Sidste vin i rækken … også en gammel kending, nemlig Bodegas Arzuaga Navarro, hvor jeg tidligere har smagt husets topvin Amaya Arzuaga, og tidligere har smagt bl.a. deres Fan D. Oro Blanco, deres Pago Florentino samt et par stykker mere. Her har vi imidlertid husets Crianza vin … som jeg også har smagt en del gange og også anmeldt i årgangen 2008. Jeg havde endda vist vinen med til sidste byggemøde … men god vin kan vi jo altid drikke.
Jesper … og vistnok også Keeper … er blevet helt vilde med vine fra Ribera del Duero, og det kan jeg bestemt godt forstå, for det er ofte flotte, kraftige og indbydende vine.
Vinen her er lavet på 90% Tinto Fino (Tempranillo), 7% Cabernet Sauvignon og 3% Merlot. Druerne er plukket manuelt, og de sorteres før afstilkningen.
Vinen gærer i ståltanke, og lagrer derefter i 15 måneder på amerikanske og franske egefade. Der laves ikke mindre end 450.000 flasker af denne vin hvert år.
Duftmæssigt masser af blommer, lakrids eller lakridsrod, lidt overmodne æbler, lidt jord, vanilje og marmeladeagtig sødme.
Smagsmæssigt flot drugtdrevet, blommer, solbær og generelt en fyldig og sødlig vin … men fortsat med en god balance, og der er da også godt med tannin, hvor det virkelig sidder på fortænderne.
Købt hos Jysk Vin, pris 179 kr.
Med næste vin røg vi igen tilbage til firmaet Spier Wines i Sydafrika og her endda med en vin opkaldt efter vinmageren selv, Frans K Smit. Nu har jeg jo lige skrevet en del om vinhuset, så jeg vil ikke tilføje en helt masse. I forhold til tidligere kan jeg dog tilføje, at Spier ligger i det område man kender som Western Cape, i nærheden af Stellenbosch, ved bredden af Eerste floden.
Efter turen til Pomerol røg vi til Italien med denne Chianti Classico fra Castello di Ama.
Næste vin … endnu en hvidvin, men denne gang blev det en Chardonnay, som havde fået masser af eg, og som gjorde et stort indtryk på alle. Vi er i Canada, nemlig hos vinhuset Inniskillin, som jeg tidligere har smagt vine fra … 2 gange tidligere, som jeg lige husker det.
Lørdag stod den atter på byggemøde, og sjakbajs Falk havde linet ikke mindre end 14 forskellige vine op, så grundlaget for både en god omgang gætte vinland og druer, vinsnak samt en større brandert var absolut til stede. Og lad os da endelig kaste os ud i en beskrivelse af de mange vine, og vi starter ganske hårdt i Tyskland, nemlig med denne charmerende Rotlack Riesling Kabinett Trocken fra vinhuset Schloss Johannisberg i Rheingau.
Ved et besøg på Vinoteket i Grenå kan man vælge at nyde en vin fra butikken til sin mad. Så koster det alene omkring 100 kr. oveni vinens pris, se sådan burde alle restauranter gøre det. Så kan man få god vin til maden i stedet for billige “husets vine”, som man rask betaler 200 kr. for … men koster 20-30 kr. i Metro.
Så skal vi atter tilbage til Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni, nemlig med denne Brunello di Montalcino DOCG. Nu har jeg jo lige skrevet om vingården, så det meste er vel egentligt skrevet. Det er jo vingården, som ejes og drives af Patrizia Cencioni, og hun er en aktiv kvinde. Patrizia opnåede 3 glas i Gambero Rosse i 1997, og siden dengang har hun været én af de producenter, som man holder godt øje med.
Videre til næste vin, en Pietricci IGT fra vinhuset Pianese. I den lille by Capalbio, kun et par kilometer fra kysten finder vi Azienda Agricola Pianese eller Azienda Agricola Vinicola di Giancarlo Di Fonzo, som det også hedder.
Så blev det min tur til at bidrage til festen, og det gjorde jeg med denne Do Ut Des IGT fra vinhuset Fattoria Carpineta Fontalpino. 3 glas i Gambero Rosso og 94 point af Wine Spectator, men mest af alt fordi jeg elsker supertoscanere.
Med næste vin foretog vi et stilskifte … vi er nemlig hos vinhuset Marques de Griñon, og vinen Paul havde valgt herfra var intet mindre end deres topvin Emeritus.