco Sagrantino 2012 fra Cantina Le Cimate skulle gå hånd i hånd med en omgang Cappellacci Ripieni al Formaggio e Tartufo, altså Ravioli fyldt med ost og trøffel … uhmmmmmm.
Smagningen af rødvinene hos Catina Le Cimate – Degustazione Montefalco Sagrantino – blev en vertikalsmagning af husets Sagrantino vine fra 2013 til 2009 og vi startede selvfølgelig – meget klogt – med en forsmag på 2013’eren, som vil blive frigivet i april.
Sidste Trebbiano Spoletino vin på programmet skulle følge lidt Fagottino di Radicchio e Taleggio til dørs og det blev denne Trebbiano Spoletino Superiore Riserva Del Cavalier Bartoloni … aftenens absolut bedste vin i mine øjne. Outstanding.