Vinanmeldelser

2012 Concha y Toro, Marques de Casa Concha Carmenere, Cachapoal, Chile

Skriv en kommentar

2012 Concha y Toro, Marques de Casa Concha Carmenere, Cachapoal, ChileMandag stod den på vin til et bestyrelsesmøde, og én af vinene var denne Marques de Casa Concha Carmenere, som er lavet under appellationen DO Peumo, som ligger i provinsen Cachapoal i O`Higgins regionen i den centrale del af Chile omkring 85 kilometer syd for Santiago.

Vi er her hos en af de helt store internationale megakoncerner Viña Concha y Toro. Og det er et gigantisk foretagende., som jeg også har skrevet om tidligere. Vinhuset har bare i Chile omkring 8.720 hektar vinmarker spredt rundt vinregionerne Maipo, Maule, Rapel, Colchagua, Cachapoal, Curico og Casablanca i Chile og omsætter for langt over 6 milliarder kroner årligt.

Det er måske nok det største sydamerikanske vinhus, som laver vine under mærker som fx Sunrise, Frontera, Casillero del Diablo, Terrunyo, Amelia, Carmín de Peumo, Don Melchor og så dette Marques de Casa Concha. Vi kender nok mest vinhuset fra supermarkedsvinen Casillero Del Diablo … det er den med djævlen på etiketten og fra vinen Sunrise … ja, den med den orange etiket.

De ejer udover de mange hektarer i Chile – samt de mange brands – også en række andre vingårde andre steder, bl.a. Viñedos Emiliana, Viña Cono Sur, Viña Maipo, Viña Palo Alto, Viña Maycas del Limarí, Viña Canepa, Fetzer Vineyards og Trivento Bodegas y Viñedos.

Marques de Casa Concha vinserien hører under det, som vinhuset kalder deres Fine Wines, og serien består af i alt 8 vine på forskellige druer, hvoraf denne Carmenere således er én af dem. Den er lavet af vinmageren Marcelo Papa, som er uddannet ønolog fra Universidad Católica de Chile og har været hos Viña Concha y Toro siden 1998. Han er ansvarlig for hele serien Marques de Casa Concha.

Der er ellers ikke så mange informationer om produktionen, udover at vinen er lagret på franske egefade i 18 måneder.

Næsen er sådan lidt rustik, måske endda svag animalsk med mørke bær, solbær, lidt muldjord, mødding, mentol og grafit. I munden er der peber, fin tørhed, mørke bær, tanninerne til stede, men ikke dominerende. Der er også lidt syre og en lidt let surhed af en slags.

Købt i SuperBrugsen i Odder for 2 år siden, pris 110 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2005 Bruno Rocca, Barbaresco Rabajà, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

2005 Bruno Rocca, Barbaresco Rabajà, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Rabajà er opkaldt familien Roccas bedste mark Rabajà … og fra netop dén mark kommer denne Barbaresco Rabajà, en piemontisk, præcis, præsentiøs og pragtfuld perle af en vin og endda med lige over 10 år på dens italienske bella-figure bag a.k.a. røv.

Vingården, som ejes og drives af Bruno Rocca ligger lige syd for Barbaresco med en idyllisk og smuk beliggenhed på en bakketop – helt ude på kanten – med den mest fantastiske udsigt over familiens vinmarker … specielt Rabajà.

Azienda Agricola Rabajà er egentlig grundlagt i slutningen af 1950’erne, hvor Francesco Rocca samt hustruen Maria Adelaide flyttede fra centrum af Barbaresco og købte vingården med tilhørende jorder.

I begyndelse var avlen fra markerne ikke noget, som familien kunne leve af, og druerne blev da også blot solgt til andre vinproducenter i Barbaresco, og alene en mindre del blev brugt til egenproduktion.

Men det ændrede sig, da sønnen Bruno Rocca i 1978 overtog driften efter faderens død og besluttede at gå andre veje. Bruno blev dermed den første i familien, der også producerede vin med salg for øje. Og han blev en af modernisterne i Piemonte, hvor han med en ny stil skabte bløde vine med stor elegance. Han brugte små franske egefade, men også arbejdet såvel i marken som i kælderen fulgte i modernisternes spor.

Filosofien var meget enkel, vinene skulle udtrykke Barbaresco området bedst muligt, og de blev hurtigt meget værdsatte. Bruno Rocca modtog et væld af priser. Det betød, at efterspørgslen efter vinene voksede markant og gjorde Bruno Rocca i stand til løbende at opkøbe yderligere jordlodder samt udvide og modernisere vinkælderen.

Han ejer i dag 15 hektar fordelt på den legendariske Rabajà vinmark ved vingården samt vinmarker fra Neive til Treiso, nemlig markerne Currà, Fausoni, San Cristoforo, Marcorino, og Vaglio Serra, hvor der dyrkes Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og en smule Chardonnay.

I dag er sønnen Francesco også med i driften af gården, og det er måske meget godt, for far Bruno er temmelig sky og undgår helst al offentlig virak.

Sammen laver far og søn samlet omkring 70.000 flasker vin hvert år fordelt på 10 forskellige vine, nemlig en hvid på Chardonnay, en Dolcetto d’Alba, en Barbera d’Asti, en Barbera d’Alba, en Langhe Nebbiolo, en Langhe Rosso samt en generel Barbaresco, en Barbaresco Coparossa, hvor druerne kommer fra de to marker Pajorè i Treiso og Fausoni i Neive, enkeltmarks Barbaresco’en Rabajà samt endelig specialvinen Barbaresco Maria Adelaide.

