Vietti ligger i Castiglione Falletto i Langhe og er et historisk, anerkendt vinhus og denne Barolo Ravera fra Vietti var da også en af aftenen dyreste vine.

Vinhuset er oprindelig grundlagt i 1873, men det var først i 1919, at Mario Vietti startede med at flaske og sælge sine vine i det meste af Italien  og fik dermed skabt en god forretning. Det blev dog hans svigersøn Alfredo Currado – gift med Luciana Vietti – der i 1952 overtog driften og fortsatte med at producere kvalitetsvine, og samtidig den første til at vinificere enkeltmarksvine fra hans vinmarker Brunate, Rocche og Villero.

Det var nyt på daværende tidspunkt og Alfredo Currado gjorde således Vietti til et af tophusene i Piemonte. Han var samtidig et af de første vinhuse, som begyndte at eksportere vine til det amerikanske marked.

Alfredo blev også kaldt Arneis’ fader, da han i 1967 investerede en del tid og midler på at forstå og udvikle den næsten glemte druesort, som i dag trivles i bedste velkommende i specielt Roero området.

Det var også Alfredo Currado, som sammen med hustruen Luciana i 1970 startede med at få italienske kunstnere til at udsmykke nogle af etiketterne på deres vine … en praksis, som fortsat eksisterer.

Siden 1990 har det været Alfredo og Lucianas søn Luca Currado, som har stået for driften og produktionen. Han er uddannet ønolog og har efter sin uddannelse arbejdet i henholdsvis Bordeaux og USA, inden han overtog driften fra sin far. Han får dog hjælp fra sin svoger Mario Cordero, som står for markedsføring og salg.

Vietti har samlet 35 hektar vinmarker, hvorfra de laver ikke mindre end 17 forskellige vine.

I 2016 blev Vietti imidlertid solgt til Krause familien … de driver en kæde dagligvarebutikker i USA og elsker Barolo. De købte også året før et andet Barolo hus, nemlig Enrico Serafino. Det er dog aftalt, at både Luca Currado og Mario Cordero uændret skal fortsætte driften af Vietti.

Her smager vi altså husets Barolo Ravera, som er kommer fra Viettis 3 hektar store parcel, hvor vinstokkene i gennemsnit er 36 år gamle … dog med enkelte plantet helt tilbage i 1935.

Efter høst knuses druerne og gærer i rustfrie ståltanke i 4 uger med fuld skindkontakt. Efter de4 uger gennemgår vinen malolaktisk gæring i egefade, hvor vinen også lagrer 30 måneder.

I næsen byder Viettis Barolo Ravera på violer, roser, meget stringent og rank næse, som også giver ribs, mentol, kampfer, læder, trøfler, lidt chokolade og gær?

Smagsmæssigt viste Vietti en sindssyg tørhed og endnu vildere tanniner. Den er simpelthen bare mega-tør og syren er meget streng. Frugten smager mørkere end duften indikerede, men sammenlagt er det bestemt godkendt. En 5’er med pil op.

Forhandles bl.a. af Niche Vine, hvor en ældre årgang koster 1.150 kr., mens Jacob vist havde givet 1.270 kr. for denne 2013’er.

Vinanmeldelse 5/7

Kampen om aftenens bedste Barolo stod mellem to vine fra Bussia marken, nemlig La Biòcas 2013 Barolo Bussia og så den tilsvarende fra Parusso, der nærmest ligger på Bussia marken oppe på bjerget Bricco Rovella med udsigt til slottet Perno mellem byerne Castiglione Falletto og Monforte d’’Alba.

Vinhuset er grundlagt i 1901, hvor Gaspare Parusso købte sin første vinmark Mariondino, men senere i 1925 fik sin egen vingård Rovella ovenfor Rocche vinmarken. Det var dog sønnen Armando Parusso, der i 1971 startede med at lave, flaske og sælge vinene under eget navn … før det blev druerne blot solgt bulk og resten anvendt til vine, som blot blev drukket i familien.

