Skal vi ikke oss’ ha’ lidt Bordeaux? Jo, hvorfor ikke, så det løser vi da uden problemer med denne 2016 Lussac Saint-Emilion fra vinslottet Château Haut la Greniére, der ligger et par kilometer nord for Lussac by og 30 kilometer øst for Bordeaux by.
Slottets oprindelse går helt tilbage til det 16. århundrede, hvor der allerede blev lavet vin på slottet og det var munke fra det er nærliggende kloster, som dengang var faste kunder.
Men senere i 1868 blev Château Haut la Greniére allerede nævnt i bogen Bordeaux & It’s Wines, som en god producent. I 1914 blev slottet overtaget af Michel og Sidonie Dubreuil og siden har familien ejer og drevet slottet.
I dag er det 4. generation i form af Jean-Pierre Dubreuil, der sammen med sin hustru Elelyne og broderen Audren, der som seneste generation står for driften af den 15 hektar store ejendom. Vi er jo på højre bred, så på markerne dyrker familien 60% med Merlot, 30% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc.
Denne Lussac Saint-Emilion 2016 er lavet på 75% Merlot, 20% Cabernet Franc samt 5% Cabernet Sauvignon fra en 5 hektar vinmarker med 35 år gamle vinstokke.
Gæringen og maceration er sket i store temperaturstyrede tanke over 21-28 dage og efter endt fermentering er vinen så lagret 18 måneder på gamle betontanke … men sjovt nok slet ikke på egefade. I nyere årgange er 20% af vinen lagret på brugte fade.
Duftmæssigt snakker vi mulle kælder, fugtig som et uventileret viktualierum, gammelt teaktræ samt en note fra et tudsegammelt bindingsværkshus i Den Gamle By, cedertræ, cigarkasse, skovbund, solbær, brombær, tobak, læder og en snas lakrids.
I munden har vinen en skøn syre … svævende og elegant, mens frugten virker forholdsvis frisk med kirsebær, solbær, hindbær samt blæk, grafit, tør engelsk lakrids, tobak samt et tørt bid med nogle ret runde og flot integrerede tanniner. Det er sgu flot skruet sammen og har nogle lækre Saint-Emilion kvaliteter.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 179,95 kr., men kan fås til 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Pierre-Jean Villa – der jo tidligere var en del af Decelle Villa i Bourgogne – startede i 2009 sit eget vinhus. Derfra smagte vi – som mødets næste vin – 2016 Côte-Rôtie Fongeant, som efter min egen mening var aftenens bedste.
Efter den fyldige østrigske bulderbasse gik vi med næste vin over til mere finesse, for det var en Beaune 1er Cru Teurons 2017 fra Domaine Decelle & Fils.
Champagnehuset 
M. Hostomme er ny i stalden hos 
Vi fortsætter med mer’ hvidvin og atter er vi i Limoux med en 2021 Chardonnay Etoile fra vinhuset Domaine Bégude.
I Languedoc elsker jeg bare de rene og kalkede hvidvine fra det lille område Limoux. Nu smager jeg så en 2020 Limoux Le Long Chemin Aurélie Vic fra Domaine Preignes Le Vieux.
Denne Mâcon-Villages fra Prosper Maufoux er kendt her på vinbloggen, for jeg har smagt vinen før i både årgang 
Denne La Champine fra Jean Michel Gerin i den nordlige udkant af Ampuis har jeg vist efterhånden rost mange gange og med rette, for det er sgu en vild god vin og til prisen totalt knald i låget.
sorte kirsebær, hindbær, blåbær med nordrhônske gener, meget rank og mineralsk. Der er engelsk lakrids, peber, tørt træ og alligevel med en lille opblødende sødme, hvilket giver en smuk balance. Det smager sgu hammergodt og til prisen et sandt fund. Igen giver bloggeren 5 fingre med pil op.
Næste vin var også et deja vu … for det var nemlig en Gigondas fra de 2 brødre Gilles og Thierry Faravel på vinhuset Domaine la Bouïssiere, der ligger ved foden af Dentelles de Montmirail … her i en nyere årgang 2019.
Det er ikke kun æble … betyder Y’a Pas Que d’la Pomme, og det er netop navnet på næste vin fra Robin Goutallier, der jo holder til i Quincié-en-Beaujolais.