Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

Vinanmeldelser

2013 Simon Bize & Fils, Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Marconnets, Bourgogne, Frankrig

2013 Simon Bize & Fils, Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Marconnets, Bourgogne, FrankrigDen første rødvin til Bichels nytårskur var denne Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Marconnets fra Domaine Simon Bize & Fils, der netop ligger i den lille by Savigny-lès-Beaune i Bourgogne … og et vinhus, som jeg stiftede bekendtskab med tilbage i november.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1880 af Simon Bize, der dog alene ejede nogle få vinmarker, men da sønnen – der også hed Simon Bize – overtog driften i 1918 startede der en egentlig vinproduktion på vingården, da der både blev opkøbt flere vinmarker og da Simon samtidig også indførte heste til at pløje i vinmarkerne og dermed lette det hårde arbejde.

Patrick Bize overtog driften i 1972 som 4. generation, men han døde desværre alt for tidligt i 2013, så siden har det været hans kone Chisa samt hans søster Marielle, som har ført stedet videre i samme ånd og i samarbejde med det team af folk, der tidligere arbejdede sammen med Patrick.

Familien Bize har i dag samlet 22 hektar vinmarker, som siden 2008 har været dyrket biodynamisk. Vinstokkene har godt med alder og der lægges vægt på lave udbytter og frugt med den bedst mulige balance mellem modenhed og syre.

De røde vine vinificeres uden afstilkning eller med delvis afstilkning … en praksis der skriver sig tilbage til 1947, da Patrick’s bedstefar måtte kassere en del af årgangen på grund af for meget varme under gæringen.

De måtte med hestevogn hente store isblokke i Beaune for at holde temperaturen nede. Stilkene er med til at regulere temperaturen, men de er også med til at give vinene mere struktur.

Målet på Domaine Simon Bize & Fils er at lave exceptionelle vine med stort gemmepotentiale og domænet regnes da også det bedste i Savigny-les-Beaune. Da appellationen ikke regnes blandt de mest fremragende i Bourgogne, har vinene fra Simon Bize længe været regnet for insiderens tip til at få topvine til rimelige priser.

Druerne til denne Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Marconnets kommer fra 1er Cru marken Marconnets på 0,8 hektar. Vinstokkene er plantet tilbage i 1973. Vinen er vinificeret naturligt i store åbne egekar med både maceration 4-5 dage, presning og gæring.

Presningen sker helt gammeldags med at trampe i druerne. Halvdelen af klaserne afstilkes og efter endt fermentering overføres vinen til rustfrie ståltanke, hvor vinen afkøles og dekanteres inden lagring på brugte fade. Der lagrer vinen omkring et års tid.

Næsen er meget tilbagelænet … lidt karamel, syrlige kirsebær, hindbær, ribs, en snas vanilje, hospitalsgang, grønne blade,  blomsterstøv og jord.

Men det smagsmæssige er faktisk det bedste ved vinen … lidt som den anden 2008’er Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Talmettes jeg har smagt fra Simon Bize & Fils. Det er ultrablødt i munden, blidt, cremet af Pommern til og nærmest let drillende i munden. Det er virkelig en lille lækkerbisken.

Forhandles af Bichel Vin, hvor en flaske koster 500 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2004 Alfred Gratien, Champagne Brut Millésimé, Champagne, Frankrig

2004 Alfred Gratien, Champagne Brut Millésimé, Champagne, FrankrigKanonslagsbombardementet – lækkert ord i øvrigt – hos Bichel startede med bobler … vintagechampagne i form af denne Champagne Brut Millésimé 2004’er fra champagnehuset Alfred Gratien, der ligger i udkanten af Epernay by.

Champagnehuset er grundlagt på den nuværende adresse Rue Maurice Cerveaux i 1864 af Alfred Gratien. Han grundlagde også et vinhus Gratien & Meyer i Saumur i Loire, men i dag ejes champagnehuset dog af Henkell, den store tyske Sekt producent, som faktisk er en del af Dr. Oetker imperiet. Det i sig selv lyder jo ellers ikke specielt romantisk.

Det enestående ved champagnehuset Alfred Gratien er imidlertid, at det er et lille hus, som alene producerer 250.000 flasker champagne årligt, laver det ganske klassisk, har en tårnhøj kvalitet og har haft samme familie af vinmagere i 4 generationer helt tilbage til 1905.

Champagnerne hos Alfred Gratien laves nemlig af Jaeger familien, hvilket startede i 1905 med Gaston Jaeger, som blev efterfulgt af hans søn Charles i 1951 og han overdrog ansvaret til hans søn Jean-Pierre i 1966.

I dag er Nicolas Jaeger, som laver champagnerne som 4. generation. Han startede i lære hos sin far i 1990 og har siden 2007 været ansvarlig for hele produktionen.

Alle vinene hos Alfred Gratien gæres på små 228 liter egefade, en tradition som kun ganske få producenter som fx Krug praktiserer, og derudover gennemgår Gratiens vine ikke en malolaktisk gæring, som langt de fleste moderne Champagner.

Denne Champagne Brut Millésimé er nok den vine, som champagnehuset er mest berømt for, og i de gode årgange har vinene et lagringspotentiale på over 50 år. En tidlig årgang 1955 skulle være fremragende og har fået 98 point af Juhlin.

Champagne Brut Millésimé er lavet på 66 % Chardonnay, 24 % Pinot Noir og 10 % Pinot Meunier og har lagret 7 år på flaske med gærresterne med dégorgement i juni 2017. Lad os kigge lidt på smagsnoterne.

Næsen er – uha – virkelig lækker. Det er hvidt ristet brød, lettere olieret med gær, rugbrød, æbler, pærer, mandarin, lettere nøddet med lethed, nougat og smør. Det er luftigt, virker meget svagt boblende og svævende. Meget rar duft.

I munden er boblerne også ganske blide … delikate små perler, der popper blidt, sagte og forførende. Det er både cremet, blidt og svævende … det er vist bedste beskrivelse, som jeg kan give og en total lækker Champagne.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 595 kr. Vi drak af en magnumflaske, som koster 1.295 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2015 Silvio Grasso, Barbera d’Alba Fontanile, Piemonte, Italien

2015 Silvio Grasso, Barbera d’Alba Fontanile, Piemonte, ItalienDenne Barbera d’Alba Fontanile er nok den bedste Barbera, som jeg nogensinde har smagt … og jeg har endda efterhånden smagt nogle stykker. Silvio Grassos Barbera d’Alba Fontanile er freaking, fucking fantastisk … pardon my italian.

Nytårsaften var Silvio Grassos Barolo Giachini aftenens bedste vin … og slog på dagen måske endda den topdyre Sassicaia. Og nu har jeg sidste weekend drukket denne Barbera d’Alba Fontanile, som faktisk – og sig det ikke til nogen – er lige så god som deres Barolo. Og så er det endda til halv pris … total no-brainer.

Det er tredje vin, som jeg smager fra Silvio Grasso, hvilket udover Barolo’en omfatter husets almindelige Barbera d’Alba, der også er lækker, men dog slet ikke på niveau med denne.

Barbera d’Alba Fontanile er lavet med druer fra flere kalkholdig marker i La Morra, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1982. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med fermentering i 10 dage, men modsat den almindelige Barbera, der alene er lagret på ståltanke, så er denne lagret 18 måneder på franske barriques samt 3 måneder på flaske inden frigivelse.

Og det er sgu nærmest Barbera med Barolo sjæl … næsen er virkelig meget ren, kølig og stringent og langt mere end normalt for Barbera. Det er stram italiensk syre, animalsk med toiletrens – på den fede måde – eller i hvert fald medicinskab, blomster, fad, brændt eg, kirsebær, lyse blommer, tobak og violer. Syren er svævende og ganske forførende.

I munden er vinen lidt flæsket, og lige her smages Barbera druerne måske bedst i vinen. Men ellers er der syre, stramme tanniner, som virkelig klæber til tænderne, frisk og fed frugt og derudover godt med egetræ. For helvede det smager godt.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster beskedne 151 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2012 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, Italien

2012 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, ItalienVi sluttede nytårsaften med maner … nemlig med Sassicaia fra Tenuta San Guido. Keeper havde taget vinen med i stedet for en rigtig fed nytårsraket og meget fornuftigt, da den vel er knap så farlig.

Sassicaia er den første italienske vin, som fik 100 point i Robert Parkers Wine Advocate, og vinen har fået de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso ikke færre end 21 gange. Kort sagt er Sassicaia en levende legende.

Sassicaia laves på vingården Tenuta San Guido i Bolgheri ved Toscanas kyst, og her laver man også vingårdens 2 andre vine Guidalberto og Le Difese. Godset har 148 hektar med vin.

Grundlæggeren Mario Incisa della Rochetta begyndte i 1940’erne at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc med Bordeauxs berømte 1. Cru’er som forbilleder, idet han mente at jordbunden på Tenuta San Guido havde mange fælles træk med jordbunden i Bordeaux.

Vinmarkerne er da også beplantet med 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc. De oprindelige beplantninger i 1940’erne omfattede podninger købt fra Chateau Lafite Rothschild, og sammenligninger man med de berømte vine i Pauillac, er det svært ikke at smage ligheden.

Mario var også den første i Toscana, der brugte nye franske egefade, hvilket var banebrydende i Italien. Vinen forblev dog en hemmelighed indtil 1968, hvor Mario vurderede, at nu var vinen klar til at blive sendt på markedet. Vinen blev døbt Sassicaia, hvilket på den lokale toskanske dialekt betyder sandet og gruset jordbund.

Den blev fra starten meget omtalt og en omgående succes i Italien og var den første italienske kvalitetsvin, der brød igennem på eksportmarkederne. I dag betragtes Sassicaia som den første Supertoscaner og faderen til alle italienske Cabernetbaserede vine.

I dag er Sassicaia et investeringobjekt på lige fod med Château Latour, Château Lafite-Rothshild og de andre 1. Cru’er i Bordeaux. Succesen er blev også anerkendt af den italienske stat som har tildelt Sassicaia sin egen appellation: Bolgheri Sassicaia D.O.C., hvilket er enestående.

I dag ledes vingården af Niccolò Incisa della Rochetta, som I også kan se på billedet ovenover. Han leder stedet med fuld respekt for traditionerne og har endda skabt 2 nye vine, nemlig Le Difese og Guidalberto.

Sassicaia er lavet med samme fordeling som markerne, dvs. 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lavet på rustfrie ståltanke med maceration 9-12 dage og efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder på franske barriques, hvoraf 1/3-del er nye fade.

Og det er på mange måder en powerfuld vin, som dog bærer vægten med en vis elegance. Duften er som sidst gamle tjærefyldte togsveller, mørke bær, brombær, kul, virkelig tæt og mørk i aromaen. Der er eg, våde fade, gæret og frisk, mørk frugt, syrlig stald samt læder. Paw.

Smagsmæssigt er der også godt med frisk og mørk frugt … power og syre. Der er igen de gærede og syrlige bær, og turbo på syren, slam in your face. Tanninerne er stramme og syrlige, der er let bitterhed, mineraler, sten. Tanninerne breder sig ikke i munden, men sætter sig nærmest på din tunge.

Er meget rank, meget præcis og stadig meget ung, så det er sikkert alt for tidligt at drikke sådan en vin … men godt smager det. Vi ligger vurderingsmæssigt sådan lige mellem 5,5 og 6 Thumbs Up.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor en flaske – ganske vist 2014 – koster 1.559,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2012 Voliero, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2012 Voliero, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienSå er vi igen hos projektet Voliero, hvor vinmageren Andrea Cortonesi på Azienda Agricola Uccelliera laver vine fra en mark ejet af en af hans gode venner.

For nogle måneder siden smagte jeg for første gang en vin fra Voliero projektet, nemlig hans imponerende Rosso di Montalcino, men her er vi altså gået et step op med hans Brunello di Montalcino. Og den er fortsat iklædt fjerdragt med en etiket med en fugleagtig kvinde med masser af fjer og dermed en skjult henvisning til, at druerne til vinen kommer fra lidt højere beliggende marker end de normale vine fra Uccelliera.

Vinen er på 100% Sangiovese og laves selvfølgelig på Uccelliera i store temperaturstyrede rustfrie ståltanke, maceration i 18-20 dage og lagres efter fermenteringen i store slavonske egefade på 20 og 50 hektoliter i 30-36 måneder og derefter 24 måneder på flaske inden endelig frigivelse.

Med denne 2012’er kommer druerne ikke fra den mark, som oprindeligt leverede druerne til Voliero projektet, så Andrea Cortonesi har været nødsaget til at finde andre vinavlere til at levere druerne. De kommer dog fortsat fra nogle marker, som ligger nord for Brunello samt køligere og højere end Andreas egne marker.

I glasset er vinen en tak lysere end forventet … næsten transparent og lettere brun i kanten. Duften er tobak, røg, champignon, blomster, en klar og stram italiensk syre, tjære, lidt blæk, bagepulver, syrlige kirsebær, tranebær, blommer, mælkesyrer, støvet jord og i det hele taget meget typisk Brunello næse.

Smagen er pænt rund … fortsat med en stram syre, lyse tanniner, tørrede kirsebær, søde krydderier, eg og virker trods pæn lang lagring fortsat ganske ung. 2012 Brunello di Montalcino er – som 2010 – en stor årgang, så det er også en vin, som vil vinde ved at ligge 3-4 år endnu.

Købt hos Italux, hvor en flaske koster 267 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Jeg har nu i oktober 2018 gensmagt vinen … og noterne holder fortsat, men er helt pjattet med den modne, lyse frugt. Det smager stjernegodt og jeg er nødsaget til at give vinen en halv af de fede fingre mere. Jeg vil sgu vild med vinen.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

1992 Weingut Schwaab-Kiebel, Erdener Treppchen Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland

1992 Weingut Schwaab-Kiebel, Erdener Treppchen Riesling Spätlese, Mosel, TysklandJuleaftenens vinøse optur blev Mosel Riesling Spätlese til juleanden, mens nedturen var 2 x gange kønsløse Amaroner, som ganske vist løste opgaven … men bestemt ikke duperede. Den valgte Riesling var denne 25 år gamle 1992’er Erdener Treppchen Riesling Spätlese fra Weingut Schwaab-Kiebel.

Det gode er selvfølgelig, at så er de to Amaroner udryddet! Dem skal jeg selvfølgelig nok fortælle lidt om i de kommende blogindlæg, men lad os først se lidt nærmere på Weingut Schwaab-Kiebel, der holdte til i byen Ürzig ved Moselfloden i det store sving mellem Traben-Trarbach og Bernkastel-Kues.

Når jeg skriver holdte til, så skyldes det, at Weingut Schwaab-Kiebel aka Weingut Horst Schwaab-Kiebel i 2012 stoppede som vinproducent.

2012 blev nemlig på mange måder et skæbneår for det lille familieforetagende, som ellers i fem generationer havde lavet vine  Ürzig. I 2012 blev datteren Karina Weinkönigin i Ürzig og Horst Schwaab-Kiebel døde senere på året. På billedet ovenfor kan I se Horst Schwaab-Kiebel samt den yndige datter.

Familien drev samlet 5,5 hektar vinmarker på Ürziger Würzgarten og Erdener Treppchen og havde produktionen på den gamle gård Fraishof, der stammer fra 1500-tallet og bl.a. tilbage i 1721 blev pantsat til klosteret Himmerod.

Med Horst Schwaab-Kiebels død, så ønskede familien imidlertid at afhænde det lager af vine, som Horst gennem sit liv havde produceret og gemt i den gamle kælder. Og en af disse vine er altså denne 1992’er Erdener Treppchen Riesling Spätlese.

Alle druer var selvfølgelig håndplukkede, når de var godt modne, for markerne er – ligesom andre af de bedste marker i Mosel – så stejle, at maskiner ikke kan komme op – eller ned – endsige holde balancen.

Horst lod alle årene druerne gennemgå en langsom gæring i gamle 1.000 liters fuders for at vinene skulle blive modne, komplekse og bløde. Han producerede vine i alle sødmegrader og i sin helt egen stil.

Og sådan en gammel 1992’er Spätlese bandit spiller da bare max til lidt juleand. Det kan kraftigt anbefales og vinen fik faktisk de to Amaroner til at fremstå kluntede og kedelige. Og selvom Weingut Schwaab-Kiebel måske aldrig var været nogen stor og anerkendt producent, så gør alderen bare noget rigtigt godt for Riesling.

Og sikke da en næse … tonsvis af den herligste petroleum, værksted, gummidæk, harpiks, honning, kvæde samt et svagt tropisk aftryk med lidt ananas. Det dufter sgu da ganske himmelsk.

I munden er der fortsat masser af syre i vinen og sødmen er slet ikke så vild, som man måske kunne forvente. Vinen er virkelig fortsat levende med nogle søde krydderier … let vandet ganske vist, men holder en fin balance, som lige svagt tipper over mod den syrlige side. Der er dog fortsat tilstrækkelig med sødme til at udfordre juleanden og det var fandeme et godt valg.

Vinen kan købes til den nærmest latterlige pris på kun 84,87 kr. hos Winefamly. Det er sgu ærlig talt vildt billigt for en vin med 25 år på bagen. Thumbs BIG UP.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2010 Silvio Grasso, Barolo Giachini, Piemonte, Italien

2010 Silvio Grasso, Barolo Giachini, Piemonte, ItalienOg når vi nu er i Barolo land, hvorfor så ikke nuppe endnu en af slagsen? Fra Italux har jeg denne spændende Barolo Giachini fra Azienda Agricola Silvio Grasso i La Morra.

Som tidligere skrevet, så er vinhuset grundlagt i 1927 af Silvio Grasso, men startede dog først i løbet af 1980’erne med at flaske vine under eget navn, da Alsessio Frederico Grasso overtog driften fra sin fader. Det er fortsat Alsessio Frederico, der driver vingården sammen med hustruen Marilena samt deres sønner Silvio og Paolo.

Azienda Agricola Silvio Grasso di Grasso Alessio Federico er en forholdsvis lille vingård, som selv ejer 6 hektar vinmarker, men derudover også lejer yderligere 8 hektar, således de samlet råder over 14 hektar vinmarker.

Det betyder en produktion på omkring fordelt på ikke mindre end 13 forskellige vine, heraf 5  forskellige Barolo’er, herunder altså denne enkeltmarks Barolo med druer fra Vigna Giachini, hvor Silvio Grasso har en parcel på omkring 1 hektar med stokke plantet i 1975.

Vigna Giachini er en af topmarkerne i La Morra og har stort set samme jordbund som nabomarken Rocche dell’Annunziata. Producenter som fx Fratelli Revello og Giovanni Corino har også parceller på Giachini.

Barolo Giachini er vinificeret på rustfrie ståltanke med fermentering på 10 dage, hvorefter vinen lagrer 24 måneder i franske barriques og efterfølgende 12 måneder på flaske.

Vi snakker altså en modernistisk tilgang, mens husets almindelige Barolo faktisk er lavet efter traditionelle metoder og lagring på store, gamle egefade. Ved lagring anvender Silvio Grasso op til 80% nye barriques afhængig af årgang.

Det er lidt sjovt med snakken omkring modernister og traditionalister … og her er Silvio Grasso faktisk lidt af begge dele … men denne Barolo Giachini er altså klart lavet efter de moderne principper.

Samtidig har vi her vinen i årgang 2010, som jo er en monsterårgang … vel bedste siden 1996. Skulle man begynde at investere i Barolo’er, så skulle man nok starte med at købe en røvfuld af denne årgang fra alle de bedste producenter og så ellers gemme dem i kælderen.

Næsen er klassisk Barolo … blæk, violer, stål, renhed, lakrids, syrlige kirsebær og moreller. Det er snorlige Barolo, men endnu meget ungt og burde ligge i vinkælder eller vinkøleskab nogle år endnu.

Den smager dog allerede fortræffeligt nu, for det er sgu dejlig Barolo, streng og præcis, ja nærmest frisk og opkvikkende i smagen med blomster, streng og svag sødlig bærfrugt samt masser af tanniner, som sætter sig i mundhulen og masserer gummerne på bedste vis. Intens og frydefuld … virkelig godt med bundfald, så watch out, når du nærmer dig bunden og det gør du hurtigt.

Den modernistiske tilgang gør det bestemt til fornøjelig drikbar Nebbiolo væske allerede nu, men gad sgu nok smage vinen om 5 år. En af de få ulemper ved en sponsoreret vin er, at den jo helst skal drikkes og anmeldes indenfor kort tid, mens en vin som denne burde gemme og drikkes med lidt mere alder. Rolig nu … I behøver sgu ikk’ at få medlidenhed med jeres flittige vinblogger ;o)

Men vi kan dog sige lidt om potentialet og det er stort … så køb. Jeg vil tro, at en producent som Silvio Grasso faktisk godt kan blive en god investering, for han nævnes ofte sammen med nogle af de helt store kanoner i Barolo.

Og med en pris hos Italux på kun 265 kr. for vinen i den store 2010 årgang, så er det vel en no-brainer, hvis den likviditetsmæssige situation ovenpå julen fortsat er intakt.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2012 Terra Blanca Estate Vineyards, Signature Series Block 8 Syrah Red Mountain, Washington State, USA

2012 Terra Blanca Estate Vineyards, Signature Series Block 8 Syrah Red Mountain, Washington State, USABam! Denne vin rammer dig direkte og aggressivt som en kølig Côte Rôtie … men Signature Series Block 8 Syrah Red Mountain kommer imidlertid fra USA, nemlig fra vinhuset Terra Blanca Estate Vineyards.

Vinhuset drives af ægteparret Keith og ReNae Pilgrim. De grundlagde Terra Blanca Estate Vineyards i 1992 med køb af vingården og tilhørende 121 hektar vinmarker i området Red Mountain lidt øst for den lille by Benton City i Washington State.

Keith var uddannet geolog og havde også studeret til ønolog, men rejste rundt i hele verdenen som rådgivende geolog. ReNae arbejdede som bogholder.

De var begge lidt trætte af, at de næsten aldrig så hinanden, så de besluttede at lægge kursen om, at så kom idéen om at blive vinproducenter.

På Terra Blanca Estate Vineyards’ marker dyrker ægteparret en lang række sorter, bl.a. Syrah, Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Petit Verdot, Malbec, Nebbiolo, Sangiovese, Dolcetto, Barbera, Chardonnay, Marsanne og Roussanne.

Det betyder også, at de laver mange forskellige vine, som er opdelt i 5 serier, nemlig Estate, Reserve, Signature Series, Arch Terrace og Onyx. Denne Signature Series Block 8 Syrah Red Mountain er selvfølgelig som navnet siger fra deres Signature Series.

Som de øvrige vin arbejder Keith med kold maceration inden fermenteringen og samtidig også med opbevaring af den gærede vin med skindet en periode inden lagring. Det mener Keith er med til at give vinen mere struktur og tanniner.

Vineriet er lavet således, at vinen kan flyttes uden brug af pumper, men alene via tyngdekraft. Vinene lagres på franske egefade, hvor de typisk ligger 18-32 måneder.

Og duften er bestemt nærmest som Nordrhône med blæk, flæsk, mejeri, asfalt, ristet bacon, tavlekridt, hæfteplaster, blåbær, solbær, nærmeste sure gærede bær, tobak, brunkul, en lidt mulle vaskeklud, en førstehjælpskasse, engelsk lakrids og lidt røde bolsjer. Som I måske kan fornemme … hold da op! Bam!

I munden er frugten lidt skarp, aggressiv og irettesættende , mens alkoholen er lidt dominerende. Der er peber, bacon, saltlakrids og frugten nærmest eksplosiv. En fortættet frugt-atom-bombe, som både er rustik, tæt, intens og ganske smagfuld. Du får virkelig smæk af vinen … men nyd det.

Forhandles af Vinkyperen, hvor en flaske koster 499 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2012 Marco Abella, Clos Abella, Priorat, Spanien

2012 Marco Abella, Clos Abella, Priorat, SpanienPriorat er vel et af de absolut bedste vinområder i Spanien, hvor der laves legendariske vine som Alvaro Palacios Ermita, Clos Mogador og Clos Erasmus … og denne Clos Abella fra Marco Abella er sgu oss’ ren spansk drikkeglæde af bedste skuffe.

Familien Marco holder til lidt nord for byen Porrera i Tarragona området i Priorat og har deres rødder i området helt tilbage til 1497, selvom vinhuset reelt først blev grundlagt i 1898 af Ramon Marco Abella, men efter phylloxera-epidemien i år 1900 flyttede familien dog til Barcelona.

I 1934 flyttede familien dog tilbage til Porrera i 1934, men først i 1999 startede familien med Joaquim Marco og hans hustru Clotilde Moliner igen at dyrke vin, hvor druerne dog blev solgt til andre producenter og kooperativer.

Den praksis ændrede deres søn David Marco, da han sammen med sin hustru Olivia overtog ansvaret i 2003. David ville lave sine egne vine, hvorfor han startede med at modernisere ejendomme og produktionsfaciliteterne.

Samtidig blev produktionen fra familiens 30 hektar vinmarker omlagt til biodynamisk produktion med respekt for månens faser. Vinmarkerne – der ligger højt i 500-700 meters højde – er opdelt i flere forskellige slags jordbund, bl.a. med primært kalk og grå/sort sten. Mange af vinstokkene er også af ældre dato … mellem 18 og 100 år gamle.

David Marco er lidt af en specielt størrelse, som søger det ultimative og ikke går på kompromis med noget som helst. Han laver virkelig terroir vine, som fremstår med et klart aftryk af den jord, hvorfra druerne er dyrket.

Druerne høstes naturligvis i hånden, da alle vinmarkerne ligger i terrasser og derfor besværlige at bevæge sig rund på. I kælderen laves vinene ved brug af cementtanke og store, gamle egetræsfade.

Marco Abella laver samlet 2 forskellige hvidvine og 5 rødvine, herunder denne Clos Abella, som er lavet på 74% Carignan samt 26% Grenache. Druerne kommer fra 4 forskellige marker, men specielt de to marker El Perer, hvor stokke er 20-80 år gamle, samt Solanes, hvor stokkene er plantet i 1934.

På huset hjemmeside står der, at mixet er 70% Garnatxa og 30% Carinyena, altså 70% Grenache og 30% Carignan, hvilket jo ikke passer med etiketten. Jeg har derfor skrevet ned til vinhuset, at de har skrevet tilbage, at blendet er 74% Carignan og 26% Grenache, mens hjemmesiden blot refererer til husets samlede fordeling i markerne. Så fik vi dette sat på plads.

De forskellige parceller vinificeres separat og ved fermentering gærer vinen alene med druernes naturlige gær i store cementtanke og egetræsfade. Derefter lagrer vinen 20-24 måneder på egefade inden den endelig blanding og flaskning. Derefter lagrer vinen yderligere i mindst 18 måneder. Vinen har fået 95 point af Wine Spectator i denne årgang 2012.

Etiketten er lavet af den nu afdøde kendte spanske maler Josep Guinovart, som var en god ven af familien Marco. Han har faktisk lavet motiverne på alle husets vine.

Lad os snuse … aroma af sødbrændte og ristede fade, fløjlsblød frugt, mørk frugt, modne, sorte kirsebær, blåbær, gærede bær, kaffe, tobak, vanilje, mælkechokolade, timian, appelsinskal og med mere varme i glasset også en smule kanel. Pirrer din næse … hmmmm.

Nu kunne man nemt tro, at smagen så bliver lidt for sød og voluminøs, men det er ingenlunde tilfældet. I stedet er det bare blødt, blid og voldsomt elegant. Frugten er ren og frisk. Det spiller max sammen med den runde aroma og blidheden i vinen. Stor vin.

Forhandles af Winefamly, hvor prisen er 277,59 kr. mod en normalpris på 399 kr. Godt køb.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2009 Biondi-Santi, Brunello di Montalcino Annata, Toscana, Italien

2009 Biondi-Santi, Brunello di Montalcino Annata, Toscana, ItalienVi sparkede blindsmagningen i gang med mit første bidrag … ikke mindre end den ikoniske Brunello di Montalcino Annata fra det berømte Brunello-hus Biondi-Santi eller Tenuta Greppo Franco Biondi Santi, som det klassiske hus også hedder.

Vinhuset ligger for enden af en støvet grusvej syd for Montalcino på vingården Il Greppo i det herlige Toscana. Gården og vinhuset er vugge for Italiens måske mest berømte vin Brunello di Montalcino. Det var simpelthen hos Tenuta Greppo Franco Biondi Santi, at Brunello-vinene blev opfundet omkring år 1865.

Selve vinhuset er grundlagt tilbage i midten af 1800-tallet af Clemente Santi, søn af Luigi Santi og Petronilla Canali. Clemente var uddannet pharmaceut fra universitetet i Pisa og samtidig en berømt forfatter. Han ejede store ejendomme i både både Montalcino og Pienza, og brugte megen af hans tid på landbruget … især på gården Il Greppo, som var var ejet af hans mor Petronilla Canali.

Hans viden indenfor det videnskabelige med kemi hjalp ham ved produktionen af vinene, som – efter daværende standarder – nåede imponerende niveauer, bl.a. fik hans Moscatello tildelt en præmie på Universal Expo i Paris i 1867, og et par år senere blev husets rødvin – reelt en Brunello fra 1865 – også præmieret ved en vinmesse i Montepulciano i 1869.

Det var dog reelt først senere med de historiske årgang 1888 og 1891, at Brunello egentligt opstod. På det tidspunkt var det dog Clementes barnebarn Ferruccio Biondi-Santi, som stod bag vinhuset. Han havde arvet vingården efter moderen, Caterina – Clementes datter – som havde giftet sig med Jacopo Biondi, en læge fra Firenze … og dermed opstod navnet Biondi-Santi.

Ferruccio Biondi-Santi modtog flere priser for sine Brunello’er og en rapport fra 1932 – udarbejdet af en Kommission af Ministeriet for landbrug og skovbrug – anerkendte Ferruccio Biondi-Santi som skaberen af Brunello. Og i dag er Brunello vel én af de mest kendte vine fra Italien … og måske blandt verdens mest elegante, aristokratiske, komplekse og karakterfulde vine.

Biondi-Santis Brunello har altid været ultra traditionel og holder stadig status som den reneste, mest ægte af sin art, aldrig nogen sinde afveget fra den oprindelige opskrift i et forsøg på at tilpasse sig tidens luner og tendenser. Biondi-Santis vine er generelt gemmeværdige i adskillige årtier.

I mange årtier har det dog været Ferruccios barnebarn – og søn af Tancredi Biondi Santi – Franco Biondi Santi, som har tegnet vinhuset på nærmest karismatisk facon. Han blev født i 1922 i Montalcino og havde lært at producere vine efter sin far Tancredi, og arvede Il Greppo ejendommen i 1970. Han holdt ved fast i de gamle traditioner og forbedrede også kvaliteten af vinene yderligere.

Franco døde i 2013 og siden har driften været forestået af hans enke Maria Floria og deres to børn Jacopo og Alessandra Biondi-Santi med yderligere hjælp fra 4 børnebørn, bl.a. Jacopos søn Tancredi Biondi-Santi … opkaldt efter sin oldefar. Reelt set, så er det nu Jacopo og Tancredi, som i dag er de bærende kræfter i driften af vingården.

Tenuta Greppo Franco Biondi Santi har i alt 152 hektar jord, nemlig 47 hektar omkring Il Greppo og 105 hektar ved Pieri, men alene 25 hektar er tilplantet med Sangiovese Grosso vinstokke. De ældste vinstokke – samlet omkring 4 hektar – stammer tilbage fra 1930-1970, mens 8 hektar har vinstokke fra 1988-1989, 6 hektar fra 2000-2001, men de yngste vinstokke er plantet i 2004-2006.

Udbyttet holdes nede på meget beskedne 3-5 ton pr. hektar, og den samlede produktion overstiger sjældent 80.000 flasker, hvoraf der laves under 10.000 flasker af husets Brunello Riserva … og kun i år med ekstraordinær god høst. Det forklarer måske også hvorfor, at husets vine er meget eftertragtede og priserne i den meget høje ende.

Produktionen er fordelt på 5 vine, en Rosato di Toscana IGT, en Rosso di Montalcino DOC, en Rosso di Montalcino DOC Fascia Rossa samt de to Brunello’er Brunello di Montalcino DOCG Annata og Brunello di Montalcino DOCG Riserva.

Prisen på den sidstnævnte ligger normalt over 4.000 kr. – hvis du overhovedet kan skaffe den – mens denne lillesøster Annata normalt ligger omkring 750-850 kr. afhængig af årgang og såmænd også mere, hvis der kommer mere alder på.

Vinen er lavet ganske traditionelt … hos Biondi-Santi sker det ved, at de hele klaser knuses og derefter undegår gæring i store betontanke og -kar i 15-18 dage, Under gæringen sker der overpumpning to gange dagligt samt cap-down med hånden.

Efter gæringen hviler vinen ved 18-20 grader i omkring 30 dage, hvorefter den lagrer 36 måneder på store, slavonske fade og tappes derefter på flaske, hvor den hvilker mindst 6 måneder mere. Denne 2009’er er lavet i 57.375 eksemplarer og denne flaske er nummer 22.191 i rækken.

I glasset overraskes du af, at vinen er utrolig let …. lys og næsten transparent, men det er meget tro Biondi-Santi ånden, idet deres brunello’er skal være gennemsigtige. Franco Biondi-Santi har engang udtalt, at farven på Sangiovese skal være som aftenrøden … lysende og blodig.

Det lette går også igen i duften, som er præget af samme lethed med lidt tobak, bark, champignon, grøn syre, jord, læder, roser, kirsebær, tranebær, røg, eg og lidt animalsk mejeri på en blid facon. Med lidt luft i glasset og med lidt tålmodighed, så åbner vinen meget op, mens den i starten faktisk var lidt skuffende svag i indtrykkene … så giv den for pokker masser af luft med en dekantering forinden.

I munden er letheden også slående med en vis blødhed, friskhed, men virker endnu meget ung. Det er utrolig blødt, selvom der er fint med tanniner, der dog slet ikke er påtrængende trods den unge alder.  Det er sgu en meget nuanceret vin, som kræver en vis fordybelse, men så leverer den også varen.

Jeg var lidt nervøs for at servere denne som aftenen første rødvin, men på grund af letheden – og at ingen dette aften havde medbragt en eneste vin på Pinot Noir – så passede den perfekt.

Det er måske lidt synd at drikke vinen så ung, for den kan sagtens ligge i vinkælderen i 30-40 år. Men sådan er der jo så meget.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 559,61 kr., hvilket – tro det eller ej – er billigt. De skriver selv, at normalprisen ligger på 600 kr., men de fleste steder koster vinen langt mere.

Vinanmeldelse 6/7