Denne Barbaresco Rabajà er lavet med druer fra Rabajà markens 50-60 år gamle Nebbiolo stokke, hvor udbyttet ligger på 40 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet på store rustfri ståltanke med en macerationstid på 18-20 dage. Vinen er modnet på egefade i 18 måneder, og af disse er 80% nye franske barriques, der er middeltoastede, mens de sidste 20% har været på store 25 hektoliters ”botti”. Vinen har derefter modnet 12 måneder på flaske.

Og hold nu op, hvor er det godt. I næsen er fornemmes lidt alder … bekymrende, men det er der ingen grund til, for vinen er netop nu helt på toppen. Der er kirsebær, skovbund, nedfaldne blade, blomster, tobak, svampe, mynte, rosmarin, sort trøffel, oliven, en smule babybræk … på den elskelige måde, cigaræsker samt lidt grønne, umodne nødder. Vauw,

Smagsmæssigt … hold da op … totalt moden og i balance. Der er elegance og fløjl med en jernhandske, tanninerne er bløde, men holder fortsat et fast greb i din mund, så tænderne er under et massiv tannin- og syreangreb. Det er dog en meget præcis, blød og struktureret syre. Hvis man giver lidt luft til vinen … suger luft i munden, så folder vinen virkelig musklerne ud.

Uden at sige noget, så blev denne flaske hurtigt, målbevidst og med bella-figure slugt af Gert og jeg … og det siger jo alt om vinen. Først da bunden var nået kunne vi igen koncentrere os om andre ting. Sådan er nogle vine bare. Total zen.

Købt hos Jysk Vin, pris 470 kr.

Rating 6,5/7   

Vinanmeldelser

2011 Weingut Esterházy, Estoras Blaufränkisch-Merlot-Cabernet Sauvignon, Burgenland, Østrig

Skriv en kommentar

2011 Weingut Esterházy, Estoras Blaufränkisch-Merlot-Cabernet Sauvignon, Burgenland, Østrig, Burgenland, ØstrigSom tvunget til at følge et forudbestemt spor i sneen fra østrigsk alpetop til alpetop, så havde Gert sgu også nuppet en østrigsk vin med, nemlig denne Estoras Blaufränkisch-Merlot-Cabernet Sauvignon fra Weingut Esterházy.

Vinhuset hænger sammen med den ungarske fyrstefamilie Esterházy, som var en af de store, velhavende og indflydelsesrige familier i dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, også kaldet Habsburgske monarki. Esterházy var med til at forme det kulturelle og politiske liv i Centraleuropa.

De var generøse lånere, vigtige bygherrer og passionerede kunstsamlere i historien, og selv Goethe sagde i sin erindringsbog, at megen kunst, kultur og poesi udsprang fra Kongeriget Esterházy.

Selv danske Thorvaldsen leverede flere marmorstatuer til fyrst Nicolaus Esterházy og Thorvaldsen udførte også en portrætbuste af Nicolaus Esterházy i foråret 1817 samt en af hans veninde, dvs. formentlig yndlingselskerinden Marie Louise Playdeux.

Familien Esterházy elskede kunst, musik og var venner med komponister som Gregor Werner, Franz Liszt, Franz Schubert og Joseph Haydn. De var venner med kongefamilien, samlede kunst og byggede kæmpe slotte.

De ejede bl.a. slotte i både Ungarn og Østrig, nemlig slottene Schloss Galanta, Burg Forchtenstein, Schloss Csákvár, Schloss Tata, Schloss Tata, Schloss Želiezovce, Kloster Edelstetten, Schloss Lackenbach og selvfølgelig de to største slotte Schloss Esterházy ved Fertöd am Neusiedler See i Ungarn – også kaldt Ungarns Versailles – og det smukke barokslot Schloss Esterházy i Eisenstadt i Burgenland.

Ja og så producerede de selvfølgelig også vin med udgangspunkt i familiens barokslot i Eisenstadt, og det siges at, både Joseph Haydn og specielt dronning Maria Theresia, som var regent i de Habsburgske Arvelande fra 1740 til 1780, var specielt glad for vinene fra Esterházy. Og hun var sgu en magtfuld kvinde, regerende dronning af Bøhmen, Ungarn og Kroatien, ærkehertuginde af Østrig og hertuginde af Parma.

Gennem sit ægteskab var hun desuden tysk-romersk kejserinde 1745-80 og storhertuginde af Toscana. Hun var den eneste kvindelige hersker over det Habsburgske monarki.

Det fremgår, at vinhuset reelt er grundlagt i 1758 og i alle årene med familien Esterházy ved roret. Ja i hvert fald helt frem til anden verdenskrig, som blev katastrofal for Esterházy familien. I slutningen af krigen gennemførte den ungarske regering en omfattende jordreform, hvor alle godser på mere end 50 hektar blev konfiskeret. Dermed stod den prins Paul Esterházy – som dengang var eneejer af hele dynastiet – alene tilbage med ejendommene i Østrig.

Derudover gennemførte den nye ungarske Folkerepublik, det autoritære kommunistiske regime, en offentlig proces som endte med, at prins Paul blev idømt isolationsfængsling i 15 år. Da den ungarske revolution kom i 1956, så kom han imidlertid ud af fængslet og flyttede til Zürich med sin kone Melinda Ottrubay. Der boede han indtil sin død og styrede i den periode sine godser i Østrig.

