Vinanmeldelser

2009 Bodegas Alto Moncayo, Alto Moncayo Garnacha, Campo de Borja, Spanien

Skriv en kommentar

Næste vin har fået de magiske 100 Parker point … og fra Alto Moncayo i D.O. Campo de Borja i Aragon. Aragon lyder måske som noget fra Ringenes Herre, men Aragon er også en region i Spanien.

I Aragon finder vi Zaragoza provinen og her finder vi også appellationen D.O. Campo de Borja. Appellation ligger syd for appellationerne D.O. Navarra og D.O. Rioja og ligger for foden af Moncayo-bjergene.

D.O. Campo de Borja blev dannet i 1980 og det er et tørt, råt og lettere kuperet område med stenholdig jord. Vinmarkerne er placeret mellem 350 og 700 meter over havets overflade og der falder typisk 50-450 mm nedbør årligt. Det er et rigtigt Garnacha område, hvor de bedste vine dog ofte laves på Tempranillo og Cabernet Sauvignon.

Området regnes ikke rigtigt for noget i vinmæssig sammenhæng, men ét vinhus skiller sig ud i mængden, nemlig Bodegas Alto Moncayo. Dette vinhus er anerkendt og respekteret som én af Spaniens absolut bedste producenter og er helt uden tvivl det bedste hus i D.O. Campo de Borja.

Og det er netop en vin fra dette spændende vinhus, som jeg har med til vores lille vinaften. Imidlertid ikke hvilken som helst vin, men husets Alto Moncayo Garnacha, som har fået de magiske 100 point af Robert Parker i årgang 2007 og 2009 … og sindssygt høje point i øvrige årgange. Og jeg har netop vinen med i årgang 2009 … 100 point. Lad os se, om den også er så fandens god.

Alto Moncayo er intet mindre end en “outstanding” producer hos Robert Parker, hvilket er højeste kategori og dermed Parkers definition på “truly world-class”. Parker vurderer, at dette hus er stærkt underkendt.

Bodegas Alto Moncayo er grundlagt i 2001 som et joint venture mellem Jorge Ordoñez, Dan Phillips, Chris Ringland og Jose Miguel San Martin fra kooperativet Bodegas Borsao i Campo de Borja. Et ganske interessant firkløver … lad os se nærmere på dem:

Jorge Ordoñez
Jorge Ordoñez er én af de største, mest betydende importører af spanske vine i USA. Han er manden bag Grupo Jorge Ordoñez, som ejer en lang række vinhuse i Spanien, bl.a. Bodegas Avancia i D.O. Valdeorra, Bodegas Breca i D.O. Calatayud, Jorge Ordóñez & Co.

Med marker i både D.O. Málaga og D. O. Sierras de Málaga, Bodegas La Caña i D.O. Rias Baixas, Bodegas Ordoñez og Bodegas Avante med marker i Montsant, Rueda, Toro og Ribera del Duero, Bodegas Venta Morales i D.O. La Mancha, Bodegas Volver i D.O. La Mancha … og så denne Bodegas Alto Moncayo i D.O. Campo de Borja.

Derudover har han været én af forkæmperne for spansk vin, bl.a. var Jorge én af de første til at investere i store kølehuse til opbevaring af vine for at sikre kvaliteten af de eksporterede spanske vine.

Dan Philips
Dan Philips er en betydende amerikansk importør af specielt australske kvalitetsvine. Dan Philips satsede i 1997 alle sine sparepenge på en container fyldt med australske topvine fra forskellige producenter og dette i en tid hvor der absolut ingen interesse var for disse top Shiraz bomber på det amerikanske marked, eller nogle andre steder for den sags skyld.

Men Dan Philips troede fuldt og fast på sit projekt, men arbejdede dog altid ud fra det princip, køb kun vine hjem til videresalg som han selv ville drikke, i tilfælde af at de ikke solgte.

Dan Philips vinmæssige karriere startede før dette hvor var han vinhandler hos et mellemstort Californisk vinfirma, hvor han i løbet af 2 år slog alle salgsrekorder i virksomheden. Alt hvad han selv kunne lide solgte han som var det vand til tørstige strandede mennesker i Sahara ørkenen. Dette gjorde ham særdeles kendt og eftertragtet blandt såvel producenter som større importører, men valgte altså at satse alle spareskillingerne og starte selv.

I dag er Dan Philips stifter & ejer af The Grateful Palate, et importfirma i USA som satser stort på distributionen af Australske vine. Hertil ejer han the Bacon of the Month Club, R Wines i USA og er medejer af R Wines Australia samt 2 spanske vingårde, Bodegas El Nido og selvfølgelig Bodegas Alto Moncayo.

Dan er også manden som med sin Bacon Club har den største distribution af kvalitetsbacon i USA til private forbrugere. Dan Phillips startede allerede som arbejdsdreng i en vinbutik som 13-årig og har siden brugt hele sit liv på god mad & god vin. Som han selv udtaler, så har han ædt og drukket som et svin hele sit liv, men han har nydt hver en mundfuld.

Chris Ringland
Chris Ringland er blandt verdens dygtigste vinmagere og arbejder i dag for 35-40 vingårde i verden som konsulent og er chef vinmager for alle R Wines vinene. Hertil er han vinmager for Alto Moncayo & Bodegas El Nido i Spanien m.fl. Chris Ringland er født på New Zealand af danske forældre, der sidst i 1930’erne udvandrede fra Fyn, men er i dag bosiddende i Australien, hvor han også bistår andre vinhuse som vinkonsulent.

Jeg har tidligere nævnt ham her på bloggen, nemlig i forbindelse med hans hjælp hos Greenock Creek i Barossa.

Chris Ringland mødte Dan Philips i 1997, hvor Dan er på sin første tur til Australien for at fylde sin første container vin. De 2 fandt hurtigt ud af deres evner til at spotte Shiraz druer med imponerende potentiale og herfra voksede venskabet sig til et forretningsmæssigt eventyr for deres fælles passion, som i 2005 første til den fælles virksomhed, R Wines Australia.