I dag er det 3. generation i form af Tiziana og Marco Parusso, der driver vingården. Marco afsluttede sin uddannelse til vinmager i Alba i 1986 og arbejde en årrække sammen med faderen, hvor de bl.a. nogle år senere købte marken Munie på Bussia.

Samlet har familien 20 hektar vinmarker fordelt på de tre marker Bussia, Mariondino og Mosconi. De laver omkring 120.000 flasker vin årligt på Parusso, herunder altså denne Barolo Bussia, der endda også laves i en Riserva udgave.

Vinen er lavet ved, at vinen – efter presning – får en lang maceration og gæringen sker alene med druernes naturlige gærceller. Vinen er efter endt fermentering lagrer i barriques i 18 måneder med bærmen og efter aftapning på flaske yderligere 6 måneder.

Igen er det en blomsterrig, floral, let og vild indtagende næse … håndsæbe, roser og blomsterne er næsten på epo og vildt dragende. Der er ristede løg, hasselnødder, mynte, mens frugten er kirsebær, jordbær, lidt Kongen af Danmark bolsjer og igen smuk, let, blid som feminine blonder, broderier og hvide kniplinger.

Smagen er blød, blid og gud fader, hvor det smager godt. Det er næsten svævende og smeltende, elegant med moden, aromatisk og lys frugt, en snert kanel og vanilje, silkefine tanniner og en – uha – mosterblid og lang eftersmag. Det smager rasende godt. Det blev 97 fede point og rammer dermed lige netop 6½ lette og nysgerrige Houlberg fingre.

Forhandles af KB Vin, hvor en flaske koster 654 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7

Denne Barolo Cannubi fra Serio & Battista Borgogno overraskede vist alle omkring bordet ud fra pris i forhold til kvalitet. På den måde vandt vinen vel egentlig sin egen lille pris som best buy of the day.

Azienda Agricola Borgogno Serio Boffa Federica e Bolla Emanuela ligger på adressen Via Crosia i Barolo … faktisk på toppen af Barolos mest berømte vinmark Cannubi. Den lille traditionelle vingård er grundlagt i 1897 af Cavalier Francesco Borgogno og har i dag været i samme families eje i 5 generationer.

Det var hans efterkommere, brødrene Serio og Battista Borgogno, der i 1960’erne og 70’erne fik vendt produktionen fra kvantitet til kvalitet. I dag ledes vingården af Serios døtre Anna og Paola og Paolas datter Federica.

Det er Annas mand Marco og deres datter Emanuela, der regerer i kælderen, siden 2012 hjulpet af ønologen Luca Sarotto. Vinhuset har ikke så mange hektar … driver alene 7 hektar, hvoraf en del endda er endda er lejede.

Vinmarkerne ligger i Barolo, Novello og Diano d’Alba, men de ejer dog selv 3 hektar på toppen af Cannubi, og der er derfra, at druerne til denne vin kommer.

Alle druer høstes i hånden og vinfremstillingen er traditionel med gæring på store trætanke efterfulgt af en lang lagring på store slavonske egetræsfade. Vinene aftappes ufiltrerede. Stilen på familiens vine er traditionel med flot mineralitet og masser af karakter.

Denne følger dette mønster … gæring 30-40 dage i egefade, mens den malolaktiske gæring står i rustfrie ståltanke. Vinen er lagret 30 måneder i 25-50 hektoliter store egefade. Der er lavet omkring 19.000 flasker af denne vin og alle er nummererede.

Næsen afslører, at dette er en lys og lidt feminin Barolo, blomster, sæbe, let og syrlig, noget grønt, peber, sød tobak,  hindbær, ribs og i det hele taget lys i frugten. Det er samtidig en meget imødekommende duft.

I munden er vinen dog knap så feminin og i så fald, så er det en streng kvinde, tør, nøjeregnende og en smule irettesættende. Tanninerne er tydelige og markante, men ikke helt vildt. Der er ribs og tranebær, kirsebær, mineraler, krydderier og alt er meget godt skruet sammen. Det blev 92 point … eller omsat til fingre 5½ … sådan lige.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 299,95 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 249,95 kr. Det er fandeme billigt for denne lille perle.

Vinanmeldelse 5,5/7

Azienda Agricola G.D. Vajra har vi også mødt flere gange her på Houlbergs Vinblog. Til Barolo terroir smagningen var det husets 2013 Barolo Ravera, som repræsenterede vinhuset fra Vergne i herlige Piemonte.

Druerne kommer selvfølgelig fra Ravera marken, den vigtigste mark i Nevello. Druerne sorteres ved håndkraft … faktisk hele 3 gange, nemlig ved høst, på sorteringsbordet og igen efter afstilkningen. Gæringen sker i specialdesignede gæringskar med daglig punch-down og 45 dages maceration. Derefter en malolaktisk gæring i rustfrie ståltanke, hvorefter vinen er lagret 31 måneder på store slavonske egefade.

I glasset har vinen ikke helt samme farve, som faktisk alle de foregående, for den er ikke sådan lys med småbrune nuancer, men langt mere lilla. Næsen har klart en animalsk side, sådan lidt armsved kombineret med duften fra et Panodil pilleglas, røde blommer, mørke kirsebær, blæk, grafit og tjære. Der er grønne urter, mynte, roser samt svagt læder.

Smagsmæssigt er frugten kirsebær, hindbær med et strejf af lidt enebær, frugtmæssigt til den lidt mørkere side af en Barolo, og det suppleres med lakrids, tjære og tobak. Der er en vis saftighed over vinen og den har stenet, mineralsk smag … nærmest med jord og ler, rustik og noget kraftig. Det er klart en 5’er med pil op.

Forhandles af H.J Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 560 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Det store vinhus Marchesi di Barolo har jeg skrevet om flere gange her på bloggen. Deres Barolo Cannubi har jeg også smagt tidligere, senest i årgang 2008, men nu er det altså i en ung årgang 2013.

Hvis du vil læse mere om Marchesi di Barolo eller Cantine Dei Marchesi Di Barolo, som den helt korrekt hedder, så søg efter et af mine andre indlæg om vinhuset her på Houlbergs Vinblog. I stedet kigger vi denne gang blot på denne Barolo Cannubi, hvor druerne kommer fra 6 forskellige parceller på Cannubi, nemlig plot nr. 44, 170, 219, 231, 235 og 242.

Da Marchesi di Barolo var den store fortaler for, at alle vine på den store Cannubi bakkekam må sælges under betegnelsen Cannubi og uden tillægsbetegnelser, som vil jeg gætte på, at de nogle slots ligger udenfor den centrale del af Cannubi marken.

Druerne håndplukkes, knuses og afstilkes. Gæringen sker derefter i temperaturstyrede rustfrie ståltanke med 10 dages maceration. Efter endt gæring overføres vinen til cementtanke, som er foret med glasfiber og isoleret med kork … der hviler vinen en periode inden en 2 måneder malolaktisk gæring, der ændrer den hårde æblesyre til mælkesyre.

Derefter lagrer vinen på fad i 2 år … en del i slavonske 30 og 35 hektoliter egefade og en del i franske barriques. Derefter samles vinen i de store egefade og tappes på flaske, hvor den lagrer yderligere et år inden frigivelse.

Næsen er lidt nutty … altså med lidt nødder, sandkage, men også lidt læder, violer, kirsebær, stikkelsbær, ribs, fennikel og svag kanel. Den er også lidt flæsket i udtrykket, klart en mere maskulin Barolo. Der er kalkagtige mineraler og måske lidt sort kul.

Smagsmæssigt en god præcis Barolo, meget tør og der er godt med tørre tanniner, som klart dominerer en kende for meget endnu, men det vil alderen klart hjælpe med. Frugten er fin lys og moden, der er lidt jern og mineraler, men ellers sådan lidt ligeud … eller sagt på anden måde, så smager det godt uden at vippe mig af stolen.

