Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2005 Ökonomierat Rebholz, Spätburgunder Im Sonnenschein GG, Pfalz, Tyskland

I det sydlige Pfalz i byen Siebeldingen finder vi vinhuset Ökonomierat Rebholz, som står bag næste vin, denne Spätburgunder Im Sonnenschein Grosses Gewächs med lidt alder, nemlig fra 2005 … og det lyder jo herligt med lidt Sonnenschein. Hvem kan ikke bruge lidt solskin … specielt i denne kolde tid?

Rebholz familie har boet i Siebeldingen siden 1632, og blandt familiemedlemmerne har der været både ølbryggere og vinbønder. Vingården blev dog reelt først grundlagt efter anden verdenskrig, da Edward Rebholz overtog familiegården og begyndte at tappe vin på flaske.

Edward var både bødker og lokal økonomiråd … og deraf kom navnet Ökonomierat Rebholz. Og Edwards kendskab til træ gjorde også, at man indførte lagring på egetrætønder til modningen af vinene.

I dag er det tredje generation som driver vingården, nemlig Jörg … eller rettere Hansjörg Rebholz. Han har dyrket økologisk og biodynamisk siden 2006.

Jörg Rebholz hører til blandt Tysklands allerbedste producenter, og han modtager i disse år den ene pris efter den anden. Hans vine er skarpe som samuraisværd og fuldtændig rene med en frugt, der afspejler de ekstreme ambitioner han udlever i markerne og kælderen. De er ofte også knastørre sammenlignet med tysk standard, og mange restauratører står i kø efter hans vine – også selvom de koster lidt ekstra.

Vingården har samlet 19 hektar vinmarker. De bedste marker er Birkweiler Kastanienbusch, Siebeldinger im Sonneschein og Albertsweiler Latt. Der produceres årligt omkring 100.000 flasker vin på gården.

Huset har fået flotte roser, bla. 5 drueklaser hos Gault Millau og 5 stjerner hos Eischelmann. Rebholz er medlem af VDP.

Denne Spätburgunder Im Sonnenschein GG er lavet med druer fra Grosses Gewächs marken Im Sonnenschein, som ligger på Siebeldinger Sommerseite i ca. 160-225 meters højde. Vinen er lavet med kold maceration i 3 uger, hvorefter vinen er lagret på primært nye franske barriques i 20 måneder efterfulgt af ikke mindre end 3 års lagring på flaske inden frigivelse. Det betyder også, at 2009 årgangen lige er frigivet. Her har vi dog vinen i en ældre 2005 udgave.

Og igen en anderledes Spätburgunder end de øvrige. I næsen er denne markant anderledes med brunkål, prut, gammel ost, fyrværkerikrudt, røget bacon samt lidt søde krydderier som kanel og nelliker. Umiddelbart lidt skæv næse … og lover ikke godt. Men smagsmæssigt er vi i en helt anden boldgade, for her er lethed, blidhed, finesse med lidt peber, mineraler og godt med tørhed og tanniner. Specielt mineralerne fornemmes virkelig i denne vin, som er en sand fornøjelse af drikke. Flot, flot, flot.

Forhandles af Nur Wein, pris 350 kr.

Rating 5/7  

2012 Weingut Salwey, Spätburgunder Oberrotweiler Käsleberg, Baden, Tyskland

Med næste vin rykker vi en anelse syd på til byen Oberrotweil i Kaiserstuhl, hvor vi finder vi Weingut Wolf Dietrich Salwey. Jeg har tidligere skrevet om vinhuset her på bloggen, nemlig da jeg smagte hans 2009 udgave af denne Spätburgunder Oberrotweiler Käsleberg.

Vingården er etableret i 1950 af Benno Salwey, selvom Salwey familien havde boet i Oberrotweil siden 1790. I starten omfattede driften på gården en blandet landbrugsdrift, bl.a. også med husdyr. I løbet af 1960′erne og 1970′erne omlagde Benno og sønnen Wolf Dietrich Salwey imidlertid driften til ren vinproduktion.

Og specielt Wolf Dietrich Salwey var meget interesseret i vinproduktion. I en alder af 23 år købte han sin første vinmark, Rinzberghof im Glottertal nord for Freiburg. I 1985 overtog Wolf Dietrich også faderens gård 100%, og den er siden udvidet og er i dag på 40 hektar. En del af vinmarkerne ligger dog en stenkast fra Oberrotweil, nemlig i Niederrotweil.