Hans rigdomme blev efter hans død overtaget af hustruen, som – for at bevare familiens kulturelle og historiske arv – overtog disse til flere fonde. Med hovedsæde på Schloss Esterházy i Eisenstadt styres disse i dag af hendes nevø Stefan Ottrubay, som fungerer som en slags direktør for hele foretagendet.

Selve vinhuset Weingut Esterházy er i dag flyttet fra selve Schloss Esterházy, hvor de gamle vinkældre med det tilhørende vinmuseum årligt dog fortsat besøges af mere end 10.000 gæster. Der er i stedet i 2006 – for den nette sum af 6 millioner euro – bygget et ultramoderne, futuristisk og state-of-the-art vineri ved den lille by Trausdorf an der Wulka syd for Eisenstadt.

Det er udstyret med Østrigs mest moderne vinfremstillingsfaciliteter og den specialiserede vinfremstillingsteknologi har til formål, at vise det unikke fra hver enkelt vinmark, såvel som aroma og smag fra hver enkelt druesort 100% i glasset.

På det nye vineri er der ikke en kælder hvor både de hvide og røde druer bliver presset. Derimod bliver druerne behandlet separat i ”hvide” og ”røde” vinkældre, fra levering af de manuelt høstede druer til den færdige vin.  Det imponerende Esterházy har en total kapacitet på 600.000 flasker og 600 egetræsfade.

Derudover ansatte man samtidig én af østrigsk bedste ønologer til at forestå produktionen af vinene, nemlig Josef Pusch samt Matthew Pick, som tidligere var vinmager hos Penfolds i Australien.

Weingut Esterházy ejer samlet 65 hektar vinmarker, fordelt på markerne Schneiderteil, Baumschule, Grosser- og Kleiner Feurer, Krakauer, Krainer, Hummelbühel i henholdsvis områderne Großhöflein og St. Georgen ved Eisenstadt samt markerne Grosser Wald, Baumkräften, Hochbaumgarten, Hundertpfunder, Vogelsang og Kulm i området Rust lidt længere mod øst lige opad Neusiedler søen.

Der dyrker man rødvinssorterne Blaufränkisch, Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Zweigelt sammen med hvide sorter som Chardonnay, Pinot Blanc, Sauvignon Blanc og Riesling. Vinene er opdelt i flere serier, nemlig serierne Prinzenlinie, Classic, Estoras, Leithaberg, Haydn, Single Cru og topvinen Tesoro. Derudover laves der også lidt søde vine og lidt mousserende vine.

Denne Estoras Blaufränkisch-Merlot-Cabernet Sauvignon er selvfølgelig fra Estoras serien. Estoras er i øvrigt det latinske navn for Esterházy. Vinen er – som det også fremgår – lavet på druesorterne Blaufränkisch, Merlot og Cabernet Sauvignon, som kommer fra husets marker i både Großhöflein og Rust områderne. De er høstet fra 22-23 år gamle vinstokke med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar, men blandingsforholdet mellem druerne fremgår ikke.

Levet med maceration ved 30 grader i 21 dage og derefter lagret 12 måneder på nye og brugte barriques.

I næsen er her godt med modne, mærke bær, kirsebær … og har en lidt animalsk side, lidt som en frisk brise ved et salt Vesterhav, et omklædningsrum for et oldboys fodboldhold, sved, lakrids, tobak og vanilje. Sådan lidt varm og fyldig i duften … har også lidt krydrede elementer. Vaniljen hænger lidt i luften.

Smagsmæssigt modne kirsebær, krydret … men også med sødme, tydelige tanniner og rustik, kantet smag. Der er godt med fylde, kraft og sødme, men ikke så nuanceret. Dog en meget behagelig vin, hvor frugten er fin.

Vinene fra Weingut Esterházy forhandles bl.a. af Salling, men har ikke lige fundet denne. En søstervin på Blaufräkisch og Cabernet Sauvignon koster dog 109,95 kr., så det er formentlig også prisniveauet for denne vin.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2012 Weingut Markowitsch, Blaufränkisch, Carnuntum, Østrig

Skriv en kommentar

2012 Weingut Markowitsch, Blaufränkisch, Carnuntum, ØstrigMarkowitsch er … Einer der Top Winzer aus der Region Carnuntum, som han så smukt selv skriver på sin hjemmeside. Men han har såmænd heller ingen grund til at være beskeden, for han laver fremragende vine … og det er denne Blaufränkisch et godt eksempel på.

Bevares, den når ikke hans fremragende Pinot Noir Reserve, som jeg smagte for et par uger siden, men mindre kan jo heldigvis også gøre det. Og da jeg lige har skrevet om den gode vingut Markowitsch, så skal jeg selvfølgelig nok spare jer for den historie igen.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne rødvin, som er lavet på 100% Blaufränkisch … en drue, som oftest findes i netop Østrig. Her hos Markowitsch er den lavet med forholdsvis kort maceration i 10 dage i lukket ståltanke ved 30-32 grader og efterfølgende lagring på brugte franske egetræsfade.

Blaufränkisch er en kvalitetsdrue med god potentiale, hvis udbyttet holdes nede. Sorten kan nemlig give et udbytte på mere end 100 hl/hektar, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad der høstes til kvalitetsvine. Blaufränkisch er en typisk østrigsk rødvinsdrue, men som også er kendt i Ungarn og lidt i Tyskland, hvor den kaldes Lemberger.

