Tag-arkiv: grenache

Grenache er en rød druesort, som stammer fra Aragón i Nordspanien, hvor den er kendt som Garnacha. Den er én af verdens mest udbredte røde druesorter … i 1990’erne faktisk den 2. mest udbredte rødvinssort og findes i stort set alle vinlande.

Oprindeligt var Grenache mest udbredt i Spanien, men store dele af vinstokkene blev revet op gennem 1980’erne, så der er i dag 82.300 hektar i Spanien, mens der er 95.700 hektar i Frankrig, der har flest plantede Grenache vinstokke, specielt i det sydlige Rhône.

Grenache er også mest kendt for sin rolle i Provence og Rhône, hvor den tager afgørende del i områdets rødvine og rosévine. Der spiller druen også rollen som hoveddruen i Châteauneuf-du-Pape. Den indgår i det hele taget oftest i blandinger med andre druer.

Grenache er karakteriseret ved en usædvanlig kombination af lys frave og høj alkohol. De har sød og frugtig smag med modne jordbær og hindbær samt urtepræg. Vine på Grenache varierer lige fra pænt kraftige til helt lyse og lette rødvine.

Sorten foretrækker sol og varme. Den modner sent og yder godt. Udbytterne skal dog holdes nede for at opnå acceptabel kvalitet og er samtidig vanskelig at vinificere. Den har let ved at opnå meget høje alkoholprocenter på grund af dens naturligt høje indhold af sukker.

Vinanmeldelser

2012 Domaine le Clos du Caillou, Châteauneuf-du-Pape Tradition, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Domaine le Clos du Caillou er en af de virkelig spændende producenter af både Rhône og Châteauneuf-du-Pape vine. Jeg har tidligere smagt deres helt fantastiske Côtes du Rhône La Réserve, som de fleste anmeldere mener er fuldt ud på højde med Châteauneuf-du-Pape, og faktisk også koster lige så meget.

Nu har vi netop en Châteauneuf-du-Pape fra Domaine le Clos du Caillou i glasset, og så er det jo nærliggende at lave denne sammenligning … selvom det fsv. angår Côtes du Rhône La Réserve alene bliver på mine tidligere smagsnoter her fra bloggen.

Domaine le Clos du Caillou ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape … et godt område for at fremstille stor Châteauneuf-du-Pape. Det har da også været målet for familien Pouizin og Vacheron siden de stiftede domainet i 1956.

Domainet består i alt af 58 hektar vinmarker, hvoraf de 8 hektar er beliggende i Châteauneuf-du-Pape. I princippet kunne en del af de resterende 50 hektar også godt have været indlemmet i Châteauneuf-du-Pape, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammel stengærde. Historien fortæller dog, at den daværende ejer ikke ville betale de afgifter, som en ophøjelse af jordene til Châteauneuf-du-Pape krævede i 1923 og at det er årsagen til, at jorderne kun bærer status af Côtes du Rhône.

Indtil 1996 blev ejendommen drevet af Claude Pouizin, der frem til 1993 solgte en del af avlen til negocianter i området, men i i 1996 overlod han stedet til datteren Sylvie og svigersønnen Jean-Denis Vacheron. Dennis stammede fra en vinbondefamilie, som driver Domaine Vacheron i Sancerre.

Generationsskiftet betød, at ejendommens vine fik et vældigt kvalitetsløft. Vinskribenter fra især i Amerika berømmede hans indsats, og eksporten til Amerika steg voldsomt. I marts 2002 omkom Jean-Denis Vacheron imidlertid i en trafikulykke, og i dag drives ejendommen af hans kone Sylvie. Hun har dog allieret sig med dygtige folk, bl.a. Bruno Gaspard, tidligere Chateau Trignon, og ønologen Philippe Cambie, som jeg jo også har skrevet om en del her på bloggen.

Markerne er certificeret Agriculture Biologique (AB) siden 2010. AB mærket er Frankrigs svar på Ø-mærket, dvs. en økologisk vin, men det er faktisk meningen, at Domaine le Clos du Caillou vil fortsætte kursen mod biodynamisk certificering.

Denne Châteauneuf-du-Pape Tradition er – trods navnet – en forholdsvis ny hos vinhuset og lavet første gang i 2011. Den er lavet på ren Grenache … eller i hvert fald næsten, for nogle påstår, at der er 2% Mourvèdre i. Druerne hentes fra forskellige terroirs, nemlig markerne Les Bedines, Guigasse og Pignan Les Cassante. Størstedelen kommer dog fra Pignan Les Cassante, hvor jordbunden hovedsageligt består af sand.

Vinen er lavet med maceration på i betontanke i lidt over en måned, hvorefter vinen lagres på store, gamle foudres i 17 måneder. Der laves årligt 13.000 flasker af denne vin.

Og sikke en herlig væske. Op af glasset strømmer det med engelsk lakrids, yoghurt og syrnet mærk, brombær, boysenbær, blommer og søde krydderier, mørk og koncentreret saft.

I munden er vinen også intens og tyk. Det er en mørk og kraftig satan med lakrids, en smule peber … men heldigvis også syre og tanniner, som er med til at give en flot struktur og sikre, at det hele ikke bliver for voluminøst. Der er faktisk godt med syre og tanninerne er også ganske stramme, således vinen nærmest klæber til fortænderne … slam.

Virker fortsat ung, og jeg tænker, at vinen ville nyde godt af flere år i kælderen, inden den er helt optimal. Men godt er det. Og i forhold til husets Côtes du Rhône La Réserve lidt i samme klasse. Måske med Châteauneuf’en et mulehår foran.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 275 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2011 Gérard Bertrand, Terroir Corbières, Languedoc-Roussillon, Frankrig

Skriv en kommentar

Den store ex-rugby-spiller Gérard Bertrand – der efter faderens død overtog familiens vingård og nu har opbygget et større vin-imperium i det sydfranske – laver også vine i appellationen AOC Corbiéres i Languedoc, og til Selection smagning i sidste uge smagte vi denne Terroir Corbières.

Bertrand har jeg skrevet om en del gange på bloggen … faktisk 8 blogindlæg, bl.a. fordi vi tidligere har kørt et Gérard Bertrand tema på jobbet. Så vil I vide mere om Bertrand, så tjek lige de andre indlæg. Søg blot på Bertrand i søgefeltet.

I stedet så lad os kigge nærmere på denne Terroir Corbières, som et GSM blend, altså et klassisk blend på Grenache, Syrah og Mourvèdre. Hvordan fordelingen mellem de tre druesorter er, ja det fremgår faktisk ikke. Vinen kommer fra Bertrands Terrior serie, som omfatter 8 forskellige vine fra forskellige områder i det sydfranske.

Denne er en AOC Corbières, et ganske stort område i Languedoc, ja faktisk den største appellation i hele Languedoc-Roussillon, og leverer omkring 46% af den samlede produktionen i hele området.

Corbières dækker i dag næsten 14.000 hektar, hvorfor det er svært at sige noget generelt omkring jordbund og topografi. Bertrand henter dog sine druer fra marker, hvor jordbunden hovedsageligt består af en blanding af ler og kalksten med en stor andel af småsten og grus i det øverste jordlag.

Druerne til vinen er håndplukket og ellers er vinen lavet på rustfrie ståltanke med en malolaktisk gæring på mellem 10-18 dage, hvorefter vinen sammenstikkes og lagret på franske 225 liter barriques i 8 måneder, hvorefter vinen flaskes. Her lagrer den yderligere et par måneder inden frigivelse. Det skulle efter sigende være én af de få vine, som ikke er dyrker økologisk hos Bertrand.

I næsen stikker vinen lidt … man fornemmer lidt alkohol, peber, brombær, lidt ristede noter, lidt vanilje, krydderier samt noter af jern. I munden er vinen fyldig, har fået godt med sol, har noget rustik frugt, lidt jern og virker ellers lidt neutral. Eftersmagen efterlader lidt krydret smag, men er ellers ikke så lang.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 110 kr.

Rating 3,5/7   

Vinanmeldelser

2009 Domaine de la Mavette, Gigondas Cuvée Boisée, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Efter hvidvin følger rødvin … et godt råd. Intet godt oksekød uden god rødvin er et andet fint råd. Så torsdagen bød også rødvin i form af denne Gigondas Cuvée Boisée fra vinhuset Domaine de la Mavette, som holder til i netop byen Gigondas omkring 10 kilometer nordøst for Orange i Rhône.

Vinhuset ejes af Jean-François Lambert, som startede med at lave vin på vingården i 1988. Han overtog gården efter hans far, som havde arvet vingården fra hans moster Emma Roux. Hun havde mistet sin mand i første verdenskrig, og da sønnen blev dræbt af en nazi-patrulje i Sablet under anden verdenskrig … ja så var der ingen naturlige aftagere.

Jean-François’ far var nevø til Emma Roux … og ikke synderlig interesseret i vinproduktion, da han drev en bar Carpentras. Da han arvede vingården, så udlejede han den med de tilhørende 15 hektar vinmarker. Da lejen imidlertid ophørte i 1971, så måtte han dog i gang på vingården.

Han manglende dog både interessen og det nødvendige udstyr, så derfor blev det sønnen Jean-François, som fik ansvaret i 1986 efter endt uddannelse og i en alder af blot 20 år. Jean-François havde studeret vin, bl.a. i Bourgogne, og lavede sin første vin på Domaine de la Mavette i 1988.

I dag driver Jean-François Lambert sammen med hustruen Sandrine domænet, som i dag omfatter omkring 30 hektar vinmarker, herunder 6 hektar Gigondas, et par hektar Côtes du Rhône Village i Sablet, 15 hektar Côtes du Rhône og 7 hektar Vin du Pays. Jean-François har omlagt hele produktionen til økologisk drift.

Selve vinkælderen ligger i et gammelt hus, som blev ombygget tilbage i starten af 1900-tallet, og så er vingården i øvrigt nabo til Notre Dame de Pallieres, som drives af Jean-Pierre og Claude Roux, som vel formentlig er i familie med den afdøde Emma Roux, Jean-François’ fars moster. Ja, men den forbindelse er vist rent gætværk fra min side.

Jean-François Lambert laver en række vine, bl.a. en Vin du Pays, Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Village Sablet, Gigondas Rosé, Grenache Prestige, Gigondas, en hvid Cuvée Prestige samt denne Gigondas Cuvée Boisée, som er husets absolutte topvin. Og 2009 er så i øvrigt en faktisk årgang i netop Rhône.

Vinen er – som husets almindelige Gigondas – lavet på 65% Grenache, 25% Syrah, 5% Mourvedre og 5% Cinsault. Lagring først et halvt år i cementtank og dernæst i 12 måneder på barriques. Ellers ikke ret mange informationer om vinen. Vinhuset har ingen hjemmeside, men dog en Facebook side … men alene med et coverbillede og ingen oplysninger i øvrigt.

Nå, men så kan vi da smage vinen. Næsen er knastør. Der er blæk, Rhône/Provence krydderier, solbær, våde egetræsplanker og en let sødme. I munden er vinen fyldig, har godt med frugt, peber, tørhed og tanniner. Det er dog rundet pænt af, så den aldrig bider eller stikker ud, men faktisk smager ganske fornuftigt.

Købt på Fladbro Kro, som vistnok også er importør. På kroen kostede vinen 468 kr., igen er det jo restaurantpris.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2010 Domaine de la Janasse, Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Med tirsdagens vin er vi hos Domaine de la Janasse, én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien. Vinen er husets almindelige Côtes du Rhône, som jeg mærkelig nok aldrig har anmeldt her på bloggen … men det råder jeg så bod på nu, og med rette … for det er en dejlig lille hverdagsvin.

Sabon familien står bag domæner som Roger Sabon (naturligvis), Clos Mont du Mont-Olivet, Domaine Chante Cigale og så også dette Domaine de la Janasse, som ejes og drives af Christophe Sabon, som i 1990 overtog vingården efter sin fader Aime Sabon, som etablerede gården tilbage i 1973. Det er i øvrigt Aimé, som vi kan se på billedet ovenover.

Grunden blev for alvor lagt af Séraphin Sabon, da han i begyndelsen af 1900-tallet arvede en række parceller med vinstokke fra sin svigerfar.

De mange Sabon vinhuse i Rhône og specielt Châteneuf-du-Pape stammer nemlig alle fra Seraphin Sabon og Marie. De fik 3 sønner, nemlig Joseph som grundlagde Clos du Mont Olivet, Noël som grundlagde Domaine Chante Cigale og Roger som grundlagde Domaine Roger Sabon.

Christophes far Aime Sabon stammer også herfra, men jeg har ikke kunnet se, om Aime var søn af Joseph, Roger eller Noël. Jeg gætter på Noël, men igen … et rent gæt. Hvis du ved dette, så skriv endelig info her på bloggen.

Domaine de la Janasse råder i dag over i alt 55 hektar, hvoraf 15 hektar er AOC Chateauneuf du Pape, som er beliggende i den nordøstlige del meget tæt på Domaine Beaucastels marker.

Selve bygningerne ligger i den lille by Courthezon i udkanten af distriktets østlige ende. I dag deltager søsteren Isabelle Sabon – der også er uddannet ønolog – også i driften.

Denne Côtes du Rhône fra Domaine de la Janasse er lavet som et blend på 50% Grenache, 20% Syrah, 10% Mourvèdre, 5% Cinsault og 15% Carignan, og sidstnævnte endda fra over 60 år gamle vinstokke. Den er lavet med nøjagtig samme omhu og efter samme vinifikationsmetoder som domainets berømte Chateauneuf-du-Pape-vine.

Der foretages kun afstilkning af druerne, hvis stilkene ikke er helt modne. Denne Côtes du Rhône afstilkes 80% og macerationen varer i 12-15 dage. Grenache modnes hovedsageligt i cementtank eller foudres, mens Syrah og Mourvedre modnes i barriques. Druerne til vinen kommer fra en 23 hektar stor mark og der laves årligt mellem 60.000 og 80.000 flasker af denne vin.

Duftmæssig godt med herligheder … der er yoghurt, blæk, Rhône/Provence krydderier, animalsk hestestald og mødding, som dog er tydeligst, når vinen lige er skænket og forsvinder lige så stille, når vinen står i glasset et stykke tid. Der er også lidt solbær, lidt kirsebær, lakrids, gamle fade og blomstersæbe. Virkelig en flot duft fra denne vin og elsker specielt den landlige og rustikke stil.

I munden er vinen fyldig, kraftig med modne bær, grøn syre, som faktisk er meget charmerende. Der er godt med mørk frugt, fad, let sødme og lidt peber, som brænder lidt på tungen i eftersmagen. Tanninerne er bløde og modnet lidt af årene siden 2010 … og jeg tror sgu, at jeg har ramt den lige i r…. med hensyn til, hvornår den bør drikkes. De 4-5 år siden høsten har rundet vinen fint af.

Forhandles af Jysk Vin, hvor nyeste årgang koster 99 kr. ved køb af 1 flaske, og 74,95 kr. ved køb af 6 flasker. Køb 6 og gem de fleste 3-4 år.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Bodegas Olarra, Cerro Añón Reserva, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Så kom der en spanioler på bordet … eller rettere sagt en spanier på bordet, for man må vistnok ikke bruge ordet spanioler, som skal være racistisk nedsættende eller fornærmende overfor de dejlige mennesker fra det solrige og vinmæssige dejlige land. Never mind … vinen er denne Cerro Añón Reserva fra vinhuset Bodegas Olarra.

Bodegas Olarra er ejet af Grupo Bodegas Olarra, som også ejer et par andre spanske vinhuse, bl.a. Bodega Onarre samt Bodegas y Viñedos Casa del Valle.

Vingården ligger i udkanten af Logroño i hjertet af Rioja Alta distriktet. Vinhuset blev etableret i 1973 som Bodegas Guiloche, men i forbindelse med en udvidelse af aktiekapitalen købte Luis Olarra, der havde tjent sine penge i den spanske stålindustri, 1/3 af firmaet, som herefter tog navneforandring.

Pengene blev brugt på opførelsen af nye bygninger og i dag kaldes Olarra også for katedralen i Rioja, og alene den unikke Y-formede grundplan og de 111 sekskantede kupler, der danner taget på fadkælderen, tiltrækker tusinder af turister.

Javier Martínez de Salinas Manso de Zúñiga er ansvarlig vinmager på Bodegas Olarra, og han er uddannet biolog fra universitetet i Navarra i Pamplona og ønolog fra Universidad Politécnica i Madrid. Han startede sin karriere i vinbranchen hos Agrovin, som leder af deres kvalitetskontrol, og har derudover arbejdet på El Coto i Rioja, inden han i 1998 startede på Bodegas Olarra.

På Bodegas Olarra laves der vin i 6 serier, nemlig serierne Summa, Cerro Añón, Añares, Otoñal, Reciente og Erudito. I Cerro Añón findes der 4 forskellige vine, nemlig Cerro Añón Crianza, Cerro Añón Reserva Especial, Cerro Añón Graciano og denne Cerro Añón Reserva, som er lavet på 80% Tempranillo, 5%Garnacha men de sidste 15% består af druerne Mauelo og Graciano.

Graciano er en hvid drue, som også findes i Frankrig under navnet Grosse Negrette, mens jeg ikke rigtigt kan finde noget omkring druen Mauelo, men måske er det blot en lokal udtale/stavemåde af Mazuelo, som også kaldes Manzuela og Mollard … samt masser af andre synonymer. Vi kender mest druen som Carignan.

Vinen har lagret 20 måneder i egetræsfade og har vundet flere priser, bl.a. guld ved 2014 Berliner Wein Trophy Daejeon i Korea, guld ved 2014 Bacchus i Spanien samt sølvmedalje ved 2014 Catavinum World Wine & Spirits Competition i Spanien.

Lad os smage på vinen, som i næsen er let duft af blommer, lakrids, armsved … eller i hvert noget landligt af en slags … ikke meget, men bestemt til stede samme med mørke bær og lidt søde krydderier. I munden byder vinen på frisk frugt, og overrasker egentlig med sin friskhed, som står i lidt modsætning til duften, som er mere varm, moden, fed og fyldig. Der er fint syrligt bid igennem smagen.

Forhandles af dk.WineImport, hvor prisen er 85 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2012 Gérard Bertrand, Cigalus Rouge, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

I den lange – men behagelige – Gérard Bertrand Odysse på jobbet var vi nået til sidste side. Dernière page. Sidste Bertrand vin i arsenalet af vinprojektiler var nemlig denne Cigalus Rouge, som i går blevet åbnet og nydt mellem et par opgaver tilsat en smule stress. Sådan er arbejdslivet jo også.

Gérard Bertrand købte Domaine de Cigalus i 1995 og har siden omdannet produktionen til at være biodynamisk. Der er 75 hektar vinmarker til godset og jorden består af en blanding af ler og kalksten, hvilket gør den særdeles velegnet til at holde på vandet i det ellers tørre klima – en absolut nødvendighed, hvis man vil lave afbalancerede vine.

Lidt utraditionelt for området har Gérard primært valgt at plante internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, dvs. druesorter, som alle trives fremragende i klimaet, men som der ikke er tradition for at dyrke i distriktet, hvorfor de aldrig kan nå en bedre klassifikation end Vin de Pays, selv om vinen reelt er klasser bedre end mange AOP’ere.

Der laves 5 forskellige vine på Domaine de Cigalus. nemlig Cigalus i hvid, rosé og denne røde. Derudover laves der en rød og en hvid udgave af vinen L’Indomptable de Cigalus.

Denne Cigalus Rouge er et blend på en lang række druer, nemlig Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Syrah, Grenache, Carignan og Caladoc. Sidstnævnte kender jeg ikke, men det er drue, som primært vokser i Languedoc og vel nærmest er en krydsning mellem Grenache og Malbec. Den bliver mest benyttet i Vin de Pays vine fra Languedoc.

Vinifikationen sker ved, at druerne afstilkes, hvorefter de forskellige sorter gæres ud på ståltanke … Syrah og Carignan dog hver for sig. Efter den malolaktiske gæring sammenstikkes den endelige cuvée for så efterfølgende at blive lagt på nye franske egetræsfade i 12 måneder, inden vinen flaskes uden filtrering og frigives til salg.

I næsen kan den biodynamiske tilgang næsten fornemmes. Det er mødding, rustik og beskidt … sammen med klar Rhône reference med den specielle Provence-krydderiblanding, urter, rosmarin, mørk frugt, solbær, blåbær, blommer og lidt ristede toner. Meget indbydende faktisk. I munden er vinen varm og fyldig med lakrids, chokolade, blommer, solbær, peber og sødme. Lidt sjov slutning med peber og syre … som måske ikke smelter helt sammen, men vinen efterlader samlet et rustikt og letanimalsk indtryk, som er ganske herligt.

Købt i Vinspecialisten, pris 295 kr., måske en lidt høj pris for en Languedoc vin, men kvaliteten fejler heller ikke noget. Man kan dog få vinen Château La Sauvageonne Pica Broca fra selvsamme Bertrand, og den har lidt af samme smagsnuancer … og for under halv pris. Og i min optik lige så god … mindst. Det kunne være et step før denne.

Rating 5/7   

Vinanmeldelser

2012 Domaine la Collière, Rasteau Esprit D’argiles, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Netop hjemkommet fra job … og konen har åbnet vin. Hmmm, havde egentlig lovet mig selv, at jeg ikke skulle smage vin denne uge. Vinen ser dog interessant ud (hvilken ukendt vin gør ikke det?), nemlig en Rasteau Esprit D’argiles fra Domaine la Collière a.k.a. Vigneron Georges Perrot, som holder til i netop Rasteau by.

Og den gode Georges Perrot har jeg tidligere mødt, nemlig i november 2013 til én af Jysk Vins store vinfestivaler. Dengang var han mødt op med hjælperen Guillaume Richarz, og vi smagte et par af husets vine. Meget sjovt.

Vinhuset er grundlagt i 2002 af Georges Perrot, men historien om Domaine la Collière startede egentlig 9-10 år tidligere. Georges kom ikke fra en vinfamilie, men det gjorde Delphine, som han blev gift med i 1993.

Og efter brylluppet, så startede Georges hurtigt med at hjælpe svigerfar i vinmarkerne, og de solgte så druerne til et lokalt kooperativ … som svigerfar havde gjort igennem utallige år. I 2002 besluttede Georges og svigerfaderen dog, at de ville leje et kælderrum og starte deres egen vinproduktion. De lejede sig ind i Andre Romeros gamle bygninger, dvs. det tidligere hovedkvarter for Domaine La Soumade, og så gik de ellers i gang.

Siden 2008 har Georges og Delphine selv drevet parrets i alt 25 hektar vinmarker med vinstokke, som er mellem 45 og 60 år gamle. Stokkene beskæres meget hårdt om vinteren for at få lavt høstudbytte, da Perrot ikke tror på værdien af Green Harvest. Druerne høstes manuelt og sorteres. Markerne er ikke økologiske … det koster kassen … men der bruges ikke ukrudtsmidler, og det har man ikke gjort i over 15 år.

Vinmarkerne er fordelt på over 25 små parceller, næsten udelukkende i Rasteau appellationen. Og de mange parceller giver en god variation med tre helt forskellige terroirs, nemlig enten med 1; galets (de store, runde sten) og rød ler i jorden eller 2; med den gule ler eller 3; med den berømte argile bleu (blå ler), som ofte giver nogle af Rasteaus fineste vine.

Georges Perrot sælger fortsat lidt af sin vin/druer til nogle af de store vinkøbmænd og det lokale kooperativ, men egenproduktionen bliver større og større. Han laver samlet 7-8 forskellige vine, bl.a. en Côtes du Rhône, en Côtes du Rhône Blanc, en Côtes du Rhône Cuvée Oublee samt 4 forskellige Rasteau’er; Rasteau Rouge, Rasteau La Fontaine, Rasteau Les Touilleres og denne Rasteau Esprit D’argiles.

Vinifikationen er traditionel. Der er total afstilkning af druerne. Gæringen varer 3 uger og finder sted mellem 28 og 30°. Modningen sker i cementtanke over to vintre. Vinene flaskes uden filtrering.

Denne Rasteau Esprit D’argiles har jeg ikke kunnet finde blendet af, men vil gætte på 80% Grenache og 20% Syrah, men det er et gæt. Vinen har sit navn efter jordbunden, idet Esprit D’argiles vel kan oversættes til noget i retning af “lerens ånd” eller “ånden fra den blå ler”. Vinen skulle efter sigende i denne årgang 2012 have opnået 92 Parker point.

I næsen er der Rhône/Provence krydderier, mejeri, yoghurt, støvet tørhed og blommer. Dejlig rustik og animalsk i næsen … og servér den gerne en anelse køligt, så kommer den animalske og landlige side virkelig frem. Hmmmm.

I munden er der fedme, fylde med blommer og masser af peber og andre … lidt skarpe … krydderier. En rigtig pebersvend … so to speak. Godt med tanniner … ganske fint. En smule kant og måske lidt rigelig alkohol, men overordnet fint indtryk. Giv endelig vinen godt med luft.

Forhandles herhjemme af Jysk Vin, men ikke fundet denne vin, som konen har modtaget som gave. Vil gætte på en pris omkring 125 kr.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2013 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Rosé, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

I tirsdagsvinklubens franske korstog af vine fra den store vinbonde Gérard Bertrand smagte vi i går denne Rosé fra Bertrands slot Château La Sauvageonne. Var på nippet til at skrive i perlerækken af vine fra Bertrand, men det kræver jo en perle … og det synes jeg ikke, at denne vin er.

Sjovt nok … for søstervinen, den røde Château La Sauvageonne Cuvée Pica Broca, som jeg smagte for 14 dage siden, er netop en lille perle. Og en vin, som jeg anbefalede kraftigt.

Château La Sauvageonne ligger nordvest for Montpellier, nær landsbyen Saint-Jean-de-Blaquière og et stenkast fra Causse du Larzac. Slottet er én af Gérard Bertrand seneste investeringer og er således købt i november 2011.

Slottet … eller nærmere den palælignende ejendom med stor swimmingpool og tilhørende marker ligger i en højde af 300 meter over havet overflade i AOC appellationen Terrasses du Larzac under Languedoc.

Château la Sauvageonne nyder godt af et nærmest perfekt terroir, hvor vinmarkerne er højt beliggende på vestvendte skråninger. Jordbunden består af hård rød skifer, og dette – kombineret med vinmarkernes høje beliggenhed og en vulkansk fortid – giver en vin med masser af fylde og intensitet, tilsat elegante tanniner og en vis mineralitet.

Siden Gérard Bertrand overtog ejendommen er der investeret massivt, og produktionen er – i bedste Gérard Bertrand stil – omlagt til både økonomisk og biodynamisk drift, og i 2013 opnåede Château la Sauvageonne sin certificering af biodynamisk status.

Parker har beskrevet La Sauvageonnes rødvine som værende à la Côte Rôtie, mens andre skribenter beskriver deres tanniner som værende meget i stil med Bordeaux’s venstrebreds vine. Sandheden er nok tættere på Côte Rôtie end Bordeaux, men disse udsagn understreger La Sauvageonnes meget fine tanniner, som tilbringer den en hvis kølighed og elegance.

Denne Rosé er lavet på druerne Grenache Noir, Syrah og Cinsault, men blandingsforholdet kender jeg ikke, og det fremgår heller ikke fra Bertrands hjemmeside.

Vinen er lavet ved, at druerne afkøles til 8 grader, hvorefter de presses ved et champagneprogram i en pneumatisk presse. Mosten ligger med skindkontakt i 24–48 timer, afhængig af phenol indholdet. Efterfølgende hæves temperaturen, og mosten gæres ud over to til fire uger, inden den lagres seks måneder med bærmekontakt på 225 liters brugte egetræsfade.

Vinen kender Gérard Bertrand også for Wild Woman … den vilde kvinde, da det er oversættelsen af La Sauvageonne. Navnet referencer til den utæmmede natur i området, med de betagende pyrenæiske terrasser med vulkansk jordbund, som kan har udsigt over fra slottet. En vild kvinde. I sammenhæng med utæmmet, så giver det vel god mening ;o)

Vinen kommer ikke med prop eller skruelåg, men derimod en kæk lille glasprop. En løsning, som jeg sidst stødte på Gerhard Mäurers Freidenker hvidvin.

I glasset meget fesen lyserød, en sted mellem hvid og lyserød. I næsen er der godt med fersken og jordbær, men virker ellers lidt neutral. Smagen er præget af jern, rust, tørhed samt en ikke særlig imødekommende syre. Hvis det er en vild kvinde, så en lidt sjov én af slagsen … og ikke lige mig.

Købt i Vinspecialisten, pris 145 kr.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2003 Le Vieux Donjon, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Næste vin … fedt lille fund fra Gert, nemlig en lille kultproducent i Châteauneuf-du-Pape. Producent er Domaine Le Vieux Donjon og huset laver to forskellige vine … en hvid og en rød. Det er den røde, som vi her har i glasset og i en efterhånden ældre årgang 2003 … et i øvrigt ganske hæderligt år i området.

Vinhuset er grundlagt af Marcel Michel i starten af 1960’erne og den første aftapning på stedet fandt sted i 1966. I perioden fra 1979-2011 var det imidlertid Marcels søn Lucien Michel, som sammen med hustruen Marie José drev vingården. I dag er det parrets datter Claire Michel, som har overtaget ansvaret for vinfremstillingen.

Claire Michel er uddannet ønolog og har bl.a. erfaring fra det lille kultdomæne Harlan Estate i Californiens Napa. Derudover er hun også gift med en anden vinproducent, nemlig Adrien Fabre fra Domaine la Florane i Visan, så der er godt med vin i den familie, selvom ægteparrets domæner drives helt uafhængigt af hinanden.

Le Vieux Donjon ligger midt i Châteauneuf-du-Pape, mens kældrene ligger lidt uden for byen. Men der er intet skilt foran domænet, vingårdens navn står ikke på gadedøren, og domænet hverken reklamerer eller udstiller … og ønsker heller ikke besøg. For man har alligevel ingen vin at sælge!

De to vine fra Le Vieux Donjon er nemlig både ægte kultvine samt nogle af Frankrigs helt store vine. De kan være svære at finde, men højt skattet af de få, der får lejlighed til at smage vinene.

Vinhuset har i alt 14 hektar vinmarker, heraf 12 hektar på stenet plateau nord for byen i området ved Mont Redon og Cabrieres. Omkring 1 hektar består af grønne druer, og ellers har Le Vieux Donjon godt med gamle vinstokke på markerne, som drives organisk uden kunstgødning og insektgifte. Faktisk er omkring 75% af vinstokke over 90 år gamle.

Udover de gamle vinstokke, så er hemmeligheden bag husets efterspurgte vine bl.a. en sen høst. På Le Vieux Donjon slutter høsten altid uger efter alle naboerne, og som regel samtidig med eminente producenter som Rayas og Bonneau. Det giver selvfølgelig et lavere udbytte, som ligger på beskedne 25 hektoliter pr. hektar.

Le Vieux Donjons rødvin domineres af meget gammel Grenache, men har også lidt  Syrah, Mourvèdre og Cinsault bagved. Helt præcis 75% Grenache, 10% Syrah, 10% Mourvedre og 5% Cinsault. Efter gæringen tilbringer rødvinen ca. 6 måneder i cementtank og derefter ca. 12 måneder i foudres inden tapning uden klaring eller filter. Vinen imponerer efter 4-5 år, men kan leve i 10 år og ofte op til 20 år i store årgange.

I næsen fornemmes, at vinen har lidt alder. Det kan også ses i glasset, hvor kanten er et let orange/brunt skær. Ellers pibler og bruser duften langt udover kantet på glasset. Hold da op, hvor dufter denne vin bare helt vildt. En sand kaskade af aromaer. Seriøst. Der er blommeagtige noter, svedsker, våde fade, chokoladetobak, røget kød, engelsk lakrids, våde egeplanker .. nam nam.

Smagen er intens, tyktflydende, nærmest som sirup og nektar … på den helt fede måde. Det er cremet, fløjlsblødt, modent og lækkert og der er godt med blommer, krydderier, lakrids, overmodne kirsebær med en smule sødme og karamel i eftersmagen. Det er en heavy satan, voluminøs, charmerende og flasken blev hurtigt drukket. Det er normalt tegn på god kvalitet … og jeg er sgu også betaget.

Forhandler i Danmark er Erik Sørensen Vin, men Gert købte hans eksemplar hos dk Wine Import, pris 295 kr. Det er et godt køb, men det er nok også en vin, som skal drikkes indenfor overskuelig tid.

Rating 6,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Pica Broca, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

Er du til Rhônevine, så er her en lille perle … og til fornuftige penge. Vi er dog ikke i Rhône … men tæt på, nemlig i Languedoc med vinen Château La Sauvageonne Pica Broca fra den tidligere, store rugbyspiller Gérard Bertrand, som jeg har skrevet om tidligere her på bloggen.

Sidst smagte jeg hans 2007 Gérard Bertrand, Cigalus Blanc, Languedoc, Frankrig, så jeg vil skåne jer for hele historien om Gérard Bertrand, men blot koncentrere mig om vinen og Château La Sauvageonne … ét af hans mange vinslotte.

Château La Sauvageonne ligger nordvest for Montpellier, nær landsbyen Saint-Jean-de-Blaquière og et stenkast fra Causse du Larzac. Slottet er én af Gérard Bertrand seneste investeringer og er således købt i november 2011.

Slottet … eller nærmere den palælignende ejendom med stor swimmingpool og tilhørende marker ligger i en højde af 300 meter over havet overflade i AOC appellationen Terrasses du Larzac under Languedoc.

Château la Sauvageonne nyder godt af et nærmest perfekt terroir, hvor vinmarkerne er højt beliggende på vestvendte skråninger. Jordbunden består af hård rød skifer, og dette – kombineret med vinmarkernes høje beliggenhed og en vulkansk fortid – giver en vin med masser af fylde og intensitet, tilsat elegante tanniner og en vis mineralitet.

Siden Gérard Bertrand overtog ejendommen er der investeret massivt, og produktionen er – i bedste Gérard Bertrand stil – omlagt til både økonomisk og biodynamisk drift, og i 2013 opnåede Château la Sauvageonne sin certificering af biodynamisk status.

Parker har beskrevet La Sauvageonnes personlighed som værende à la Côte Rôtie, mens andre skribenter beskriver dens tanniner som værende meget i stil med Bordeaux’s venstrebreds vine. Sandheden er nok tættere på Côte Rôtie end Bordeaux, men disse udsagn understreger La Sauvageonnes meget fine tanniner, som tilbringer den en hvis kølighed og elegance.

Der laves 5 vine på Château La Sauvageonne, én hvid, én rosé samt 3 rødvine, hvoraf denne Pica Broca er én af dem. Pica Broca betyder gamle stokke, hvilket henviser til, at druerne til denne vin er høstet fra en højere liggende parcel, hvor stokkene er ældre, og druerne er høstet med en større modenhed og et mindre udbytte.

Vinen er primært et blend på Syrah og Grenache … men hvor meget af hver fremgår desværre ikke, men herudover er der også tilsat en lille smule Carignan.

Vinen er lavet med traditionel gæring på temperaturkontrollerede tanke, hvor mosten ligger med skindkontakt i 20–25 dage, inden temperaturen hæves, og gæringen sættes i gang. Vinen lægges efterfølgende på 225 liters egetræsfade, hvor den gennemfører sin malolaktiske gæring og lagrer yderligere i 12–16 måneder.

Og hvilken herlig lille vin, som i næsen er rustik, animalsk … helt mødding, så den biodynamiske ophav fornægter sig ikke. Herudover er der mørk frugt, nærmest blommer, overmodne kirsebær, skovbund, krydderier og grønne Provence-urter, som vi kender fra Rhône, samt sluttelig et strejf af lidt eg.

I smagen er der også genkendelige noter fra Rhône, meget ren frugt, jern, peber, urter, men også den lidt kølige stil, som også er nævnt ovenfor. Som om, at tanninerne er ranke og elegante. Der er fin balance og et virkeligt lækkert glas vin … specielt til pengene. Thumbs Up for denne vin, virkelig godt.

Købt i Vinspecialisten, pris 135 kr.

Rating 5,5/7