Der dyrkes primært Riesling og Pinot Noir (Spätburgunder), men der ejes også små jordlodder med Silvaner, Rivaner, Chardonnay, Auxerrois, Muscat og Gewurztraminer. De bedste af vinmarkern er “Erste Lagen”, og det er markerne Oberrotweiler Henkenberg, Eichberg, Kirchberg, Käsleberg og Glottertal Eichberg.

I 2011 døde Wolf Dietrich Salwey imidlertid, hvorfor driften i dag i stedet er overtaget af hans søn Konrad Salwey. Konrad kone og mor hjælper dog også i driften, mens det står hen i det uvisse, om hunden Pino også er indblandet i vinfremstillingen.

Vinen her kommer fra Käsleberg, men der er dog ikke tale om en GG vin, men alene en vin fra husets basisserie, dvs. en Gutswein. Men det gør nu ikke vinen ringere … for det er sgu gode sager.

I næsen er der røgede toner, kaktus og ristede kastanjer sammen med et skønt animalsk strejf af kostald, sødme, mildhed, vanilje …. uhmmmm. Lækker næse. Smagen har en dejlig ren frugt med hindbær, mineralitet og god balance mellem en blid syre og sødmen. Dejlig vin.

Forhandles af Det Tyske Vinhus, men har ikke fundet en pris der. På vingården handles vinen til 11,60€ … eller ca. 86 kr., og det er rygende billigt for denne vin.

Rating 5/7 

2012 La Bastide Saint-Dominique, Côtes du Rhône Jules Rochebonne, Rhône, Frankrig

Uhmmmm, lækker vin. Det er lørdag aften. Hovedet er lidt påvirket efter sjov julefrokost hos Randers FC i går. Den ældste søn har en kæreste … eller potentiel kæreste (hvad ved jeg) på besøg … tænk at han allerede er så stor. Og sikke en sød pige. Hvor bliver tiden dog af?

I stegesoen er der simremad … svinekæber, og hertil en mos af rodfrugter samt en rødbedesalat med lakrids og flødedressing. Hvilken vin kunne gå hertil?

Jamen … Rhône selvfølgelig og gerne god Rhône. Og der er lige præcis hvad denne vin er … god Rhône. Vinen er denne special cuvée Côtes du Rhône Jules Rochebonne fra vinhuset La Bastide Saint-Dominique, som ligger ved byen Courthézon. En rigtig charmerende vin … og samtidig et fornuftigt køb.

La Bastide Saint-Dominique blev grundlagt i 1976 af Gérard og Marie-Claude Bonnet. Selve vingården er beliggende i et gammelt kapel fra det 16. århundrede – ved foden af Châteauneuf-du-Papes bakker. Området er præget af den stærke mistralvind og den næsten uudholdelige sommervarme.

Det er fra disse unikke omgivelser, at Gérard og Marie-Claude – sammen med deres søn, Eric – producerer alle deres vine. Jeg mødte Eric til Jysk Vin sidste vinfestival. En meget stille, genert og behagelig mand. Det var faktisk dér, at jeg første gang smagte denne Côtes du Rhône Jules Rochebonne. Anden gang var i onsdags på Restaurant Østergade 1 … så i dag er dermed tredje gang.

Eric Bonnet har for få år siden overtaget domænet efter forældrene. Hans kone Julie Moro arbejder på kontoret. Gérard bor på domænet og arbejder i vinmarkerne fra tidlig morgen.

Huset har 50 hektar vinmarker i Rhône, hvoraf hele 11 hektar ligger i Châteauneuf-du-Pape. For at få det bedste ud af de forskellige druesorter anvender La Bastide Saint-Dominique moderne udstyr i kombination med traditionelle teknikker for vinproduktion. Afgørende beslutninger i forhold til dyrkning tager derfor bl.a. udgangspunkt i den specifikke jordbundstype.

Druerne høstes manuelt og udvælges to gange – første udvælgelse sker i selve vinmarken, mens anden udvælgelse foregår, når druerne ankommer til vingården. Herefter afstilkes druerne og vinificeres i temperaturregulerede tanke. Drueskallerne er i kontakt med mosten imellem to og fire uger – alt afhængigt af druetype og årgang.

Markerne er fra 2014 certificeret agriculture biologique. I 2013 har Erik Bonnet lejet marker fra en producent i Cairanne og lavede i 2013 sin første årgang herfra

For Eric Bonnet er det vigtigt, at såvel dyrkning som lagring foregår med respekt for deres vine, hvorfor også sidste etape – når vinen tappes på flasker – foretages på selve vingården.

Udover vinproduktionen, så driver familien også udlejning af værelser for vintørstige turister.

Côtes du Rhône Jules Rochebonne er lavet på 80% Syrah og 20% Grenache og alle druer er udvalgt fra de bedste områder – primært placeret i ”Champovin” og ”Bois Lauzon” – på nord- og sydvendte bjergskråninger med stenet jord. Selve vinstokkene er mellem 15 og 35 år gamle. Vinen er opkaldt efter bedstefaderen Jules Rochebonne.

Efter manuel høst afstilkes de udvalgte drue og vinificeres i temperaturkontrollerede ståltanke ved maks. 28 grader. Vinen lagrer derefter i 18 måneder – for Syrah i egetræsfade og for Grenache i cementtanke. Herefter laves den endelige blanding og tapning på flaske.

Og duftmæssigt er vinen intens og varm med mørkerøde bær, lakrids, let animalske toner, våde papkasser og lidt krydderier. Smagsmæssigt en vinen godt proppet med bær, tørhed, peber, lidt bitterhed i kombination med fedme … næsten som en Châteauneuf-du-Pape … og herlig rund, mørk og lækker. Det er en klassevin, som jeg bestemt gerne anbefaler. Også en herlig vin til efteråret.

Købt hos Jysk Vin, pris 119 kr., men kun 99 kr., hvis du køber 6 flasker. Den må blive en storsællert.

Rating 5/7  

2011 Fess Parker Winery, Santa Barbara County Syrah, Californien, USA

Tirsdagsvinen denne uge blev en Syrah baseret vin … og fra et kendt hus her på bloggen, nemlig Fess Parker Winery, som vel er ét af de mest berømte vinhuse i Californien.

Vinhuset er grundlagt af Fess Elisha Parker Jr., som blev født i Fort Worth, Texas, og voksede op på en lille gård uden for San Angelo. Han gjorde tjeneste ved United States Navy ved slutningen af 2. verdenskrig. Under krigen forsøgte han at blive pilot, men blev afvist på grund af sin højde.

I 1950’erne spillede han rollen som Danny Crockett. Ifølge Fess Parker selv var Walt Disney Company på udkig efter en skuespiller til at spille rollen som Davy Crockett, og oprindeligt mente man, at James Arness skulle spille titelrollen. Fess Parkers første rolle var i Davy Crockett filmen “King of the Wild Frontier”.

I 1960’erne spillede Fess Parker hovedrollen i en stor amerikansk TV-serie om Daniel Boone. Serien kørte gennem 6 år som én af de mest populære serier i USA, og gjorde Fess Parker en holden mand.

Og for den formue, som Fess Parker havde tjent i Hollywood købte han i 1986 et stort ressort/hotel på Santa Barbaras havnefront. Det blev i 1989 også til købet af en vingård på sølle 2,22 hektar i Santa Barbara, og det blev grundstenen til Fess Parker Winery. Nå, men Fess Parker er som nævnt født i Texas, og dér kan intet gøres i lille målestok, så antallet af hektarer er i dag vokset til 283 hektar. Det giver da et par vinstokke at beskære.

Siden har man også købt det tidligere The Grand Hotel fra en vingård i Los Olivos, og dette 19-værelses hotel er nu omdøbt til “Fess Parker Wine Country Inn & Spa”, er er blev totalt renoveret. Så der er efterhånden tale om et stort foretagende.

Fra starten i 1989 har målet været at lave vin af højeste kvalitet. Husets altoverskyggende mål er at blive et af verdens førende vinhuse inden for kvalitetsvine, hvor man søger kompromisløst efter den bedste kvalitet samtidig med, at man stadig skal kunne betragte det som et godt køb.

At man nærmer sig målet underbygges af følgende kommentar af Robert Parker: “Alt i mens man bibeholder en attraktiv prisstruktur, formår Fess Parker og hans team af vinmagere at hæve kvaliteten til imponerende højder.”

Fess Parker har specielt haft stor succes med deres Pinot-baserede vine … ikke mindst efter filmen Sideways. Scenen fra filmen, hvor hovedpersonen Miles tømmer en spyttespand, er optaget hos Fess Parker. Salget af Pinot steg med 75% i de første 6 måneder, efter filmen havde premiere. Siden er det gået lidt tilbage, men er stadig 30% højere end før Sideways.

Fess blev gift med Marcella Belle Rinehart den 18. januar 1960, og fik to børn, 11 børnebørn og to oldebørn, men i 2010 døde Fess Parker … faktisk på hans hustrus 84-års fødselsdag, så i dag er det sønnen Eli Parker, datteren Ashley Parker-Snider samt svigersønnen Tim Snider, som driver vinhuset i Santa Barbara. Der er også ansat en vinmager Blair Fox.

Her har vi husets Santa Barbara County Syrah, ren Syrah … ja eller i hvert fald næsten, 93% Syrah, 4% Grenache Noir og 3% Petite Sirah. Druerne kommer fra markerne Camp Four Vineyard og Rodney’s Vineyard, begge beliggende i Santa Ynez Valley i Santa Barbara County. Vinen er lagret 18 måneder på franske og amerikanske egetræsfade, heraf 16% nye. Der produceres årligt omkring 3.500 kasser af denne vin.

Og det er en BIG og JUICY vin … all the way. I næsen er der solbær, blåbær, blommer, fedme, toast, vanilje, karameller, våde fade og et let animalsk udtryk. I munden er vinen fyldig, big and juicy … næsten marmelade med solbær, karamel, sødme og ganske venlig, blød og cremet. Meget amerikansk i udtrykket … og en rigtig vintervin. Nyd den en dag, hvor sneen fyger udenfor, hmmmmm.

Jeg har smagt Fess Parkers Pinot Noir og ikke været så begejstret. De får et lidt for varmt udtryk. Med Syrah giver det mere mening. Skal du ha’ den amerikanske fedme og sødme frem, så gør det med en sådan her vin på Syrah, som kan tåle lidt tuning og steroider. Det er over the top … men på en god måde.

Købt hos Vinspecialisten, pris 185 kr.

Rating 5/7  

2010 Bodegas López Cristobal, Selección, Ribero del Duero, Spanien

Næstsidste vin til byggemødet blev atter en vin fra Ribero del Duero … uhmmm, og igen en vin fra Bodegas López Cristobal, nemlig denne Selección, som vel nærmest kan betegnes som en “storesøster” til Bagús, som jeg skrev og roste voldsomt i ét af de forrige blogindlæg.

Den er en overbygning på enkeltmarksvinen Bagús, og druerne kommer fra de absolut bedste plot på de bedste af vinmarkerne. Der hvor druerne har den absolut bedste kvalitet. På disse plot udvælges de 2 bedste drueklaser fra hver stok. Druerne plukkes og sorteres i hånden. Det er selvfølgelig 100% Tempranillo.

Høstudbyttet er så lille som 4-6 hektoliter pr. hektar, hvilket er extremt lidt. En understregning af, hvor selektiv Galo Lopez er med denne topvin. Den bliver kun produceret i de år, hvor kvalieten er høj nok, og er foreløbig kun produceret i 2003, 2004, 2005, 2009 og nu 2010.

Vinen får ca. 14 måneder på nye fade. Det helt specielle er, at der anvendes 3 gange helt nye fade på de 14 måneder. Vinen lagres først på et nyt fad, hvorefter den omhældes til et nyt fad igen – ialt 3 gange. Det er en hård behandling, men det lykkedes Galo Lopez at få fadet flot intregreret i vinen. I 2010 årgangen er der produceret 2.800 flasker af vinen.

Duftmæssigt virker vinen ældre end kilometertælleren, og der er lidt oxyderede noter, rosiner, alder, spidskommen, søde krydderier og vinen virker en anelse indelukket med lidt Bordeauxagtig muldjord. Smagen er cremet, fyldig og præget af røde bær, krydderier og varme. Jeg er ikke oppe at ringe på samme måde som med lillesøsteren, men sådan er vi jo alle lidt forskellige. Det er dog unægtelig godt håndværk og dejlig vin.