Chris Ringlands største bedrift var dog, da han i 1993 serverede hans Three Rivers Shiraz for Robert Parker. ”My God, this smells like a pristine example of 1947 Cheval Blanc”. Samtlige årgang har siden den dag modtaget 99-100 point og vinen kendes i dag som Chris Ringland Shiraz. Robert Parker har flere gange udtalt, ”This is arguably the greatest Shiraz made in Australia”

Chris Ringland og hans 3 winemakers hos R Wines rejser jævnligt hele Australien rundt, for hele tiden at finde de bedste druer til deres vine. Alt fra Riesling fra Western Australia, Pinot Noir fra Victoria, Shiraz fra McLaren Vale og Barossa, til deres evige jagt på det bedste Grenache til Chateau Chateau serien.

I dag er han også ansvarlig vinmager på Alto Moncayo

Jose Miguel San Martin 
Jose kan jeg ikke finde det store information omkring, men han må ha’ en tilknytning til kooperativet Bodegas Borsao, som formentlig har bidraget til Bodegas Alto Moncayo .

Kooperativet er grundlagt i 1958 som Cooperative de Borja, men er løbende vokset, bl.a. ved sammenlægningen med andre kooperativer i Pozuelo og Tabuenca. I 2001 stiftede man Bodegas Borsao S.A. og alle kooperativets 620 medlemmer blev aktionærer i det nye vinhus, som samlet ejer ikke mindre end 1.500 hektar jord. Samtidig blev kooperativet også medejer af Bodegas Alto Moncayo.

Nå, men tilbage til Bodegas Alto Moncayo.

Vinhuset ligger ved byen Bulbuente i Zaragoza og ejer omkring 62 hektar vinmarker med gamle Garnacha vinstokke på sydvendte bakker, fordelt omkring 3 byer i området. De yngste vinstokke er omkring 35 år og de ældste omkring 90 år gamle.

Der produceres udelukkende Garnacha vine på Bodegas Alto Moncayo, og produktionen er faktisk alene begrænset til tre vine, nemlig vinene Veraton, Alto Moncayo og Aquilon. Aquilon er topvinen … Veraton den billige … men det er imidlertid vinen i midten Alto Moncayo, som er løbet med alle priserne.

Vinen er som nævnt 100% Garnacha, og faktisk går der 500 gram druer til hver flaske vin. Og der er ikke mere end mellem 6 og 8 klasser pr. vinstok. Vinen laves i store åbne trækar, hvorefter den lagrer 19 måneder på nye egetræsfade inden den flaskes ufiltreret. Første årgang af vinen var 2002, og der laves årligt ca. 1.000 kasser af vinen.

Og I skal da heller ikke snydes for Parker vurdering af de forskellige årgange:

2002 Alto Moncayo Rating: 96
2003 Alto Moncayo Rating: 93
2004 Alto Moncayo Rating: 96
2005 Alto Moncayo Rating: 95+
2006 Alto Moncayo Rating: 97
2007 Alto Moncayo Rating: 100
2008 Alto Moncayo Rating: 92
2009 Alto Moncayo Rating: 100
2010 Alto Moncayo Rating: 92
2011 Alto Moncayo Rating: 95

Gastro har om 2009’eren sagt; Smagen er ohh…. slibrig og yppig på den gode måde, utrolig velstyret, rammet ind af syre og sund tannin. Samme blad sagde om én af de nyere årgange, vistnok 2011’eren; Alto Moncayo er til rock’n roll-drenge – og den er for billig. Og vinene fik i øvrigt topkarakter.

Nå, men lad os smage skidtet … som virkelig er ret fantastisk. Jeg er langtfra enig med den gode Parker i alle hans ratings … synes måske, at han foretrækker lidt for voluminøse vine, men hér har han sgu ramt spot on. I næsen er der mørk nat, flæsk, bacon, blæk, gammel kælder, mug … på de fede måde, mørke og sorte bær, enebær, lidt sødme, chokoladeagtige noter samt lidt vanilje. Intens som bare pokker … animalsk … fabelagtig næse.

Smagen er intens med blommer, kraft … let sødme … generelt god lethed i vinen trods de mørke nuancer. Trods den lette sødme er der tilstrækkelig med syre til at holde tingene på plads, og der er en massiv … massiv frugtrigdom. Tanninerne virker mørkere … hvis man kan sige det, men de bider på ingen måde, og efterlader dig med et indtryk af en vin i balance … intens, powerfuld, elegant og frugtrig. Flot, flot vin.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Tidligere udgaver af vinen har kostet 249 kr. hos Value Wine, men efter de høje Parker point er priserne gået sky-high … hvis du overhovedet kan skaffe vinen. Det er næsten umuligt, og billigste pris jeg har fundet på nettet er 300$ … eller omkring 1.650 kr. Jeg har fået min som gave … stor tak til Steen René … fandme god vin.

Vinanmeldelse 7/7  
Vinanmeldelser

2012 Michael David Winery, Earthquake Zinfandel, Californien, USA

Skriv en kommentar

Næste vin fra lørdagens vinaften … et sandt jordskælv … i hvert fald ifølge etiketten, idet vinen er denne Earthquake Zinfandel fra vinhuset Michael David Winery. Jeg har tidligere smagt vinen Freakshow Cab fra samme hus … som laver en række spændende vine … alle med anderledes navne og etiketter.

Michael David Winery … drives passende nok af Michael J. Philips og David J. Philips. De er brødre, gift med henholdvis Kristy og Corene og driver som 5. generation den vingård, som deres tipoldefar Andrew Harshner og hans hustru Lucille grundlagde nær byen Lodi efter borgerkrigen i 1860’erne.

Herudover deltager 2 af Michael J. Philips 3 børn også i familieforetagenet, nemlig Kevin Philips og Melissa Phillips Stroud, så 6. generation er således kørt i stilling. Derudover er der en ansat ansvarlig vinmager, Adam Mettler … som i øvrigt også driver sin families vingård Mettler Family Vineyard.

I alt har Michael David Winery omkring 263 hektar vinmarker, som opnår en naturlig vanding via Mokelumne floden, der bærer krystalklart vand fra Sierra Nevada bjergene. Det giver også vigtige mineraler til den rige jord, hvor vinstokkene virkelig trives. Vingården er ikke certificeret økologisk, men man bestræber sig på at bruge naturlige metoder i alle faser af vinproduktionen.

Udover vingården og det traditionelle, naturlige vinsmagelokale til brug for besøgende gæster, så driver Michael David Winery også en lille café, et bageri og en frugtbutik på stedet … The Philips Farm Fruit Stand. Sådan.

Michael David Winery producerer en række spændende vine, både under navnet Michael David Winery og ellers med navne som 7 Deadly Zins, 6th Sense Syrah, Petite Petit, Freakshow, Incognito, Inkblot, Rapture, Lust, Gluttony, Sloth og så denne Earthquake, som laves i udgaver på henholdsvis Petite Sirah, Cabernet Sauvignon og så denne Zinfandel.

Druerne til vinen kommer fra 2 vinmarker vest for Lodi og vinen har lagret 12 måneder på amerikansk eg. De to vinmagere siger selv, at kun de, som kan huske San Francisco jordskælvet i 1906, har oplevet noget lignende. Vinen har vundet utallige priser ved en række vinshows.

Duftmæssigt er vi ovre i lidt solbær, blommer, sødme, vanilje, tør jord og varme krydderier. Smagen er fyldig, varm og det er en vin, som har fået godt med sol. Der er ristede toner, chokolade, vanilje, toastbrød. Vinen er blød, men det hele bliver heldigvis aldrig for sødt, som nogle amerikanske Zinfandel vine ellers nemt bliver. Det gør vinen til en rigtig god oplevelse … uden at undergrunden rystede specielt.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af Graa Vin, pris 200 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2007 Henri Bonneau, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2007 Henri Bonneau, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigKultvinen … hvad er mere passende end en Châteauneuf-du-Pape fra den satans gode årgang 2007 … og så fra nok den allerbedste producent, nemlig den gamle, mytiske og berømte Henri Bonneau? En levende legende. Hans vine er de mest omdiskuterede og sværest opdrivelige i hele Châteauneuf-du-Pape … og det er vine, som er ganske fantastiske … og det gælder også denne.

Henri Bonneau er omkring de 75 år og har dybe rødder i Châteauneuf-du-Pape. Hans familie har haft vinmarker hér igennem generationer og Henri Bonneau er 16. generation. Bonneau er imidlertid ikke særlig interesseret i berømmelsen. Han foretrækker at bruge sin tid i vinmarken og i hans tudsegamle kælder.

Familien har aldrig været “slotsejer”, som man kender det i Bordeaux og til dels også i Châteauneuf-du-Pape.

Der er tale om markarbejdere, som lidt efter lidt, generation efter generation har opkøbt bittesmå stykker jord, som de har samlet under en enhed – et domæne – med det formål at give det videre til den næste generation og således sikre dem nogle bedre levevilkår end dem, man selv havde haft.

Her er det hårdt arbejde, tålmodighed og økonomisk ofring, som har gjort sig gældende. Dette kan man forstå allerede blot ved at se Henri Bonneaus hus i centrum af Châteauneuf-du-Pape. Det udvendige er yderst beskedent, det indvendige vil sikkert kaldes miserabelt af de fleste.

Og sådan er det hele vejen i gennem: fra Bonneaus evige grønternede skjorte til hans produktionsudstyr: Han har for eksempel lavet vin i snart 50 år på egefade, som stammer fra hans bedstefar. Men som han siger: “De virker. Man behøver blot lappe dem en gang i mellem når de bliver utætte”.

Det er med ældgammelt værktøj og en kældertilstand, som givetvis ville fremprovokere hjertestop hos en dansk levnedsmiddelinspektør, at Bonneau laver nogle af de største vine i verden i.

Henri Bonneau anser selv de organismer, som eksisterer i disse omgivelser, som en naturlig ting og en nødvendighed for at sikre levende og autentiske vine. Vinene får lov til at ligge og gære i dette miljø i årevis, op til 6-10 år!

Ifølge moderne oenologi, skal gæringsprocessen kun vare ganske få uger (den malolaktiske gæring kan nogle gang trække ud, men skal absolut afsluttes indenfor et år) og vinen bliver sjældent aftappet senere end efter 18-24 mdr. på fade.  Men moderne oenologi og teknologien har ingen plads i Bonneaus verden.

Vinen laver sig selv og man skal ikke forhaste ting. Man kan dårligt komme uden om følgende citat: ”Everything done at chez Bonneau makes no sense to modern day oenologists. His cellars are deplorable, and the condition of his barrels (at least the outside of them) is frightful. However, it’s what’s inside that counts. The magic in those barrels represents the essence, the heart and soul of Chateauneuf du Pape.” Robert Parker – Wine Advocate, Februar 2003

Man kunne hævde, at det kan da ikke være så vanskeligt at gære vinen og så lade den ligge på fade i mange år, men så enkelt er tingene jo naturligvis ikke. De lokale vinbønder er altid meget ærbødige, når de taler om Bonneau og kalder ham “Kongen” eller noget lignende, men de fleste undrer sig en smule over hans unikke kunnen og nogle kalder det naturstridigt, det han går og laver.

Vinene består næsten udelukkende af ren grenache, men da vinmarkerne også indeholder et marginalt antal Mourvedre-, Counoise- og Vaccarèse-vinstokke, indgår disse druer også i blandingen. Grenache druen indeholder kun få farvepigmenter, hvorfor vine lavet på denne drue ofte har en lidt lys, næsten Bourgogneagtig farve.

Mange specialister mener, at det ikke er Bonneaus evner som vinmager, som forklarer vinenes storhed, men nærmere det unikke druemateriale han arbejder med. Alle domænets vinstokke har en meget høj alder. Mange er over 70 år, og nogle over 100 år. De er meget lidt produktive og har meget lange rødder, som går dybt ned i jordbunden. Herfra suger de de vigtige mineraler op fra 50-80 meters dybde.

Domænets parceller på i alt omkring 6 hektar er spredt ud over hele Châteauneuf-du-Pape, men en god andel befinder sig i appellationens fornemmeste område: “La Crau”.

I de senere år er Bonneaus vine blevet temmelig kostbare. Dette skyldes en beslutning om at forebygge den kæmpe spekulation, der finder sted på hans vine. I mange år har Henri Bonneau solgt sine vine til meget lave priser. Nogle husker tider, hvor man kunne købe dem for 50 kr., hvorefter man fandt dem igen på markedet til flere tusind kroner.

Dette har chokeret Bonneau, og det – sammen med det kæmpe pres der opstår når man får 100 Parker points – har fået ham til at lægge distributionen af hans vine i hænderne af en god ven, som også er i vinbranchen. Deres første beslutning var at hæve priserne drastisk for at komme tættest muligt på den maksimale prisgrænse og dermed forhindre spekulationen og samtidig sikre, at den som tjener mest på en flaske Henri Bonneau er… Henri Bonneau.

Derudover, er distributørerne omhyggeligt udvalgte og de skal forpligte sig til at sælge Bonneaus vine til ægte vinentusiaster i stedet for brokers og andre spekulanter.  Bonneau, som er lidt af en filosof og en humanist, ønsker også at give så mange personer som muligt mulighed for at nyde hans vine. Det er derfor vigtigt, at vinene bliver solgt i små mængder til mange mennesker og ikke på én gang til en rig samler, som vil lade dem ligge i sin kælder.

Alle Bonneaus vine er “Cuvéer”, det vil sige, at navnet ikke referer til et område eller en bestemt parcel. Det er blot vinens navn. Alle druerne bliver behandlet og vinificeret ens. Det er først ved smagningen under lagringen, at det bliver bestemt hvilke fade, der skal til blive til de forskellige vine. De bedste fade aftappes under navnet “La Réserve des Célestins”, de næstbedste “Cuvée Marie Beurrier”, og de 3. bedste “Cuvée Henri Bonneau”. I to exceptionelle årgange (1990 og 1998) har Henri Bonneau lavet en “Cuvée Spéciale”.

Her har vi netop en Cuvée Henri Bonneau, som i næsen er ganske rustik og landlig med indkogt frugt, modne blommer, sød balsamico, kælder, lakrids, let candyfloss, figner og en fabelagtig intensitet. Duften er svær at beskrive, men markant anderledes end andre vine, og alligevel som noget velkendt. Det er en lidt svedig frugt med lidt tobak, meget animalsk og meget tæt.

I munden er vinen nærmest flæskende … med sødme, kraft og saft, sorte bær. Det lyder tungt, men vinen har en ubeskrivelig lethed, elegance … men på den fede måde. Der er ren og klar frugt. Vinen er let syrlig, men voldsom intens. Smagen rammer dig lige i sylten med syre, meget direkte frugt og tanniner. Man tænker slet ikke Châteauneuf-du-Pape. Overdreven lækker. En oplevelse ekstraordinaire. Hmmmmmmmmmmmm. Topklasse … total overgivelse.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles hos Erik Sørensen Vin, pris 1.095 kr.

Rating 7/7 

Vinanmeldelser

2008 La Spinetta, Barbaresco Vigneto Bordini, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Hold nu op! Jeg havde læst meget om La Spinetta og brødrene Rivetti. Jeg havde også læst, at vinene fra dette meget berømte, anmelderroste og hypede vinhus var stærkt overvurderede … men det kan jeg ikke skrive under på, efter jeg til vores vinaften smagte denne Barbaresco Vigneto Bordini, en imponerende enkeltmarks-Barbaresco med en kompleksitet, der er langt ud over det sædvanlige.

La Spinetta ligger på toppen af en bakke i den lille Castagnole Lanze omkring en kilometers penge nordøst for selve Barbaresco by.

Huset er grundlagt i 1977, men historien om Rivetti familien startede imidlertid en del tidligere, nemlig i 1890’erne, da Giovanni Rivetti forlod Piemonte og rejste til Argentina. Han drømte om at skaben en formue i det nye land og vende tilbage som en rig og betydningsfuld mand … og måske endda starte en vingård. en stærk mand, måske endda starte en vingård.

Den drøm gik aldrig i opfyldelse, men sønnen Giuseppe, som gik under øgenavnet Pin, forfulgte faderens drøm. Han blev gift med Lidia, rejste til Piemonte, hvor han i 1977 købte sin vingård på La Spinetta, på toppen af en bakke i Castagnole Lanze. Det var hjertet af Moscato d’Asti land, hvor man normalt lavede lette og simple dessertvine.

Men Giuseppe Rivetti havde en overbevisning om, at Moscato havde potentiale for noget større, så det besluttede han sig for at bevise, så allerede i 1978 producerede ægteparret deres første 7.000 flasker Moscato Bricco Quaglia og Biancospino.

Vinen Moscato Bricco Quaglia satte nye standarter for, hvor forfriskende en sød vin kunne være, og den dannede grundlaget for de lykkelige investeringer, som senere fulgte. Ganske hurtigt valgte man dog at vinificere og markedsføre Moscato d’Asti produktionen under fire enkeltmarker, men Bricco Quaglia er fortsat den dag i dag ganske mytisk.

Det var først i 1985, at vinhuset begyndte at producere rødvine, men denne produktion tog først rigtigt fart i 1989, hvor huset introducerede vinen Le Pin på Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon, som et blændende eksempel på, hvad man kunne levere i den mere rummelige Langhe appellation.

I 1995 kom så den første Barbaresco med det nu legendariske næsehornslignende væsen på etiketten, og siden er det gået stærkt. I 2000 blev der tilkøbt 8 interessante hektar Barolo. I 2001 fulgte nærmest ved en tilfældighed 65 hektar i Toscana og i 2011 blev det interessante Piemonte basserede Spumantehus Contratto indlemmet i familien.

Udover Pin, producerer Spinetta i dag 7-8 forskellige røde, Babera d’Asti, Barbera d’Alba og Barbaresco, der hver især er små mesterværker.

I dag ledes ejendommen af de tre brødre Carlo, Bruno og Giorgio Rivetti … børnebørnene efter den gamle emigrant Giovanni Rivetti. Huset har samlet over 150 hektar vinmarker, hvor de 85 hektar alene ligger i Piemonte. I Piemonte udgør halvdelen af produktionen Moscato d’Asti, og resten fordeles primært på røde vine.

La Spinetta producerer aromatiske, frodige og koncentrerede vine, der skaber umiddelbar begejstring straks de frigives til salg. Men det er også vine, der på forunderlig vis belønner dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner og de mere subtile aromaer, som flaskemodningen til overflod bringer til La Spinettas røde topvine.

Anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang, nemlig at La Spinetta er i dag placeret helt oppe i toppen af hierarkiet ikke bare i Piemonte, men i hele Italien. Huset er bl.a. honoreret med udnævnelsen til Cantina dell’Anno 2001 af Gambero Rosso. Med hele 25 opnåede 3 glas i Gambero Rosso er La Spinetta også på en top tre over vinhuse med flest topkarakterer gennem tiderne!

La Spinetta er i dag kendetegnet på næsethornet, som går igen på husets på etiketter, tønder, kasser … ja faktisk på alt materiale fra huset. Motivet kom dog ved en tilfældighed, da Rivetti familien skulle vælge grafik til deres etiketter. De sad og snakkede en aften, og der så de en tegner, som lavede et fint næsehorn. Det kunne alle lide … og det blev til det ikoniske kendetegn for La Spinetta.

Her har vi husets Barbaresco Vigneto Bordini, en enkeltmarks Barbaresco med druer fra vinmarken Bordini, som ligger lidt nord for Castagnole Lanze.

I næsen er vinen ganske kompleks, voldsom landlig, animalsk, rustik … med blommer, violer, roser, blomster, chokolade … nærmest nougat, en lillesmule eg, marcipan og et skvat krydderier. I munden er der godt med nerve … voldsom tørhed og ganske markante tanniner. Der er blæk, kul og det hele er meget intens. Det smager altså bare rigtigt godt og jeg er sgu oppe at ringe.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Løgismose Vin, pris 379 kr.

Rating 6,5/7 

Vinanmeldelser

2009 Giovanni Rosso, Barolo Serralunga, Piemonte, Italien

3 kommentarer

Næste vin var en kending for mig … da jeg sidste år smagte samme vin … blot i en årgang 2008. Vinen er en Barolo Serralunga fra vinhuset Azienda Agricola Giovanni Rosso, som er en familie-ejet vingård beliggende ved Serralunga d’Alba, et par kilometer nord for Monforte d’Alba i Barolo land.

Familien har ejet vinmarker og dyrket druer siden 1890’erne, men begyndte først at producere, aftappe og sælge vin i eget navn Giovanni Rosso i 1995.

I begyndelsen af ​​1980’erne genplantede Giovanni Rosso alle vinstokkene på familiens vinmarker i Cerretta, La Serra, Broglio, Meriame, Sorano, Costa Bella, Lirano og Damiano. De har for nylig også købt to hektar medd 60 år gamle vinstokke i hjertet af den legendariske Vigna Rionda, hvilket bringer det samlede areal vinmarker op på 17 hektar.

Alle vinmarker – dog undtaget en ny tilplantet vinmark Valle del Mondo – ligger i Serralunga d’Alba kommunen. Dyrkningen sker organisk uden brug af kunstige gødningsstoffer, insekt- eller ukrudtsmidler. Høsten er 100% manual, og der udføres alene grøn høst hvis nødvendigt. Der tillades også plantevækst mellem rækkerne af vinstokkene for at fremme jordens sundhed.

I 2001 vendte Giovanis søn Davide hjem fra et uddannelses forløb i Bourgogne og nu er det ham, der står i spidsen. Davide har Bourgogne som forbillede og er traditionelt indstillet. Han går efter den rene frugt og siger samtidigt: “Vin bør være en perfekt kopi af sit terroir. Efter faderen Giovannis død i 2009 har Davide fortsat arbejdet med at forbedre vinene fra gården efter de klassiske opskrifter.

Og meget sker efter de klassiske metoder, bl.a. med gæring i små cement kar i 25-28 dage uden temperaturkontrol, daglige remontage og delestage samt 36 måneder lagring i 25 hl. store franske Fontainebleau egetræsfade.

Denne Barolo Serralunga er lavet på samme vis, kommer fra Nebbiolo druer fra markerne Costa Bella, Broglio, Sorano og Meriame, hvor vinstokkene er plantet mellem 1984 og 2000. Der laves 50.000 flasker af vinen hvert år.

Duftmæssigt god animalsk næse med kirsebær … vel nærmere modne kirsebær, frugt, lidt Ribena, blomster, lidt balsamiske noter, blyanter og svage krydderier. I munden en meget blid og behagelig vin, tør, krydret med grønne noter, godt med frugt … meget rund og læskende. Skøn og let vin. Fine tanniner og fint eftersmag med blidt aftryk.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 249,95 kr. for 1 flaske og 191,66 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2013 Conceito Vinhos, Bastardo, Douro, Portugal

Skriv en kommentar

Sikke en spændende vin … og det gælder både etikette, drue … og selve vinen. Det er vinen med det provokerende navn Bastardo fra vinhuset Conceito Vinhos, som ligger i den lille by Cedovim omkring 50 kilometer øst for Porto i vinområdet Duero. Og bare rolig … Barstardo er ikke umiddelbart et markedsføringstrick … men navnet på den drue, som vinen er lavet på.

Bastardo er oprindelig en fransk drue, som bl.a. også kendes i Frankrig under navnet Trousseau eller Trousseau Noir. Druen kommer fra den østlige del af Frankrig, primært i Jura og har vokset i små mængder flere steder i Europa. I dag findes druen mest i Portugal, hvor den nogle gange anvendes i portvine. For 100 år siden var druen en af de mest plantede druer i Douro, men findes i dag ikke mange steder.

I Portugal findes druen alene på 1.218 hektar … og i Frankrig på sølle 172 hektar. Herudover kan man støde på druen i Argentina, Australien og USA. Druen giver vine, som er meget blege i farven … ligner næsten rosé og har typisk en frisk og aromatisk næse med lyse kirsebærfrugter. Druen modner tidligt … allerede omkring juni, og den er meget sød, hvorfor den også er populær som spisedrue under den årlige festival i Sao Joao.

Og kært barn har mange navne. Bastardo eller Trousseau er også kendt som … er I klar? … Abrunhal, Bastardinha, Bastardinho, Bastardo Do Castello, Bastardo Dos Frados, Bolonio, Capbreton Rouge, Carnaz, Chauche Noir, Cruchenton Rouge, Donzelino De Castille, Graciosa, Gris De Salces, Gros Cabernet, Maria, Maria Adona, Maria Adorna, Maria Ardona, Maria Ordona, Maturana Tinta, Maturana Tinto, Maturano, Merenzano, Merenzao, Pardinho, Pecho, Pinot Gris De Rio Negro, Roibal, Sémillon Rouge, Tresseau, Triffault, Trousse, Trousseau Noir, Trousseau Gris, Troussot, Trusiaux, Trusseau, Trussiau, and Verdejo Tinto. Pyha !!!

Med denne vin er vi hos vinhuset Conceito Vinhos, som er en relativ ny producent. Vingården drives af den unge vinmager Rita Marques Ferreira, som har fået lov til at lave vine fra de marker, som tilhører hendes mor Carla Costa Ferriera. Markerne er fordelt på 4 parceller, alle beliggende i Teja-dalen, hvor klimaet er en smule køligere end i resten af Douro.

Det er markerne Quinta da Veiga på 20 hektar, Quinta do Chão Pereiro ligeledes på 20 hektar, Quinta do Cabido på 23 hektar og derudover har de også omkring 10 hektar vinmark på det højeste punkt i Teja-dalen, hvor de granitholdige jorder udelukkende bruges til produktion af hvidvine. Inden Rita Marques Ferreira overtog markerne og grundlagde Conceito Vinhos, så leverede man druerne til forskellige portvinsproducenter.

De ældste vinstokke på ejendommen er 80 år gamle og blandt husets perler er 2 hektar pre Phylloxera vinstokke, som leverer druer til nogle af husets hvidvine samt 5 hektar på Quinta da Veiga med Bastardo vinstokkene.

De første årgange fra Conceito Vinhos blev udgivet i 2005. Conceito betyder i øvrigt koncept … og med de anderledes vine og sjove etiketter, så har Rita ramt ganske plet med dette koncept.

Rita har inden overtagelsen af familieejendommen har Rita Marques Ferreira studeret ønologi på universitetet i Bordeaux med Denis Dubourdieu, har arbejdet på Niepoort i Douro, på Flagstone med Bruce Jack i Stellenbosch, Sydafrika og på Villa Maria i Marlborough, New Zealand.

Nu er Rita også i gang med nye projekter, bl.a. vil hun nu lave en Conceito Sauvignon Blanc med druer fra New Zealand og et Bordeaux blend fra druer i Stellenbosch samt en Alvarinho fra druer i Minho, Portugal. Med andre ord, en meget innovativ dame.

Lad os endelig kaste os over denne Bastardo, som rigtigt nok i glasset er meget lys, næsten transparent … utroligt tynd. Forveksling med Pinot Noir er oplagt … og den hoppede vi alle sammen vist på denne aften.

I næsen meget lyserøde bær, hindbær, jordbær, kirsebær sammen med lidt grønne noter. Meget tynd, sart og fin … og syren forsvinder efter lidt tid i glasset. Smagen er præget af frugtsødme, søde hindbær, jordbær, eg og lidt krydderier. Specielt smagen af jordbær er tydelig. Man fornemmer lidt frugtsukker … meget frugtrig, og det hele er let og elegant. Slutter af med et lidt grønt efterspil. Spændende vin.

Med medbragte vinen: Steffen

Købt hos Smalle Vine, pris 169 kr.

Rating 5/7    

Vinanmeldelser

2012 Skærsøgaard Vin, Don’s Cuvée Brut, Danmark

Skriv en kommentar

Champagne fra Danmark? Jaeee … Champagne bliver det jo aldrig, men en fin mousserende vin fra Danmarks ældste … eller i hvert fald registrerede og autoriserede vingård, nemlig Skærsøgaard Vin, som er beliggende ved den lille by Dons nær Kolding.

Vingården ejes af Sven Moesgård, som etablerede vingården tilbage omkring år 2000 og første årgang var 2001.

Sven ejer i alt 5,1 hektar vinmarker, som er tilplantet med omkring 15.000 vinstokke med sorter som Rondo, Leon Millot, Regent, Cabernet Cortis, Orion, Solaris, Zalas Perle og Madeleine Angevine.

Markerne ligger med sydvendt eksponering, let skrånende tæt ved en sø i skov samt på et bakkedrag. Jorden er let sandet.

Skærsøgaard Vin producerer som den eneste danske vingård alle de gængse typer vin, dvs. rødvin, hvidvin, rosévin og dessertvin samt som specialitet mousserende vin og en druebrændevin.

De fleste af Skærsøgaards vine har opnået ros samt medaljer ved det årlige EU-regulerede Danske Vinskue. Specielt gårdens mousserende vin – som vi netop har fat i her – har opnået mange prestigerige internationale udmærkelser. Denne Don’s Brut vandt bl.a. sølvmedalje 3 år i træk ved den internationale prestigerige franske konkurrence for mousserende vine Effervescent du Monde … ganske imponerende, at kunne vinde over franske Champagner.

Samlet er Skærsøgaard tildelt 105 medaljer. 71 danske medaljer og 34 internationale medaljer for de første 12 årgange, heraf 19 gange guld. ”Årets Vinbonde” 2005, 2008 og 2013. ØKO autorisation fra 2012. Sven Moesgaard modtog af ”Vinbladet” kåringen som ”Årets Vinbonde 2009” og er dermed den første danske vinbonde nogensinde, der kommer i selskab med verdens ypperste vinproducenter. ”Årets Vingård” og ”Årets Frugtvinmager” 2013.

Denne Don’s Cuvée Brut er lavet på druerne Orion, Solaris og Zalas Perle. Håndværksmæssigt fremstillet efter den traditionelle metode altså med sekundær gæring i flasken fuldstændig som i Champagne.

Årgang 2012 har også vundet priser, bl.a. sølvmedalje ved Copenhagen Wine Show 2013 – bedste mousserende vin, sølvmedalje ved NOVY SVET sparkling wine competition i Ukraine 2013, sølvmedalje ved PIWI International i Tyskland 2013 samt igen sølvmedalje ved Effervescent du Monde 2013 i Frankrig … i øvrigt 6. gang, at vinen fik sølv ved denne konkurrence.

Og et fint lille glas mousserende vin, godt med bobler og skum, når den hældes i glasset. I næsen masser af grønne æbler, grønne syrlige æbler … ja, der er godt med syre og stramhed sammen med mineraler og jern. I munden er vinen let boblende med masser af grønt, æbler, jern. En flot vin … ganske syrlig, men man forstår godt, at vinen kan blande sig med vine ude i den store verden. Helt oppe og ringe er jeg imidlertid ikke.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles af Vinspecialisten, pris 395 kr.

Rating 4,5/7  

Vingutterne

Vinaften 13. december 2014

2 kommentarer

Med vanlig ro modtog jeg mine 3 gæster … Paul, Steffen og Jan. Det var igen tid til vinaften.

Forud havde jeg dog stresset en smule i løbet af lørdagen … løbet en lang tur, forberedt mad til den store guldmedalje, fundet vine, dækket op … og på hustruens anmodning også støvsuget en anelse.

Så alt var klart, da de tre vingutter mødte op i min ydmyge Casa del Houlberg … a.k.a. en simpel 70’er villa.

Og det var samtidig også årets sidste vinaften, da jeg – som i alle 7 år vi har mødtes – har stået for årets sidste vinaften. Det betyder også, at det normalt er simremad og kraftigere vine, som ryger på bordet ved vinaftenerne hos mig … og på den måde, var denne aften ingenlunde anderledes.

Jeg havde endda selv fundet 2 kraftige vine … og kultvinen, som jeg også havde valgt, var også i den kraftigere afdeling, nemlig en 2007 Châteauneuf-du-Pape fra Henri Bonneau. Stor årgang og stor … ærefrygtig stor producent … den gamle mand fra kælderen.

Med andre ord, så var der meget at se frem til.

Lineup aftenens vine
På den madmæssige front havde jeg valgt en menu ud fra 4 simple, gode danske råvarer, nemlig torsk, gris, ost og æbler. Jeg havde valgt 3 variationer over hver af disse råvarer, og samtidig lavet et sødt lille menukort til hver tallerken.

Aftenens menu
Som velkomst bød jeg – som den gode vært man vel er – på et glas vin … en mousserende vin, som skulle gættes blindt … ja, blot landet. Det gik ikke, men ikke overraskende, for det var den danske Don’s Cuvée Brut, den meget omtalte omtalte og præmierede mousserende vin fra Skærsøgaard, som ligger nede ved Kolding. 0 point til drengene dér … men den var også svær.

Lad os – inden vi går til vinene – lige kigge nærmere på maden. I får her lidt fotos og kort beskrivelse.

3XTORSK

3XTORSK
Sprødstegt torskeskind med saltflager
Rimmet torsk med citron, ristede hasselnødder & dild
Torskelasagne med søde kartofler & bechamelagtig sauce med sennep i cocotte

Det var første gang, at jeg forsøgte mig med at stege fiskeskind, men de blev overraskende gode. Det er ikke sidste gang, at jeg gør det. Det var også debut for mine små cocotter, hvori jeg havde bagt lidt torsk med inspiration fra den gamle danske klassiker kogt torsk i sennepssauce. Her var retten piftet lidt op som en slags lasagne med lag af torsk og lag med søde kartofler, sauce og lidt ost. Det fungerede sgu meget godt.

Den sidste rimmet torsk med citron, ristede hasselnødder & dild er en klassiker fra Vinpushers Kogebog II … de ting spiller bare godt sammen.

3XGRIS

2XGRIS
Terrin af braiseret svinebov med jordskokker og linser svøbt i serranoskinke
Hjemmelavet sennepsglaseret medister med stegt fennikel og estragon

Ja, jeg havde igen været i gang med de hjemmelavede pølser … denne gang medister med lidt julefornemmelse … bl.a. lidt revet appelsinskal i farsen. Ved stegning kommer der lidt oksefond med grov sennep, brun farin og frisk estragon ved, og det bliver en rigtig fin smag. Serveret med en kogt, stegt og bagt fennikel. Terrinen er en lille sød og nem ting, hvor der er lidt svinebov, jordstokker og puylinser.

1XGRIS
Shepherd’s Pie med braiseret svineskank.

En klassisk engelsk ret, men der bruger man selvfølgelig lamkød i stedet. Jeg havde fordansket retten, så her er der brugt svineskank, som først har været i stegesoen 3-4 timer. Smagte også ganske godt … så der blev – som I kan se – spist helt op. Ja, det er altså en svipser … fik først taget fotoet, da retten var spist. Sorry.

3XOST

3XOST
Vinterost fra Them Mejeri
Kongeåen fra Jernved Mejeri
Gorm den Gamle fra Ullerslev Mejeri

De 3 stærke og krasbørstige oste fik følgeskab af lidt indkogt rom med rosiner, æbleflæsk og tomatkompot med vanilje. Og der var godt skrald på ostene. Ost og rom … de går sgu meget godt hånd i hånd.

3XÆBLE

3XÆBLE
Æbletærte med ingefær og kanel. Hertil lidt creme fraiche med vanilje
Æblegrød med fløde og crush
Æbleis med timian

Efter de stærke oste var det tiltrængt med lidt sødt … og det blev æbler i tre variationer. Herefter var alle vist rimelige mætte.

På den vinmæssige side blev det en helt igennem fabelagtig aften. Alle vine … totalt topklasse, og alle havde valgt nogle både spændende og flotte vine. Lad os kigge nærmere på feltet:

Links til beskrivelserne kommer selvfølgelig – som vanlig – løbende, så hold øje med bloggen.

På den konkurrencemæssige side var vi lidt beskedne og kæmpede lidt … men alle fik skrabet lidt point sammen … og igen med Paul på førstepladsen, og dermed vinder af præmien, som var en kogebog fra River Cottage. Steffen endte sidst … og får dermed opgaven at finde præmie til næste vinaften.

Vinaften i december 2014

Vinene

Vinanmeldelser

2012 Weingut Bürgerspital, Veitshöchheimer Spätburgunder, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

Bürgerspital er en smuk og 700 år gammel, historisk vingård lige i midten af Würzburg og samtidig en af de ældste og største vingårde i Tyskland. Og lige præcis derfra kommer denne Veitshöchheimer Spätburgunder.

Historien om Bürgerspital begyndte i 1316, da den fornemme patriciark Johannes von Steren og hans kone Mergardis donerede deres ejendom til byen Würzburg, forudsat at den ville blive brugt til at huse de syge, de fattige og trængende.

Herefter var ejendommen kendt som “Bürgerspital zum Heiligen Geist” og Bürgerspital voksede siden stødt i kraft af donationer fra velhavende borgere i Würzburg.

De første vinmarker blev erhvervet i 1334 for at bidrage til finansieringen af driften samt for at skaffe beboerne på Bürgerspital deres daglige ration af vin. Vinen blev langsomt meget berømt, og i 1726 måtte byrådet i Würzburg gribe ind overfor forfalskning af Bürgerspitals vine, hvilket skete ved at indføre den karakteristiske “Bocksbeutel” flaske, som vinen den dag i dag stadig sælges i. Den lille, buttede og usexede flaske, som i dag er kendetegnet for vinene fra Franken.

I dag er gårdens vinmarker på 120 hektar og her dyrkes de klassiske druesorter, Riesling, Sylvaner, og Spätburgunder. Blandt Bürgerspitals vinmarker er den kendte, berømte Würzburger Stein, hvorfra druerne til denne vin kommer. Vin fra “Stein” (stenvinmarken) blev allerede rost af den berømte tyske digter Goethe (omkring 1790).

En af Tysklands ældste flasker vin – en “Steinwein” fra den exceptionelle årgang 1540 er fra denne mark – og ligger stadig i Bürgerspital kælder.

Denne røde Veitshöchheimer Spätburgunder kommer fra 15 år gamle vinstokke. Vinen har lagret omkring et år på store fade og der laves årligt 8.000 flasker af vinen.

I næsen er der lidt røde frugter, sådan lidt kirsebæragtigt, vanilje, svag sødme … eller faktisk meget neutral. Smagen er let og frugt af sødme og frugt. Gør ikke det store væsen af sig, men er ellers ganske fornøjelig.

Pris på vingården er 10,00€ eller ca. 75 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Weingut Lorenz, Spätburgunder Tradition, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Weingut Lorenz ligger i den idylliske vinproducerende by Detzem i den midterste del af Mosel mellem Bernkastel-Kues og Trier … lige på den historiske romerske vinrute. Denne Weingut Lorenz står bag næste vin i række, en lille Spätburgunder Tradition.

Lorenz familien har været vinbønder i Mosel i mange generationer. Familien påstår selv, at de i over 250 år har dyrket vin omkring Detzem, og i dag er det vinmageren Nikolaus Lorenz og hustru Maria, som driver vingården. De får dog hjælp af junior Tobias Lorenz, som er én af de unge og fremadstormende vinmagere.

Familien har 7 hektar vinmarker, hvor 80% af markerne består af Riesling. Herudover dyrker de Weißer Burgunder, Blauer Spätburgunder, Rivaner og Chardonnay. De meget stejle skråninger er ideelle for til vinproduktion, og jorden er rig på blå-, grå- og rødskifer, som er med til at give god mineralitet til vinene.

De bedste marker er Detzemer Maximiner Klosterlay, Thörnicher Ritsch og Pölicher Held, og på nogle af markerne er der vinstokke, som er over 70 år gamle. Alle markerne dyrkes økologisk, og på de stejleste af markerne – som er næsten ufremkommelige – er udbyttet lavt, helt nede omkring 30 hl/ hektar. Det giver til gengæld meget aromatiske og modne frugter.

Weingut Lorenz har alene dyrket Spätburgunder siden 1989, og denne Spätburgunder Tradition er lavet med druer fra 25 år gamle vinstokke, og vinen har lagret 10 måneder på brugte barriques. Der laves årligt 2.300 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er vi ovre ved lidt jordbær, våde fade, mørke krydderier, mens smagen også virker “mørkere” med peber, flere tanniner … som sætter sig på fortænderne. Ganske fin.

Pris på vingården er 8,00€ eller omkring 60 kr.

Rating 4/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger