Tag-arkiv: grenache

Grenache er en rød druesort, som stammer fra Aragón i Nordspanien, hvor den er kendt som Garnacha. Den er én af verdens mest udbredte røde druesorter … i 1990’erne faktisk den 2. mest udbredte rødvinssort og findes i stort set alle vinlande.

Oprindeligt var Grenache mest udbredt i Spanien, men store dele af vinstokkene blev revet op gennem 1980’erne, så der er i dag 82.300 hektar i Spanien, mens der er 95.700 hektar i Frankrig, der har flest plantede Grenache vinstokke, specielt i det sydlige Rhône.

Grenache er også mest kendt for sin rolle i Provence og Rhône, hvor den tager afgørende del i områdets rødvine og rosévine. Der spiller druen også rollen som hoveddruen i Châteauneuf-du-Pape. Den indgår i det hele taget oftest i blandinger med andre druer.

Grenache er karakteriseret ved en usædvanlig kombination af lys frave og høj alkohol. De har sød og frugtig smag med modne jordbær og hindbær samt urtepræg. Vine på Grenache varierer lige fra pænt kraftige til helt lyse og lette rødvine.

Sorten foretrækker sol og varme. Den modner sent og yder godt. Udbytterne skal dog holdes nede for at opnå acceptabel kvalitet og er samtidig vanskelig at vinificere. Den har let ved at opnå meget høje alkoholprocenter på grund af dens naturligt høje indhold af sukker.

2013 Domaine Du Séminaire, Côtes du Rhône Village Valréas Prestige, Rhône, Frankrig

Fra klassisk italiensk til klassisk fransk … idet vi her har vinen Côtes du Rhône Village Valréas Prestige fra en lille vingård Domaine Du Séminaire, som ligger smukt blandt gamle egetræer og lavendelmarker i bakkerne ved landsbyen Valréas omkring 20-25 kilometer nord for Orange.

Vingården er grundlagt tilbage i 1928 af Louis Manet, som senere overdrog vingården til svigersønnen Pierre Pouizin i 1939. Næste generation Denis Pouizin overtog i 1975, men siden 2003 har det været 4. generation i form af Hervé Pouizin, som har forestået driften … og siden 2009 sammen med hustruen Mathilde Mure.

Parret ejer i alt 100 hektar jord, hvoraf de 40 hektar er vinmarker. De ældste marker er plantet for 70 år siden og indeholder Grenache, Syrah, Mourvedre, Carignan og Viognier. Siden 2012 har vinmarkerne været certificeret agriculture biologique, altså økologiske.

På Domaine Du Séminaire laver Hervé 6 forskellige vine, nemlig en hvid Cuvée Blanc Fleur de Viognier, roséen Cuvée Sourire samt de fire røde; Côtes du Rhône Tradition, Côtes du Rhône Village Valréas Prestige Fût de Chên, Côtes du Rhône Village Valréas Les Séguine samt denne Côtes du Rhône Village Valréas Prestige.

Denne Côtes du Rhône Village Valréas Prestige kommer fra fra 50-70 år gamle vinstokke med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Vinmarken har en syd/sydøstlig eksponering og en jordbund, der er en blanding ler og limestone, hvilket holder perfekt på vandet – en egenskab, der er særdeles vigtig i den lange varme og tørre sommerperiode.

Vinen er lavet på 80% Grenache og 20% Syrah, og den vinificeres med så lidt indblanding som overhovedet muligt på store cementtanke. Traditionel med temperaturstyret alkoholisk og malolaktisk gæring samt 8-12 måneders efterfølgende lagring, men altså helt uden brug af eg. Alene lagring i cementtanke.

I glasset er vinen godt mørk og – som 2011’eren jeg sidst smagte fra huset – lidt uklar, men det kan vi jo godt lide. I næsen er der lidt mejeri og marcipan, hvilket lover rigtigt godt, modne solbær, brombær, kirsebær … næsten kandiserede, for vinen virker lidt sød. Derudover lidt krydderier, lavendel og mynte.

Smagen rummer tæt mørk frugt, dejlig blødhed, godt modent udtryk … hertil lidt frugtsten, tanniner og en smule bitterhed, som imidlertid ikke klæder vinen. Som med 2011’eren bliver det hele også lidt vandet og neutral, og vinen fiser ligesom hurtig ud og er væk. Og som sidst bliver dommen derfor – ganske okay Rhône vin … uden at dupere.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 100 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2012 La Bastide Saint-Dominique, Côtes du Rhône Villages, Rhône, Frankrig

Rhônedalen er som bekendt opdelt i to områder … Nordrhône og Sydrhône, eller Partie Septentrionale og Partie Méridionale, som de siger på fransk. I den sydlige del rangordnes vinene – meget nemt for os forbrugere – og rangordenen er; AOC Côtes du Rhône, AOC Côtes du Rhône Villages og så AOC Côtes du Rhône Villages + navn på landsbyen.

Herefter følger i stigende orden specifikke appellationer såsom Beaumes-de-Venise, AOC Vacqueyras, AOC Gigondas og selvfølgelig AOC Châteauneuf-du-Pape.

Ses der på Côtes du Rhône og Côtes du Rhône Villages, så er der forskel i kravet til udbytter, nemlig maksimalt 50 hektoliter vin pr. hektar ved en AOC Côtes du Rhône og 42 hektoliter vin pr. hektar ved en AOC Côtes du Rhône Villages.

Her har vi netop fat i en AOC Côtes du Rhône Villages fra vinhuset La Bastide Saint-Dominique, som ligger ved byen Courthézon. Det er et vinhus, som jeg tidligere har rost, nemlig da jeg smagte deres fremragende 2012 Côtes du Rhône Jules Rochebonne.

La Bastide Saint-Dominique blev grundlagt i 1976 af Gérard og Marie-Claude Bonnet. Selve vingården ligger ved foden af Châteauneuf-du-Papes bakker i et gammelt kapel fra det 16. århundrede. Det er et område, som er præget af den stærke mistralvind og den næsten uudholdelige sommervarme.

Det er fra disse unikke omgivelser, at Gérard og Marie-Claude – sammen med deres søn Eric – producerer alle deres vine. Eric Bonnet har for få år siden overtaget domænet efter forældrene.

Eric arbejder i kælderen, hvorimod Gérard arbejder i vinmarkerne fra morgen til aften, men selvfølgelig også rådgiver sønnen ved produktionen af vinene. Derudover hjælper Erics hustru Julie Moro også til og passer kontoret. Jeg mødte Eric til Jysk Vin sidste vinfestival. En meget stille, genert og behagelig mand.

Huset har 50 hektar vinmarker i Rhône, hvoraf hele 11 hektar ligger i Châteauneuf-du-Pape. For at få det bedste ud af de forskellige druesorter anvender La Bastide Saint-Dominique moderne udstyr i kombination med traditionelle teknikker for vinproduktion. Afgørende beslutninger i forhold til dyrkning tager derfor bl.a. udgangspunkt i den specifikke jordbundstype.

Druerne høstes manuelt og udvælges to gange – første udvælgelse sker i selve vinmarken, mens anden udvælgelse foregår, når druerne ankommer til vingården. Herefter afstilkes druerne og vinificeres i temperaturregulerede tanke. Drueskallerne er i kontakt med mosten imellem to og fire uger – alt afhængigt af druetype og årgang.

Markerne er fra 2014 certificeret agriculture biologique. I 2013 har Erik Bonnet lejet marker fra en producent i Cairanne og lavede i 2013 sin første årgang derfra

For Eric Bonnet er det vigtigt, at såvel dyrkning som lagring foregår med respekt for deres vine, hvorfor også sidste etape – når vinen tappes på flasker – foretages på selve vingården.

Udover vinproduktionen, så driver familien også udlejning af værelser for vintørstige turister.

Denne Côtes du Rhône Villages er lavet på 50% Grenache, 20% Syrah, 15% Mourvèdre samt 15% Carignan. Druerne kommer fra flere marker, bl.a. markerne Champovin og Bois Lauzon, hvor vinstokke er mellem 15-55 år gamle. Lavet med maceration på omkring 18 dage på rustfrie ståltanke, og derefter lagret omkring et års tid på eg.

Og det er en fin lille Rhônevin, som i næsen byder på mange af de klassiske Rhône kvaliteter, bl.a. solbær … måske endda en smule til den kraftige side, sådan nærmest solbærmarmelade, krydderier, en smule ymer, eg samt en smule stjerneanis. I munden god rund frugt, solbær, dejlig moden frugt, lidt jern … og bestemt til den voluminøse side … men alligevel med friskhed, ren frugt samt let bitter peberbid i eftersmagen.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 99 kr.

Rating 4/7 

2010 Les Halos de Jupiter, Costières de Nîmes, Rhône, Frankrig

Så er vi tilbage til Rhônedalens vinøse “superstar” … den store, trinde Philippe Cambie, som også følger den houlbergske vinblog, og nogle gange smider et like til et af mine blogindlæg. Denne gang er det med én af vinene fra hans lille negociant firma Les Halos de Jupiter, nemlig husets Costières de Nîmes.

Philippe Cambie har som vinkonsulent igennem de sidste 8-10 år har løftet kvalitetsniveauet til nye højder hos nogle af de bedste producenter i syd-Rhône, fx hos Clos St. Jean, Le Clos du Caillou, Domaine Saint Prefert, Clos du Mont Olivet og Tardieu-Laurent.

Bare i Châteauneuf-du-Pape er han konsulent hos ikke mindre end 26 producenter … ganske imponerende. Derudover er Philippe Cambie også konsulent hos vinproducenter i en række andre områder i Rhône og omegn, bl.a. i Coteaux du Tricastin, Ventoux, Languedoc, Gigondas, Rasteau samt mere eksotiske områder som Makedonien og Marokko.

Philippe Cambie kommer selv fra en vinproducerende familie i Languedoc, og er uddannet ønolog. Via hans store netværk og gode kontakter til områdets bedste producenter har Philippe Cambie kunnet oprette sit eget lille negotiant firma Les Halos de Jupiter, hvor der laves en lille serie vine fra Rhône området.

Derudover ejer Philippe Cambie også vinhuset Domaine de Calendal, som jeg tidligere har lavet et blogindlæg om, nemlig da jeg smagte deres Plan de Dieu. Det driver han i øvrigt sammen med Gilles Ferrand, som er Cambies gode ven fra studieårene på vinuniversitetet i Montpellier.

Negociant firmaet Les Halos de Jupiter er Philippe Cambies største projekt, hvor Cambie finder og opkøber druerne til vinene hos sine klienter og mange kontakter i Rhône. Vinen fremstilles så i kældrene på Château de Nages hos én af sine andre venner, nemlig Michel Gassier, som er 4. generation af familien Gassier på Château de Nages, som netop ligger i Costières de Nîmes.

Philippe Cambie har været rådgiver og ven med Michel Gassier siden 2006, og højt sandsynligt kommer druerne til denne Costières de Nîmes fra Les Halos de Jupiter også fra Grassiers vinmarker. Mange af vinene fra Les Halos de Jupiter sælges i øvrigt også via den velsmurte salgsafdeling hos Michel Gassier, selvom vinene dog ikke kan smages eller købes på Château des Nages.

Cambie har kaldt vinhuset Les Halos de Jupiter … og Jupiter er både betegnelse for planeten i vort solsystem samt for den græske gud Zeus, som var kongen af alle guder og mennesker og repræsenterer den åndelige verden. Halos har også flere betydninger, både den inderste ring omkring Jupiter og så en glorie.

Cambie siger, at for ham er Grenache kongen af alle druer … altså Jupiter … og Halo er alle de appellationer, som bedst fortolker Grenache druen. Dermed betyder Les Halos de Jupiter vel nærmest; de appellationer, der fortolker Grenache eller omgiver Grenache. Jamen, så blev vi da så kloge.

Og det er måske endda meget rammende, for Cambie laver med Les Halos de Jupiter nemlig følgende vine; Châteauneuf du Pape i både en rød og hvid udgave, topvinen Châteauneuf du Pape Adrastée, en Gigondas, en Vacqueyras, en Côtes du Rhône Villages, en Côtes du Rhône og Costières de Nimes i både rød og hvid udgave.

Med denne Costières de Nîmes vin er vi nede i den allersydligste del af Rhône-dalen – faktisk i et område som indtil for få år siden blev regnet som en del af Languedoc – men der er tale om det klassiske Rhône terroir med små runde rullesten og tungt rødt ler, og i tilgift en kølig brise fra Middelhavet.

Det betyder, at markerne i løbet af sommeren bliver tempereret og åbner muligheden for at producere vine med langt mere frisk frugt i udtrykket end det, vi oplever i Châteauneuf-du-Pape, Gigondas og de andre mere berømte (og historisk ægte) Rhône-vine. Den chance griber Philippe Cambie uden at give slip på sin hang til solmoden frugt og saftig imødekommende fylde.

Høsten er manuel med den for Philippe Cambie så typiske dobbelte sortering af druerne (før og efter afstilkningen) for at fjerne alle usunde druer og eliminere alle uønskede partikler. Gæringen sker ved 26 grader i ca. 5 uger i rustfri ståltanke, der bliver fyldt af de uknuste druer alene ved hjælp af tyngdekraften.

Efter gæringen får vinene fra de forskellige druer lov til at samle sig i 6 måneder i store betonfade inden de sammenstikkes til den endelige vin, der aftappes på flaske uden forudgående klaring og med en kun ganske let filtrering. Det er i øvrigt 60% Syrah og 40% Grenache. Og den årlige produktion af denne vin ligger på 2.150 kasser.

Det var nu i øvrigt med betænkelige miner, at vi åbnede denne vin, som havde stået i et mødelokale igennem et pænt stykke tid. Og den havde helt klart ikke været opbevaret optimalt, for proppen var – helt af sig selv – begyndt at stikke op af flasken … igennem folien i toppen. Vi havde nok allerede dømt flasken ude … men smages skulle den alligevel.

Og heldigvis for det, for vinen fejlede intet … og havde nogle af de kendetegn, som vine fra Cambie også er kendt for … volumiøse, kraftige og vellavede vine. Og denne er et fint eksempel på det. I næsen dejlig landlig, animalsk … næsten lidt naturewine særhed på den fede måde, lidt mejeri og yoghurt, godt med frugt, solbær, kul, tobak, peber og krydderier.

I munden er der godt med mørk frugt, peber, Rhône-krydderier, solbær, sødme … og man kan også godt smage, at alderen er begyndt at sætte ind, og at den nok ikke skal ligge (eller stå) ret meget længere. Og med kurs mod efterår, mørke og kolde stunder, så en rigtig fin vin at varme sig på.

Forhandles i dag hos Løgismose Vin, hvor en flaske koster 99 kr. Er tidligere forhandlet af Vinspecialisten, hvor denne er købt … vistnok på tilbud til 69 kr., og det er en fin pris for denne vin.