Købt hos Supervin, pris 320 kr. ved køb af 6 stk,, og 469,95 kr. ved køb af en enkelte flaske.

Rating 5/7  

2004 Bodegas Muga, Prado Enea Gran Reserva, Rioja, Spanien

Efter smutturen til Toro var vi med næste vin retur i Rioja, hvor vi finder Bodegas Muga, som holder til i et smukt gammelt hus i den historiske by Barrio de La Estación i hjertet af vinområdet Haro, Rioja. Jeg har tidligere til byggemøde smagt vine fra Muga, og her er det husets Prado Enea Gran Reserva.

Bodegas Muga er grundlagt i 1932 af Isaac Muga Martinez, og drives i dag af 3. generation i form af Manu, Jorge, Juan og Isaac Muga. De  laver vin via traditionerne fra den klassiske skole i Rioja, nemlig udblødning og gæring i trækar, langsom dekantering vinteren over, traditionel filtrering af bundfald og klaring af vinen med friske æggehvider. En klar fremtidsvision kombineres med traditionelle produktionsmetoder.

Herudover fremstiller Muga selv deres tønder fra amerikansk, fransk, ungarsk, russisk, spansk egetræ, og gården råder da også over ikke mindre end 14.000 tønder. Jeg har faktisk lidt svært ved at forestille mig, hvor meget så mange tønder må fylde i en kælder, men vinhuset råder også over 25.000 m2 bygninger/kældre.

Bodegas Mugas vinmarker ligger ved foden af Montes-Obarenses inden for det område, som kaldes Rioja Alta. Jorden i dette område er for det meste ler og kalksten, opdelt i små områder med forskellig terroir. Det er nemlig markerne El Estepal, La Loma, Baltracones, La Loma Alta og Sajazarra.

De ejer i alt 250 hektar vinmarker, men har derudover også kontrollen med yderligere 150 hektar, ejet af andre vinavlerne i området. Der dyrkes primært vinsorterne Tempranillo, Garnacha (Grenache), Mazuelo (Carignan) og Graciano og de hvide druer Viura og Malvasia.

Denne Prado Enea Gran Reserva er lavet på 80% Tempranillo, 20% Garnacha, Mazuelo og Graciano … og sammen med topvinen Torre Muga altid af de druer, som er høstet senest. Vinen er lagret 12 måneder i træbeholdere, 36 måneder i egetræsfade og minimum 36 måneder på flaske. Og efter alle disse måneder, år … er vinen klar til at drikke.

Denne vin udgør rygraden i Mugas renommé og i årtier har netop denne vin været et forbillede for flertallet af Riojas producenter, fordi de her kunne opleve, hvor smukt druens frugt kunne eksponeres … selv efter lang tids fadlagring. Vinen er med i Neil Beckett’s antologi “1001 Vine, du skal smage før du dør”, baseret på bidrag fra ikke færre end 45 hovedsageligt britiske og amerikanske vineksperter.

Og jo … den er klar til at drikke. Næsen byder på mørke bær, solbær, gazebind, hospitalsgang, lækker sygeplejerske, timian og andre krydderier, egenoter og en slat vanilje. I munden er vinen præget af røde bær, frugtsten, stor tørhed … og trods en lang lagring også en fin lethed og stramhed, som virkelig klæder vinen. Bevares, det er fortsat en vin med muskler, men elegant og lækker.

Købt hos Supervin, pris 370 kr. ved køb af 6 flasker og 399,95 kr. ved køb af en enkelt.

Rating 5/7 

2009 Bodegas Numanthia, Numanthia, Toro, Spanien

Mere spansk, denne gang fra Toro området, nemlig med vinhuset Numanthia og vinen af samme navn … et vinhus, som er ejet af den store LVMH Group, hvor bogstaverne står for Louis Vuitton og Möet Hennessy.

Det er en ganske “lille” koncern, som udover ejerskabet af tøjmærker som fx Louis Vuitton, Marc Jacobs, parfumer som fx Dior, Givenchy, ur- og smykkefirmaer som TAG Heuer, Bulgari … altså også ejer en række spændende og særdeles eksklusive vinhuse.