Den dyrkes i Burgenland og især Mittelburgenland, som derfor også har fået tilnavnet Blaufränkischland. Mørk rubinrød farve, frugtagtig bouquet som minder om bær. Frisk og fin syre, med lang eftersmag og behagelig tannin. Blaufränkisch er rig på tannin og syre, hvilket faktisk gør den egnet til fadlagring.

Men lad os kigge på, om Markowitsch’s Blaufränkisch også har nogle disse elementer. Duftmæssigt er der godt med blåbær, ribs, blæk, eg, våde fade og et strejf af lidt mentol. Umiddelbart er egenoterne noget dominerende. I munden er der en pebret syre, meget ren frugt, krydret, sødme, jern og jod samt en anelse spidskommen. Godt rustik i udtrykket, og måske ikke så elegant i udtrykket. Men den smager fint.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 164,95 kr. ved køb af 1 flaske og 110 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2012/13 Weingut Andreas Durst, Dorf Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

2012/13 Weingut Andreas Durst, Dorf Spätburgunder, Pfalz, TysklandFredagens Spätburgunder var denne Dorf Spätburgunder fra en vinmager med det herlige navn Durst … Weingut Andreas Durst, en vild, rå, spændende og tørstslukkende sag lavet i et blend med druer fra 2 års høst og ordene Durst – Ein Name – Kein Program skrevet på etiketten.

Andreas er født i Wuppertal og oprindelig studerede fotografi og filmdesign. Han blev hurtigt en respekteret fotograf og arbejdede primært freelance. Han arbejdede bl.a. sammen med mange af de store tyske vingårde i forbindelse med et projekt, hvor han i 2006 levede fotografier til Stuart Pigotts vinbog Wein spricht deutsch.

Der rejste han rundt til alle vinregionerne i Tyskland og fangede både de smukke landskaber, vinbønderne og deres personligheder med sit kamera. Det var sikkert i løbet af det år, at Andreas blev inspireret til selv at kaste sig over vinproduktion.

I 2008 flyttede Andreas Durst til Bockenheim i den nordlige del af Pfalz og begyndte på hobbybasis sit lille vinprojekt med produktion af vin, ren spontangæring i to demijohns i hans kontor, men allerede året efter voksede projektet i omfang og produktionen blev flyttet til vaskerummet i en gammel stald og derudover måtte han også inddrage sin garage til vinene.

Andreas startede med at lave hvidvin, bl.a. vinen han kalder Riesling Grosser Durst Pfälzer Landwein, men i dag omfatter produktionen også vine på Grauburgunder og Weißburgunder, Silvaner, Portugieser samt Spätburgunder. Og det er alle håndlavede vine i beskedent produktionsantal. Produktionen er vistnok alene på omkring 5.000 flasker årligt.

Andreas er en fantastisk fotograf … og jeg omtalte ham jo faktisk forleden, da jeg skrev om Julia Bertrams vin Handwerk Spätburgunder. Gå ind på hendes hjemmeside og tjek de fantastiske fotos … de er alle taget af Andreas Durst. Men det med vin er Andreas nu også ganske dygtig til … om end det er første vin, som jeg har smagt fra ham.

Vinen Dorf Spätburgunder er som nævnt lavet af et blend fra to års høst, nemlig 2012 og 2013. Derudover kommer vinen med en herlig etikette med et gammelt foto, som viser en flok folk foran en gammelt hus. Hvad sammenhængen er med vinen har jeg ikke grejet, men det kommer måske en dag.

Vinen er lavet af druer fra pænt gamle vinstokke, gæret i en stor 2.400 liters tønde og modnet på brugte fade, bl.a. 400 liters fade, som Andreas købte fra en ven. Efter ikke så megen information om vinen, så derfor springer vi da hovedkulds ind i mine smagsnoter.

I næsen virker vinen først grøn af h…. til, stram med krudt, ukrudt, ribs, røg, Piratos lakridser – der Lakritz-Piratenschatz – og saltlakridser, men med lidt tid og luft i glasset mildnes nogle af de mest vilde noter en smule. Men det virker en smule vildt fortsat, er animalsk på en grøn og nærmest parfumeret måde.

Smagsmæssigt er der også godt med syrlighed, grønne noter, aromatiske og krydrede elementer, godt med tanniner og syre, mineraler … en virkelig syrlig vildbasse, dog fortsat med en vis lethed og stor frugtrigdom over sig. Frugten virker faktisk ret frisk i det, og derudover er der også elementer af jern og jod. Spændende vin, som vinder med lidt tid og luft i glasset.

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 100 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Weingut Trockene Schmitts, Randersacker Sonnenstuhl Riesling Muschelkalk Alte Reben Trocken, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

2013 Weingut Trockene Schmitts, Randersacker Sonnenstuhl Riesling Muschelkalk Alte Reben Trocken, Franken, TysklandI går fredag var selvfølgelig Spätburgunder dag … men forinden smagte vi på en lille souvenir fra sidste års sommerferie, hvor vi bl.a. besøgte Weingut Trockene Schmitts i Randersacker. Og det var såmænd denne Randersacker Sonnenstuhl Riesling Muschelkalk Alte Reben Trocken … ja de tyskere kan sgu dét der med navne.

Besøget hos Trockene Schmitts var dog klart det dårligste af samtlige besøg hos vinproducenter i både Tyskland og Italien. Weingut Trockene Schmitts’ smagelokale ligger lige i et lokale ved siden af deres vinrestaurant Ewig Leben, men vi kom tilsyneladende lidt til besvær … eller bare på et skidt tidspunkt.