Forhandles af H.J Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 550 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

Den anden vin fra La Biòca var deres 2013 Barolo Bussia og i mine øjne den bedste vin denne aften. Det smager bare helt freaking vildt godt.

Druerne til vinen er høstet på en parcel på Bussia marken med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar. Markerne er ejet af en  nabo … eller rettere sagt, så var parcellerne ejet af en nabo. La Biaòca købte druer fra 2 naboer og begge er døde … den ene i et grimt traktoruheld og den anden – som leverede druerne fra Bussia parcellen – af alderdom. Imidlertid var aftalerne kun mundtlige og arvingerne brød samarbejdet og dermed kan La Biòca uheldigvis ikke længere få druer fra marken. Dermed blev denne 2013 Barolo Bussia eneste årgang af vinen, hvilket faktisk nærmest er katastrofalt,

Vinen er lavet ved, at druerne knuses og ligger i kold udblødning et par dage inden gæring sker åbne rustfrie stålkar i løbet af 7 dage med 25 dages post maceration. Vinen har derefter lagret 30 måneder i nye franske 300 liters egefade. Der er kun lavet 936 flasker af denne lækre vin … og 88 magnumflasker.

Næsen er aromatisk med moden, lys frugt … den sidder sgu lige i skabet. En tæt, lys og moden frugt med jordbær, kirsebær, brombær, violer, blomster, tobak, kampfer, svag fennikel samt et klart aftryk af egetræ. Det er en velduft uden lige … vedkommen, pirrende, let og yndig.

I munden er vinen et kongeglas … føj hvor det smager godt. Det er blidt og balanceret, tanninerne er fortsat markerede, men smelter egentlig pænt sammen i munden. En total velsmag breder sig i munden, blidt, forførisk og guddommeligt. Det er både robust og feminint, men hvor smager det sindssygt godt. Modent, lyst, elegant og savlende lækkert. WAOW.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 699 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7

Sidste vin i første sæt var en 2014 Barolo Cannubi fra den smukke og arbejdssomme Chiara Boschis, som driver det gamle vinhus E. Pira & Figli. Chiara i den vestlige del af Barolo by,

E. Pira & Figli er grundlagt af Pira familien, som producerede vin i gennem mange, mange generationer. Imidlertid medførte en lang række dødsfald i familien, senest med den tragiske død af Luigi Pira, at hans søstre stod tilbage med ejerskabet og de kunne ikke selv drive huset videre.

De solgte derfor vingården til nogle venner af famlien, nemlig Boschis familien, som var villige til at fortsætte driften i Luigi Piras ånd, altså virkelig traditionel produktion, hvor druerne trampes og vinen laves uden nogle tekniske hjælpemidler overhovedet.

Siden 1990 har det været Chiara Boschis, som har drevet E. Pira & Figli. Hun er egentlig uddannet indenfor økonomi, men havde inden overtagelsen fulgt hendes brødres arbejde på familiens store og klassiske Barolo hus Borgogno aka Giacomo Borgogno & Figli.

Chiara er således del af den gamle Borgogno familie og hun var i 1990 den første kvindelige ejer og vinmager i det ellers meget konservative Barolo. Faktisk har hun også en hovedrolle i filmen Barolo Boys om revolutionen i Barolo i 1990’erne.

Samlet har Chiara Boschis 6 hektar vinmarker, herunder 2,5 hektar ved Barolo, nemlig med 2 hektar på den berømte mark Cannubi og Cannubi San Lorenzo samt 0,5 hektar på marken Via Nuova.

De sidste knap 4 hektar ligger ved Cinterni i Monforte d’Alba. Det er således et ganske lille vinhus med en meget beskeden produktion på kun 12.000 flasker årligt.

Chiara har en klar idé om, hvad hun vil opnå med hendes vine, nemlig en sammensmeltning af den ekstraordinære kraft af Barolo med elegance og intens aromaer. Hun arbejder efter målet med streng grøn høst, nøje udvælgelse af druerne, nøjagtig vinifikation, forkortet maceration og lagring på barriques.

Hmmm, man kan vel – uden nødvendigvis at hænge labels på – sige, at Chiara i produktionen i dag læner sig mere op ad modernisterne end det ophav, som egentlig var det oprindelig grundlag i E. Pira & Figli.

Der laves 5 forskellige vine, nemlig en Dolcetto d’Alba, en Barbera d’Alba, en Langhe Nebbiolo og så to Baroloer, en Barolo Via Nuova og denne Barolo Cannubi.

Til vinen bruges kun druer fra hjertet af skråningen, blot 1 hektar. Ingen klaring, ingen filtrering, malolaktisk gæring i nye små egefadei samlet 2 år og derefter minimum 1 år på flaske. Det er en meget efterspurgt vin og salget er stærkt rationeret.

Næsen er en anelse floral med blomster, roser og sæbe, modne kirsebær, lyse blommer, tjære, træ, mandler, svag læder, men det dufter virkelig nice.

Smagsmæssigt er det virkelig blødt. Der er kirsebær, god struktur, en levende og moden syre, poleret tanniner. Det er sådan, at vinen giver helt vildt, men det smager virkelig godt, har mineralsk bid og en lys og pirrende nerve. Det er klart en 5’er med pil op.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor en flaske koster 700 kr.

Vinanmeldelse

Da Propperiet er importør af vinene fra La Biòca – og de laver Barolo fra både Bussia og Ravera, så var det som eneste vinhus repræsenteret 2 gange. Vi smagte først deres 2014 Barolo Ravera.

La Biòca betyder pindsvin, men er også betegnelsen for en hårdhudet person. Dermed passer ordet Biòca meget godt til Bisso Atanassov, som er idémanden bag La Biòca. Da han tilbage i 2012 slog sig ned i Serralunga d’Alba i Barololand med en målsætning om at lave vin på niveau med de bedste producenter i Barolo og Barbaresco, så sagde mange, at projektet var vanvittigt og at det ville være umuligt at gennemføre … og bare prisen på gode vinmarker kan afskrække enhver entreprenant vindrømmer, men ikke den hårdhudede Bisso.

Bisso Atanassov er oprindeligt fra Bulgarien, har tilbragt sin ungdom i Moskva, har ønologi uddannelse fra Montepellier og en master i ønologi fra Torino. Han har produceret vin for Viu Manent i Chile, Vietti i Barolo, Graham Beck i Sydafrika, Château Engarran i Languedoc, Ramos Pinto i Douro og Angelus i St-Emilion.

Sammen med en flok investorer fik han dog opkøbt en række vinmarker … lidt af et kæmpe projekt, men i dag ejer La Biòca samlet 16,5 hektar vinmarker, hvor dog alene 7,4 hektar pt. anvendes til produktionen, mens 7,4 hektar er købt for nyligt i kommunen Roddino og vil blive tilplantet over de kommende år.

Huset har parceller på marker som Bussia, Ravera, Castagni og Croera i Barolo, Ronchi og Secondine i Barbaresco samt San Sebastiano ved Monforte d’Alba.

De fleste af topvinene fra La Bioca er produceret fra markbesiddelser, som er lejet, men denne er første årgang fra La Biòcas helt egen markbesiddelse på Ravera, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1972. Det er La Biòcas Ravera mark, som I kan se på billedet ovenover.

Druerne knuses og ligger i kold udblødning et par dage inden gæring sker i franske, brugte 500 liters tonneau tønder med 25 dages post maceration. Vinen har så tilbragt 18 måneder på fad, 18 måneder på tank samt et halvt år på flaske før frigivelse.

Den har en vidunderlig duft … har klart lidt mere sødme end de forrige, vanilje, småkager, læder, violer, masser af eg, røg, lyse bær, blommer, lakrids og et par grønne elementer. Næsen er ikke så eksplosiv, men lidt en forsigtigper, men det er der jo heller ikke noget galt i at være.

Smagen er til gengæld ganske klar, skarp og mineralsk, lidt streng med et god bid og markant garvesyre. Bevares, det er jo fortsat også en ung tøj, en teenager og et fint pubertetsbarn. Det smager godt, men alderen vil give den 10 gram mere. Der er 5½ sikre fingre … endda med en amorspil op.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 460 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

Barolo Cannubi Boschis fra Luciano Sandrone var klart bedste Barolo i det første sæt med 4 vine.

Luciano Sandrone ligger nogle få kilometer nordøst for Barolo by og laver både Barolo, Barbera D’Alba, Dolcetto D’Alba og Nebbiolo D’Alba.

Luciano Sandrone arbejdede oprindeligt i årevis som kælderarbejder for andre vinhuse, bl.a. hos det nærliggende Marchesi di Barolo. I 1977 købte han en lille parcel på Barolo-marken Cannubi Boschis og det blev starten for vingården.

Det følgende år producerede han sin egen vin … alene små mængder og under beskedne forhold i garagen hos sine forældre. Luciano havde dog nogle klare ideer om, hvordan man skulle lave Barolo vine med høj kvalitet og respekt af traditionerne i Barolo, men samtidig indarbejdelse af mange af de nye teknologiske metoder.

Lucianos far havde selv tumlet med at lave lidt vin af druer, som han købte bulk. De var primært til eget forbrug, men faderen satte en familie-etiket på dem og brugte dem ellers som gaver til forretningsforbindelser og venner.

Ja, faktisk så står flere af disse flasker fra periode 1973-1977 udstillet på Luciano Sandrones vingård.

I 1982 mødte Luciano Sandrone sin første internationale distributør på Vin Italy, og han købte næsten alle 1.500 flasker af Lucianos 1978 Barolo, Vinen blev eksporteret til USA, og langsomt blev vinene fra Sandrone mere og mere berømt. Luciano fik købt sin egen vingård, og der blev også løbende opkøbt nye vinmarker.

Det var dog årgangene 1989 og 1990 af Sandrones Barolo Cannubi Boschis, som fangede hele verdens opmærksomhed. De modtog nemlig henholdsvis 97 og 100 point af Robert Parker … og dermed blev Sandrone den tredje italienske vinbonde, som scorede de magiske 100 point hos Robert Parker.

I 1998 byggede Sandrone et nyt vineri, der ligger ved foden af Cannubi. Her arbejdes der med en moderne vinifikation, der dog kombinerer tradition og fornyelse. Der bruges kort skindkontakt og der bruges kun omkring 10 % nye fade. Vinene er lavet i en moderne stil, hvor elegance kombineres med mere traditionelle Barolo karakterer som kraft og struktur.

Luciano Sandrone producerer som nævnt Barolo, Barbera d’Alba, Dolcetto d’Alba og Nebbiolo d’Alba. Hans vine er feminine med en kolossal kompleksitet og en ren frugtkarakter, som bl.a. skyldes at vinstokkene beskæres meget kraftigt, og derved har en meget lav ydelse. Vinene er kendt for deres burgundiske stil og charme.

I dag producerer Luciano Sandrone omkring 140-150.000 flasker fra 27 hektar vinmarker. Lucianos bror Luca er en stor del af teamet på vingården og tager sig primært af arbejdet i markerne.

Endelig er Lucianos datter Barbara den, der oftest tager sig af PR, smagninger og meget andet.

Sandrones vinstokke på Cannubi Boschis marken har en gennemsnitsalder på 30 år og siden den første årgang 1978 er hans Cannubi blevet regnet blandt toppen. Vinen har ligget 18 måneder på 500 liters fade og derefter 18 måneder på flaske før frigivelse.

Næsen er en tak lettere end foregående … lidt tilbageholdende i starten, man langsomt oser det op af glasset. Der er fennikel, lakrids, lidt balsamiske noter, luftig og meget let, lidt fadsødme, lyse kirsebær, lyse blommer og klar fagpræg.

I munden er vinen fyldigere end duften afslører, og mest overraskes man af, hvor flot vinen er balanceret. Der er mørk frugt, kirsebær, læder, lakrids, tobak og krydderier. Garvesyren bider fortsat og giver lidt kant, men samlet smager det vildt godt.

Forhandles fx hos Domaine Brandis, hvor en flaske koster 849 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Barolo terroir smagningen startede med en af de store kanoner … Poderi Aldo Conterno og deres Cicala Barolo Bussia i en årgang 2014.

Aldo Conterno er søn af Giacomo Conterno, hvis far Giuseppe grundlagde det legendariske vinhus i Monforte d’Alba i starten af 1900-tallet og i 1920 startede med at tappe de første Barolo. Da Aldo sammen med sin storbroder Giovanni Conterno i 1961 overtog driften af deres far, så var det Giovanni, der som ældste søn, stod i spidsen for vinhuset.

Aldo ville dog selv stå for produktion af egne vin, så i 1969 forlod han familiens vingård og grundlagde Poderi Aldo Conterno, bl.a. inspireret afAngelo Gajas, der som modernist  var startet med at lave revolutionerende nye Barolo vine med kortere gæring og lagring på barriques.

Aldo Conterno blev fra starten opfattet som meget moderne, mens vinene fra broderen Giacomo Conterno modsat blev opfattet som ekstremt traditionelle. Aldo Conterno var meget åbensindet og ville ikke lade sig begrænse af tidligere generationers traditioner.

Selvom Poderi Aldo Conterno var inspireret af modernisterne, så fastholde Aldo alligevel nogle af de gamle dyder og regnes ikke som en typisk modernist, for nogle af vine laves traditionelt og andre efter mere moderne metoder.

Imidlertid blev Poderi Aldo Conterno alligevel blevet en af en af de mest berømte producenter i området -selvom han måske ikke helt når broderen Giacomo Conterno. Men Aldos vine hører i dag til blandt de allerstørste vine fra Barolo.

Alle Barolo vinene hos Poderi Aldo Conterno kommer alle fra parceller på den berømte Bussia-mark i Monforte d’Alba. Aldo har gennem årene  nedsat udbyttet på markerne gradvist og vinene har nu endnu større koncentration og kompleksitet.

Vinhuset har samlet 25 hektar vinmarker, som alle dyrkes efter økologiske principper, uden at man dog ser det som en nødvendighed at blive certificeret.

Aldo Conterno døde i 2012, så vinhuset drives i dag af hans 3 sønner Franco, Stefano og Giacomo, som er fulgt i fodsporene efter deres far og viderefører familiens tradition. De laver omkring 80.000 flasker årligt.

Her smager vi Poderi Aldo Conternos 2014 Cicala Barolo Bussia, som selvfølgelig er lavet med druer fra marken Bussia Cicala, der er en af de marker, som ligger udenfor den centrale del af Bussia. De er i øvrigt den mark, som I kan se på billedet ovenover.

Vinstokkene på Vigna Cicala er omkring 40-45 år gamle og selve vinifikationen foregår på traditionel hvis, hvor macerationen typisk varer 30 dage. Efter gæringen ligger den på stål, hvorefter den overføres til botti, hvor den lagrer i 28-30 måneder.

Duften er moden lys frugt, vilde jordbær og i starten voldsomt indbydende. Så kommer der tørrede roser, sæbe, læder, kampfer, mynte, tigerbalsam, gazebind, syrlige og urtede grønne elementer, stikker faktisk lidt af i næsen, og med lidt luft kommer der afarter af blomsterne, måske endda lidt tyggegummi og tonsvis af eg … jeg er ikke ovenud begejstret for duften.

Smagen er klart fin og bedre end duften … det smager egentlig meget godt, klart med lidt en mørkere side og smagen er vildt blød og cremet.  Smagen er koncentrerede  friske kirsebær, moreller og grønne krydderier, salt og fin lang afslutning, men samlet set er det duften, som trækker ned.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Domaine Brandis, hvor en flaske koster 1.200 kr.

Vinanmeldelse 5/7