Det er – bare for at nævne nogle få  – Champagne Moët & Chandon, Dom Pérignon, Krug, Maison Ruinart, Château d’Yquem, Château Cheval Blanc. Jeg har samlet talt omkring 24 vin- og whiskyhuse, hvoraf  Bodegas Numanthia altså er ét af husene.

Derudover ejer LVMH Group en avis, et skibsværft, en forlystelsespark samt lidt hoteller … og så har jeg sikker glemt en del.

Bodegas Numanthia er grundlagt i begyndelsen af 1990’erne af Dominio de Eguren, der i forvejen drev de to anderkendt vinhuse Viñedos y Bodegas Sierra Cantabria og Señorío de San Vicente i Rioja. Han ville også etablere sig i området Toro, og det blev starten på Bodegas Numanthia.

Første årgang fra Bodega Numanthia blev prestigevinen Numanthia i årgang 1998 … og i løbet af få år blev Numanthia én af Spaniens absolut bedste vine. Den helt store anerkendelse kom i sommeren 2002, da Numanthia af et spansk vintidskrift blev kåret til årets bedste spanske vin. De 2 første årgange af Numanthia (1998, 1999) har begge fået 95 point af Robert Parker.

Navnet Numanthia er i Castilien et symbol på den heroiske modstand indbyggerne i Numancia i år 133 før Kristus fødsel udviste i kampen mod de romerske besættere. Numancia-borgerne kæmpede bravt og holdt stand i over 20 år inden det lykkedes romerne at ødelægge byen. Ligeså modstandsdygtig har den lokale Tempranillo-klon vist sig at være. Druen Tinta de Toro (Tempranillo) overlevede nemlig som den eneste i Spanien, da vinlusen Phylloxera for mere end 100 år siden lagde hele Europa øde.

Bodegas Numanthia har 40 hektar marker på den sydlige side af Duero-floden helt ned til flodbredden. Naboskabet til vandet er den vigtigste årsag til de helt specielle gunstige jordbundsforhold, der muliggør den enorme kompleksitet druerne besidder. Markerne ligger forholdsvist højt, ca. 700 meter over havets overflade, og vinstokkenes alder er mellem 70–100 år, og dermed på toppen af deres ydeevne. Markerne gødes udelukkende økologisk.

Denne Numanthia í årgang 2009 er lavet på 100% Tinta de Toro, en meget nær slægtning til Tempranillo og Tinto Fino. I vineriet undergår druerne en meget konsekvent sortering, og kun den bedste kvalitet indgår i produktionen til Numanthia. Vinen lagrer i 18 måneder på helt nye franske fade. Den malolaktiske gæring foregår ligeledes på træfade. Vinene tappes uden klaring og filtrering.

Produktionen er særdeles begrænset, kun ca. 24 hl pr. hektar. Der produceres 30.000 flasker af denne vin hvert år.

Duftmæssigt meget karakteristisk en spansk vin … næse med røde kirsebær blandet med lidt blåbær, blommer, figner, vanilje, balsamico, chokolade, eg og brændte fade. Smagen er fyldig og varm med blommer, blåbær, god tørhed og masser af tanniner … krydderier … sådan lidt en varmkrydret fornemmelse … måske også en anelse alkohol, som egentlig gerne må fordufte og fin lang eftersmag, hvor vinen bare sidder langt inde i munden i et rum stykke tid.

Købt hos Supervin, pris 350 kr. ved 6 flasker og 390 kr. ved køb af en enkelt.

Rating 5/7  

2013 Ti Point Vineyard, Chardonnay, Hawkes Bay, New Zealand

Næste hvidvin var en Chardonnay – og en frisk én af slagsen – fra vinhuset Ti Point Vineyard, som ligger på den fantastiske Matakana kyst på Ti Point halvøen. lidt syd for byen Leigh ved Omaha Bay. Vi er også omkring 30 kilometer nord for Auckland på Nordøen i New Zealand.

Ja, faktisk i det område, hvor Great Barrier Island ligger omkring 10-15 kilometer ude i Hauraki golfen. Og der findes næsten også kun én vej på halvøen, og den hedder meget passende også Ti Point Road, og det er selvfølgelig dér, at vi finder vinhuset, som ejes og drives af vinmageren Tracy Haslam.

Hun driver vingården sammen med hendes mor Jan og den 89-årige bedstemor Eileen Romain, kaldet Nan … og herudover driver hun såmænd også et lille B&B hotel med restaurant, nemlig Ti Point Retreat og er også vinmager hos et par andre vinhuse i området, nemlig Coxhead Creek Vineyard og Te Kie Vineyard.

Tracy Haslam havde som ung rejst en del rundt i Europa inden hun i omkring 25-års alderen rejste hjem og uddannede sig som ønolog på Hawkes Bays Institute of Technology. De efterfølgende år bragte hendes uddannelse hende til både Italien, Napa Valley, Bordeaux og Schweiz. Det var i den periode, at hun mødte sin mand og mentor David Mason, som er direktør for Sacred Hill Wines.

Hun vendte tilbage til Hawkes Bay og cementerede sig som vinmager, bl.a. hos Lombardi Wines and Black Barn Vineyards inden hun i 1999 besluttede at starte sin egen vingård op omkring familiens ejendom, hvor hun egentlig mente, at der burde kunne dyrkes vin. Det var hendes drøm, at tre generationer … hende selv, moderen og bedstemoderen sammen skulle lave vine … specielt med inspiration fra hendes favoritter fra Bordeaux. Og det blev starten på vingården på Ti Point halvøen.

Siden har Tracy fået mere arbejde, bl.a. som nævnt som vinmager hos andre vinhuse, og derfor blev Alistair Noakes ansat i 2006, og han fungerer som daglig leder på Ti Point Vineyard.

Der laves i alt 10 forskellige vine på Ti Point Vineyard, en del med druer fra husets egne vinmarker og en del med druer fra udvalgte vinbønder rundt om i New Zealand. Jeg har ikke fundet ud af, hvor mange hektar vinmarker, som Ti Point Vineyard ejer … men denne Chardonnay kommer fra forskellige marker i området ved Hawkes Bay.

Og det er en ganske charmerende sag. I næsen er der eg, vanilje, smør, nødder, mandler, våde fade og våde papkasser … men virker ikke voldsom fed i udtrykket, som nogle Chardonnay’er ellers kan blive. Det går igen i smagen, som er frisk med syre, lidt citrus påstod Jesper … og jeg må give ham ret. Meget vedholdende og med en rigtig god friskhed. Super.

Købt hos SuperVin, pris 115 kr. ved 6 stk. og 161 kr. ved køb af en enkelt flaske.

Rating 5/7  

2011 Weingut Markus Molitor, Haus Klosterberg Pinot Noir, Mosel, Tyskland

Fuck, hvor betyder årgang nogle gange bare meget. Det er denne Haus Klosterberg Pinot Noir fra Weingut Markus Molitor et godt eksempel på. Jeg smagte i august i år samme vin, blot i en årgang 2009, og var ikke synderlig begejstret … gav alene beskedne 3,5 Thumbs Up … og det er ikke meget for en Spätburgunder fra et ellers fantastisk hus.

Fredag hev Gert denne vin frem i årgang 2011, og det er bare en helt anden boldgade … og jeg er begejstret igen. Da det samtidig var fredag – og fredag jo er Spätburgunder dag – ja, så blev begejstringen da heller ikke mindre.

Da Gert kom med rendende med flasken og nævnte, at det var en Haus Klosterberg Pinot Noir, som vi skulle smage … så gættede jeg fluks Markus Molitor, som jo netop holder til i ejendommen Haus Klosterberg i Bernkastel-Wehlen ved Zeltingen i midten af Mosel distriktet.

Markus Molitor er 8. generation af Molitor på vingården i Mosel. Han overtog i 1984 – i en alder af blot 20 år – driften af familieejendommen og de stolte traditioner med produktion af Riesling vine fra Mosel. Ved overtagelsen var gården alene på 7½ hektar, hvilket frem til i dag er udvidet til 38 hektar, hvoraf 95% er beplantet med Riesling, fordelt på 15 forskellige parceller.

Markerne er nemlig Brauneberger Klostergarten, Brauneberger Mandelgraben, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Schlossberg, Zeltinger Himmelreich, Zeltinger Sonnenuhr, Graacher Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Wehlener Klosterberg.

Alle druer høstes i hånden og der udvises den største respekt for naturlig omgang med vinen hele vejen gennem processen. Alle vine gæres med naturligt gær og varer nogle gange til næstkommende sommer. De fleste vine lagres på en kombination af ståltank og egetræsfade for at frembringe mest mulig kompleksitet.

Selve ejendommen hedder som nævnt Haus Klosterberg, og stammer oprindeligt fra 1800-tallet. Ejendommen er i 2009 og 2012 blevet restaureret, så den i dag fremstår med den tidligere tiders storhed. Det nye vinotek på ejendommen er også et arkitektonisk højdepunkt i Mosel, og har bl.a. vundet prisen “Architekturpreis Wein 2013″.

Som nævnt er det mest Riesling, som laves hos Molitor, men det bliver også til lidt rød … nemlig Spätburgunder, og huset top Spätburgunder, som Markus kalder Pinot Noir Graacher Himmelreich har da også vundet flere udmærkelser. Den koster imidlertid på den gale side af 700 kr.

Med denne Haus Klosterberg Pinot Noir er vi i den anden ende, da det vel er en slags entry-level vin … eller Gutswein. Druerne til vinen kommer fra flere af Molitors skiferholdige marker i Mosel. Efter gæring, så lagrer vinen i store træfade og franske barriques, men hvor lang tid kan jeg ikke umiddelbart se. Nok ikke så lang tid er mit bedste bud.

Og i forhold til 2009’eren, så er her en helt anden næse. Den er skøn sød-animalsk, hestestald, hestepærer, sødme, lyserøde bær, jordbær, lidt læder og mineraler eller våde sten. Ganske indbydende. Smagsmæssigt er 2011’eren også langt mere afbalanceret med kirsebær, syre og fin eftersmag. Vinen et let, har et let syrligt bid … men ellers meget imødekommende. Skønt.

Forhandles af Otto Suenson, hvor prisen er 159 kr.

Rating 5/7 

2007 Château Carbonnieux, Pessac-Lèognan, Bordeaux, Frankrig

I super appellationen Pessac-Léognan, som ligger i den nordligste del af Graves, findes der 16 Grand Cru Classé slotte, og det er netop fra ét af disse slotte, at aftenens næste Bordeaux vin kommer, nemlig fra vinslottet Château Carbonnieux.

Château Carbonnieux gemmer på en lang historie, der går helt tilbage til det 13. århundrede, hvor først Benediktinermunkene og siden de to indflydelsesrige slægter Ferron og Bouchereau satte deres præg på ejendommen.

I 1956 købte Marc Perrin slottet og påbegyndte en for den tid omfattende renovering af kældrene samtidigt med, at der blev afsat store summer til restaurere og forskønne slottet.

I 1959 fulgte slottet med op i den nye gruppe af Cru Classé vine i Graves og i de kommende årtier positionerede Château Carbonnieux sig en af de helt store spillere fra Graves både hvad angår kvalitet og kvantitet.

I dag er det børnebørnene Eric og Philibert der viderefører slottet i et nært samarbejde med ønologen Romain Racher og Denis Dubourdieu, der har været konsulent på Château Carbonnieux i mere end 30 år.

Perrin familien ejer udover Château Carbonnieux også Château Tour Léognan, La Croix de Carbonnieux, Château Haut-Vigneau og Château Lafont Menaut.

Château Carbonnieux har samlet 92 hektar vinmarker, hvoraf de 50 hektar er tilplantet med de røde sorter Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc. De sidste 42 hektar er grønne druer. Alle markerne ligger på ler- og kalkrige skråninger, der er dækket af Graves berømte Garonnaise grus, som alle eksperter mener er hovedårsagen til Graves særlige kvalitet og karakter.

Denne 2007’er er lavet på 61% Cabernet Sauvignon, 34% Merlot og 5% Cabernet Franc. Vinstokkene er gennemsnitlig 27 år gamle. Vinen lagrer på barriques i 15-18 måneder, og 35-40% af fadene er nye.

Duftmæssigt tobak, lakrids, mørke toner, mørkerøde bær, blommer, røg, mineraler og jord. Smagen er domineret af godt med tanniner, blommer, tørhed, træ og frugt … ganske habil Bordeaux.

Ikke fundet vinen i Danmark, men kan købes på Uvinum, hvor prisen er 385 kr.

Rating 5/7