Rating 5/7 

2007 Domaine de la Janasse, Châteauneuf-du-Pape Chaupin, Rhône, Frankrig

Medynk er ikke nødvendigt her … dette er – mine damer og herrer – monstervin af bedste skuffe. Vi har her fat i en Châteauneuf-du-Pape Chaupin, endda i den herregode årgang 2007, fra vinhuset Domaine de la Janasse. Og det blev samtidig byggemødets absolut vinøse højdepunkt.

Den kan kaldes mange ting … monstervin var min første indskydelse. Meditationsvin. Klassevin. Topvin. Perfektion … ja, perfektion er måske endda det bedste og mest rammende ord. Du kan sikkert finde på flere superlativer end mig.

Bag vinhuset Domaine de la Janasse står én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien, som også står bag domæner som Roger Sabon (naturligvis), Clos Mont du Mont-Olivet, Domaine Chante Cigale og så også dette Domaine de la Janasse.

Grunden blev for alvor lagt af Séraphin Sabon, da han i begyndelsen af 1900-tallet arvede en række parceller med vinstokke fra sin svigerfar.

De mange Sabon vinhuse i Rhône – og specielt Châteneuf-du-Pape – stammer nemlig alle fra Seraphin Sabon og Marie. De fik 3 sønner, nemlig Joseph som grundlagde Clos du Mont Olivet, Noël som grundlagde Domaine Chante Cigale og Roger som grundlagde Domaine Roger Sabon.

Domaine de la Janasse er grundlagt af Aimé Sabon, men jeg har ikke kunnet se, om Aimé var søn af Joseph, Roger eller Noël. Jeg gætter på Noël, men igen … et rent gæt. Hvis du ved dette, så skriv endelig info her på bloggen. Nå, men Aimé Sabon passede i hvert fald i 1967 – efter endt værnepligt – nogle vinmarker for sin far, som – på det tidspunkt – ikke selv producerede vin, men i stedet solgt druerne til det lokale kooperativ.

I 1973 grundlagde Aimé imidlertid sin egen vingård i Courthézon, og den fik navnet Domaine de la Janasse – opkaldt efter stedet, som de lokale kaldte La Janasse. Og Aimé var en ambitiøs herre og han vidste, at han havde fået fat i noget fabelagtig jord, så han udvidede langsomt fra de oprindelige 15 hektar til de nuværende 90 hektar.

15 hektar af de 90 hektar er AOC Chateauneuf du Pape, som er beliggende i den nordøstlige del meget tæt på Domaine Beaucastels marker.

I dag drives Domaine de la Janasse af Aimé og Hélènes søn Christophe Sabon, som i 1990 overtog vingården efter sin fader. Christophe er uddannet ønolog i Beaune og har derudover en uddannelse indenfor markedsføring fra Mâcon. I dag deltager søsteren Isabelle Sabon – der også er uddannet ønolog – også i driften.

I markerne anvedes så få kemiske produkter som muligt, reasonable culture. Der foretages kun afstilkning af druerne, hvis stilkene ikke er helt modne. Normalt afstilkes 50-80%.

Denne Châteauneuf-du-Pape Chaupin har sit navn efter den meget gamle mark Chaupin, hvor de ældste vinstokke kan dateres helt tilbage til året 1912. Det er 100% Grenache. Udbyttet er på kun 28 hektoliter pr. hektar og 80% af druerne afstilkes. Macerationstiden er på 26 dage, og mosten blev daglig pumpet over skallerne.

Vinen lagrer for 2/3 dele i store foudres, men den resterende 1/3 del lagrer in 600 liters tønder, de såkaldte demi-muids. Der produceres årligt 12.000 – 16.000 flasker af denne vin.

Og hold nu op, hvor er dette altså helt fantastisk vin. I næsen er der mejeri, yoghurt, mørkerøde bær, solbær, blåbær, lidt blommer oveni … animalsk, tæt på babybræk og lidt af samme næse, som jeg sidst har oplevet hos Bonneau. Det er rustikt med Rhônekrydderier, rosmarin, godt med urter, gamle egefade, vanilje, kanel … og samtidig fornemmes lidt alder.

I munden er vinen et sandt kraftværk med peber, sorte bær, sødme og er samtidig lækker rund, blød … fløjl og nervøs velour, hvor smager dette dog fucking fantastisk. Det er intens og koncentreret kraft, lette krydderier og vinen er bare i total harmoni … total zen. Meget moderne i stilen og en stor mundfuld. I don’t give a shit. Far er glad … far er rigtig glad. Mesterværk er endnu et ord.

Købt hos Jysk Vin, prisen på 2007’eren kender jeg ikke, men en 2011 koster 479 kr. Denne er det dobbelte værd.

Rating 7/7 

2012 Domaine le Clos du Caillou, Châteauneuf-du-Pape Tradition, Rhône, Frankrig

Domaine le Clos du Caillou er en af de virkelig spændende producenter af både Rhône og Châteauneuf-du-Pape vine. Jeg har tidligere smagt deres helt fantastiske Côtes du Rhône La Réserve, som de fleste anmeldere mener er fuldt ud på højde med Châteauneuf-du-Pape, og faktisk også koster lige så meget.

Nu har vi netop en Châteauneuf-du-Pape fra Domaine le Clos du Caillou i glasset, og så er det jo nærliggende at lave denne sammenligning … selvom det fsv. angår Côtes du Rhône La Réserve alene bliver på mine tidligere smagsnoter her fra bloggen.

Domaine le Clos du Caillou ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape … et godt område for at fremstille stor Châteauneuf-du-Pape. Det har da også været målet for familien Pouizin og Vacheron siden de stiftede domainet i 1956.

Domainet består i alt af 58 hektar vinmarker, hvoraf de 8 hektar er beliggende i Châteauneuf-du-Pape. I princippet kunne en del af de resterende 50 hektar også godt have været indlemmet i Châteauneuf-du-Pape, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammel stengærde. Historien fortæller dog, at den daværende ejer ikke ville betale de afgifter, som en ophøjelse af jordene til Châteauneuf-du-Pape krævede i 1923 og at det er årsagen til, at jorderne kun bærer status af Côtes du Rhône.

Indtil 1996 blev ejendommen drevet af Claude Pouizin, der frem til 1993 solgte en del af avlen til negocianter i området, men i i 1996 overlod han stedet til datteren Sylvie og svigersønnen Jean-Denis Vacheron. Dennis stammede fra en vinbondefamilie, som driver Domaine Vacheron i Sancerre.

Generationsskiftet betød, at ejendommens vine fik et vældigt kvalitetsløft. Vinskribenter fra især i Amerika berømmede hans indsats, og eksporten til Amerika steg voldsomt. I marts 2002 omkom Jean-Denis Vacheron imidlertid i en trafikulykke, og i dag drives ejendommen af hans kone Sylvie. Hun har dog allieret sig med dygtige folk, bl.a. Bruno Gaspard, tidligere Chateau Trignon, og ønologen Philippe Cambie, som jeg jo også har skrevet om en del her på bloggen.

Markerne er certificeret Agriculture Biologique (AB) siden 2010. AB mærket er Frankrigs svar på Ø-mærket, dvs. en økologisk vin, men det er faktisk meningen, at Domaine le Clos du Caillou vil fortsætte kursen mod biodynamisk certificering.

Denne Châteauneuf-du-Pape Tradition er – trods navnet – en forholdsvis ny hos vinhuset og lavet første gang i 2011. Den er lavet på ren Grenache … eller i hvert fald næsten, for nogle påstår, at der er 2% Mourvèdre i. Druerne hentes fra forskellige terroirs, nemlig markerne Les Bedines, Guigasse og Pignan Les Cassante. Størstedelen kommer dog fra Pignan Les Cassante, hvor jordbunden hovedsageligt består af sand.

Vinen er lavet med maceration på i betontanke i lidt over en måned, hvorefter vinen lagres på store, gamle foudres i 17 måneder. Der laves årligt 13.000 flasker af denne vin.

Og sikke en herlig væske. Op af glasset strømmer det med engelsk lakrids, yoghurt og syrnet mærk, brombær, boysenbær, blommer og søde krydderier, mørk og koncentreret saft.

I munden er vinen også intens og tyk. Det er en mørk og kraftig satan med lakrids, en smule peber … men heldigvis også syre og tanniner, som er med til at give en flot struktur og sikre, at det hele ikke bliver for voluminøst. Der er faktisk godt med syre og tanninerne er også ganske stramme, således vinen nærmest klæber til fortænderne … slam.

Virker fortsat ung, og jeg tænker, at vinen ville nyde godt af flere år i kælderen, inden den er helt optimal. Men godt er det. Og i forhold til husets Côtes du Rhône La Réserve lidt i samme klasse. Måske med Châteauneuf’en et mulehår foran.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 275 kr.

Rating 5/7  

2011 Gérard Bertrand, Terroir Corbières, Languedoc-Roussillon, Frankrig

Den store ex-rugby-spiller Gérard Bertrand – der efter faderens død overtog familiens vingård og nu har opbygget et større vin-imperium i det sydfranske – laver også vine i appellationen AOC Corbiéres i Languedoc, og til Selection smagning i sidste uge smagte vi denne Terroir Corbières.

Bertrand har jeg skrevet om en del gange på bloggen … faktisk 8 blogindlæg, bl.a. fordi vi tidligere har kørt et Gérard Bertrand tema på jobbet. Så vil I vide mere om Bertrand, så tjek lige de andre indlæg. Søg blot på Bertrand i søgefeltet.

I stedet så lad os kigge nærmere på denne Terroir Corbières, som et GSM blend, altså et klassisk blend på Grenache, Syrah og Mourvèdre. Hvordan fordelingen mellem de tre druesorter er, ja det fremgår faktisk ikke. Vinen kommer fra Bertrands Terrior serie, som omfatter 8 forskellige vine fra forskellige områder i det sydfranske.

Denne er en AOC Corbières, et ganske stort område i Languedoc, ja faktisk den største appellation i hele Languedoc-Roussillon, og leverer omkring 46% af den samlede produktionen i hele området.

Corbières dækker i dag næsten 14.000 hektar, hvorfor det er svært at sige noget generelt omkring jordbund og topografi. Bertrand henter dog sine druer fra marker, hvor jordbunden hovedsageligt består af en blanding af ler og kalksten med en stor andel af småsten og grus i det øverste jordlag.

Druerne til vinen er håndplukket og ellers er vinen lavet på rustfrie ståltanke med en malolaktisk gæring på mellem 10-18 dage, hvorefter vinen sammenstikkes og lagret på franske 225 liter barriques i 8 måneder, hvorefter vinen flaskes. Her lagrer den yderligere et par måneder inden frigivelse. Det skulle efter sigende være én af de få vine, som ikke er dyrker økologisk hos Bertrand.

I næsen stikker vinen lidt … man fornemmer lidt alkohol, peber, brombær, lidt ristede noter, lidt vanilje, krydderier samt noter af jern. I munden er vinen fyldig, har fået godt med sol, har noget rustik frugt, lidt jern og virker ellers lidt neutral. Eftersmagen efterlader lidt krydret smag, men er ellers ikke så lang.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 110 kr.

Rating 3,5/7   

2009 Domaine de la Mavette, Gigondas Cuvée Boisée, Rhône, Frankrig

Efter hvidvin følger rødvin … et godt råd. Intet godt oksekød uden god rødvin er et andet fint råd. Så torsdagen bød også rødvin i form af denne Gigondas Cuvée Boisée fra vinhuset Domaine de la Mavette, som holder til i netop byen Gigondas omkring 10 kilometer nordøst for Orange i Rhône.

Vinhuset ejes af Jean-François Lambert, som startede med at lave vin på vingården i 1988. Han overtog gården efter hans far, som havde arvet vingården fra hans moster Emma Roux. Hun havde mistet sin mand i første verdenskrig, og da sønnen blev dræbt af en nazi-patrulje i Sablet under anden verdenskrig … ja så var der ingen naturlige aftagere.

Jean-François’ far var nevø til Emma Roux … og ikke synderlig interesseret i vinproduktion, da han drev en bar Carpentras. Da han arvede vingården, så udlejede han den med de tilhørende 15 hektar vinmarker. Da lejen imidlertid ophørte i 1971, så måtte han dog i gang på vingården.

Han manglende dog både interessen og det nødvendige udstyr, så derfor blev det sønnen Jean-François, som fik ansvaret i 1986 efter endt uddannelse og i en alder af blot 20 år. Jean-François havde studeret vin, bl.a. i Bourgogne, og lavede sin første vin på Domaine de la Mavette i 1988.

I dag driver Jean-François Lambert sammen med hustruen Sandrine domænet, som i dag omfatter omkring 30 hektar vinmarker, herunder 6 hektar Gigondas, et par hektar Côtes du Rhône Village i Sablet, 15 hektar Côtes du Rhône og 7 hektar Vin du Pays. Jean-François har omlagt hele produktionen til økologisk drift.

Selve vinkælderen ligger i et gammelt hus, som blev ombygget tilbage i starten af 1900-tallet, og så er vingården i øvrigt nabo til Notre Dame de Pallieres, som drives af Jean-Pierre og Claude Roux, som vel formentlig er i familie med den afdøde Emma Roux, Jean-François’ fars moster. Ja, men den forbindelse er vist rent gætværk fra min side.

Jean-François Lambert laver en række vine, bl.a. en Vin du Pays, Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Village Sablet, Gigondas Rosé, Grenache Prestige, Gigondas, en hvid Cuvée Prestige samt denne Gigondas Cuvée Boisée, som er husets absolutte topvin. Og 2009 er så i øvrigt en faktisk årgang i netop Rhône.

Vinen er – som husets almindelige Gigondas – lavet på 65% Grenache, 25% Syrah, 5% Mourvedre og 5% Cinsault. Lagring først et halvt år i cementtank og dernæst i 12 måneder på barriques. Ellers ikke ret mange informationer om vinen. Vinhuset har ingen hjemmeside, men dog en Facebook side … men alene med et coverbillede og ingen oplysninger i øvrigt.

Nå, men så kan vi da smage vinen. Næsen er knastør. Der er blæk, Rhône/Provence krydderier, solbær, våde egetræsplanker og en let sødme. I munden er vinen fyldig, har godt med frugt, peber, tørhed og tanniner. Det er dog rundet pænt af, så den aldrig bider eller stikker ud, men faktisk smager ganske fornuftigt.

Købt på Fladbro Kro, som vistnok også er importør. På kroen kostede vinen 468 kr., igen er det jo restaurantpris.

Rating 4,5/7  

2010 Domaine de la Janasse, Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

Med tirsdagens vin er vi hos Domaine de la Janasse, én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien. Vinen er husets almindelige Côtes du Rhône, som jeg mærkelig nok aldrig har anmeldt her på bloggen … men det råder jeg så bod på nu, og med rette … for det er en dejlig lille hverdagsvin.

Sabon familien står bag domæner som Roger Sabon (naturligvis), Clos Mont du Mont-Olivet, Domaine Chante Cigale og så også dette Domaine de la Janasse, som ejes og drives af Christophe Sabon, som i 1990 overtog vingården efter sin fader Aime Sabon, som etablerede gården tilbage i 1973. Det er i øvrigt Aimé, som vi kan se på billedet ovenover.

Grunden blev for alvor lagt af Séraphin Sabon, da han i begyndelsen af 1900-tallet arvede en række parceller med vinstokke fra sin svigerfar.

De mange Sabon vinhuse i Rhône og specielt Châteneuf-du-Pape stammer nemlig alle fra Seraphin Sabon og Marie. De fik 3 sønner, nemlig Joseph som grundlagde Clos du Mont Olivet, Noël som grundlagde Domaine Chante Cigale og Roger som grundlagde Domaine Roger Sabon.

Christophes far Aime Sabon stammer også herfra, men jeg har ikke kunnet se, om Aime var søn af Joseph, Roger eller Noël. Jeg gætter på Noël, men igen … et rent gæt. Hvis du ved dette, så skriv endelig info her på bloggen.

Domaine de la Janasse råder i dag over i alt 55 hektar, hvoraf 15 hektar er AOC Chateauneuf du Pape, som er beliggende i den nordøstlige del meget tæt på Domaine Beaucastels marker.

Selve bygningerne ligger i den lille by Courthezon i udkanten af distriktets østlige ende. I dag deltager søsteren Isabelle Sabon – der også er uddannet ønolog – også i driften.

Denne Côtes du Rhône fra Domaine de la Janasse er lavet som et blend på 50% Grenache, 20% Syrah, 10% Mourvèdre, 5% Cinsault og 15% Carignan, og sidstnævnte endda fra over 60 år gamle vinstokke. Den er lavet med nøjagtig samme omhu og efter samme vinifikationsmetoder som domainets berømte Chateauneuf-du-Pape-vine.

Der foretages kun afstilkning af druerne, hvis stilkene ikke er helt modne. Denne Côtes du Rhône afstilkes 80% og macerationen varer i 12-15 dage. Grenache modnes hovedsageligt i cementtank eller foudres, mens Syrah og Mourvedre modnes i barriques. Druerne til vinen kommer fra en 23 hektar stor mark og der laves årligt mellem 60.000 og 80.000 flasker af denne vin.

Duftmæssig godt med herligheder … der er yoghurt, blæk, Rhône/Provence krydderier, animalsk hestestald og mødding, som dog er tydeligst, når vinen lige er skænket og forsvinder lige så stille, når vinen står i glasset et stykke tid. Der er også lidt solbær, lidt kirsebær, lakrids, gamle fade og blomstersæbe. Virkelig en flot duft fra denne vin og elsker specielt den landlige og rustikke stil.

I munden er vinen fyldig, kraftig med modne bær, grøn syre, som faktisk er meget charmerende. Der er godt med mørk frugt, fad, let sødme og lidt peber, som brænder lidt på tungen i eftersmagen. Tanninerne er bløde og modnet lidt af årene siden 2010 … og jeg tror sgu, at jeg har ramt den lige i r…. med hensyn til, hvornår den bør drikkes. De 4-5 år siden høsten har rundet vinen fint af.

Forhandles af Jysk Vin, hvor nyeste årgang koster 99 kr. ved køb af 1 flaske, og 74,95 kr. ved køb af 6 flasker. Køb 6 og gem de fleste 3-4 år.

Rating 4,5/7  

2009 Bodegas Olarra, Cerro Añón Reserva, Rioja, Spanien

Så kom der en spanioler på bordet … eller rettere sagt en spanier på bordet, for man må vistnok ikke bruge ordet spanioler, som skal være racistisk nedsættende eller fornærmende overfor de dejlige mennesker fra det solrige og vinmæssige dejlige land. Never mind … vinen er denne Cerro Añón Reserva fra vinhuset Bodegas Olarra.

Bodegas Olarra er ejet af Grupo Bodegas Olarra, som også ejer et par andre spanske vinhuse, bl.a. Bodega Onarre samt Bodegas y Viñedos Casa del Valle.

Vingården ligger i udkanten af Logroño i hjertet af Rioja Alta distriktet. Vinhuset blev etableret i 1973 som Bodegas Guiloche, men i forbindelse med en udvidelse af aktiekapitalen købte Luis Olarra, der havde tjent sine penge i den spanske stålindustri, 1/3 af firmaet, som herefter tog navneforandring.

Pengene blev brugt på opførelsen af nye bygninger og i dag kaldes Olarra også for katedralen i Rioja, og alene den unikke Y-formede grundplan og de 111 sekskantede kupler, der danner taget på fadkælderen, tiltrækker tusinder af turister.

Javier Martínez de Salinas Manso de Zúñiga er ansvarlig vinmager på Bodegas Olarra, og han er uddannet biolog fra universitetet i Navarra i Pamplona og ønolog fra Universidad Politécnica i Madrid. Han startede sin karriere i vinbranchen hos Agrovin, som leder af deres kvalitetskontrol, og har derudover arbejdet på El Coto i Rioja, inden han i 1998 startede på Bodegas Olarra.

På Bodegas Olarra laves der vin i 6 serier, nemlig serierne Summa, Cerro Añón, Añares, Otoñal, Reciente og Erudito. I Cerro Añón findes der 4 forskellige vine, nemlig Cerro Añón Crianza, Cerro Añón Reserva Especial, Cerro Añón Graciano og denne Cerro Añón Reserva, som er lavet på 80% Tempranillo, 5%Garnacha men de sidste 15% består af druerne Mauelo og Graciano.

Graciano er en hvid drue, som også findes i Frankrig under navnet Grosse Negrette, mens jeg ikke rigtigt kan finde noget omkring druen Mauelo, men måske er det blot en lokal udtale/stavemåde af Mazuelo, som også kaldes Manzuela og Mollard … samt masser af andre synonymer. Vi kender mest druen som Carignan.

Vinen har lagret 20 måneder i egetræsfade og har vundet flere priser, bl.a. guld ved 2014 Berliner Wein Trophy Daejeon i Korea, guld ved 2014 Bacchus i Spanien samt sølvmedalje ved 2014 Catavinum World Wine & Spirits Competition i Spanien.

Lad os smage på vinen, som i næsen er let duft af blommer, lakrids, armsved … eller i hvert noget landligt af en slags … ikke meget, men bestemt til stede samme med mørke bær og lidt søde krydderier. I munden byder vinen på frisk frugt, og overrasker egentlig med sin friskhed, som står i lidt modsætning til duften, som er mere varm, moden, fed og fyldig. Der er fint syrligt bid igennem smagen.

Forhandles af dk.WineImport, hvor prisen er 85 kr.

Rating 4/7 

2012 Gérard Bertrand, Cigalus Rouge, Languedoc, Frankrig

I den lange – men behagelige – Gérard Bertrand Odysse på jobbet var vi nået til sidste side. Dernière page. Sidste Bertrand vin i arsenalet af vinprojektiler var nemlig denne Cigalus Rouge, som i går blevet åbnet og nydt mellem et par opgaver tilsat en smule stress. Sådan er arbejdslivet jo også.

Gérard Bertrand købte Domaine de Cigalus i 1995 og har siden omdannet produktionen til at være biodynamisk. Der er 75 hektar vinmarker til godset og jorden består af en blanding af ler og kalksten, hvilket gør den særdeles velegnet til at holde på vandet i det ellers tørre klima – en absolut nødvendighed, hvis man vil lave afbalancerede vine.

Lidt utraditionelt for området har Gérard primært valgt at plante internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, dvs. druesorter, som alle trives fremragende i klimaet, men som der ikke er tradition for at dyrke i distriktet, hvorfor de aldrig kan nå en bedre klassifikation end Vin de Pays, selv om vinen reelt er klasser bedre end mange AOP’ere.

Der laves 5 forskellige vine på Domaine de Cigalus. nemlig Cigalus i hvid, rosé og denne røde. Derudover laves der en rød og en hvid udgave af vinen L’Indomptable de Cigalus.

Denne Cigalus Rouge er et blend på en lang række druer, nemlig Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Syrah, Grenache, Carignan og Caladoc. Sidstnævnte kender jeg ikke, men det er drue, som primært vokser i Languedoc og vel nærmest er en krydsning mellem Grenache og Malbec. Den bliver mest benyttet i Vin de Pays vine fra Languedoc.

Vinifikationen sker ved, at druerne afstilkes, hvorefter de forskellige sorter gæres ud på ståltanke … Syrah og Carignan dog hver for sig. Efter den malolaktiske gæring sammenstikkes den endelige cuvée for så efterfølgende at blive lagt på nye franske egetræsfade i 12 måneder, inden vinen flaskes uden filtrering og frigives til salg.

I næsen kan den biodynamiske tilgang næsten fornemmes. Det er mødding, rustik og beskidt … sammen med klar Rhône reference med den specielle Provence-krydderiblanding, urter, rosmarin, mørk frugt, solbær, blåbær, blommer og lidt ristede toner. Meget indbydende faktisk. I munden er vinen varm og fyldig med lakrids, chokolade, blommer, solbær, peber og sødme. Lidt sjov slutning med peber og syre … som måske ikke smelter helt sammen, men vinen efterlader samlet et rustikt og letanimalsk indtryk, som er ganske herligt.

Købt i Vinspecialisten, pris 295 kr., måske en lidt høj pris for en Languedoc vin, men kvaliteten fejler heller ikke noget. Man kan dog få vinen Château La Sauvageonne Pica Broca fra selvsamme Bertrand, og den har lidt af samme smagsnuancer … og for under halv pris. Og i min optik lige så god … mindst. Det kunne være et step før denne.

Rating 5/7