Der var ikke den store imødekommenhed, som man ellers altid finder hos vinproducenter, som normalt gerne viser deres vine frem. Her blev der kun nødtørftigt skænket til mig … mens de ignorerede fruen. Og selvom jeg delte mit glas med hende, så bød de fortsat ikke hende et glas. Og man stod hele tiden med den følelse, at dette skulle overstås i en fart, så efter at ha’ smagt 2-3 vine, så købte jeg to flasker af denne vin, inden vi hurtigt luskede videre.

Det skal dog siges, at nogle bekendte – som har besøgt stedet – har haft en helt anderledes positiv oplevelse. Og vi kan jo selvfølgelig alle ha’ en dårlig dag. Men besøget stod i skærende kontrast til mit besøg hos en anden gren af Schmitt familien i Randersacker, nemlig Weingut Schmitt’s Kinder, hvor der var fantastisk imødekommenhed, sjov, snak om vin og anbefalinger på, hvad jeg skulle smage.

Randersacker er i øvrigt virkelig hjemsted for Schmitt’er. Der findes en del vingårde, som drives af grene af denne familie, bl.a. som nævnt Weingut Schmitt’s Kinder, Weingut Richard Schmitt, Weingut Robert Schmitt, Das Weingut im Pfülben … også kaldt Weingut Hubert Schmitt og så denne Weingut Trockene Schmitts. Det skønne Hotel Gasthof Krone drives fx også af en Schmitt, nemlig Antonie Schmitt. Flere har også spøgefuldt sagt, at Randersacker vel også lige så godt kunne hedde Schmittsacker!

Weingut Trockene Schmitts er dannet i 2002 ved sammenlægning af brødrene Paul og Bruno Schmitts respektive vingårde Haus der trockenen Weine og Weingut Robert Schmitt.

Navnet går imidlertid tilbage til 1970’erne, hvor gæsterne hos Schmitt gav huset tilnavnet pga. de tørre vine … som dengang skilte sig ud, da de fleste vinproducenter alene fokuserede på søde vine.

Oprindeligt blev ejendommen købt af bedstefaderen – som også hed Paul Schmitt – tilbage i 1920’erne, men det var først i 1955, at vinhuset blev grundlagt. Oprindeligt dannede 4 kendte vinmarker basis for den samlede produktion, men i dag er arealet noget større. Vinhuset har samlet 16 hektar vinmarker, fordelt på markerne Teufelskeller, Pfülben, Lämmerberg, Ewig Leben, Marsberg, Sonnenstuhl og Dabug.

Her dyrker Schmitt sorterne Silvaner, Müller-Thurgau, Riesling, Rieslaner, Traminer, Scheurebe, Weißburgunder og Bacchu. Og det danner baggrund for en lang række vine, lige fra billige “litervine” til husets bedste vine, som kaldes Konsequent og kommer fra gamle vinstokke, som står på de stejleste steder og hvor man – som navnet antyder – foretager en konsekvent beskæring af udbyttet.

Udover vinproduktionen, så omfatter driften på familieejendommen også et stort Vinothek, vinrestauranten Ewig Leben og 4 ferielejligheder.

Trockene Schmitts
Her lige et billede af Weingut Trockene Schmitts’ vinrestaurant Edwig Leben midt i Randersacker. Jeg fik desværre ikke taget et foto inde i smagelokalet.

Nå men denne Riesling er lavet med druer fra marken Randersacker Sonnenstuhl, hvor vinstokkene er omkring 45 år gamle, altså Alte Reben. Jorden er – som etiketten også indikerer – præget af Muschelkalk, dvs. med en stor andel af den specielle kalksten i jorden på denne parcel. Muschelkalk kan vel bedst oversættes med noget i retning af muslingekalk/-kridt, og er en speciel kalksten type, som bl.a. er rig på fossile skaller. Den findes i øvrigt også i Danmark.

Markerne er i øvrigt ganske stejle, nogle steder med 50% stigning. Vi forsøgte at gå opad én af markerne … og det lykkedes også, men ikke uden noget besvær. Så hatten af for vinbønderne, som passer vinstokkene og høster på disse stejle marker. Det er sgu ganske imponerende.

Stejle vinmarker
Her får du måske et indtryk af, hvor stejle markerne reelt er. Og ja … det er fruen, som er står længst nede … mens drengene forlængst havde nået toppen.

Nå, men det var denne Randersacker Sonnenstuhl Riesling Muschelkalk Alte Reben Trocken, som vi kom fra. I næsen er her godt med grønne æbler, abrikos … meget klare Riesling noter, og selvom der ikke er klar petroleum, så fornemmes det, at det så småt er på vej. Der er også nærmest noget linolie og citroner i næsen.

I munden lever den op til husets navn Trockene Schmitts, for den er knastør og frisk, så det batter. Der er grønne blade, grape, godt med syre. Det er sgu en vin med bid i. Bevares, det er ikke superintenst, men bestemt bestået og den smager endda også bedre, end da vi smagte vinen i smagelokalet i Randersacker.

Købt på vingården, pris 8,90€ … hvilket svarer til 66 kr.

Rating 4/7  

Vi slutter lige med lidt flere stemningsbilleder fra i sommers. Trænger vi vist til denne dag, hvor det regner, blæser og bare er gråt udenfor.

Udsigt fra Randersacker
Her udsigt fra midten af Randersacker og op mod nogle af vinmarkerne, her vistnok Lämmerberg.

Vinmarker i Randersacker
Her er vi næsten nået toppen oppe ved marken Edwig Leben.

