Tag-arkiv: grenache

Grenache er en rød druesort, som stammer fra Aragón i Nordspanien, hvor den er kendt som Garnacha. Den er én af verdens mest udbredte røde druesorter … i 1990’erne faktisk den 2. mest udbredte rødvinssort og findes i stort set alle vinlande.

Oprindeligt var Grenache mest udbredt i Spanien, men store dele af vinstokkene blev revet op gennem 1980’erne, så der er i dag 82.300 hektar i Spanien, mens der er 95.700 hektar i Frankrig, der har flest plantede Grenache vinstokke, specielt i det sydlige Rhône.

Grenache er også mest kendt for sin rolle i Provence og Rhône, hvor den tager afgørende del i områdets rødvine og rosévine. Der spiller druen også rollen som hoveddruen i Châteauneuf-du-Pape. Den indgår i det hele taget oftest i blandinger med andre druer.

Grenache er karakteriseret ved en usædvanlig kombination af lys frave og høj alkohol. De har sød og frugtig smag med modne jordbær og hindbær samt urtepræg. Vine på Grenache varierer lige fra pænt kraftige til helt lyse og lette rødvine.

Sorten foretrækker sol og varme. Den modner sent og yder godt. Udbytterne skal dog holdes nede for at opnå acceptabel kvalitet og er samtidig vanskelig at vinificere. Den har let ved at opnå meget høje alkoholprocenter på grund af dens naturligt høje indhold af sukker.

Vinanmeldelser

2012 Clos i Terrasses, Laurel, Priorat, Spanien

Skriv en kommentar

Etiketten ser måske ikke ud af meget, men den dækker over ét af de virkelige spændende vinhuse i Spanien, nemlig Clos i Terrasses, som ejes og drives af Daphne Glorian. Vinen her hedder Laurel, og den vender jeg tilbage til senere.

Clos i Terrasses er grundlagt i 1988 af Daphne Glorian. Hun er amerikaner og født i Schweiz, men havde flyttet til Priorat i Spanien, hvor hun – ansporet af vinvennerne René Barbier og Álvaro Palacios – havde tømt sin bankkonto og brugt dem på en vinmark i 17 terrasser ved byen Gratallops uden hverken ønkologiske undersøgelser eller uddannelse indenfor vinproduktion.

René Barbier driver til daglig selv Clos Mogador, og han ville hjælpe Daphne med at lave vin fra hendes nyindkøbte marker. Hun gav vinhuset navnet Clos i Terrasses efter den 1,7 hektar store vinmark, som bestod af de 17 terrasser hugget ud af en stejl skråning og omgivet af skove.

Og hendes vin kaldte hun Clos Eramus, med reference til Erasmus af Rotterdam (Desiderius Erasmus Roterodamus), som i 1511 skrev hånligt og humoristisk om dårskab i bogen Tåbelighedens Lovprisning. Daphne mente selv, at hun med investeringen i vinmarken havde udvist samme dårskab, og at det dermed var et passende navn for vinen.

Rene Barbiers ide med Clos Erasmus var, at den gerne skulle afspejle Daphnes temperament og karisma. Dette kom der en fantastisk vin ud af. Druesammensætningen varierer fra år til år, men ligger sædvanligvis tæt op af dette forhold; 65% Grenache, 20% Cabernet Sauvignon og 15% Syrah. Clos Erasmus lagres på 100% nye franske egetræsfade.

Det var ikke helt dumt, for det viste sig efterfølgende, at Clos Eramus blev én af det moderne Priorats store vine sammen med René Barbiers egen Clos Mogador, Palacios’ Finca Dofi, Jose Luis Perez’ Clos Martinet og Carles Pastranas Clos de l’Obac … i øvrigt alle venner med Daphne. Og vinen er løbende blevet overøset med hæder, bl.a. fik Clos Erasmus 2003 hele 99 Parker point og 2004 de magiske 100 Parker point.

Det er efterfulgt af 97 point til årgang 2006 og 100 point igen til Clos Erasmus 2005. Og det har fået priserne til at gå sky-high, bl.a. handles en Clos Erasmus 2004 i dag til omkring 1.000€. Clos Erasmus har i dag opnået kultstatus som ingen anden i Priorat. Vinene er formidable og den stærkt begrænsede produktion på omkring 3.000 flasker har gjort denne vin til en af verdens mest efterspurgte.

Jeg har tidligere smagt og skrevet om Clos Eramus årgang 1997 her på bloggen.

Men heldigvis laves der også en andenvin på Clos i Terrasses, og det er denne Laurel. Grundet den stigende efterspørgsel har Clos i Terrasses udvidet med flere marker, så huset i dag omfatter markerne Escalas, som var hendes første mark på de nævnte 1,7 hektar, Aubagues og Socarrats på henholdsvis 2,5 og 3,5 hektar samt Guinarderes, som ligeledes er på 3,5 hektar. Alle marker dyrkes biodynamisk.

Laurel er som nævnt husets andenvin, og er her i årgang 2012 lavet på 75% Garnacha, 20% Syrah og 5% Cabernet Sauvignon … både fra yngre stokke og tønder, som er deklassificeret Clos Erasmus. Den produceres med nøjagtig den samme omhu som Clos Erasmus. Det eneste, der adskiller vinene, er den endelige udvælgelse af fade. Hvert år skubber Daphne et par fade til side inden den endelige blanding af Erasmus. Det kommer der således Laurel ud af.

Som med Clos Erasmus kommer druerne ikke fra en bestemt mark, men fra alle husets marker. Vinen har lagret 16-18 måneder i henholdsvis store oprejste egetrækar på 20 hektoliter samt 2-4 år gamle franske barriques, som tidligere er brugt til Clos Erasmus.

I næsen er her godt med mørk frugt, tætpakket solbær, lidt røget og støvet, blæk, peber, blomster, chokolade, mynte samt lidt cigarkasser, og virkelig lækker næse. I munden er det blødt, cremet … fløjl med meget klar frugt, let sødme, stor tørhed. Frugten er fyldig, men frisk … og samtidig en virkelig stor tørhed, hvor tanninerne også sætter sig i mundhulen. Eftersmagen er fyldt med frugt … klasse.

Kan normalt købes via Uvinum eller Sigurd Müller Vinhandel, hvor prisen vel ligger omkring 250 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Domaine La Garrigo, Fitou 20 de Terre, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

I AOC Fitou appellationen i Languedoc finder vi vinhuset Domaine La Garrigo, og dér sker der underlige ting. Vinhuset er økologisk, biodynamisk … hvorved produktionen således er styret af de kosmiske kræfter. Det har vi set før, og er ikke vildt underligt.

Imidlertid graver de – helt på samme vis som den dybt alkoholiserede, usoignerede læge Karl i Blinkende Lygter – huller i jorden … ganske vist ikke til pilsnere, men til vinene. Hos Domaine La Garrigo graver man således fadene ned i den franske muld i 6-24 måneder …. se, dét er underligt. Og det skal jeg nok vende tilbage til.

Lad os starte ved vinhuset Domaine La Garrigo, som er grundlagt i 2002 af Christian Coteil. Han driver vinhuset sammen med hustruen Maxime ved den lille by Tuchan … omkring 20 kilometer vest for Fitou og heller ikke langt fra Perpignan længere mod syd.

Det er en lille og isoleret by, hvor markerne ligger i 900 meters højde med vinstokke på Carignan druen, som den dominerende drue, og ellers druerne Grenache, Syrah og Muscat.

Christian og Maxime har lige knap 4 hektar vinmarker, som drives økologisk og biodynamisk. Alt hos Maxime og Cristian behandles økologisk og biodynamisk og dermed opnår vinen den bedste kvalitet. Vinfremstillingen sker med den naturlige gær, dvs. uden tilsætning af gær. Der er heller ingen tilsætning af svovl.

Maxime og Christian har til dagligt almindeligt lønarbejde, og kan således ikke leve af vingården. De har dog en glødende interesse for at lave vine i pagt med naturen. Og generelt handler økologisk/biodynamisk vinproduktion jo om at arbejde med naturen. Når solen, månen, planeterne og stjernerne har de rigtige placeringer i universet, så giver dette en bestemt betydning for væksten af rødder, blade, blomster og frugt … herunder selvfølgelig druerne.

Disse dage skal man respektere. Man får på denne måde særlige jord-, rod-, blad-, blomster- og frugtdage. Man bør også kun pløje på jorddage og høste på frugtdage. Og gødningen af markerne sker ofte med kompost lavet på biologisk affald fra vinproduktionen blandet med komøg.

Faktisk er én af de obligatorisk behandlinger af jorden i den biodynamisk dyrkning brug af 7 kompostpræparater, såsom kamilleblomst, egebark og brændenælder, der komposteres på forskellige måde. Fx anbringes kamilleblomst i kvægtarm, som hænges frem om sommeren, begraves om vinteren og graves op om foråret.

Indholdet af tarmen tages ud og anbringes i komposten sammen med de seks andre kompostpræparater, hvorefter komposten bruges som gødning. Udover behandling med disse kompostpræparater sprøjtes markerne med komøg, der har overvintret i jorden begravet i kohorn samt med et kiselpræparat fremstillet af fint formalet kvarts, der ligeledes begraves i kohorn sommeren over.

Og Christian er meget passioneret omkring denne produktionsform og arbejder efter månens cyklusser og stjernenes placering på himlen. Og så graver manden også sine vine ned i jorden. Hallo, hvad er det nu for noget? Nogle af deres vine er begravet i tønder i 6 til 24 måneder, mens andre helt normalt er placeret i en kælderen under huset.

De graver fadene ned, fordi der er en konstant temperatur på 12 grader, ingen elektromagnetiske bølger og så opnås der ifølge Christian Coteil en mere nænsom ældning/modning med mere opblødte taniner. Der er nemlig ingen luft, dermed ingen udveksling med atmosfæren og intet tab af vin.

Der udveksles således kun med jorden og en fugtig odeur af underskov. Når vinen ligger i jorden fortsætter den – ifølge vinmageren – med at udvikle forfinede aromaer. Den har stadig den frugtige side, men der tilføjes ristede og skovagtige toner.

Og det er netop dén behandling, som denne Fitou 20 de Terre har fået. Vinen er lavet på 70% Grenache, 20% Mourvèdre samt 10% Carignan. Grenache og Carignan druerne kommer fra 60 år gamle stokke, mens Mourvèdre stokkene er forholdsvis unge. Udbyttet er ganske spinkelt, alene 10 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lagret 12 måneder på fade, der er gravet ned i jorden. Ingen tilsætning af svovl.

Og hvilken herlig vin … som i den kødfulde emhætte centralt i ansigtet byder på mulle kælder … herligt, at vi også her er ganske animalsk, mellemmørke bær, grafit, tjære, tomatblade, papkasser, jord, egetræ, mineraler og mørk chokolade.

Og i munden er her meget ren frugt, jern, stor tørhed, frisk syre … kraftig og intens med svag og klædelig bitterhed, højt tanninindhold samt et let peberbid i eftersmagen. Total optur … hvor er det en spændende og alligevel meget tilgængelig vin. Absolut Thumbs Up.

Forhandles af Vinimperiet, hvor prisen er 138 kr., hvilket er fin pris. Jeg bliver ved med at blive imponeret over de vine, som Bjarne har i hans sortiment i Vinimperiet. Absolut værd at tjekke ud … specielt, hvis du ønsker lidt karakter og kant på dine vine … og hvem gør ikke det?

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2008 Celler Malondro, Besllum, Montsant, Spanien

Skriv en kommentar

På den houlbergske vinblog halter jeg fortsat efter med update af smagte vine, men det betyder jo bare, at der er masse af godt i vente for alle de trofaste læsere.

Næste vin i køen er en spanioler, nemlig vinen Besllum fra vinhuset Celler Malondro, som er beliggende i Cornudella del Montsant, som er den højst beliggende landsby i Montsant D.O. appellationen i det nordøstlige Spanien.

Celler Malondro er en familieejet vingård, der i dag ejes Joan Carles Estivill, som er tredje generation på gården. Sammen med den unge vinmager Ramon Valls driver han den lille vingård med fokus på de klassiske druesorter Garnatxa og Samsó … eller Grenache og Carignan, som vi bedre kender druerne.

Vinhuset har selv kun 10 hektar vinmarker, men har derudover langtidskontrakter på yderligere 40 hektar hos andre vinavlere tæt på vinhuset i Cornudella del Montsant. Det er et område, hvor terrænet er meget kuperet, jorden præget af kalksten, ler og skifer og mange vinstokke godt med alder.

Der laves 6 forskellige vine på Celler Malondro – 1 hvid og 5 røde – hvoraf denne Besllum er husets mest roste vin, som netop i denne årgang 2008 har fået 93 Parker-point sammen med ordene “93 points. Release price $32… displays opulence, loads of sweet fruit, and outstanding volume…drink it from 2013 to 2023”.

Vinen er sammensat af 45% Grenache, 45% Carignan og 10% Syrah, og er fadlagret på nye franske egetræsfade i 16 måneder.

I næsen er her eg, mørke bær, kirsebær, brombær, blåbær … en smule støvet, parfumeret, virker tør med et element af gamle vaskeklude, vanilje, egetræ og lidt jern. I munden er vinen rund med tydelige tanniner, og vinen klæber godt på tænder med grønne noter, lidt peber, en lille bitte smule mørk chokolade samt lidt sødme underneden.

Vinen er købt hos Jysk Vin, hvor vinen kostede 79 kr. ved køb af 6 flasker. Det er ellers ikke et vinhus, som Jysk Vin forhandler til dagligt. Den har også i en periode kunne købes via Vivino. Trods de 93 Parker point falder jeg ikke ned af stolen … men jeg er jo heller ikke den store Parker fan.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2011 Delas Frères, Gigondas Les Reinages, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Sidste uge bød også på lidt god Rhône vin … hele to vine fra det store vinhus Delas Frère, som holder til i den lille by Saint-Jean-de-Muzols, lige ved Rhônes biflod Le Doux. Den første af vinene var denne Gigondas Les Reinages, og faktisk den eneste Gigondas vin i Delas Frères ellers omfattende sortiment.

Delas Frères er grundlagt i 1835 i byen Saint-Jean-de-Muzols … lige i hjertet af Saint-Joseph. Vinhuset startede som en vinhandel og et negociantselskab, da Charles Audibert og Philippe Delas købte firmaet.

Vinhandlen havde tidligere heddet Maison Juniquem, men de to herrer omdøbte det til Audibert og Delas.

Forbindelserne mellem de to familier blev yderligere knyttet, da Delas to sønner Henri og Florentin giftede Audibert to døtre, og da Henri og Florentin i 1924 overtog ledelsen omdøbte de vinhuset til Delas Frères.

De udviklede samtidig forretningen, bl.a. ved yderligere vinhandel og ved at købe vinmarker i både Châteauneuf -du-Pape og Hermitage. Dette sikrede brødrene en konstant produktion af kvalitetsvine.

Efter anden verdenskrig havde vinene fra Delas Frères et sandt “boom” på eksportmarkederne. De blev solgt i tønder til London , Bruxelles, Amsterdam, Geneve og USA. Den næste generation i Delas familien, Michel Delas overtog ledelsen i 1960 og udvidede forretningen yderligere, bl.a. ved salg til nye eksportmarkeder i bl.a. Syd -og Mellemamerika, og han købte også i 1974 flere vinmarker, bl.a. i Côte Rotie, og på Clos Boucher på Condrieu.

I 1977 blev huset overtaget af det anerkendte Champagnehus, Champagne Deutz, og med en god kapitalindsprøjtning har man i løbet af en årrække fornyet al vinifikationsudstyret og deslige, så Delas Frères i dag fremstår som et af de mest moderne vinerier i Rhônedalen.

Endvidere har man udvidet Delas’ kapacitet for at kunne imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel, hvilket også har bevirket, at man – på trods af husets mange besiddelser af vinmarker i nogle af Rhônedalens mest berømte kommuner – også opkøber en vis mængde druer fra de mest kvalitetsbevidste vinavlere i områderne.

Netop de store besiddelser af vinmarker, som Delas Frères har i Rhônedalen, er medvirkende til, at man i huset har vedtaget, at de varierende terroirs i de forskellige appellationer skal komme så godt som muligt til udtryk i de forskellige vine.

En af årsagerne til Delas’ store succes går tilbage til 1997, hvor den unge ønolog Jacques Grange blev ansat. Jacques Grange er født og opvokset i Bourgogne, og han har gennem sin relativt korte karriere været stærkt medvirkende til den renæssance, Rhône-distriktet har haft, og han er samtidig manden bag flere af distriktets 100 points-vine.

Siden Jacques’ entré i Delas’ kældre, er der på det nærmeste sket en revolution med vinene, og efter tidligere at have stået i skyggen af store huse som Guigal.

Louis Roederer overtog både Deutz og Delas Frères i 1993. Champagnehuset Louis Roederer er måske mest kendt for deres ikoniske Cristal Champagne, men er et mega-stort foretagende med mange vinhuse i deres “stald”, hvilket bl.a. omfatter Château de Pez og Château Haut-Beausejour, Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande og Château Bernadotte i Bordeaux, Ramos Pinto Port i Portugal, Domaines Ott i Provence samt Roederer Estate og Scharffenberger i Californien.

Men har har vi altså Delas Frères’ Gigondas Les Reinages, som er udelukkende lavet på druer fra marker i Vaucluse, der hører under Gigondas. Markerne ligger på små skråninger og terrasser, hvor jorden primært består af aflejringer af rødt ler med grus, og vinen er lavet på 80% Grenache og 20% Syrah.

Efter presning foregår gæringen i cementtanke i 10 dage efterfulgt af udblødning 8-10 dage for give yderligere kraft. Den malolaktiske gæring sker i tank, hvorefter vinen lagrer 12 måneder på egefade inden flaskning. Der produceres årligt 20.000 flasker af denne vin.

I næsen ganske mørk og fyldig vin med aromaer af blæk, tjære, sorte kirsebær, peber, læder og lidt tør jord, skovbund eller noget i den retning. Dette suppleres af lidt Rhône/Provence krydderier … uden de dog er så tydelige og markerede. I munden er der peber, stor tørhed, godt med tanniner … syren og peberen nærmest sætter sig inderst i munden. Eftersmagen ganske fin.

Der er ingen tvivl om, at dette er vellavet vin … det får mig ikke op at ringe, men jeg tænker, at vinen nok vil ha’ godt af yderligere 5-7 år i kælderen. Så vil jeg næsten garantere, at din oplevelse bliver mangefold fordoblet.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 220 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Cantina Sociale della Vernaccia, Corash Cannonau di Sardegna Riserva, Sardinien, Italien

Skriv en kommentar

Endnu én af de spændende vine, som vi nød på Falernum sidste weekend. Det var denne Corash Cannonau di Sardegna Riserva fra vinkooperativet Cantina Sociale della Vernaccia, som holder til 4 kilometer udenfor byen Oristano på den vestlige del af Sardinien.

Det er et område med uberørt natur, mange solskinstimer og positiv påvirkning fra det nærliggende Middelhav. Sardinien er et spændende område, som er ved at omstille sig fra masseproduktion til kvalitet, og fra lokale sorter til internationale. Og så findes der faktisk en del appellationer på Sardinien, hele 20 af slagsen.

Cantina Sociale della Vernaccia di Oristano er et kooperativ, som er grundlagt tilbage i 1953 af en flok lokale vinbønder. Det har endda sit navn efter appellationen Vernaccia di Oristano, som også har givet navn til den vin, som nok er mest kendt på Sardinien.

Vernaccia di Oristano er en hvidvin, men en lidt sherryagtig og oxideret vin, som fremstilles med lagring i solera på samme måde som sherry.

Kooperativet holder til ved Oristano i bygninger tilbage fra 1800-tallet og specielt nævnes den gamle 1800-tals port til ejendommen som værende ganske imponerende. Kooperativet er grundlagt for at samle produktionen fra de mindre vinbønder, markedsført og solgt vinene både nationalt og internationalt.

Kooperativet laver 5 rødvine, 5 hvidvine, en enkelt rosévin, 3 Vernaccia di Oristano vine, 2 mousserende vine samt en grappa. Blandt de 5 rødvine S’inis Rosso, Maimone, Don Efisio, Montiprama og Corash er denne Corash Cannonau di Sardegna Riserva kooperativets topvin.

Cannonau di Sardegna er en selvstændig appellation, og den mest producerende region på Sardinien. Der laves der kraftige vine på Cannonau, som jo blot er det lokale navn for Grenache.

Corash Cannonau di Sardegna Riserva er således 100% Grenache, lavet med fermentering på skindet, maceration ved 26-28 grader i 12-18 dage, hvorefter vinen lagrer 12 måneder på små egetræsfade.

I næsen er vinen herlig animalsk med mødding, karklud, kostald, overmodne blommer, tavlelak, laktose, mørk chokolade, violer, likør, kakao og vanilje. Hold da op, fristes man næsten til at udbryde.

I munden har vinen er dejlig og let frugtrenhed og en kølig stil med lys chokolade, pebrede tanniner, en smule alkohol og skøn, skøn blødhed og alligevel en blid syre, som binder vinen herligt sammen, og gør at smagen ikke bliver så moden som fx dens spanske medsøstre. Lækkert.

Forhandles af Husted Vin, pris 155 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2011 Gérard Bertrand, Château de Villemajou Corbières-Boutenac Grand Vin, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

Videre med en fransk vin … en smule sydligere, nemlig med vinen Château de Villemajou Corbières-Boutenac Grand Vin fra den store Gérard Bertrand. Det er en vin, som jeg har smagt tidligere og været ganske begejstret for … lad os se, om det også er tilfældet med denne årgang 2011.

Château de Villemajou er den vingård, som Bertrand i 1992 overtog efter sin far, da han havde lagt fodboldstøvlerne på hylden, besluttet sig for at blive vinbonde og havde sat den målsætning, at han ville højne standarden, ikke bare for vingården, men for hele området.

Han ville være for Sydfrankrig, hvad Guigal er for Rhône. Ganske ambitiøst … men den gode Gérard Bertrand er såmænd godt på vej med.

Siden overtagelsen har Gérard Bertrand også investeret i endnu flere vingårde, vinslotte og vinmarker, fordelt over regioner som Corbières, Minervois og Côteaux de Languedoc, så han i dag har hele 470 hektar vinmarker.

Han far havde selv købt Château de Villemajou i 1970, da ejendommen, som ligger i Saint André de Roquelongue, blev sat til salg. Navnet Villemajou kommer af det romerske udtryk Villa Major (stor villa), hvilket var det navn, ejendommen bar, da erobreren Avitus boede i den.

Château de Villemajou ligger i Saint André de Roquelongue, lidt syd for Boutenac med 130 hektar vinmarker, et af de bedste terroirs i Corbières og markerne var allerede ved købet i 1970 tilplantet med gamle Carignan vinstokke. Og for Gérard Bertrand var det altid været et særligt sted, bl.a. som familiens hjem og ejendom, og som spydspids for Boutenac Premier Cru appellationen.

Jordbunden er en blanding af ler og store sten, som suger varme til sig i dagstimerne for så at afgive den til vinstokkene i løbet af natten. Og Gérard far Georg Bertrand var én af området første vinproducenter, som beviste at der kunne produceres stor vin i Corbières, bl.a. ved lang udblødning og efterfølgende brug af barrique, som ellers ikke var normalt i området.

Der laves 5 vine på Domaine de Villemajou, hvor topvinen hedder La Forge og er opkaldt efter den bedste, højest placerede vinmark på 8 hektar, som ligger på Miocene bakketoppen, et sted som ifølge tingbogen bærer stednavnet ” La Forge”. Gérard Bertrand har siden hans overtagelse også forbedret denne vinmark yderligere, bl.a i hyldest til hans nu afdøde far.

Druerne til Domaine de Villemajou Grand Vin er imidlertid hentet fra en lille parcel på Villemajou, hvor Carignan-stokkene er minimum 80 år gamle. Dette sammen med den meget stenede og derfor veldrænede jord holder udbyttet ned på 25 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet på Carignan, Grenache, Syrah og Mourvèdre med traditionel alkoholisk gæring på ståltanke efterfulgt af den malolaktiske. Lagres efterfølgende 10–12 måneder på fade, hvorefter vinen tappes på flaske og lagrer yderligere 12 måneder. Vinen er selvfølgelig – som stort set alle Bertrands vine – økologisk.

Og igen – som med 2010’eren – er jeg begejstret. Der er tonsvis af sol, sødme, vanilje, figner, blommer, bacon, kød, sød engelsk lakrids og røgede toner. Virkelig lækker og indbydende duft. Smagen er ligeledes i samme boldgade med sødme, rosiner, blommer, blomster, fedme og fylde … godt cremet.  Det er lidt voluminøs, men alligevel med lidt syre og rygrad.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 295 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Domaine Du Séminaire, Côtes du Rhône Village Valréas Prestige, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Fra klassisk italiensk til klassisk fransk … idet vi her har vinen Côtes du Rhône Village Valréas Prestige fra en lille vingård Domaine Du Séminaire, som ligger smukt blandt gamle egetræer og lavendelmarker i bakkerne ved landsbyen Valréas omkring 20-25 kilometer nord for Orange.

Vingården er grundlagt tilbage i 1928 af Louis Manet, som senere overdrog vingården til svigersønnen Pierre Pouizin i 1939. Næste generation Denis Pouizin overtog i 1975, men siden 2003 har det været 4. generation i form af Hervé Pouizin, som har forestået driften … og siden 2009 sammen med hustruen Mathilde Mure.

Parret ejer i alt 100 hektar jord, hvoraf de 40 hektar er vinmarker. De ældste marker er plantet for 70 år siden og indeholder Grenache, Syrah, Mourvedre, Carignan og Viognier. Siden 2012 har vinmarkerne været certificeret agriculture biologique, altså økologiske.

På Domaine Du Séminaire laver Hervé 6 forskellige vine, nemlig en hvid Cuvée Blanc Fleur de Viognier, roséen Cuvée Sourire samt de fire røde; Côtes du Rhône Tradition, Côtes du Rhône Village Valréas Prestige Fût de Chên, Côtes du Rhône Village Valréas Les Séguine samt denne Côtes du Rhône Village Valréas Prestige.

Denne Côtes du Rhône Village Valréas Prestige kommer fra fra 50-70 år gamle vinstokke med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Vinmarken har en syd/sydøstlig eksponering og en jordbund, der er en blanding ler og limestone, hvilket holder perfekt på vandet – en egenskab, der er særdeles vigtig i den lange varme og tørre sommerperiode.

Vinen er lavet på 80% Grenache og 20% Syrah, og den vinificeres med så lidt indblanding som overhovedet muligt på store cementtanke. Traditionel med temperaturstyret alkoholisk og malolaktisk gæring samt 8-12 måneders efterfølgende lagring, men altså helt uden brug af eg. Alene lagring i cementtanke.

I glasset er vinen godt mørk og – som 2011’eren jeg sidst smagte fra huset – lidt uklar, men det kan vi jo godt lide. I næsen er der lidt mejeri og marcipan, hvilket lover rigtigt godt, modne solbær, brombær, kirsebær … næsten kandiserede, for vinen virker lidt sød. Derudover lidt krydderier, lavendel og mynte.

Smagen rummer tæt mørk frugt, dejlig blødhed, godt modent udtryk … hertil lidt frugtsten, tanniner og en smule bitterhed, som imidlertid ikke klæder vinen. Som med 2011’eren bliver det hele også lidt vandet og neutral, og vinen fiser ligesom hurtig ud og er væk. Og som sidst bliver dommen derfor – ganske okay Rhône vin … uden at dupere.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 100 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 
Vinanmeldelser

2012 La Bastide Saint-Dominique, Côtes du Rhône Villages, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Rhônedalen er som bekendt opdelt i to områder … Nordrhône og Sydrhône, eller Partie Septentrionale og Partie Méridionale, som de siger på fransk. I den sydlige del rangordnes vinene – meget nemt for os forbrugere – og rangordenen er; AOC Côtes du Rhône, AOC Côtes du Rhône Villages og så AOC Côtes du Rhône Villages + navn på landsbyen.

Herefter følger i stigende orden specifikke appellationer såsom Beaumes-de-Venise, AOC Vacqueyras, AOC Gigondas og selvfølgelig AOC Châteauneuf-du-Pape.

Ses der på Côtes du Rhône og Côtes du Rhône Villages, så er der forskel i kravet til udbytter, nemlig maksimalt 50 hektoliter vin pr. hektar ved en AOC Côtes du Rhône og 42 hektoliter vin pr. hektar ved en AOC Côtes du Rhône Villages.

Her har vi netop fat i en AOC Côtes du Rhône Villages fra vinhuset La Bastide Saint-Dominique, som ligger ved byen Courthézon. Det er et vinhus, som jeg tidligere har rost, nemlig da jeg smagte deres fremragende 2012 Côtes du Rhône Jules Rochebonne.

La Bastide Saint-Dominique blev grundlagt i 1976 af Gérard og Marie-Claude Bonnet. Selve vingården ligger ved foden af Châteauneuf-du-Papes bakker i et gammelt kapel fra det 16. århundrede. Det er et område, som er præget af den stærke mistralvind og den næsten uudholdelige sommervarme.

Det er fra disse unikke omgivelser, at Gérard og Marie-Claude – sammen med deres søn Eric – producerer alle deres vine. Eric Bonnet har for få år siden overtaget domænet efter forældrene.

Eric arbejder i kælderen, hvorimod Gérard arbejder i vinmarkerne fra morgen til aften, men selvfølgelig også rådgiver sønnen ved produktionen af vinene. Derudover hjælper Erics hustru Julie Moro også til og passer kontoret. Jeg mødte Eric til Jysk Vin sidste vinfestival. En meget stille, genert og behagelig mand.

Huset har 50 hektar vinmarker i Rhône, hvoraf hele 11 hektar ligger i Châteauneuf-du-Pape. For at få det bedste ud af de forskellige druesorter anvender La Bastide Saint-Dominique moderne udstyr i kombination med traditionelle teknikker for vinproduktion. Afgørende beslutninger i forhold til dyrkning tager derfor bl.a. udgangspunkt i den specifikke jordbundstype.

Druerne høstes manuelt og udvælges to gange – første udvælgelse sker i selve vinmarken, mens anden udvælgelse foregår, når druerne ankommer til vingården. Herefter afstilkes druerne og vinificeres i temperaturregulerede tanke. Drueskallerne er i kontakt med mosten imellem to og fire uger – alt afhængigt af druetype og årgang.

Markerne er fra 2014 certificeret agriculture biologique. I 2013 har Erik Bonnet lejet marker fra en producent i Cairanne og lavede i 2013 sin første årgang derfra

For Eric Bonnet er det vigtigt, at såvel dyrkning som lagring foregår med respekt for deres vine, hvorfor også sidste etape – når vinen tappes på flasker – foretages på selve vingården.

Udover vinproduktionen, så driver familien også udlejning af værelser for vintørstige turister.

Denne Côtes du Rhône Villages er lavet på 50% Grenache, 20% Syrah, 15% Mourvèdre samt 15% Carignan. Druerne kommer fra flere marker, bl.a. markerne Champovin og Bois Lauzon, hvor vinstokke er mellem 15-55 år gamle. Lavet med maceration på omkring 18 dage på rustfrie ståltanke, og derefter lagret omkring et års tid på eg.

Og det er en fin lille Rhônevin, som i næsen byder på mange af de klassiske Rhône kvaliteter, bl.a. solbær … måske endda en smule til den kraftige side, sådan nærmest solbærmarmelade, krydderier, en smule ymer, eg samt en smule stjerneanis. I munden god rund frugt, solbær, dejlig moden frugt, lidt jern … og bestemt til den voluminøse side … men alligevel med friskhed, ren frugt samt let bitter peberbid i eftersmagen.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 99 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2010 Les Halos de Jupiter, Costières de Nîmes, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Så er vi tilbage til Rhônedalens vinøse “superstar” … den store, trinde Philippe Cambie, som også følger den houlbergske vinblog, og nogle gange smider et like til et af mine blogindlæg. Denne gang er det med én af vinene fra hans lille negociant firma Les Halos de Jupiter, nemlig husets Costières de Nîmes.

Philippe Cambie har som vinkonsulent igennem de sidste 8-10 år har løftet kvalitetsniveauet til nye højder hos nogle af de bedste producenter i syd-Rhône, fx hos Clos St. Jean, Le Clos du Caillou, Domaine Saint Prefert, Clos du Mont Olivet og Tardieu-Laurent.

Bare i Châteauneuf-du-Pape er han konsulent hos ikke mindre end 26 producenter … ganske imponerende. Derudover er Philippe Cambie også konsulent hos vinproducenter i en række andre områder i Rhône og omegn, bl.a. i Coteaux du Tricastin, Ventoux, Languedoc, Gigondas, Rasteau samt mere eksotiske områder som Makedonien og Marokko.

Philippe Cambie kommer selv fra en vinproducerende familie i Languedoc, og er uddannet ønolog. Via hans store netværk og gode kontakter til områdets bedste producenter har Philippe Cambie kunnet oprette sit eget lille negotiant firma Les Halos de Jupiter, hvor der laves en lille serie vine fra Rhône området.

Derudover ejer Philippe Cambie også vinhuset Domaine de Calendal, som jeg tidligere har lavet et blogindlæg om, nemlig da jeg smagte deres Plan de Dieu. Det driver han i øvrigt sammen med Gilles Ferrand, som er Cambies gode ven fra studieårene på vinuniversitetet i Montpellier.

Negociant firmaet Les Halos de Jupiter er Philippe Cambies største projekt, hvor Cambie finder og opkøber druerne til vinene hos sine klienter og mange kontakter i Rhône. Vinen fremstilles så i kældrene på Château de Nages hos én af sine andre venner, nemlig Michel Gassier, som er 4. generation af familien Gassier på Château de Nages, som netop ligger i Costières de Nîmes.

Philippe Cambie har været rådgiver og ven med Michel Gassier siden 2006, og højt sandsynligt kommer druerne til denne Costières de Nîmes fra Les Halos de Jupiter også fra Grassiers vinmarker. Mange af vinene fra Les Halos de Jupiter sælges i øvrigt også via den velsmurte salgsafdeling hos Michel Gassier, selvom vinene dog ikke kan smages eller købes på Château des Nages.

Cambie har kaldt vinhuset Les Halos de Jupiter … og Jupiter er både betegnelse for planeten i vort solsystem samt for den græske gud Zeus, som var kongen af alle guder og mennesker og repræsenterer den åndelige verden. Halos har også flere betydninger, både den inderste ring omkring Jupiter og så en glorie.

Cambie siger, at for ham er Grenache kongen af alle druer … altså Jupiter … og Halo er alle de appellationer, som bedst fortolker Grenache druen. Dermed betyder Les Halos de Jupiter vel nærmest; de appellationer, der fortolker Grenache eller omgiver Grenache. Jamen, så blev vi da så kloge.

Og det er måske endda meget rammende, for Cambie laver med Les Halos de Jupiter nemlig følgende vine; Châteauneuf du Pape i både en rød og hvid udgave, topvinen Châteauneuf du Pape Adrastée, en Gigondas, en Vacqueyras, en Côtes du Rhône Villages, en Côtes du Rhône og Costières de Nimes i både rød og hvid udgave.

Med denne Costières de Nîmes vin er vi nede i den allersydligste del af Rhône-dalen – faktisk i et område som indtil for få år siden blev regnet som en del af Languedoc – men der er tale om det klassiske Rhône terroir med små runde rullesten og tungt rødt ler, og i tilgift en kølig brise fra Middelhavet.

Det betyder, at markerne i løbet af sommeren bliver tempereret og åbner muligheden for at producere vine med langt mere frisk frugt i udtrykket end det, vi oplever i Châteauneuf-du-Pape, Gigondas og de andre mere berømte (og historisk ægte) Rhône-vine. Den chance griber Philippe Cambie uden at give slip på sin hang til solmoden frugt og saftig imødekommende fylde.

Høsten er manuel med den for Philippe Cambie så typiske dobbelte sortering af druerne (før og efter afstilkningen) for at fjerne alle usunde druer og eliminere alle uønskede partikler. Gæringen sker ved 26 grader i ca. 5 uger i rustfri ståltanke, der bliver fyldt af de uknuste druer alene ved hjælp af tyngdekraften.

Efter gæringen får vinene fra de forskellige druer lov til at samle sig i 6 måneder i store betonfade inden de sammenstikkes til den endelige vin, der aftappes på flaske uden forudgående klaring og med en kun ganske let filtrering. Det er i øvrigt 60% Syrah og 40% Grenache. Og den årlige produktion af denne vin ligger på 2.150 kasser.

Det var nu i øvrigt med betænkelige miner, at vi åbnede denne vin, som havde stået i et mødelokale igennem et pænt stykke tid. Og den havde helt klart ikke været opbevaret optimalt, for proppen var – helt af sig selv – begyndt at stikke op af flasken … igennem folien i toppen. Vi havde nok allerede dømt flasken ude … men smages skulle den alligevel.

Og heldigvis for det, for vinen fejlede intet … og havde nogle af de kendetegn, som vine fra Cambie også er kendt for … volumiøse, kraftige og vellavede vine. Og denne er et fint eksempel på det. I næsen dejlig landlig, animalsk … næsten lidt naturewine særhed på den fede måde, lidt mejeri og yoghurt, godt med frugt, solbær, kul, tobak, peber og krydderier.

I munden er der godt med mørk frugt, peber, Rhône-krydderier, solbær, sødme … og man kan også godt smage, at alderen er begyndt at sætte ind, og at den nok ikke skal ligge (eller stå) ret meget længere. Og med kurs mod efterår, mørke og kolde stunder, så en rigtig fin vin at varme sig på.

Forhandles i dag hos Løgismose Vin, hvor en flaske koster 99 kr. Er tidligere forhandlet af Vinspecialisten, hvor denne er købt … vistnok på tilbud til 69 kr., og det er en fin pris for denne vin.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2007 Domaine de la Janasse, Châteauneuf-du-Pape Chaupin, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Medynk er ikke nødvendigt her … dette er – mine damer og herrer – monstervin af bedste skuffe. Vi har her fat i en Châteauneuf-du-Pape Chaupin, endda i den herregode årgang 2007, fra vinhuset Domaine de la Janasse. Og det blev samtidig byggemødets absolut vinøse højdepunkt.

Den kan kaldes mange ting … monstervin var min første indskydelse. Meditationsvin. Klassevin. Topvin. Perfektion … ja, perfektion er måske endda det bedste og mest rammende ord. Du kan sikkert finde på flere superlativer end mig.

Bag vinhuset Domaine de la Janasse står én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien, som også står bag domæner som Roger Sabon (naturligvis), Clos Mont du Mont-Olivet, Domaine Chante Cigale og så også dette Domaine de la Janasse.

Grunden blev for alvor lagt af Séraphin Sabon, da han i begyndelsen af 1900-tallet arvede en række parceller med vinstokke fra sin svigerfar.

De mange Sabon vinhuse i Rhône – og specielt Châteneuf-du-Pape – stammer nemlig alle fra Seraphin Sabon og Marie. De fik 3 sønner, nemlig Joseph som grundlagde Clos du Mont Olivet, Noël som grundlagde Domaine Chante Cigale og Roger som grundlagde Domaine Roger Sabon.

Domaine de la Janasse er grundlagt af Aimé Sabon, men jeg har ikke kunnet se, om Aimé var søn af Joseph, Roger eller Noël. Jeg gætter på Noël, men igen … et rent gæt. Hvis du ved dette, så skriv endelig info her på bloggen. Nå, men Aimé Sabon passede i hvert fald i 1967 – efter endt værnepligt – nogle vinmarker for sin far, som – på det tidspunkt – ikke selv producerede vin, men i stedet solgt druerne til det lokale kooperativ.

I 1973 grundlagde Aimé imidlertid sin egen vingård i Courthézon, og den fik navnet Domaine de la Janasse – opkaldt efter stedet, som de lokale kaldte La Janasse. Og Aimé var en ambitiøs herre og han vidste, at han havde fået fat i noget fabelagtig jord, så han udvidede langsomt fra de oprindelige 15 hektar til de nuværende 90 hektar.

15 hektar af de 90 hektar er AOC Chateauneuf du Pape, som er beliggende i den nordøstlige del meget tæt på Domaine Beaucastels marker.

I dag drives Domaine de la Janasse af Aimé og Hélènes søn Christophe Sabon, som i 1990 overtog vingården efter sin fader. Christophe er uddannet ønolog i Beaune og har derudover en uddannelse indenfor markedsføring fra Mâcon. I dag deltager søsteren Isabelle Sabon – der også er uddannet ønolog – også i driften.

I markerne anvedes så få kemiske produkter som muligt, reasonable culture. Der foretages kun afstilkning af druerne, hvis stilkene ikke er helt modne. Normalt afstilkes 50-80%.

Denne Châteauneuf-du-Pape Chaupin har sit navn efter den meget gamle mark Chaupin, hvor de ældste vinstokke kan dateres helt tilbage til året 1912. Det er 100% Grenache. Udbyttet er på kun 28 hektoliter pr. hektar og 80% af druerne afstilkes. Macerationstiden er på 26 dage, og mosten blev daglig pumpet over skallerne.

Vinen lagrer for 2/3 dele i store foudres, men den resterende 1/3 del lagrer in 600 liters tønder, de såkaldte demi-muids. Der produceres årligt 12.000 – 16.000 flasker af denne vin.

Og hold nu op, hvor er dette altså helt fantastisk vin. I næsen er der mejeri, yoghurt, mørkerøde bær, solbær, blåbær, lidt blommer oveni … animalsk, tæt på babybræk og lidt af samme næse, som jeg sidst har oplevet hos Bonneau. Det er rustikt med Rhônekrydderier, rosmarin, godt med urter, gamle egefade, vanilje, kanel … og samtidig fornemmes lidt alder.

I munden er vinen et sandt kraftværk med peber, sorte bær, sødme og er samtidig lækker rund, blød … fløjl og nervøs velour, hvor smager dette dog fucking fantastisk. Det er intens og koncentreret kraft, lette krydderier og vinen er bare i total harmoni … total zen. Meget moderne i stilen og en stor mundfuld. I don’t give a shit. Far er glad … far er rigtig glad. Mesterværk er endnu et ord.

Købt hos Jysk Vin, prisen på 2007’eren kender jeg ikke, men en 2011 koster 479 kr. Denne er det dobbelte værd.

Rating 7/7