Tag-arkiv: 4½

2013 Damianitza Winery, Uniqato Rubin, Det Trakiske Lavlande, Bulgarien

Hva’ fanden Houlberg, bulgarsk vin? Men mine damer og herrer, bare vent … vi kommer til at se flere og flere vine fra de gamle østlande, og denne Uniqato Rubin fra Damianitza Winery i Bulgarien er fandeme li’ så god som mange andre europæiske vine.

Damianitza Winery ligger tæt ved byen Melnik i det sydvestlige hjørne af Bulgarien op til henholdsvis Grækenland mod syd, Makedonien mod vest og dermed langt fra det Bulgarien, som vi danskere møder på ferier tæt ved Sortehavet.

Jeg har faktisk for mange herrens år smagt bulgarsk vin på en ferie til netop feriebyen Albena ved Sortehavet, men var altså ikke sønderlig imponeret, ja faktisk langt fra. Vi har også tidligere i Randers Vinlaugh haft en bulgarsk smagning, hvor jeg endte med at købe en røvfuld af vinene … hvilket jeg senere fortrød bitterligt.

Men siden da er der tilsyneladende sket en del, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til. Det betyder imidlertid, at vi nok skal begynde at holde øje med vinene fra de tidligere østlande. Nu har jeg på det seneste smagt fremragende vine fra Tjekkiet og Ungarn … så hvorfor ikke også Bulgarien?

Damianitza Winery er grundlagt tilbage i 1940 lige før anden verdenskrig og var privatejet indtil 1947, hvor vineriet i kølvandet på landets omdannelse til en socialistisk stat – Folkerepublikken Bulgarien – som en del af den sovjetledede Østblok, blev nationaliseret.

De næste 50 år producerede Damianitza vin til folket … billig vin i store mængder, hvilket også har medvirket til det ry, som vinene fra Bulgarien måske fortsat har i dag. Faktisk producerede landet så meget vin, at det midt i 1980’erne var den 2. største vinproducent i hele verden.

Imidlertid blev Damianitza igen privatiseret i 1998, hvor det tidligere statsejet vinhus blev købt af den bulgarske forretningsmand Philip Harmandjiev sammen med et par medinvestorer, herunder den europæiske investeringsfond.

Udover vinproduktionen ejer Philip Harmandjiev en bulgarsk mediekoncern og udgiver to erhvervsaviser og flere magasiner, så han havde egentlig rigeligt med aktiviteter inden købet af Damianitza.

Det var egentligt også lidt tilfældigt, at Philip Harmandjiev kom ind i foretagendet. Det var på opfordring fra hans bank, som bad ham hjælpe det trængte vinhus og et besøg på vineriet hjalp ikke sagen … store betontanke, kæmpe kapacitet og middelmådige vine.

Alligevel investerede Philip og har siden arbejdet for at højne kvaliteten. Vineriet har derfor også gennemgået en total renovering og modernisering, således der i dag produceres kvalitetsvin til både salg på hjemmemarkedet og resten af verdenen.

Det er fortsat en ganske stor historie, da Damianitza producerer omkring 1,4 millioner flasker årligt. Vineriet har da også en kapacitet på 2 millioner flasker vin årligt.

Vineriet har samlet 205 hektar vinmarker, hvoraf de 55 hektar blev tilplantet efter overtagelsen. På markerne dyrker Damianitza lokale sorter som Rubin, Ruen, Assyrtiko og Mavrud, men også de mere internationale sorter som Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah, Cabernet Franc, Sauvignon Blanc, Viognier, Chardonnay, Traminer og Muskat.

Vinene laves i forskellige serier, hvor de mest kendte brands fra Damianitza er No Man’s Land, Uniqato og ReDark, selvom der også findes flere brands.

Denne Uniqato Rubin er en af husets mange vine, lavet på den lokale drue Rubin, der blev udviklet i 1944. Det er en klon mellem Nebbiolo og Syrah … ja lidt af en sjov kombo, for man synes vel egentligt, at Nebbiolo er ganske attraktiv helt alene. Rubin giver rødvine, der er dybe i farven og intense i smagen. Vine på Rubin har stærke frugtnuancer, der balanceres i egetræsfade.

Uniqato serien fra Damianitza er netop lavet for at fremvise nogle af de mindre kendte bulgarsk producerede druer, som her kommer fra marker i området Det Trakiske Lavlande … på engelsk Thracian Lowland. Det er ét af Bulgariens 5 vinområder.

Druerne høstes først efter at vinbladene er begyndt at falme. Derved opnås der en dybere koncentration af smag i druerne og der udvikles en mørkere farve i drueskindet.

Fermenteringen sker i udvalgte egetræsfade og vinen lagrer derefter 10 måneder på franske og bulgarske egetræsfade. Der er i denne årgang 2013 alene lavet 3.000 flasker af vinen, så det er sgu en limited release.

Nå, men lang snak … lad os springe ud i mine smagsnoter. Duftmæssigt er her tørre buske, modne bær … solbær, brombær og altså mørk og fyldig bærfrugt. Derudover let eg, lidt kanel og sødme, virker rund, blød og fyldig. Der er sgu ikke noget, der stikker ud på nogen måde.

Smagen er også præget af god, solmoden frugt, godt med sødme og ganske fyldig samt varm i udtrykket. Der er bestemt også tanniner og syren er heller ikke – trods den store sødme – helt væk eller skjult, men bestemt til stede, hvilket er med til at give en god balance i vinen. Måske en smule rustik, men en ganske god vin, som bestemt kan anbefales.

Jeg serverede den blindt for Gert, som gættede på noget italiensk. Det illustrerer godt min point med, at denne Uniqato Rubin fandeme er li’ så god som mange andre europæiske vine. Jeg hoster op med 4½ store Thumbs Up og var endda tæt på, at giver 5 … blot fordi den kommer fra Bulgarien, men 4½ er vist mest rigtigt.

Forhandles af BulgarianWine.dk i Ålborg, hvor sådan en svend her koster 89 kr. ved køb af 1 flaske og 79 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7    

2012 Bosco Agostino, Barbera d’Alba Volupta, Piemonte, Italien

Fra én Piemonte drue til en anden … her i form af vinen Barbera d’Alba Volupta fra vinhuset Azienda Agricola Bosco Agostino, der ligger lige udenfor byen La Morra.

Vinhuset er grundlagt af Pietro Bosco, der i 1979 begyndte at producere sine egne vine. Indtil da havde ham blot solgt alle druerne til andre vinproducenter. Pietro fik snart følgeskab af sin yngste søn Agostino Bosco, der hurtigt viste både talent og evner for arbejdet i både vinmarkerne og -kælderen.

Da Pietro Bosco døde i 1983, så overtog Agostino driften, og han driver i dag vingården sammen med hustruen Carla og sønnen Andrea, som netop har færdiggjort sin vinuddannelse på skolen Scuola Enologica di Alba. Med andre ord et rigtigt lille familieforetagende.

Familien råder over ca. 4 hektar vinmarker tilplantet med Nebbiolo, Barbera og Dolcetto, og laver samlet 5 forskellige vine, nemlig en Dolcetto d’Alba, denne Barbera d’Alba, en Langhe Nebbiolo og Barolo’er,  Barolo La Serra og Barolo Neirane.

Denne Barbera d’Alba Volupta er lavet med druer fra to forskellige marker. På den ene er vinstokkene omkring 20 år gamle. Den anden mark ligger en smule lavere i omkring 300 meters højde og har 10 år ældre vinstokke. For den hurtige betyder det altså 30 år gamle stokke.

Vinifikationen finder sted i temperaturkontrollerede ståltanke over 10-12 dage med 3-4 daglige overpumpninger, for at trække så meget smag og farve som muligt ud af druerne. Efterfølgende lagrer vinen i 14-15 måneder på franske egefade hvoraf 30% er nye. Hver 4. måned bliver vinen omstukket, og efter den endelige aftapning på flaske lagrer den yderligere 4 måneder, før den frigives til salg.

Næsen er klart kirsebær, blåbær, tobak, gazebind, let balsamisk med krydrede elementer, blomster, let parfumeret og måske endda også en smule mineraler, selvom det selvfølgelig er et lidt udvandet udtryk.

Smagen har godt med moden frugt, virkelig en kraftig frugtrig vin, solrig, tæt med lidt peber, godt med tanniner, modenhed, robusthed og saftighed.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 179 kr. for en flaske, men 159 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7    

2015 Elio Grasso, Dolcetto d’Alba dei Grassi, Piemonte, Italien

Nummero Uno ud af aftenens 10 pomadefedtede italienske projektiler blev denne Dolcetto d’Alba dei Grassi fra det velkendte Azienda Agricola Elio Grasso, der ligger ved Monforte d’Alba i skønne Piemonte.