Udsigt udover Randersacker
Og udsigten ned til Randersacker.

Vinanmeldelser

2006 McMahon Estate Wines, The Harlequin Shiraz Durif, Victoria, Australien

Skriv en kommentar

2006 McMahon Estate Wines, The Harlequin Shiraz Durif, Victoria, AustralienHavde et par gamle flasker til at ligge … og én af dem var denne The Harlequin Shiraz Durif, som ifølge etiketten bagpå skulle komme fra McMahon Estate Wines med adresse midt i den lille by Gordon omkring 60 kilometer nordvest for Melbourne.

Det er en bedaget 2006’er, som sikkert ikke var planlagt at skulle holde 10 år … og formentlig heller har kunnet holde formen, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til om lidt. Lad os først kigge nærmere på vinhuset.

Og det er så netop, hvad det ikke er … altså et vinhus. Bag McMahon Estate Wines finder vi nemlig firmaerne JM McMahon & Co Pty Ltd. og McMahon Global Food Marketers, begge ejet og drevet af John McMahon. Selskaberne har primært været beskæftiget med eksport af mælkepulver, men har også bevæget sig indenfor vinproduktion og handel.

John McMahon solgte imidlertid sine aktiviteter til JV company Dairy Exports New Zealand Ltd. i 2009 og det ser ikke ud til, at der efterfølgende er sket meget på vinfronten. Så med andre ord er denne vin fra en fødevareproducent, som i ny og næ producerede et par vine. Det faktum tæller heller ikke til vinens fordel.

Vinen hedder The Harlequin og har en flue fra fluefiskeri på etiketten. Efter sigende skulle det være fordi, at vinen og fluefiskeri har meget tilfælles. Når man står i et vandløb – eller drikker vinen – er man adskilt fra de almindelige ting i livet og nyder bare øjeblikket.

Den er lavet på et blend af druerne Shiraz og Durif, men fordelingen kender jeg ikke. Da den gode mælkepulvereksportør ikke selv ejede vinmarker, som er vinen selvfølgelig lavet på druer opkøbt rundt omkring i Victoria området. Heller ikke det har jeg oplysninger om.

Durif har sit navn efter François Durif, som var en botanist fra Montpellier. Han opdagede druesorten i en vinmark med Peloursin, og efterfølgende har undersøgelser vist, at Durif er en krydsning af Syrah og Peloursin.

Druen stammer fra Frankrig, men der finder man den stort set ikke u dag, Den findes primært i Australien, Californien, Israel, Brazil, Argentina, Chile og Mexico, hvor Australien og Californien står for de bedste vine. Flere mener, at Durif er samme drue som Petite Sirah.

I Californien har mange DNA undersøgelser vist, at hovedparten af alle Petite Sirah vinplanter, faktisk er Durif. Det er en drue, som giver tørre og kompakte vine, der kræver flere år på flaske år for at folde sig ud. Og det må den flaske siges at ha’ fået … hele 10 år.

I næsen er det klart blommer, let rosin, blåbær, peber, eucalyptus, en gammel fiskekutter og på grund af alderen også en snert af portvin. Virker meget varm i udtrykket … har klart fået godt med sol. I munden er det ren marmelade med stor sødme … meget stor sødme og derudover en noget jernholdig smag, som bare er træls … som man siger her i Jylland. Det bliver sgu ærlig talt en tand for klamt … er ikke det rigtige ord … men i hvert fald overdone. Pazzzz for mig.

Købt for herrens mange år siden hos Skovgaard Vine, men prisen kan jeg ikke huske.

Rating 1,5/7  thumbhalf_thumb

Vinanmeldelser

2014 Weingut Julia Bertram, Handwerk Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2 kommentarer

2014 Weingut Julia Bertram, Handwerk Spätburgunder, Ahr, TysklandJulia Bertram er tidligere vindronning … en vaskeægte winzerprinsesse, født en juleaften i 1989, rødhåret, smuk, kæreste med Benedikt Baltes fra Weingut Stadt Klingenberg og nu også selvstændig vinproducent af 1. grad. Og i den grad en dygtig vinmagerinde, som kan sit håndværk.

Og Handwerk hedder netop denne Spätburgunder fra Julia … hendes entry-level Spätburgunder, som i den grad imponerer, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til senere. Men hold op en lettelse efter onsdagens raid i supermarkedsvine.

Julia Bertram kommer fra en familie af vinproducenter. Hendes tipoldefar Gottfried Sebastian grundlagde allerede i 1910 familiens vingård i midt i den lille ny Dernau, tæt på floden Ahr i vindistriktet af samme navn. Gården fortsatte herefter med den ældste søn Anton Robert Sebastian ved roret indtil hans død i 1966, hvor Julias bedstefar Ernst Sebastian overtog driften.

Den gode Ernst giftede sig godt, idet bedstemor Rosemarie allerede nogle år forinden var valgt som regional vindronning – Weinkönigin – i Dernau. Den stolte vinbonde og hans yndige vindronning drev så sammen vinhuset Weingut Ernst Sebastian helt frem til 1998, hvor driften blev overtaget af 4. generation, nemlig Ernst og Rosemaries to døtre – og Julias mor og tante – Andrea Bertram og Ricarda Sebastian.

De to søstre drifter vingården videre med deres samlede 2,5 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorter som Spätburgunder, Dornfelder, Portugieser og Frühburgunder samt de hvide sorter Rivaner og Riesling. Det primært Julias mor, som står for markarbejdet, mens tante Ricarda står for produktionen i kælderen … med lidt hjælp fra forældrene, gamle Ernst og Rosemarie, som stadigvæk er aktive i driften … og måske lidt hjælp fra Julia en gang imellem?

For Julia er bogstavelig talt vokset op med vin … og kom allerede efter endt eksamen fra gymnasiet Kloster Kalvarienberg i Bad Neuenahr-Ahrweiler som ung 20-årig i lære hos Weingut Meyer-Näkel, som jo også ligger i byen Dernau. Derefter uddannede Julia sig til ønolog i Geisenheim, helt traditionelt, og fik der hendes Bachelor of Science i vindyrkning og ønologi.

I 2011 blev hun udvalgt som vindronning for Ahr vinområdet, og som repræsentant vandt hun også i 2012 titlen for hele landet, altså Deutsche Weinkönigin. Og det er sgu en titel, som tyskerne tager meget alvorligt, og det er da også en jury bestående af 70-80 branchefolk, som hver år vælger denne dronning. Og det har man gjort siden 1949.

En vindronning har først og fremmest repræsentative opgaver i forbindelse med promoveringen af tysk vin i ind- og udland. For at blive vindronning skal hun være datter af en vinbonde, være over atten år, må hverken være gift eller forlovet og så hun skal have en god faglig viden om tysk vin. Og det med den faglige viden testes kandidaterne på, mens udseendet ikke er så afgørende .. om end det sikkert også hjælper.

Der findes således i Tyskland en officiel side for Deutsche Weinkönigin, ja endda en Facebook side. Og i konkurrencen mellem vindistrikterne er det Mosel, som flest gange har leveret den tyske vindronning. Fem gange er hun kommet fra Ahr … og seneste var det således den flotte – og dygtige – Julia Bertram, nemlig i perioden fra oktober 2012 til september 2013.

Men Julia ville mere end være blot vindronning, hjælpe moderen og tanten på familiegården og hjælpe kæresten Benedikt Baltes på hans vingård Weingut Stadt Klingenberg i Franken. Hun ville selv lave vin. Og allerede i 2013 lavede Julia Bertram sin første vin, Spätburgunder fad nr. 1, hvor druerne kom fra nogle af hendes far Walter Josef Bertrams små vinmarker i Ahr.

Far Walter havde samlet små 1,5 hektar og leverede ellers sine druer til det lokale kooperativ, men de marker fik Julia overtaget fra faderen og købte (eller lånte) også enkelte parceller fra moderen og tanten hos Weingut Ernst Sebastian.

Og siden 2014 har hun været kørende med hendes eget vinhus … Weingut Julia Bertram, hvor hun laver vine fra de små parceller i Ahr, som hun har samlet sammen, i alt omkring 2,5 hektar marker med stejle skrænter, hvor alt må foregå med håndkraft. Det er også derfor, at hendes entry-level Spätburgunder hedder Handwerk.

Markerne ligger spredt mellem Mayschoß und Bad Neuenahr, og de 2,5 hektar er fordelt på markerne Mayschoßer Mönchberg, Dernauer Burggarten, Schieferlay, Pfarrwingert, Hardtberg, Jesuitengarten, Ahrweiler Rosenthal, Ahrweiler Forstberg, Daubhaus, Kirchtürmchen og Neuenahrer Sonnenberg.

Samlet har Julia for 2014 sæsonen lavet 8 forskellige vine, nemlig Handwerk Spätburgunder, Ahrweiler Spätburgunder, Dernauer Spätburgunder Neuenahrer Frühburgunder, Ahrweiler Forstberg Spätburgunder, Maychoßer Mönchberg Spätburgunder, Arhweiler Rosenthal Spätburgunder og endelig en Handwerk Blanc de Noir.

Vinene laves i Ahr, hvor Julia har funder nogle små, ydmyge lokaler, hvor hun kan presse og gære druerne, mens lagringen og påfyldning på flasker sker hos Baltes på Klingenberg. Der har Julia også hendes egne tanke og egetønder … som i øvrigt er købt brugt fra hendes veninde Meike Näkel. På etiketterne på Julias vine står der da også; Abgefüllt in Klingenberg.

På den lange bane er målet at lave et komplet vineri i Ahr, men indtil videre må hun lave vinene hos kæresten. Og det lykkes faktisk også ret godt, for første vin … denne Handwerk Spätburgunder er ganske imponerende.

bearb-4326-web
Nu bliver jeg sgu nødsaget til at bringe et foto af den gode Julia. Det er ganske vist tyvstjålet på hendes hjemmeside … og i øvrigt taget af en anden vinmager Andreas Durst. Et helt fantastisk foto. Håber de tilgiver mig. Ellers fjener jeg det selvfølgelig fluks igen.

Det er første vin, som jeg smager fra Julia. Det er – som nævnt – hendes basisvin, entry-level om du vil, men sikke en kvalitet. I næsen er der en smule af den karakteristiske, animalske kostald … men alene en smule, for ellers er der syrlige, grønne og ganske mineralske elementer i duften. Det er sten, krydderier, peber og referencer fra Bourgogne.

I munden er vinen krydret, stålsat, stringent … men med en fin lethed, fin balance, elegance med lyse bær, hindbær, ribs, jordbær, lidt salt, mineraler og virker samtidig meget levende. Der er en lækker, præcis og stram syre i vinen, og den fortsætter sammen med lidt peber i eftersmagen.

Som du kan se på øverste foto af vinen, så ligger den på en feminin broderet dug … og der passer vinen sgu helt perfekt. Let, feminin, lys og ren. Som en broderet dug uden pletter. Og det er “kun” hendes basisvin. Elegant og rank som bare pokker. Big Thumbs Up.

Købt hos Martin hos Extra Brut Vinimport, pris 100 kr. (jeg nåede den i forsalg til 90 kr.)

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2014 Cantina di Verona, Panteno Vino Rosso, Veneto, Italien

1 kommentar

2014 Cantina di Verona, Panteno Vino Rosso, Veneto, ItalienSupermarkedssmagningen sluttede med et ekstranummer, nemlig denne Panteno Vino Rosso Vino Biologico … endnu en vin fra arsenalet hos vinkooperativet Cantina di Verona a.k.a. Cantina Valpantena Verona, og endda – som navnet indikerer – en økologisk fætter.

Det er imidlertid ikke en vin, som man finder blandt de vine, som kooperativet ellers har i display på deres hjemmeside. Og det er jo ikke fordi, at de ikke laver mange forskellige vine på Cantina Valpantena Verona.

Samlet laver kooperativet vine under navne som Torre del Falasco, Alfabeto, Pagus Bisano, Terre di Verona og derudover en række forskellige IGT vine. Har også fundet enkelte vine under navnet Panteno, men sjovt nok ikke denne vin.

Faktisk findes der slet ingen information nogle steder om denne Panteno Vino Rosso Vino Biologico og derfor har jeg heller ingen information om, hvilke druer vinen er lavet på … eller hvordan. Fabelagtigt.

Skal jeg komme med nogle bud, så er vinen formentlig lavet på Corvina og Rondinella, som et flertal af vine fra Veneto, men det bliver sgu alene et gæt. Men det er nok ikke det værste, for vinen er desværre lige så god som informationsniveauet … og i min optik næsten tæt på udrikkelig.

Næsen byder ikke på de store indtryk … ganske neutral udover en meget syrlig og peberkrydret duft. Med det samme ved man, at denne her bliver svær. I munden uha … en gang krydret rød saft af udefinerbar slags. Det er simpelthen bare ikke særlig godt, og det er uanset om man går til vinen med oprejst pande eller ej. Thumbs Down på denne vin.

Jeg fik ikke prisen under smagningen, men kan se, at den tidligere er solgt i Coop forretninger til 59 kr.

Rating 1/7  

Il conclusione

Skal jeg gøre status efter supermarkedssmagningen eller blot forsøge at komme med en konklusion, så må det blive, at de mange fordomme om vin fra supermarkederne desværre holder. Men faktisk kommer alle vinene, som vi smagte, jo også fra gigantstore producenter, som sprøjter millioner af flasker vin ud på markedet og alene har pris som konkurrenceparameter.

Hvor er det bare synd. Hvor er kærligheden til produktet? Hvorfor er der ikke plads til vine fra små producenter? Hvor der også er en god historie at fortælle. Plads til god kvalitet. Og i et land, hvor 83% af alt vinsalget sker via supermarkederne, så har disse fandme et ansvar for at levere noget ordentligt. Og vi som forbrugere et ansvar for at efterspørge noget ordentligt.

Tænk hvis supermarkederne fik udkonkurreret de små vinimportører – på samme måde, som de har udkonkurreret små købmænd, bagerforretninger og slagtere. Så ville det sgu se skidt ud med udvalget af vin i Danmark. Jeg synes, at det var noget overraskende, at alle vine ved sådan en vinsmagning – uden undtagelse – kom fra gigantforetagender. Det kan indkøberne hos supermarkedskæderne sgu gøre langt bedre.

Lad os stille krav til vore fødevarer … det er vores ansvar at efterspørge noget ordentligt.

Vinanmeldelser

2011 Cantina di Verona, Recioto della Valpolicella, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2011 Cantina di Verona, Recioto della Valpolicella, Veneto, ItalienCantina di Veronas Reciota della Valpolicella er heldigvis bedre end deres Amarone, og var næste vin rækken af de italienske supermarkedsvine, som SuperBrugsen havde sat på programmet til den lokale smagning.

Recioto er den søde version af Amarone, og normalt tørrer druerne længere tid end til den tørrere lillesøster, hvorfor koncentrationen af sukker stiger. Hos Cantina di Verona tørrer begge vine nu imidlertid lige lang tid, hvorfor det er underligt, at der er så stor forskel på de to vine, men det vender jeg fluks tilbage til.

Reciota’en er lavet på druerne Corvina samt Rondinella, og som med Amaronen er de tørret i 4 måneder, hvorved der mistes 40% af vægten. Derefter presses druerne og macerationstiden er 12 dage, hvilket efterfølges af lidt over et års lagring på barrigues.

Og det er en fin lille dessertvin, som er tyktflydende, fed og ærlig. Det er modne blommer, figner, dadler, dyb portvinsødme, våde fade, lakrids, sirup … intens, saft og kraft. Det har faktisk nogle af de duftindtryk, som husets Amarone mangler. Utroligt, at de er lavet på næsten samme måde.

I munden samme indtryk, nektarfed sødme, rosiner, gammel balsamico classico, nødder, saft og kraft. Og fin vin til det efterfølgende ostebord. Så på den måde, så sluttede den lille vinsmagning i Malvinas Hus ganske fornuftig. Sådan da … for der mangler lige en lille madvin som rosinen i pølseenden.

Forhandles i SuperBrugsen til 94,95 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 65 kr.

Rating 2/7  thumbthumbthumbthumb

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger