Tag-arkiv: 4

God. Nu begynder der at være kvalitet i vinene. Det er vine over gennemsnittet og vi begynder at bemærke detaljer, finesser, en vis kompleksitet, balance og uden de store fejl. Parker vil rate sådanne vine til 80-89 point.

2014 Weingut Georg Zang, Domina Trocken im Barrique Gereift, Franken, Tyskland

2014 Weingut Georg Zang, Domina Trocken im Barrique Gereift, Franken, TysklandDenne Domina Trocken im Barrique Gereift fra Weingut Georg Zang har jeg drukket før … blot i årgang 2015. Denne er blot et år ældre.

Vinhuset bag vinen – Weingut Georg Zang – er et lille familie vinbrug, som ligger i byen Sommerach omkring 15-20 kilometer øst for Würzburg … og lidt skråt op. Vinen er på den – herhjemme – lidt mere ukendte drue Domina.

Byen Sommerach er et skønt, idyllisk sted, og endda kåret til den smukkeste landsby i Tyskland. Jo, byen blev såmænd tildelt guldmedalje ved konkurrencen “Unser Dorf soll schöner werden” … og så kan de altså også dyrke vin i byen, hvilket vel heller ikke gør det ringere.

Vinhuset Georg Zang drives og ejes af ægteparret Georg og Heike Zang, og de er 5. generation på vingården. De overtog driften i 2005, og kører hele foretagenet sammen med pasningen af deres 3 små børn.

De driver samlet 7 hektar vinmarker med herlig undergrund af Muschelkalk … kalk fra oldtidsaflejringer af muslinger, hvilket er med til at give vinene godt med blød mineralsk karakter.

Parret laver årligt omkring 55.000 flasker vin, fordelt på en lang række vine, opdelt i kategorierne Junges Franken, Klassisches Franken og Großes Franken.

Vinene laves derudover på et utal af forskellige druer, fx Riesling, Silvaner, Bacchus, Kerner, Rieslaner og mange flere. Der laves et par få røde vine hos Zang og ligeledes på de mere lokale druesorter Domina og Schwarzriesling.

Og det er jo netop en af disse røde vine, som vi her har fat i … nemlig på Domina druen. Domina er en krydsning mellem  Blauer Portugieser og Spätburgunder, oprindeligt fremavlet i 1927 af Peter Morio på Institut für Rebenzüchtung Geilweilerhof, yderligere udviklet i 1950’erne af Bernhard Husfeld og endelig godkendt til avl i 1974.

I 2006 var der 395 hektar af Domina i Tyskland, og druen findes primært i Franken. Domina vine er mørkerøde og rige på tannin. Domina giver høje udbytter og er ikke meget krævende med hensyn til betingelserne i vinmarkerne. Den modner senere end Blauer Portugieser, men tidligere end Spätburgunder.

Vinen er vinificeret i rustfrie ståltanke … macerationstid kender jeg ikke, men vil ikke gætte på, at den er særlig lang. Derefter er vinen lagret på egefade – barriques – i 12 måneder. Ganske tør med alene 0,2 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er det også en let og lys vin, hvor frugten er lyse kirsebær, moreller og hindbær, mens der også er blomster, sæbe, kampfer, grønne elementer, eukalyptus, røget kød samt let kanel og derudover er vinen lidt sødkrydret.

Smagen er let og blød med en vis lethed og ganske ligetil. Der er jernagtige elementer og derudover er den ganske læskende. Den er mere rustik end en Spätburgunder og nok heller ikke så kompleks, men egentlig ganske fornuftig.

Købt på vingården, pris 9,60€ … svarende til 72 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2014 Loxarel, Cora de Loxarel Blanco Organic, Penedès, Spanien

2014 Loxarel, Cora de Loxarel Blanco Organic, Penedès, SpanienHold nu kæft … den hest kunne jeg tegne bedre selv, tænkte jeg ved et kig på etiketten af denne Cora de Loxarel Blanco Organic fra vinhuset Loxarel.

Men kunstnerisk ser den sgu ud, men det gælder nu stort set alle vinene fra vinhuset Loxarel, som ligger lidt syd for byen Vilobí del Penedès omkring 30 kilometer vest for Barcalona i Penedès vinområdet.

Loxarel drives af Josep Mitjans, som egentlig er 4. generation af vinavlere i familien, men reelt først grundlagde vingården Loxarel i dens nuværende form i 1987, da han kom med i driften af gården som en helt ung knøs.

Han havde siden barnsben været involveret i vinproduktionen og lavede selv sin første vin i 1985 som 16-årig … 1.000 flasker af en mousserende vin. Siden har Josep uddannet sig ønolog og stået i spidsen for en totalt omlægning af produktionen på den spanske vingård.

Det betyder bl.a. at vingården i dag drives både økologisk og  biodynamisk. Vingården er også medlem af Terra Dinàmica … en sammenslutning af catalonske, biodynamiske vinbønder, der siden 2008 har udviklet deres teknikker og markedsført deres vine i fællesskab.

Den biodynamiske tilgang betyder bl.a., at Loxarel hvert år graver 500 kohorn, fyldt med bl.a. kogødning og en ekstrakt af brændenælder, ned på deres marker. Dette skulle efter sigende betyde mere liv i husets omkring 40 hektar vinmarker.

Derudover sikrer en flok af 250 får en slags grøn beskæring i foråret. Det sker faktisk uden, at rører de – på det tidspunkt – grønne og syrlige første druer.

Udover den biodynamiske tilgang i markerne, så er Josep Mitjans også ganske innovativ i kælderarbejdet, hvor der – udover egefade og barriques – også anvendes store amphora krukker til lagring af vinene.

Den innovative tilgang kan også ses på vinene, som har anderledes og sjove etiketter. Og der laves samtidig mange forskellige vine på Loxarel, bl.a. 10 forskellige mousserende vine, et par vine udelukkende lagret på amphora krukkerne, et par naturvine og ellers forskellige biodynamiske vine.

Pt. laves der 4 rødvine, 2 rosévine og 6 hvidvine … altså foruden de 10 mousserende vine. Denne Cora de Loxarel Blanco Organic er lavet på Muscat d’Alexandrie og Xarel·lo druer fra Loxarels egne vinmarker i Penedès området.

Navnet Cora betyder i den græske mytologi en ung jomfru, og det skal vistnok illustrere noget med, hvordan stjerneformationerne Unicorn og Virgo  symboliserer en ren uskyld … okay her tabte jeg vist sammenhængen.

Det skulle dog have noget at gøre med alt det biodynamiske og der er da også et par streger på etiketten, som viser nogle stjernetegn eller stjerneformationer.

Nå, men lad os smage den kunstneriske hest, som dog ikke byder på en animalsk hestestald i næsen. Derimod er der godt med fersken, lidt abrikos, lindetræ, estragon, grønne blade, honning, citrus og derudover virker den lidt tør i udtrykket. Dufter virkelig godt.

Smagen er grøn og frisk, let bitter syre, lemon, grape … virker måske lidt vandet. Duften er klart vinens største force, selvom det egentligt samlet set er en ganske okay vin.

Købt i SuperVins rodekasse til 80 kr. Ellers fås vinen til 100 kr. hos Økologisk Vinimport.

Vinanmeldelse 4/7 

2002 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, Spanien

2002 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, SpanienBrix har tidligere serveret den flotte Pintia fra Bodegas y Viñedos Pintia – én af Bodegas Vega Sicilias nyere vingårde – for os. Sidst var det en 2004’er, men denne gang var det en 2002’er, som desværre havde en smule prop.

Bodegas y Viñedos Pintia ligger ikke i Ribera del Duero, men derimod i Toro området, som er nabo til Ribera del Duero. Vinene der dyrkes i Toro er federe, kraftigere end vinene der produceres i Ribera del Duero.

Bodegas Vega Sicilia skal vi selvfølgelig også lige lidt omkring, for det er nok et af de allerbedste vinhuse i Spanien, specielt i Ribera del Duero, og mærkeligt nok har jeg ikke tidligere skrevet om huset her på min vinblog.

Vinhusets historie går tilbage til 1859, hvor Don Eloy Lecanda overtog Vega Sicilia fra sin far. Han interesserede sig meget for vinbrug og tog i 1864 til Bordeaux for at købe vinstokke. Han købte 18.000 stokke Cabernet Sauvignon, Carmenère, Malbec, Merlot og Pinot Noir.

Vinstokkene blev omtalt som “eksotiske planter til et anerkendt brug” af de spanske myndigheder. I 1888 kom Don Eloy Lecanda i økonomiske vanskeligheder, og i 1903 måtte ejendommen overgå til Antonio Herrero Velázques-Duró.

Vinkældrene blev imidlertid lejet ud til Palacio-brødrene, som ansatte “Txomin” (Domingo Garramiola) til at lave vin for dem. Han blev på stedet, da lejemålet udløb og begyndte at skabe årgangsvine for Herrero-brødrene.

I løbet af 20erne opnåede Vega Sicilia sin første store berømmelse og fik adskillige priser. Vinbruget var imidlertid ikke rentabelt, og det blev solgt igen i 1952. Det skiftede ejere et par gange indtil 1982, hvor familien Alvarez, som også er de nuværende ejere, overtog det.

Produktionen hos Vega Sicilia er helt traditionel og naturlig. Vega Sicilia er en vin, der hverken klares eller filtreres, med et gennemsnitligt udbytte, der ligger nede på 1 kg druer pr. vinstok.

Bodegas Vega Sicilia er i dag på 120 hektar med en druesammensætning, der består af 80% Tinto Fino og 20% Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec.

Hos Vega Sicilia interesserer man sig ikke for kvantitet, men kun for kvalitet og karakter. Nogle år er det således ikke muligt at producere vinene “Unico” eller “Valbuena”. Husets Unico er legendarisk og har gennem årtier været en af de absolut bedste og dyreste vine i Spanien samt blandt toppen i verden.

Vega Sicilias vine distribueres da heller ikke på normal vis. Gruppen af importører og kunder er lille og kontrolleres af familien Alvarez. Afhængig af høstens størrelse tildeles de forskellige aftagere en kvote vin.

Vinene frigives ikke til salg i kronologisk rækkefølge (efter årgang), men årgangene følges og vurderes individuelt og frigives først, når Vega Sicilias ønolog mener, at de er klar til salg.

Udover Vega Sicilias egne vine, som har Alverez familien også investeret i andre vingårde, bl.a. Alion i Ribera del Duero og så denne vingård Pintia i Toro området. Vega Sicilias vingård i Toro er kaldt Pintia efter navnet på en forhistorisk by ikke langt fra Alion i Ribera del Duero.

Når Vega Sicilia beslutter sig for et nyt projekt, går man uhyre grundigt til værks. Intet overlades til tilfældighederne, og stort set alle sten vendes flere gange.

Siden 1997, hvor beslutningen blev truffet, har man derfor opkøbt enestående parceller i området, og råder nu over i alt 96 hektarer. Halvdelen af markerne var allerede beplantet med optil 45 år gamle vinstokke. Den resterende del er beplantet med 1. kvalitets rodstokke.

Opførelsen af det imponerende vingård tog sin begyndelse i år 2000 og i efteråret 2003 var det endnu ikke færdigt. Sideløbende med de enorme investeringer i nyt udstyr har teamet omkring Pintia eksperimenteret med et væld af parcel-blandinger samt ”prøvekørt” mere end 30 forskellige fadtyper.

Ambitionerne er naturligvis tårnhøje. Pintia skal indenfor få år være et af områdets bedste vingårde. Der er dog noget der tyder på, at man allerede med første årgang 2001 har placeret sig i den absolutte elite.

De klimatiske forhold i området er dramatiske med meget varme somre og kolde vintre. Den årlige gennemsnitlige nedbørsmængde når sjældent over 400mm. Sommerens varme dage afløses af kolde nætter, og dette er en af faktorerne til vinenes kompleksitet. De anvendte druer er alle Tinta de Toro, en meget nær slægtning til Tempranillo og Tinto Fino.

Pintia er en særdeles komplet, nuancerig og robust vin, og der laves kun denne ene vin på vingården. Chef-vinmager på både Vega Sicilia, Alion og nu også Pintia, Xavier Ausás López de Castro føler selv, at Toro vinen måske er hans mest magtfulde vin. Efter alt at dømme går vinene fra Pintia en særdeles lovende fremtid i møde.

Vinen er selvfølgelig 100% Tempranillo, og her i årgang 2004 er den lagret 14 måneder på 70% nye franske egefade og 30% amerikanske egefade.

Duftmæssigt snakker vi mørk frugt, brombær, solbær … virkelig mega meget eg og virker ganske jordslået, som jeg skulle mene, er en smule prop. Det er ikke sådan overdrevet prop, men klart noter af prop, som ellers blander sig med grønne noter, sød tobak og lidt eukalyptus.

I smagen virker det også, som om proppen har haft en eller anden effekt, for smagen er lidt slap, ufokuseret og syren virker lidt sløv og skæv. Vinen knækker ikke helt, men helt godt bliver det heller ikke.

Nyere årgange forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, og prisgæt ligger nok omkring 300 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

N.V. Guldbæk Vingård, Epilog Pommeau, Jylland, Danmark

N.V. Guldbæk Vingård, Epilog Pommeau, Jylland, DanmarkNu har vi så droppet druerne totalt og gået ren æwel med Epilog Pommeau, som blev sidste vin under min eksklusive lille one-mans-smagning på Guldbæk Vingård.

Pommeau stammer egentlig fra den nordvestlige del af Frankrig og består af et mix af æblesaft og Calvados, men i hænderne på Jan Thrysøe på Guldbæk Vingård er Epilog Pommeau selvfølgelig lavet af gårdens egen æblebrændevin og kryokoncentreret æblesaft.

Æblebrændevinen fremstilles jo selvfølgelig hos Anders Bilgram på Nordisk Brænderi i Fjerritslev, mens den kryokoncentrerede æblesaft er lavet ved, at de friskpressede æbler fryses og senere tør langsomt op, så der fremkommer en meget sukkerholdig og koncentreret most, hvoraf kun de først tappede 20% most anvendes.

Der er skruet endnu mere om for sukkerindholdet, som på denne Epilog Pommeau ligger på 202 gram restsukker pr. liter. Jan fortalte, at koncentratet inden lagringen på eg faktisk ligger helt oppe på 400 gram restsukker på liter.

Meget illustrativt er der også et frosset æble på etiketten af vinen og den næsten poetiske tekst; æblemost, frisk frost og eau de vie, hvilket jo egentlig ganske godt beskriver vinen.

Jeg synes dog ikke umiddelbart, at denne er helt så charmerende som Unikum Frugthedvin, for næsen virker på mig mere lukket. Aromaerne er selvfølgelig æblesødme, men derudover kan der fanges lidt eg og karamel.

Smagen er virkelig kraftig og vinen er ganske vedvarende i smagen … total æblenektar med både varme og karamel. Med vine lavet på frugter som æbler er jeg ikk’ helt på hjemmebane, men det smager absolut godkendt.

Samlet må man bare erkende, at det sgu er en flot portefølje af vine, som Guldbæk Vingård kan præstere. Det er imponerende.

Epilog Pommeau koster 275 kr. på vingården.

Vinanmeldelse 4/7 

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Gentle Pink, Jylland, Danmark

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Gentle Pink, Jylland, Danmark56° North Gentle Pink er en fræk, lyserød rosévin fra Guldbæk Vingård … lavet primært på druesorten Cabernet Noir.

Cabernet Noir er en rød druesort, der også er udviklet af Valentin Blattner i 1991 og den har nummeret VB 91-26-4. Det er en krydsning mellem Cabernet Sauvignon og en ukendt modstandspartner aka resistenzpartner.  Druen er lille, rund og nærmest dækket med et ensartet lag af voks. Skindet er meget tykt, som Cabernet Sauvignon og derfor meget modstandsdygtig over for botrytis.

På Guldbæk Vingård anvendes Cabernet Noir primært til denne rosévin 56° North Gentle Pink, som i denne årgang 2016 har fået sølv ved den store internationale konkurrence Mundus Vini.

Det er en vin med en lille smule mere sødme … 13 gram restsukker pr. liter skriver Jan Thrysøe selv på vingårdens hjemmeside, og det kan såmænd også smages. Dermed en vin, som de fleste virkelig vil synes rigtigt godt om.

Næsen har en lækker aroma med frugt selvfølgelig, jordbær, fersken … men derudover nærmest yoghurt og mælkesyrer, som giver en ekstra dimension og tankerne hen på noget landligt. Sødmen fornemmes også allerede i duften.

Og sødmen kan også smages, men det bliver heldigvis aldrig for sødt, for der er også en vis syre og svag bitterhed med lidt citrus og grape i smagen. Men ganske læskende, drikbar væske, som specielt min frue vil være helt pjattet med … og godt smager det sgu.

Kan købes på vingården – eller deres hjemmeside – til 175 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2015 Weingut Dr. Loosen, Loosen Bros. Dr. L Riesling Dry, Mosel, Tyskland

2015 Weingut Dr. Loosen, Loosen Bros. Dr. L Riesling Dry, Mosel, TysklandSå er vi igen hos Weingut Dr. Loosen, som holder til på St. Johannishof i Bernkastel lige ned til Mosel floden … og her med en Loosen Bros. Dr. L Riesling Dry fra en serie af vine med druer opkøbt fra andre vinavlere i Mosel.

Dr. Loosen har jeg skrevet om på bloggen tidligere. Vinhuset har været drevet af Loosen familien i mere end 200 år. Siden 1988 har det været Ernst Loosen, som har stået for driften. Da Ernst overtog tøjlerne, så indså han hurtigt, at der var basis for at lave vine i verdensklasse.

Gamle lavtydende vinstokke, hvoraf nogle er upodede pre-phylloxera Riesling med mere end 120 år på bagen, samt ikke mindst store besiddelser på seks af Mosels bedste marker: Bernkasteler Lay, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Wehlener Sonnenuhr, Erdener Prälat og Graacher Himmelreich … navne, som får mundvandet til at løbe over på enhver feinschmecker.

Ernst havde inden overtagelse af den fædrene vingård i Mosel arbejdet jorden rundt på nogle af verdens bedste vingårde, så han havde fået en række idéer til, hvordan kvaliteten af vinene kunne forbedres.

Han begyndte straks med foretage grøn høst, altså drastisk reducere og forbedre udbyttet i markerne. Han standsede brug af kemiske sprøjtemidler og indførte organisk gødning, og denne bæredygtige tankegang fik han også overført til andre områder, brug af materialer, mere genbrug, energi effektivitet og vandbesparelser.

Ved høst startede han en meget mere selektiv sortering og i kælderen blev der også indført nye metoder, hvor vinen fik en blidere behandling.

Og resultaterne udeblev heller ikke. De internationale vinskribenter har nu i mange år anerkendt Dr. Loosens talenter og kvaliteter.

Blandt andet kårede Gault Millaus tyske vinguide ham som Winemaker of the Year i 2001. Decanter kårede ham som Man of the Year i 2005, samme år som Wine & Spirits placerede ham blandt The World’s 50 Most Influential Winemakers og Wine International kårede ham som Whitewine Maker of the Year.

Ernst Loosen er måske den person som de seneste tyve år har gjort den største indsats for at bringe den tyske Riesling tilbage til fordums ære og værdighed.

Hans kamp imod dem som laver dårlig vin og dermed spolerer Rieslings renomme har været utrættelig, og selvom der er andre fremragende producenter i og omkring Mosel er der næppe nogen af de andre der kan bryste sig med et så utrætteligt ambassadørarbejde, som det Ernst Loosen har udført i den gode vins tjeneste.

I dag driver Ernst Loosen også vingården J.L. Wolf i Pfalz, ejer firmaet Loosen Bros. USA, som står for import og salget af alle hans vine til det amerikanske marked. Han er også med i et andet joint venture i USA, nemlig J. Christopher Wines i Oregon, hvor han laver vine sammen med vinmagere Jay Somers. Med andre ord, så er Ernst Loosen en ihærdig mand.

Nå, men tilbage til denne Loosen Bros. Dr. L Riesling Dry, som ikke er lavet med druer fra vingårdens egne marker. Druerne er derimod købt hos udvalgte vinbønder i Mosel. Vinen er lavet på ståltanke og selvom det er en tør Riesling, så har den alligevel 7,3 gram restsukker pr. liter.

Huset bruger Loosen Bros. på etiketten, hvilket formentlig refererer til, at Ernst broder Thomas Loosen også er en del af foretagenet … om end det er Ernst, som er ejer af Weingut Dr. Loosen.

Fra glasset fanger jeg lidt hyld, grønne æbler, abrikos, lidt tyggegummi, astronaut is og har samtidig et lidt støvet og tørt udtryk. Smagsmæssigt syrlig, grøn, stram og rustik syre, men mangler måske lidt spændstighed. Lidt flad i udtrykket og mangler oss’ lidt mineralitet, men er egentlig meget lettilgængelig og nem at drikke.

Forhandles af Meny supermarkederne, hvor vinen er set til 250 kr. for 3 flasker, altså omkring 83 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 4/7 

2013 El Escocés Volante, La Multa Old Vine Garnacha, Calatayud, Spanien

2013 El Escocés Volante, La Multa Old Vine Garnacha, Calatayud, SpanienDenne La Multa Old Vine Garnacha fra vinhuset El Escocés Volante var sidste vin på D’Wine Bar og havde svære kår efter den flotte, intense og selvfølgelig også langt dyrere Ribera del Duero.

El Escocés Volante har vi stødt på tidligere her på bloggen, bl.a. med vinene The Cup and Rings Albariño og Manga del Brujo. Vinhuset ligger i byen Calatayud og navnet El Escocés Volante betyder den flyvende skotte og referer således til ejeren, nemlig skotten Norrel Robertson.

Norrel arbejdede gennem 25 år i vinbranchen, men primært med at finde vin til de britiske supermarkeder. Det gjorde, at han rejste verdenen rundt og kom bl.a. også meget rundt i de spanske vinregioner.

I 1990 besluttede han sig imidlertid for, at han selv ville være vinproducent, men mente at den bedste måde ville være, at lære faget fra bunden af … altså fra kælderarbejdet og videre op.

Han startede med at arbejde hos en række producenter i flere steder i verdenen, bl.a. på Tenuta Di Arceno i Chianti, Italien, på Esporao & Quinta de la Rosa i Portugal, hos Nepenthe i Australien, men også hos producenter i Frankrig og Chile.

I 1998 startede Norrel på uddannelsen Master of Wine, som han blev færdig med i år 2000, hvor han bl.a. vandt en Robert Mondavi pris som én af de bedste i klassen.

Og i øjeblikket er Norrel således en ud af 3 Master of Wine bosiddende i Spanien. Herudover har Norrel taget en postgraduat uddannelse om vindyrkning og ønologi på Lincoln University i Christchurch, New Zealand, hvor han også bestod med udmærkelse.

I 2003 flyttede Norrel og familien nemlig til Spanien og blev der forelsket i de gamle Garnacha vinmarker i Calatayud, hvor han så grundlagde sit eget vinhus El Escocés Volante og begyndte at lave egne vine.

I dag ejer Norrel selv 13 hektar vinmarker med gammel Carnacha vinstokke tæt på byen Villarroya de la Sierra. Vinstokkene er vitterlig gamle, faktisk mellem 45-110 år. Han har tilkøbt yderligere 7 hektar jord, som tilplantes frem til 2019. Alle egne marker dyrkes økologisk.

Men El Escocés Volante og Norrel Robertson er ellers primært blevet kendt på at lave vine med druer, som opkøbes fra en lang række vinavlere og har også lejet sig ind flere steder for at lave sine vine. Det betyder blandt andet også, at den flyvende skotte også producerer vin i andre områder i Spanien, hvilket udover Calatayud også omfatter Bullas og Galicien.

Filosofien bag El Escocés Volante er altid at maksimere udbyttet af de fantastiske råmaterialer, der er tilgængelige i Spanien. Norrel ønsker at fremstille intense vine, som beholder en bid af Spanien i sig.

Udover produktionen af vine med købte druer og produktionen af vine på egne druer, så arbejder den ihærdige skotte også på vinprojekter i både Murcia, Valencia og Galicia. Han anvendes også af mange producenter som konsulent … både i Spanien, Chile og Sydafrika. Med andre ord en ihærdig mand.

Nå, men denne La Multa Old Vine Garnacha er selvfølgelig ren Garnacha fra mindst 45 år gamle vinstokke med et ganske beskedent udbytte på 20 hektoliter pr. hektar.

Druerne er høstet med håndkraft, afstilket og knust. Fermentering sker ved 28 grader i 7 dage og med forholdsvis kort maceration og har ikke – så vidt jeg kan se – lagret på eg. Så det er også en helt anden type vin.

Næsen er også langt mere rustik og grøn end de tidligere vine denne aften. Det er eukalyptus, krydderurter, solbær, kirsebær, grafit, læder og har et lidt koldt og stringent udtryk. Der er dog samtidig en vis rustik landlighed over vinen, som er helt fin.

I munden er vinen klart til den syrligere side med syrlig solbærfrugt, jern og lidt kantet efter min smag. Der er røg og krydderier, egentlig god krop og nogle mørkere elementer, men jeg savner en smule sødme til at balancere syren.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 109 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

 

2014 Bertani, Ognisanti Valpolicella Classico Superiore, Veneto, Italien

2014 Bertani, Ognisanti Valpolicella Classico Superiore, Veneto, ItalienOg næste heat fortsatte såmænd hos Cantine Bertani, nemlig med deres Ognisanti Valpolicella Classico Superiore DOC i en årgang 2014 og sjovt nok på nøjagtig samme druemix som foregående Recioto, nemlig 80% Corvina Veronese og 20% Rondinella.

Druerne til denne vin kommer fra husets gamle vinstokke på marken Ognisanti ved Tenuta Novare  … en sydvendt mark, som Bertani har ejet siden 1957 og har sit navn efter et lille kapel, som lå lige midt i marken i gamle dage.

Druerne høstes forholdsvis sent, typisk i anden halvdel af oktober måned, hvilket er muligt på Ognisanti marken. Det giver sammen med en lang maceration masser af koncentration samt blød, sød frugt til vinen.

Fermenteringen sker i rustfrie ståltanke med en konstant og kontrolleret temperatur på 20 grader, hvorefter vinen lagrer hele 18 måneder på franske barriques, heraf 25% nye fade. Efter flaskning lagrer vinen 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Lad os se, hvad vinen kan byde på i næsen … den er rustik med dyb kirsebær, sød og rund frugt, babybræk – på den gode måde forstås – peber, krydderier, blæk, kul samt en lidt indelukket og syrlig kælder.

I munden har vinen en ret syrlig frugt, virkelig frisk og straight forward og den megen eg kan slet ikke fornemmes. Den er lettere balsamisk i smagen.

Ikke fundet herhjemme, men i støvlelandet koster vinen 16,90€ eller omkring 126 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2016 Cantina Terlan, Pinot Noir Tradition, Alto Adige, Italien

2016 Cantina Terlan, Pinot Noir Tradition, Alto Adige, ItalienAftenens vært kaldte vinene på Pinot Noir aka Spätburgunder for opvarmning til rigtige vine … fint med mig, blot opvarmningen tager lannnng tid. En af de vine, som vi varmede op med var denne Pinot Noir Tradition fra Cantina Terlan aka. Kellerei Terlan.

Vi har vinmæssigt fået iført os et par slidte lederhosen, for det lille kooperativ holder nemlig til i Sydtyrol, helt præcis i vinbyen Terlan eller Terlano, som byen hedder på italiensk, der ligger 7-8 kilometer nordvest for Bolzano.

Cantina Terlan er grundlagt i 1893 og er i dag et topmoderne kooperativ bestående af over 143 vinavlere, som samlet repræsenterer omkring 165 hektar vinmarker med stejle, bjergrige vinmarker med rød, vulkansk og kvartsholdige porfyr jord, der både har et meget højt mineral indhold og er fantastisk veldrænet.

Og det er heller ikke et helt almindeligt kooperativ, for de ligger kvalitetsmæssigt helt i top og producerer specielt hvidvine, som er meget efterspurgte.

Derfor er Cantina Terlan også noget så usædvanligt som et kooperativ, der sælger deres vine per allokation, altså hvor importørerne får tildelt en begrænset mængde hvert år.

Cantina Terlan har tradition for at lave utroligt sejlivede, rene, mineralske og syrerige hvidvine, der kan overleve årtiers lagring.

Levetiden af deres vine skyldes en kombination af det høje indhold af mineraler i jorden, gamle vinstokke, omhyggeligt plejede vinmarker, der dyrkes efter bæredygtige principper, lave høstudbytter, og en streng udvælgelse af kun de sundeste og fuldt modne druer.

I kælderen regerer den unge vinmager Rudi Kofler og han har i højere grad fokus på at stimulere de mere mineralske sekundære og tertiære aromaer, frem for de primære – men ofte hurtigt døde frugtaromaer, som man ellers normalt har fokus på i hvidvine.

Afhængigt af vinen lagrer Rudi sine vine på tanke af rustfrit stål, store træfade eller barriques. Der lægges særlig vægt på “sur lie” metoden, hvor vinene ofte ligger på bærmen i årevis før de aftappes og efterlades til langsomt at modnes til perfektion. Den langsomme modningsproces giver vinene deres særlige karakter og kompleksitet.

At Terlans metode virker kan ses i vingårdens vinarkiv, som indeholder mere end 20.000 sjældne flasker i en samling, som omfatter årgange helt tilbage til 1955. Man finder endda enkelte flasker fra 1893, det år vingården blev grundlagt. Disse hvidvine har gentagne gange overrasket selv erfarne vinanmeldere over hele verden.

Cantina Terlan arbejder med 4 serier af vine: Tradition, Selection, Rarities og Terlaner I og denne Pinot Noir er selvfølgelig fra Tradition serien … huset entry-level vine.

Pinot Noir Tradition er lavet med druer, der er høstet med et udbytte på 63 hektoliter pr. hektar, hvorefter de afstilkes og gennemgår en langsom fermentering på rustfrie ståltanke og derefter lagrer i egefade 7-10 måneder. Der produceres årligt 35.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt en ganske grøn og urtet Pinot Noir. Der er grønne vinblade og endda lidt eukalyptus i næsen, mens frugten er sådan mere kirsebær, brombær samtidig med, at vinen har et lidt varmt udtryk uden den store mineralitet eller syre.

I munden er der også godt med sol, kraft og måske ikke så megen finesse og lethed. som Pinot Noir ellers kan byde på.  Der er god tanniner og smagsmæssigt fornemmes de mineraler, som jeg ikke kunne fange i duften.

Forhandles herhjemme af Philipson Wine, hvor en flaske koster 169,95 kr., mens prisen er 139,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 4/7  

2016 Zenato, Bardolino Chiaretto, Veneto, Italien

2016 Zenato, Bardolino Chiaretto, Veneto, ItalienChiaretto er en tør og sprød rosévin, der laves på primært Corvina, som jo også anvendes i Amarone vine. En Chiaretto laves egentligt på samme måde som hvidvin, dog med lidt skindkontakt, således vinen får den lidt blege røde farve. Chiaro er det italienske ord for let eller bleg, og derfra har vinen da også sit navn.

Og en Bardolino Chiaretto fra Azienda Vitivinicola Zenato er netop første vin i glasset denne aften. Ukompliceret, frisk og billig rosévin, som kan drikkes i spandevis en varm sommeraften i det italienske ferieland … eller herhjemme.

Azienda Vitivinicola Zenato ligger lige ved bunden af Gardasøen i byen San Benedetto, lidt udenfor den smukke by Peschiera. Jeg har på ferie i det italienske ferieland kørt forbi vinhuset, men der mødte jeg desværre blot en lukket port. Måske midt i middagspausen.

Zenato Azienda Vitivinicola er grundlagt i 1960 af én af Italiens mest innovative vinproducenter Sergio Zenato. Han etablerede vingården fast besluttet på at gøre en forskel i en broget og omskiftelig vinverden. Ikke bare en kommerciel forskel, men også en forskel på innovation og kvalitet.

Næsten 50 år efter har hans livsværk nået en størrelse, som er ganske betydeligt målt på alle parametre som nyskabelse, kvalitet, produktion, omsætning og ikke mindst anerkendelse.

Zenato laver principielt vin i to hovedområder. Det ene område er det i Danmark så godt som ukendte Lugana. Kort sagt er det geografisk det plateau, der danner sig, der hvor Gardasøen sydligste punkt er. Lugana er samtidig hjertet i Zenato. Det er der hvor familiens første vingård Tenuta S. Cristina in San Benedetto di Lugana ligger og hvor familien også selv bor.

Det andet område er det meget kendte Valpolicella, hvor der produceres Valpolicella og Amarone. Der har Zenata ejendommen Tenuta tenuta Costalunga in Valpolicella med tilhørende 20 hektar vinmarker. Vinhuset slogan er da også; The Soul of Lugana and the Heart of Valpolicella … eller på italiensk; L’anima del Lugana e il cuore della Valpolicella.

Samlet ejer Zenato omkring 75 hektar vinmarker, og huset drives fortsat af Sergio Zenato samt hustruen Carla samt deres børn Alberto and Nadia. Børnene har dog efterhånden overtaget det meste af driften og fortsætter driften med samme ildhu som Sergio.

Denne Bardolino Chiaretto er selvfølgelig lavet på Zenato familiens ejendom Tenuta S. Cristina in San Benedetto di Lugana ved Gardasøen. Den er lavet på 65% Corvina, 25% Rondinella og 10% Molinara, som alle kommer fra husets marker lige ved søen mellem Bardolino og Peschiera. Vinstokkene er der gennemsnitlig omkring 30 år gamle.

Zenato skriver, at høstudbyttet ligger på 110 centner pr. hektar. Centner er en gammel måleenhed, og svarer til 50 kg. Det betyder med andre ord et udbytte på 5.500 kg. pr. hektar.

Vinifikationen sker ved, at druerne først afstilkes, hvorefter der sker en maceration på et par timer inden druerne presses og fermenteringen sker I store rustfrie ståltanke ved omkring 18 grader. Efter endt fermentering flaskes vinen … klar til at drikke.

Næsen byder på en fin frisk vin, frisk frugt, hindbær, klementiner og er derudover en anelse sødkrydret og måske endda lidt blomster. Ganske indbydende.

Smagsmæssigt er denne Chiaretto blød, blid og rund med lidt kalk, melon, jordbær og tittebitte elementer af jern. Selvom jeg jo ikk’ er rosémand, så skal jeg indrømme, at dette er en fin lille en af slagsen.

Jesper havde købt sit eksemplar i det italienske ferieland for 4,95€ … eller beskedne 37 kr.

Vinanmeldelse 4/7