Jeg har efterhånden skrevet om huset et utal gange … så det skal jeg afholde mig fra. Lad os i stedet kigge nærmere på denne Dolcetto d’Alba dei Grassi, som er huset entry-level vin og faktisk også eneste vin på Dolcetto druen.

Det italienske ord Dolcetto betyder “den lille søde”, men man mener nu ikke, at ordret skyldes druen, men nærmere kan henføres til de bakker, hvor druen oprindelig blev dyrket. Dolcetto giver næsten altid tørre vine, men har typisk et lavere syreniveau end dens piemontiske slægtninge.

Dolcetto giver oftest en frugtig vin, der skal drikkes i sit første eller andet leveår. Den modner tidligere end Nebbiolo og Barbera. Derfor er den ofte plantet i Piemontes mest kølige egne, hvor de andre sorter ikke kan modne. Dolcetto er i det hele taget en druesort, der er nem at have med at gøre.

Elio Grasso har lavet denne Dolcetto siden 1980. Druerne kommer fra en 3,2 hektar mark, hvor vinstokkene i gennemsnit er omkring 30 år. Alle druer høster manuelt, og den første gæring foregår i temperaturkontrollerede ståltanke over 5-6 dage med daglig omrøring. Vinen bliver i ståltanke indtil aftapning i april-maj det efterfølgende år. Der produceres årligt 20.000 flasker af vinen.

Herlig animalsk næse … vi snakker træsko med møg under, blommer, lakrids, våde fade, muldjord, kompost, eg, grafit og urter. Ganske indbydende. Smagen afslører dog den italienske ophav … godt med syre og faktisk en lidt rustik syre med let bitterhed. Egentlig meget saftig og en anelse juiced i udtrykket.

Købt hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 140 kr., men 125 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7    

2014 Domaine Michèle & Patrice Rion, Bourgogne Les Bons Bâtons, Bourgogne, Frankrig

Så blev endelig rigtig rød Bourgogne, altså på Pinot Noir og fra et fabelagtig vinhus, som jeg er stødt på tidligere, nemlig Domaine Michèle & Patrice Rion, Her har vi fat i Rions Bourgogne Les Bons Bâtons.

Domaine Michèle & Patrice Rion ligger i byen Nuits-Saint-Georges og blev grundlagt i 1990 af Michèle og Patrice Rion, oprindeligt med kun én hektar vinstokke. I dag er vingården på 6 hektar, fordelt på en lang rækker marker i bl.a. Chambolle-Musigny, Nuits Saint Georges og Vougeot.

Patrice kommer fra en familie af vinproducenter i Prémeaux og Vosne-Romanée nær Nuits-Saint-Georges. Patrice var indtil september 2000 sideløbende kældermester på Domaine Daniel Rion & Fils. Patrice har arbejdet med vin siden 1977.

Siden 2005 har Patrice og Michèles søn Maxime også deltaget i driften efter han færdiggjorde hans uddannelse til ønolog i Dijon. Derudover har Maxime også været i lære hos Nadine Gublin i Meursault, Hubert de Bouard i Saint Emilion og Dr. Neil McCalum i Martinborough på New Zealand.

Domaine Michèle & Patrice Riondrives efter biodynamiske principper og Patrice stiller samme krav til de avlere, der leverer druer til nogle af hans mange vine.

Patrice søger elegancen i vinene, hvilket opnås gennem en meget streng selektion af druer, både i marken og 2 gange i kælderen inden vinifikationen. Fuld afstilkning af druerne. Maceration uden svovl inden vinifikation bidager til ekstraktion af de frugtrige Pinot Noir elementer.

Jeg har tidligere smagt vinen Nuits-St-Georges 1’er Cru Clos Des Argilléres i både årgang 2006 og 2007. Det er simpelthen fabelagtig vin og lad os se, om det også er tilfældet med denne Bourgogne Les Bons Bâtons.

Druerne til vinen kommer fra marker lige uden for Chambolle-Musigny, ja faktisk mellem Gilly-les-Citeaux og Chambolle-Musigny. Marken er på 0,6 hektar med kalkrig lerjord og marken er ejet af Patrice Rion selv.

Marken dyrkes biodynamisk, men er dog ikke certificeret. Vinstokkene har en alder på ca 40 år og gennemsnitligt udbytte ligger på omkring 35-40 hektoliter pr. hektar. Vinen er fermenteret i åbne rustfrie ståltanke i omkring 3 uger og modnet på egefade i 15-16 måneder.

Duften har en slags gødet, gærende syrlighed, grønne vinblade, aromatisk og let animalsk med armsved, dårlig ånde, karklud, røg, ribs, hindbær, tranebær og en frisk blomsterbuket.

I munden er vinen meget let, feminin og fortsat med tydelig syre, grønne noter, hvid peber, syrlig og meget ung … en ung, letbenet pige med klar, syrlige kyssemund.

Købt hos Bichel Vine, hvor en flaske koster 200 kr.

Rating 4,5/7 

2014 Elio Altare, Dolcetto d’Alba, Piemonte, Italien

Med næste vino er vi ved en af Italiens helt store ikoner, nemlig Elio Altare, hvis vine altid er enormt eftertragtede. Det var Altare, der startede den modernistiske bølge i Piemonte, og dermed en af de første, der afkortede macerationsperioden og brugte små franske barriques til sine Baroloer.

Her er det dog ikke Altares Barolo, men en mere almindelig og købevenlig Dolcetto d’Alba … også lavet med meget kort maceration men uden lagring på egefade, altså alene lagret på rustfrie ståltanke.

Historien om Elio Altare startede i 1976, hvor Elio havde besøgt Bourgogne og var blevet inspireret til selv at lave vin på familiens vingård i La Morra. Gården Cascina Nuova havde Elios bedstefar Giuseppe Altare købt i 1948, da familien flyttede til området fra byen Dogliani.

Men familien solgte blot druerne fra de tilhørende marker til kooperativer og andre opkøbere og det fortsatte, da Elios far Giovanni Altare overtog gården. Derfor var faderen heller ikke meget for idéen om selv at skulle producere vine.

Ja faktisk syntes Giovani slet ikke om Elios idéer … først begyndte Elio at foretage grøn høst og forholdet mellem far og søn gik helt galt i 1978, da Elio med en motorsav skar de gamle store træfade – de såkaldte botti – i stykker for at lave plads til de mindre barriques.

Det fik den konsekvens, at hans far smed ham på porten og gjorde ham arveløs. Elio fortsatte dog med at arbejde med vin … og efter faderens død i 1985 arvede søsteren – der ellers ikke var videre vininteresseret – familieejendommen Cascina Nuova og vinmarkerne.

Elio tog et banklån for at købe Cascina Nuova af søsteren og nu kunne Elio for alvor udfolde sine ideer. Og siden har Elio Altare produceret stor vin på vingården, og selvfølgelig benyttet sig af korte macerationstider og en vis anvendelse af barriques.

Det vigtigste udgangspunkt for produktion af fremragende vine er dog Altares vinmarker og hans kompromisløse holdning til høstudbyttet. Af de 9 hektar Altare har til sin rådighed, ejer han selv de 5 hektar, mens resten er på lejebasis. Høstudbyttet ligger meget beskedent på 20-25 hektoliter pr. hektar.

Siden 2000 har Elios ældste datter Silvia også deltaget i driften, selvfølgelig også med hjælp fra hustruen Lucia. Den yngste datter Elena arbejder imidlertid i Tyskland.

Elio laver 13 forskellige vine, bl.a. denne Dolcetto d’Alba, som også er eneste Dolcetto vin fra vinhuset. Lavet på druer fra 20 til 40 år gamle vinstokke der vokser i kalkholdig, men også meget sandet jord. Den er lavet med kort maceration på 2-3 dage og har alene lagret i ståltanke i 10 måneder inden frigivelse og salg.

Næsen er utrolig lækker … virkelig animalsk, let parfumeret og derudover dybe, mørke bær, nærmest overmodne bær, brombær, kirsebær, kul, kanel og vanilje.

I munden er vinen mere let end i duften, men lidt mere simpel og kantet. Virker lidt tynd i det … har godt med kirsebær, frisk og kantet syre. Duften er klart bedre end smagen.

Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen ligger omkring 110-120 kr., som jeg lige husker det.

Rating 4,5/7 

2011 Anthonij Rupert, Optima, Western Cape, Sydafrika

Sidste update fra byggemødet … vinen Optima fra vinhuset Anthonij Rupert Wines, der ligger ved byen Franschhoek i Western Cape i Sydafrika smukt omgivet af Groot Drakenstein Mountains forrevne bjergtinder.

Vinhuset er grundlagt af Anthonij Rupert i 1969 på vingården L’Ormarins i Franschhoek, men gården har dog været anvendt i vinproduktion i langt længere tid. Efter Anthonijs død i en bilulykke i 2001 blev driften vingården overtaget af Anthonij Ruperts bror Johann Ruperts, som opkaldte vinhuset efter sin afdøde bror.

Johann og Anthonij var sønner af Anton Rupert, der var en stor filantrop og grundlægger af et imperium bestående af destillerier, bryggerier, vingårde samt en portefølje af luksus mærker, så som Cartier, Dunhill, Piaget og Montblanc.

Johann bestyrede tidligere salget af luksus varerne, mens hans bror Anthonij og søster Hanneli tog sig af vingårdene L’Ormarins, Rupert, Rupert & Rothschild og La Motte.

I dag er Johann fortsat stor aktionær i foretagenet, som nu hedder Richemont Group og omfatter Cartier, IWC, Piaget, Dunhill, Montblanc, Chloé, Panerai og mange andre kendte mærkevarer.

Derudover ejer han altså også Rubert Wines, som omfatter vinhuse/brands som Cape of Good Hope, L’Ormarins, Terra del Capo, Protea og så selvfølgelig Anthonij Rupert.

Huset vinmarker er fordelt på L’Ormarins i Franschhoek, Rooderust i Darling, Riebeeksrivier i Swartland og Altima i det mere øde Elandskloof. Samlet har vinhuset over 250 hektar vinmarker i de to områder. Og derudover omfatter driften også Franschhoek Motor Museum med 80 gamle veteranbiler.

Druerne til denne vin kommer fra L’Ormarins og Rooderust. L’Ormarins jorde har er meget forskellige og ligger hovedsageligt på skræninger ved Groot Drakenstein bjergene. Rooderust i Darling området, 13 kilometer fra Atlanterhavet, producerer fantastiske druer takket være den lave mængde nedbør og havbriserne om sommeren.

Denne Optima er lavet på et Bordeaux blend … altså Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot, men forholdet kender jeg ikke. Druerne har lagret hver for sig 18 måneder i franske egefade. Dernæst 6 måneder i fad og tank efter at være blevet sammensat og sluttelig 24 måneder på flaske.

Næsen er godt stram og stringent med urter, våde fade, kanel, vanilje, mælkechokolade, tobak, kirsebær, blommer og sødme. Der er ikke muld, stald eller andre ting, som måske vil kunne løfte aromaen et niveau op og derfor virker næsen måske lidt anonym.

I munden er der peber, syrlig og frisk frugt … frugten virker måske lidt kantet og lidt ensidet og sammenlagt er det ikke umiddelbart lige min type vin. Er dog sammenlagt et fornuftigt glas vin.

Forhandles bl.a. af SuperVin, hvor en flaske koster 269,95 kr., men mere beskedne 235 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

1972 Warre’s Port, Colheita Single Harvest Jubileum Port, Douro, Portugal

Portvin til dessert giver god mening. Jeg ved ikke så meget om portvin, men denne Colheita Single Harvest Jubileum Port fra Warre’s Port smagte da meget godt.

Warre´s Port er det ældste britiskejede portvinshus og har deres marker i den nordlige del af Douro i Portugal. De er fordelt på 3 ejendomme Quinta da Cavadinha, Quinta do Retiro Antigo og Quinta da Telhada på samlet 121 hektar. Derudover får de også druerne fra yderligere 29 hektar privatejede marker, nemlig markerne Quinta do Alvito og Quinta das Netas.

Portvinshuset er grundlagt i 1670 af de to englændere William Burgoyne og John Jackson, som åbnede et handelskontor i det nordlige Portugal med eksport af vin, olivenolie, frugt og importerede samtidig tørret torsk og engelske uldvarer.

Over tiden kom der nye partnere med i firmaet. William Warre, blev del af firmaet i 1729 og dengang hed det Clark, Thornton & Warre. Senere blev Warre familien eneejere og huset fik navnet Warre’s Port … og det har det så gjort siden.

Ved slutningen af det 18. århundrede var Warre’s Port et af de ledende portvinshuse og stod dengang for omkring 10% af den eksporterede portvin.

I dag ejes huset af Familien Symington, som blev medejere i 1905 og overtog Warre’s Port helt i 1912.

Huset har leveret portvin til flere kendte og kongelige. I 1810 købte Lord Wellington således Warre´s portvin, og vores egen Dronning Margrethe nød godt af lige præcis denne Warre´s Jubilæums Colheita fra 1972 ved sit 40 års regentjubilæum i 2012.

Desuden er det også Warre´s, som Livgarden skåler i. Vinen hedder Den kongelige Livgardes Port, men skulle være identisk med reservaen ”Warrior”, som kan dateres tilbage til 1750.

Nå, men denne er altså lavet til at markere 40-årsdagen som regent den 14. januar 2012 og portvinen er begrænset til blot 3.000 nummererede flasker og kommer i en flot gaveæske. Druesammensætningen består primært af Touriga Nacional og Touriga Franca.

Duften er – ganske overraskende – nærmest animalsk, men ellers er det nødder, karamel, ristede mandler, figner, rosiner, blommer, violer … alderen fornemmes klart og samtidig også en vis alkohol.

I munden bider alkoholen dog ikke, for det er meget rundt med karamel, ristede noter, nødder samt en smule tørrede urter og spicy krydderier. Smager virkelig godt … men falder dog ikke helt i svime.

Forhandles af Supervin, hvor en flasker koster 649 kr.

Rating 4,5/7 

N.V. Champagne Mailly Grand Cru, Blanc de Noirs, Champagne, Frankrig

Den anden champagne var også fra kooperativet Champagne Mailly Grand Cru, nemlig deres Blanc de Noirs … en ren Pinot Noir baseret champagne.

Denne champagne kommer fra champagnehusets serie, som de kalder Special Cuvées. Den serie består af 3 champagner, en Brut Millésimé, en Brut Rosé og så selvfølgelig denne.

Druerne kommer fra udvalgte parceller på markerne Les Crayats, Les Coutures og Les Chalois. Vinen er – som forrige – lavet i store temperaturstyrede rustfrie ståltanke ved 16 grader og har derefter lagret i kooperativet gamle kridtkældre. Der er en dosage på 8 gram sukker pr. liter.

Næsen er klart mere frisk end den foregående champagne, æbler, godt gærede æbler og fortsat ristet toast, dej, blomster, hasselnødder og nogle grønne elementer. Der fornemmes også klart mere syre og skrald på boblerne.

Og boblerne er også klart mere aggressive end søstervinen, selvom det absolut fortsat er sarte og delikate bobler. Smagen er mere æblemost og dermed virker champagnen på en eller anden måde også mere simpel og ikke så nuanceret. Der er dog delte meninger i byggesjakket om, hvilken af de to champagner, som var bedst.

Forhandles af Laudrup Vine, hvor prisen er 479 kr.

Rating 4,5/7 

2015 Accordini Igino, Golfina Lugana, Veneto, Italien

Nytårsaften bød også på et gensyn med vinen Golfina Lugana fra Azienda Vitivinicola Accordini Igino, som Jesper og jeg besøgte forrige sommer … og som Jesper også besøgte igen i sommers. Ja, det var fra ham, at jeg havde fået denne lille charmerende hvidvin, her blot en årgang nyere end sidst.

Accordini Igino a.k.a. Accordini Igino Società Agricola drives af Accordini familien med Guido og datteren Ilaria Accordini i spidsen, men har en historie, der går helt tilbage til starten af 1820’erne.

Huset er nemlig grundlagt helt tilbage i 1821, da Guidos bedstefar arvede et 3 hektar stort jordstykke i Valpolicella. På dette tidspunkt var området allerede kendt som godt vinområde, men Accordinis marker blev dog udelukkende anvendt til produktion af vine til eget brug … og sådan fortsatte det egentligt i mange, mange år.

I 1960 begyndte familien imidlertid at blive mere målrettet, og de startede bl.a. at dyrke nye “Corvina” planter for at opbygge en vingård med en større produktion.

De 3 hektar blev således udvidet til 35 hektar og endelig i 1970’erne solgte de den første vin med familienavnet Accordini … nemlig en Amarone, som var radikalt anderledes fra dem, der allerede på markedet, bl.a. havde den en utrolig frugtrigdom.

Siden da har målet altid været produktion af kvalitetsvine, og familiens vine sælges i dag i hele verden. Der er høstet flotte omtaler af Wine Enthusiast, Luca Maroni og Decanter.

Senest har familien også i 2013 tilkøbt yderligere 25 hektar vinmarker i Lugana, den sydlige del af Gardasøen, og der er netop herfra, at denne hvidvin kommer.

Golfina Lugana er lavet 100% på den lokale drue Turbiana, som kun findes i Lugana området i den sydlige del af Gardasøen. Druen kaldes også Trebbiano di Lugana og man har tidligere ment, at druen var en klon af den mere kendte Trebbiano di Soave, mens mange har anset den som værende en klon af Verdicchio.

Imidlertid viser nylige DNA test fra Milan universitetet, at den faktisk ikke genetisk er relateret til hverken Trebbiano di Soave eller Verdicchio. Det er en druesort, som menes forædlet netop i den sydlige del af Gardasøen siden romertiden, og så er det en drue, som i Lugana har fået sin egen DOC helt tilbage i 1967.

Efter produktionsreglerne skal en Lugana DOC vin mindst indeholde 90% Turbiana druer, og alkoholprocenten skal minimum være 10,5%, selv om kvalitetvine fra Lugana sjældent er under 12%. Denne Golfina er da også på hæderlige 13%.

Hvorfor hedder vinen så Golfina … er det en vin specielt målrettet vore ældre køllesvingende medborgere? Næ … årsagen er ganske simpel. Vinmarken i Lugana ligger simpelthen ved siden af en større golfbane Golf Club San Vigilio, og derfor var navnet ganske oplagt.

Næsen er lidt eksotiske frugter, abrikos, æbler, blomster, salt, citrus … fint aromatisk og endda med en lille stikkende mineralitet. Smagen er præget af lemon, en frisk syre … en måske lidt bidende og grøn syre og vi drøftede under smagningen, om denne 2015 var bedre eller dårligere end 2014’eren.

Meningerne var delte … jeg hælder til, at den er lidt mere hård i filten, end jeg husker 2014’eren.

På vingården koster en flaske 8€ … eller omkring 60 kr., hvilket er billigt for denne vin.

Rating 4,5/7 

2009 Gulfi, Nerojbleo Nero d’Avola, Sicilien, Italien

Azienda Gulfi Società Agricola ligger i den sydøstlige del af Sicilien, lige ved byen Chiaramonte Gulfi og er samtidig et vinhus, som jeg har skrevet om flere gange. Derfra kommer denne Nerojbleo Nero d’Avola, som jeg nuppede til maden juleaften.

Jeg skal ikke skrive hele historien om vingården, det kan du læse i mine øvrige blogindlæg – søg blot på Gulfi i søgefeltet. Jeg har tidligere anmeldt deres Nerosanlorè Nero d’Avola i flere årgange, samt deres Neromaccarj Nero D’Avola, men nu er det altså deres Nerojbleo Nero d’Avola, som vel er deres entry-level rødvin.

Vinen er lavet på 100% Nero D’Avola, som kommer fra den første høst fra Vigna Coste vinmarken ved Monti Iblei i Ragusa, en 4 hektar vinmark tilplantet med yngre vinstokke fra starten af 1990’erne. Det er samtidig Gulfis største vinmark.

Selve vinifikationen sker i temperaturkontrollerede ståltanke med lang skindkontakt for maksimal udtræk af farvestof og tanniner. Efterfølgende lagres vinen i mindst 12 måneder på små og mellemstore brugte fade. Efter aftapning flaskelagrer vinen yderligere nogle måneder, før den frigives til salg.

Det er først og fremmest en kraftig og mørk vin, dog med en virkelig alvorlig syre. Næsen er således ganske syrlig, nærmest med gærende kirsebær, brombær, overmodne blommer, granit, mentol og en snert af lidt indelukket kælder, men på en god måde. Derudover er der noget moskus og vanilje. Lidt sin egen.

Smagen er også en kende syrlig … og umiddelbart slet ikke, hvad man ville forvente af sådan en mørk vin. Den har en virkelig frisk frugt, nærmest proppet med kirsebær og egetræ. Er måske også en smule flad i udtrykket, men en virkelig spændende vin til fornuftige penge.

Købt hos Vinspecialisten, pris 149 kr. ved køb af 1 flaske og 109 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7