Tag-arkiv: Italien

2014 Di Filippo, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Efter 3 x Grechetto kom turen til Di Filippos rødvine og vi startede naturligvis – som alle andre steder – med husets almindelige Montefalco Rosso.

Det er en vin, der som DOC appellationen foreskriver er lavet på bl.a. Sangiovese og en smule Sagrantino. Hos Di Filippo er Rosso’en lavet på 60% Sangiovese, 10% Sagrantino og så 30% Barbera. Jeg tror faktisk, at Di Filippo var eneste vinhus, hvor der var anvendt Barbera som tredje og sidste drue. De andre steder var det typisk Merlot, som var anvendt i blendet.

De Filippo laver faktisk to forskellige rene Sangiovese vin, men også en Terre San Nicola, som netop er et blend på Sangiovese, Sagrantino og Merlot.

Denne Montefalco Rosso er høstet med stort udbytte 100 hektoliter pr. hektar og ellers er vinen alene lavet på rustfrie ståltanke og er slet ikke lagret på egefade. Ren rå frugtsaft.

Den har faktisk også en rå, vild duft … vilde urter, blåbær, blæk og grønne vinblade, humus, tobak og tør jord. I munden er vinen virkelig afbalanceret med blåbær, blommer, peber, tætte tanniner … stor tørhed, men også kant og en vildhed, som er helt er tøjlet endnu.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de ikke. Den koster 7,20€ på vingården, svarende til 54 kr.

Rating 3,5/7    

2016 Di Filippo, SSA Grechetto Umbia IGT, Umbrien, Italien

Sidste Grechetto vin hos Azienda Agraria Di Filippo blev en tankprøve på den kommende 2016 SSA Grechetto Umbia IGT, hvor betegnelsen SSA står for Senza Solfiti Aggiunti.

Det betyder – som de fleste nok har gættet – uden sulfitter, også kaldet SO2, svovldioxid eller bare svovl. Og det lyder jo heller ikke specielt appetitlig med svovl i ens drikkevarer, men det tilsættes for at konservere samt undgå en eftergæring eller vildgæring af vinen og er dermed meget normalt.

Brugen af svovl bruges i begrænsede mængder og styres i dag meget præcist. Tidligere var der en tendens til at nogle vine blev oversvovlede, og det gik ud over smagen i vinen. Det er heldigvis et sjældent fænomen i dag.

Vine har samtidig generelt et meget lavere niveau af SO2 end fødevarer. For eksempel indeholder tørret frugt ofte op til 1000 dele per million (ppm) SO2, mens hvidvin – som oftest indeholder flere sulfitter end rødvine – ikke må indeholde mere end 210 ppm.

Men både økologiske, biodynamiske og naturvin producenter vil selvfølgelig gerne undgå tilsætningsstoffer i deres vine, og derfor giver det også god mening at lave vine uden sulfitter.

Der er dog bare en risiko for, at vinene udvikler sig efter de er tappet. Den risiko er størst i hvidvine, da rødvine har en naturlig garvesyre, som kan bidrage til at bevare vinen.

Nå, det var sgu vist lige et sidespor … tilbage til Di Filippos usvovlede Grechetto Umbia IGT. Jeg har faktisk ingen oplysninger om produktionen. Hvis Roberto fortalte om det, så har jeg sgu glemt det … og jeg har heller ikke skrevet noget op om det.

Næsen er lidt sødere og frodigere end den almindelige Grechetto … mere animalsk og har en lille smule karamel iblandet fersken, hindbær, blomster og svag note af jern.

Smagsmæssigt er det ganske præcist, fin stringent syre, grapefrugt, bitterhed men også en vis portion sødme, som driller og balancerer vinen flot af. Smager virkelig godt … samme niveau som Robertos Sassi d’Arenaria Grechetto Colli Martani.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de ikke. Den koster 9€ på vingården, svarende til 67 kr. , hvilket også er billigt.

Rating 5/7 

2014 Di Filippo, Sassi d’Arenaria Grechetto Colli Martani, Umbrien, Italien

Og minsandten om vi ikke fortsatte med endnu en af Di Filippos Grechetto vine … her Robertos Sassi d’Arenaria Grechetto Colli Martani, som er hans top Grechetto.

Sassi d’Arenaria betyder noget i retning af sandstensklipper og refererer til undergrunden i de marker, som Di Filippo har under appellationen DOC Colli Martani. Og vinen er noget anderledes end den første vin, bl.a. er den også fremstillet anderledes. For det første er høsten mindre, alene 60 hektoliter pr. hektar mod imponerende 100 hektoliter for forrige vin.

Derudover sker fermentering med skindet ved lav temperatur og derefter lagrer vinen sur lie i 6 måneder – dog fortsat på rustfrie ståltanke.

Næsen er mere moden, mere blomster og mere fersken med en sød og givende aroma. Der er fortsat en vis rankhed med sten, jern og stål samt nogle krydrede noter. Dufter virkelig godt.

Smagsmæssig god tørhed trods den lidt fyldige næse. Der er grapefrugt, bitterhed, bløde tanniner og samtidig fylder vinen munden meget mere.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de ikke. Den koster 10€ på vingården, svarende til 75 kr. , hvilket også er billigt.

Rating 5/7 

2016 Di Filippo, Grechetto Umbia IGT, Umbrien, Italien

Da vores søde værtinde hos Di Filippo havde fortalt, at de var specialister i – og endda nok den bedste producent af – Grechetto vine, så startede vi naturligvis smagningen med en af disse, nemlig denne prisbillige IGT vin Grechetto Umbia.

Som jeg tidligere har skrevet er Grechetto (der udtales som gre-ketto) en hvidvinsdrue, som findes i hele Italien, men specielt i Umbrien, hvor den findes i en lang række appellationer og altså også i områdets appellationer DOC Montefalco Bianco og DOC Montefalco Grechetto samt DOC Colli Martani.

Her er det imidlertid Grechetto som en IGT vin. Jeg kan ikke umiddelbart se, hvorfor det er en IGT vin, idet vinen slet ikke fremgår på Di Filippos hjemmeside.  Måske har Roberto blot i årgang 2016 ændret i fremstillingen af hans normale Grechetto Colli Martani DOC, således den ikke opfylder kravene i appellationen.

Den er alene lavet på rustfrie ståltanke, fermentering ved 18 grader og er ikke lagret på eg, så det burde være en frisk og frugtrig vin. Lad os se på mine smagsnoter.

Og der er netop godt med frugt i duften … fersken samt sten, flint og jern. Meget lettilgængelig med syre, mineraler og frugt. I smagen også fersken samt en ganske frisk og mineralsk syre. Direkte og drikkevenlig med friskhed, frugt og glæde.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de ikke. Den koster 5,80€ på vingården, svarende til 43 kr. Det er sgu billigt.

Rating 4/7 

Besøg hos Di Filippo … genert øko- og biobonderøv

En af de mest spændende vingårde i Montefalco området er utvivlsomt Azienda Agraria Di Filippo … en økologisk og biodynamisk vingård drevet af den generte Roberto Di Filippo.

Det er vaske- og lugtægte bonderøv … vi snakker bredrøvsvraltende og skræppende gæs rundt blandt vinstokkene, brug af hestene Olga, Pioggia, Bebè, Diamante, Elliot og Eddy i arbejdet mellem vinstokkene, respekt for miljøet samt naturprodukter af naturens bedste skuffe … og det gælder både vinene og specialiteterne fra gårdens mange dyr.

Passion, respekt og kærlighed er nøgleordene hos Di Filippo.

Det økologiske og biodynamiske foretagende ligger mellem Torgiano og Montefalco med udsigt over Assisi. Vingården er ejet af Roberto og hans søster Emma, men det var deres far Italo Di Filippo, som oprindelig grundlagde vingården, der i dag samlet omfatter 35 hektar vinmarker.

Det er dog alene de 10 hektar, som Roberto driver biodynamisk, mens resten således alene er økologisk. Og på de 10 hektar biodynamisk drevne marker anvendes der heller ingen traktor eller andre maskiner … alene de nævnte heste og så ellers plov, harve og hvad man ellers bruger via en gammel vogn, som elegant holdes nede af nogle store sten.

Jeg besøgte vingården Di Filippo sammen med vinturens eneste anden dansker, nemlig vinskribenten Rolf Madsen, der normalt skriver for Berlingske.

Jeg havde efter aftenens besøg hos Le Cimate, hvor det meste foregik på italiensk, brug for at snakke om vin, ja hvad snakke om hvad som helst … så da jeg hørte, at Rolf skulle besøge Di Filippo og efterfølgende Tenuta Bellafonte, så sprang jeg fluks med efter hurtig fleksibilitet fra den søde Maruska hos Consorzio Tutela Vini Montefalco.

Jeg skulle egentligt ha’ besøgt Di Filippo 2 dage senere og havde slet ikke Tenuta Bellafonte på mit program, men det blev ændret uden problemer. De havde sgu styr på det hos Consorzio Tutela Vini Montefalco. Respekt.

Benvenuti og welcome stod der på nogle gamle egefade udenfor. Rolf og jeg blev da også vel modtaget af Valeria (tror jeg nok hun hed) hos Di Filippo, da Roberto ikke var kommet hjem endnu fra et ærinde i byen.  Der var endda allerede dækket op til vinsmagning for 2 personer og der kom endda også en lille planke med lidt specialiteter fra vingården på bordet.


Smagelokalet hos Di Filippo.


Lidt showoff af nogle af husets vine … og måske en gaveidé i form af et smykke med brug af en korkprop. Jeg har da et par propper, hvis nogle skulle være interesseret.


Der var gjort klar til Rolf og jeg …


… og her planken med lidt specialiteter fra vingården. Næsten alle produkterne stammer fra Di Filippo.

Nu havde jeg lige forinden været dommer i den store kokkekonkurrence Sagrantino Nel Piatto med 6 amazing gourmetretter, så det var ikke fordi, at sulten var enorm … men godt så det ud og jeg endte også med at spise det hele. Høflig som man nu er.

Vi fik os sat ned, og så gik den store smagning af Di Filippos sindssygt dejlige vine ellers i gang. Valeria fortalte, at huset var et af de bedste til Grechetto vine, men det var imidlertid specielt Robertos Sagrantino vine, som imponerede både Rolf og jeg.

Vi smagte følgende vine hos Di Filippo:

Derudover smagte vi også en tankprøve af en Trebbiano Spoletino vin … ja det den, som I ser i glasset nedenunder. Roberto var ude at hente smagsprøven fra et egefad og selvom den ikke var klar til flaskning endnu, så var den virkelig spændende med fedme og et lækkert cremet udtryk.

Roberto var stødt til midt i smagningen, og han er sgu en fantastisk fyr, meget genert og beskeden, men stolt af sine vine, hvilket er ganske forståeligt. Han fortalte lidt om driften af gården, den økologiske og biodynamiske tilgang og de mange eksperimenter, som han laver i vineriet,

Han har ikke dyrket Trebbiano Spoletino i så lang tid, men er forståelig nok hoppet med på vognen. Det bliver spændende at følge, når han frigiver de første vine på den spændende drue.

Vi smagte faktisk også en Passito lavet på Grechetto druen, men den har jeg ingen smagsnoter på. Det har jeg imidlertid på alle de ovennævnte, og dem skal jeg – om I vil det eller ej – selvfølgelig nok poste i den kommende tid.

Efter smagningen skulle vi selvfølgelig lige rundt og se stedet samt nogle af vinmarkerne. Roberto havde – gæstfri som han er – også sørget for, at et par af hestene var spændt for en vogn, så vi kunne tage et par billeder. Og Roberto stillede også høfligt op foran hestene på vores opfordring.

Det var et super besøg og vinene fra Di Filippo blev nogle af mine favoritter under opholdet i Montefalco … bestemt i top 5 af bedste vinproducenter i området.

Vi slutter lige med et par yderligere billeder fra besøget:


Her har vi Roberto foran heste og vogn.


Et view fra vingården.


Roberto, en flaske 2006 Montefalco Sagrantino, en hest og en sød hjælper.


Mark med Grechetto vinstokke … i baggrunden render gæssene rundt.

Sluttelig endnu et foto af hestespand med Roberto og hjælper.

2011 Le Cimate, Meliade Passito IGT, Umbrien, Italien

Cantina Le Cimate laver to Passito vine … en ægte appellation Montefalco Sagrantino Passito DOCG og så denne Meliade Passito IGT, som vi sluttede aftenen med på vingården.

Denne er en IGT vin, idet druerne ikke er tørret de krævede 2 måneder, men alene 15 dage, hvor druerne dog mister 50% af vægten. Derefter starter man den almindelige fermentering, 25 dages maceration og den lagrer heller ikke som DOCG Passito i egefade, men alene 4 måneder på flaske. Derfor kan vinen frigives allerede året efter høsten. Og det kommer der også en helt anderledes Passito ud af.

Og det kan tydeligt både duftes og smages. I næsen en sjovt urtet duft, syrlig grønthøster, eukalyptus, kaktus, jod, jern og rust … dufter ærlig talt ikke særligt godt.

I munden bliver det dog en anelse bedre, for den smager faktisk okay, dog med jern, chokolade og modne kirsebær. Er slet ikke så intens som de Montefalco Sagrantino Passito DOCG vine, som jeg smagte under mit ophold, men det er formentlig heller ikke meningen med denne vin.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen 19,65€ … svarende til 146 kr.

Rating 3/7    

2011 Le Cimate, Macchieto Umbria Rosso IGT, Umbrien, Italien

Francesca Bartoloni mente, at vi også skulle smage endnu én af husets IGT vine. Det blev denne Macchieto Umbria Rosso IGT … en lidt sjov blanding med 50/50 Sagrantino og Cabernet Sauvignon.

Druerne kommer fra vinstokke fra 2001 og vinen er lavet på rustfrie ståltanke, maceration i 20 dage og efterfølgende lagring på franske barriques i 24 måneder efterfulgt af 3 måneder på flaske inden frigivelse. Den årlige produktion af denne vin ligger på små 3.000 flasker årligt.

Hos Le Cimate kander de selv vinen for en Super Umbrian.

Næsen er brombær, solbær samt balsamisk syre … ganske landlig i udtrykket. Smagsmæssigt godt med syre samt ganske stramme tanniner. Det er sgu meget stramt, har en specielt kant, som jeg ikke er pjattet med. Voldsom tørhed, tørre tanniner og masser af syrlighed i eftersmagen.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen 39,99€ … svarende til 298 kr.

Rating 3/7    

2009 Le Cimate, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Sidste årgang i vertikalsmagningen af Le Cimates Montefalco Sagrantino blev 2009. Den fik i øvrigt følgeskab af en Formaggio Caprino … en satans stærk gedeost, formentlig fra en voldsom krasbørstig motherfucker af en behåret og behornet ged.

Det gav måske også god mening, da endnu et år formentlig ville give en endnu mere moden vin. Og meget modne og stærke oste kræver jo også helst bløde, modne og syrefattige vine, så måske dette match slet ikke var så dårligt.

Imidlertid nærmest lammede den dynamitstærke Formaggio Caprino næsten mine smagsløg Men jeg nåede dog at få skrevet et par smagsnoter om vinen. Professionel som man er ;o)

Duftmæssigt nærmer vi også endnu mere Amarone, og det er ikke ment som en ros. No offence Amarone. Men sjovt nok har denne 2009’er også pludselig nogle grønne elementer, nærmest vinblade og stram balsamisk syre. Det er selvfølgelig sammen med nogle af de tidligere nævnte aromaer som solbær, modne blommer, blæk, kanel, lidt lakrids og en snert eg.

I munden fylder vinen også godt, men virker smagsmæssigt slet ikke så moden som duften eller som 2010’eren for den sags skyld. Det er tørt som ind i helvede, tanninerne fortsat spillevende og sikrer at det smagsmæssigt aldrig bliver overdone eller for meget.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen omkring 30€ … svarende til 225 kr.

Rating 4,5/7    

2010 Le Cimate, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Med Le Cimates Degustazione Sagrantino vino numero Quattro … vin nummer 4 rykker vi atter et år bagud, her til årgang 2010.

Årgang 2010 har Consorzio Tutela Vini Montefalco rangeret på niveau med 2013, 2012 og 2009, hvilket vil sige med 4 stjerner, mens årgang 2011 har højeste rating med 5 stjerner … hvis vi ser på de årgange, som vertikalsmagningen hos Le Cimate omfattede. Men det er jo trods alt alene en guideline for årgangene i Montefalco. Hvordan producenterne forvalter druerne er en helt anden sag.

Denne 2010’er er langt mere moden i næsen end de tidligere vine … nogle af de samme nuancer, men mere sødme, mere mørke og koncentreret frugt, sødkrydrede elementer samt en tendens til at virke en kende overdone.

Og det gælder faktisk også smagsmæssigt, hvor der kommer en snert af noget Amarone over smagen, modne blommer, blød, cremet og lidt af en mundfuld. Jeg synes, at producenterne i Montefalco skal passe på med, at gøre vinen for overdone, for koncentrerede.

Heldigvis er der fortsat tætte og tydelige tanniner i denne vin og det redder vinen på stregen og gør, at vinen faktisk er ganske fortræffelig. Modenhed er jo ikke dårligt. Men den ligger på et knivsæg til at blive for meget.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen omkring 30€ … svarende til 225 kr.

Rating 5/7    

2011 Le Cimate, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Vi bliver alle bedre med alderen … ja Hella Joof har endda udgivet en bog med titlen; livet bliver bedre med alderen. Det gælder specielt for Montefalco Sagrantino vinene, hvilket den 3. i rækken – årgang 2011 – af Montefalco Sagrantino fra Cantina Le Cimate er et godt bevis på. Altså at alder klæder Sagrantino.

Den lille, tykskallede drue giver en most rig på både farve, tannin, alkohol og ikke mindst på smag. Det er rige, kraftfulde vine, der samtidig evner at være elegante og velafbalancerede, men tanninerne skal modnes eller tøjles … og det løses fx med alder.

Så er Montefalco Sagrantino også i sit es og giver vine, som er totalt velegnet til en rød bøf. Eller brug dem til mere lyst kød som kalv eller stegt gris, hvor de for alvor kommer til deres ret og ikke bliver overtrumfet af maden.

Denne 2011’er er i næsen ikke markant anderledes end de to nyere årgange … nuancerne er svære at dufte. Power, mørk frugt, blommer, solbær, jordbær, eg, kanel og krydderier … måske er egenoterne knap som dominerende.

Den afgørende forskel ligger imidlertid i smagen … nu begynder Sagrantino druens tanniner så småt at bøje en smule af, og tingene hænger mere sammen i et komplekst smagsspektre. Bevares, det er fortsat tørt som en gammel udtjent spildevandsbrønd, men nu er det blødt, balanceret … virkelig god, intens og mørk saft. Smager sgu godt.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen omkring 30€ … svarende til 225 kr.

Rating 5,5/7