Besøg på Svineriet

Så var det igen tid til tur med drengeklubben. Et besøg, som vi længe havde set frem til, nemlig et besøg hos Svineriet, hvor vi først skulle igennem en lille vinsmagning i kælderen, og dernæst skulle igennem “hele svineriet” med tilhørende vine.

Desværre var den lille drengeklub ikke helt intakt, da vi havde afbud fra både Steffen og Preben … og med Sommer på Grønland, ja så var vi alene 5 drengerøve, som indtog Svineriet denne lørdag i oktober.

Svineriet er en lille og charmerende gourmet restaurant, der ligger i en af Århus kreative baggårde i det indre Latinerkvarter midt i Århus. En gammel papæskefabrik er rammen.

Foruden fabrikken var her indtil for få år siden både værksteder og Skaarups skibsproviantering. Svineriets restaurant er indrettet i gamle lagerlokaler, og indeholder også en gammel kælder med hvælvede lofter og en stor gammel bybrønd … og det var lige præcis der vi startede … altså ikke i brønden, men i kælderen.

Vinsmagning i kælderen
Ejeren og vinnørd Michael Larsen havde linet en fornem Sangiovese smagning op til os. Inden vi gik til vinene, så var vi lige omkring en lille balsamico smagning, hvor vi smagte 3 forskellige balsamicoer med alder på henholdsvis 12 år, 25 år og 74 år.

En dejlig lille overraskelse. Jeg har specielt lige noteret mig idéen med at bruge en god balsamico til lige at dryppe på en rigtig god bøf eller steak i stedet for sauce.

Ellers var det tid til rundtur i vine lavet på Sangiovese, og her havde Michael Larsen fundet et par perler. Jeg var specielt imponeret af Fontodi, som jeg tidligere havde læst om, men aldrig smagt.

I kælderen smagte vi disse vine:

Hele svineriet i restauranten
Efter kælderen gik vi op i restauranten, hvor vi skulle igennem en 5 retters menu, det som kaldes “hele svineriet”.


En lille bonusstarter … og hvad får man så på Svineriet som starter? Flæskesvær selvfølgelig. Her i en lille gourmet-agtig udgave med forskellig dyppelse. Klasse.


Brødet på Svineriet er også i særklasse. Formet som små franskbrød og dertil lidt skummet smør. Lækkert.


Så kom første ret på bordet, nemlig havtaske med agurk, havtorn og røg. Til maden havde restauranten valgt en 2011 CÃ dei Frati, Lugana I Frati DOC fra den sydlige del af Gardasøen i Italien. En fin og lidt anderledes hvidvin, som også gik fint til maden. Jeg er nu ikke den store tilhænger af den bitre havtorn, og retten var generelt ikke lige min kop te … so to speak.


Næste ret var sprødstegt multe med pære, hyben og kantareller, en langt bedre og mere sammenhængende ret. Vinen var en hvid af slagsen, nemlig en 2008 I Clivi di Ferdinando Zanusso, clivi Galea Colli Orientali del Friuli DOC fra den mere ukendte vinregion Friuli-Venezia Giulia i Italien. Skulle jeg komme med en anke, så var fisken måske stegt lige rigelig hårdt.


Den tredje ret var brisler med skovsvampe, bacon og vilde urter. En lidt tung ret, og der var flere meninger omkring disse halskirtler fra kalven. Den tilhørende vin var en rødvin, en Les Crêtes, Vin de la Sabla, også fra et forholdsvis ukendt vinområde i Italien, Valle d’Aosta. Vinen var uden årgang, og ikke særlig god. Meget skarp og usammenhængende. Skal der lidt ros til, så passede syren i vinen imidlertid godt som modspil til den lidt fede ret … selvom det ingenlunde gjorde vinen bedre.


Til hoved fik vi gråand med tyttebær, jordskokker sølvbeder og kastanje, og den tilhørende vin var en 2008 Fattoria Le Poggette, Canaiolo Rosso Umbria IGT fra Umbrien i Italien, og nok også den bedste af vinene til selve middagen. Synes ikke helt, at gråanden … som jo ellers er den fineste af alle ænderne – var tilberedt helt perfekt, og den skrumpede jordstokker faldt ligeledes i de færrestes smag. Men alt i alt bestemt en dejlig ret med saft og kraft. Manglende måske lidt syrt i selve maden … eller måske bare en lille kartofel til.


Desserten var rigtig lækker og bestod af is på æbler og skyr med mørk chokolade og friske hasselnødder. Som modspil fik vi en tysk auslese, nemlig en 2007 Weingut Dreissigacker, Riesling Auslese fra Rheinhessen i Tyskland. Fin afslutning på denne 5 retters “hele svineriet”.

Sammenlagt en dejlig aften med højdepunkter og … måske ikke skuffelser, men retter, hvor vi slet ikke var oppe at ringe. Jeg synes selv, at aftenens højdepunkt var vinsmagningen i kælderen, hvor det var intimt, hyggeligt og afslappet, og hvor vi nød nogle dejlige vine.

2007 Weingut Dreissigacker, Riesling Auslese, Rheinhessen, Tyskland

2007 Weingut Dreissigacker, Riesling Auslese, Rheinhessen, TysklandTil desserten var vinen ikke italiensk, men derimod fra Weingut Dreissigacker i Rheinhessen i Tyskland.

Weingut Dreissigacker ligger i byen Bechtheim, 20 km syd for Mainz. Vingården drives af fader og søn, Frieder og Jochen Dreissigacker. I dag er det dog primært sønne Jochen, som forestår driften. Hos Weingut Dreissigacker produceres der koncentrerede og intense vine med et meget balanceret frugt-syre niveau. Til den klassiske, tyske finesse er der føjet elementer af røg og salt, som på fremragende vis fremhæver områdets terroir. Jochen Dreissigacker er et kæmpe talent, som laver meget intense hvide på Riesling, Weiss- og Grauburgunder samt en let krydret, animalsk og dyb Spätburgunder.

Vinmarkerne er på i alt 24 hektar og er tilplantet med de hvide sorter Riesling, Pinot Blanc, Pinot Gris, Chardonnay og Rieslaner, samt med de røde sorter Pinot Noir og St. Laurent. Vingården er økologisk, og al ukrudt fjernes med håndkraft.

Her har vi en Auslese på Riesling. I glasset en intens og fortættet duft af kvast æblemost og masser af sødme. Smagen lidt i samme kategori, dvs. sødme, søde æbler, men også en smule vandet. Et fint glas, som passede super med chocoladen i desserten.

Fås hos Niche Vine til 275 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2008 Fattoria Le Poggette, Canaiolo Rosso Umbria IGT, Umbrien, Italien

2008 Fattoria Le Poggette, Canaiolo Rosso Umbria IGT, Umbrien, Italien4. ret … gråand med tyttebær, jordskokker og kastanjecreme … og igen en italiener, denne gang dog fra Umbrien fra Vinhuset Fattoria Le Poggette, som ligger mellem byerne Montecastrilli og San Gemini i provinsen Terni i Umbrien, et område, som kaldes Colli Amerini.

Bakkerne i Colli Amerini er stadig mest landbrugsjord, hvor der primært dyrkes majs, hvede, oliven … og så selvfølgelig druer. Området består typisk af mange små bedrifter. Ikke langt fra en imponerende borg på en bjergryg ved byen Amelia fører en stejl sti – som ikke er let at finde – ind til vingården Le Poggette.

Ejer af ejendommen er Stefano Lanzetta, som sammen med vinmageren Franco Santucci står bag vinene fra Fattoria Le Poggette. Det var oprindelig Stefanos fader, Giorgio Lanzetta der købte vingården tilbage i 1960’erne jord, og senere i perioden 1975 til 1980 plantede yderligere vinmarker med druerne Sangiovese, Canaiolo og Montepulciano.

Vinmarkerne er alle på syd eller syd-vestvendt bakker i dalen. Udover de typiske regionale druer Grechetto, Sangiovese og Canaiolo, så medbragte den gamle Lanzetta ved etableringen af gården også Montepulciano druen, da Giorgio oprindeligt kom fra Abruzzo.

Vinen her er lavet på Canaiolo druen. Canaiolo er en parfumeret rød druesort, der primært benyttes til fremstillingen af Chianti-vine. Før i tiden var den primærtsorten i Chianti, mens den i dag maksimalt må udgøre 10%. I Chianti blandes den med Sangiovese og Colorino. Canaiolo Nero er et synonym for Canaiolo, der primært benyttes i Toscana, Italien.

Duftmæssig meget bedre end foregående vin, her er der blyant, tjære, viol og mørk frugt. Smagsmæssigt stor tørhed, solbær, peber og lidt krydret eftersmag.

Fås hos Vino i Århus til 120 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

N.V. Les Crêtes, Vin de la Sabla, Valle d’Aosta, Italien

N.V. Les Crêtes, Vin de la Sabla, Valle d'Aosta, ItalienAftenens første rødvin skulle passe til brisler med skovsvampe, bacon og vilde urter. Vinen er en NV (uden årgang) … hvilket altid øger min skepsis, og fra et vinhus Les Crêtes, som ligger i det lidt ukendte vinområde Valle d’Aosta.

Valle d’Aostaer Italiens mindste region, både hvad angår areal og produktion af vin. Klimaet er i høj grad præget af den nordlige placering, der giver frost og sne om vinteren og relativt meget varme om sommeren. Regionen indeholder 7 subzoner, der producerer alle typer vin på adskillige druesorter.

Les Crêtes ejes af Charrère familien, som allerede i midten af 1700-tallet flyttede fra Frankrig til Aosta-dalen i Italien. I 1955 plantede Charrères familien deres første to hektar druer, som skulle give vine på nogle af de lokale druersorter, som der dyrkes i Aosta-dalen.

I 1989 udvidede familien den oprindelige ejendom og byggede Les Crêtes vineriet, og så begyndte de reelt at lave en større produktion.

I dag ejes 25 hektar vinmarker, og der laves omkring 230.000 flasker årligt. Les Crêtes er den største privatejede vingård og vinproducent i Aosta-dalen.

Vinen her er lavet på 30% Petit Rouge, 30% Fumin, 10% Mayolet og 30% Barbera. I næsen PAZZZZZ sur røv … pardon my frence, men det er bestemt ikke mig.

Smagsmæssigt også mærkelig usammenhængende og meget sur. Skal der siges noget godt, så passede surheden egentlig godt til den fede ret med brislerne, selvom vinen fortsat ikke var særlig god.

Fås hos Enoteca Vinhandel til 135 kr.

Vinanmeldelse 2/7 

2008 I Clivi di Ferdinando Zanusso, Clivi Galea Colli Orientali del Friuli DOC, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2008 I Clivi di Ferdinando Zanusso, Clivi Galea Colli Orientali del Friuli DOC, Friuli-Venezia Giulia, ItalienNæste vin … som skulle ledsage en multe med pære, hyben og kantareller var også en hvidvin, nemlig en 2008 Clivi Galea Colli Orientali del Friuli DOC fra vinhuset I Clivi di Ferdinando Zanusso i vinregionen Friuli-Venezia Giulia i Italien.

Friuli-Venezia Giulia er nok ikke det mest kendte område, men der laves rigtig gode hvidvine i dette område. Gennem de seneste år er der sket et stort kvalitetsløfte i form af lavere høstudbytte, bedre kloner, senere høst, brug af fadlagringog ikke mindst bedre teknik og større ambitioner.

Der laves også udemærket rødvin, størstedelen på Merlot. Størstedelen af de hvide laves på den regionale Tocai Friulano, hvilket også er tilfældet med denne hvidvin, som kommer fra 60 år gamle vinstokke og alene produceres i 3.000 flasker årligt.

Som det fremgår af navnet drives vingården af Ferdinando Zanusso, som købte gården tilbage i starten af 1990’errne. Gården omfatter 12 hektar vinmarker med gamle vinstokke på to top-parceller: Corno di Rosazzo (Colli Orientale del Friuli) og Brazzano di Cormons (Collio).

Målet for Ferdinando var at lave vine der var 100% transparente og rene formidlere af områdets traditioner og jord – med andre ord: autentiske vine.

Første årgang var 1996, og produktionen er i dag på ca. 30.000 flasker årligt. Vinene dyrkes økologisk med ekstremt lavt høstudbytte (typisk 20 hektoliter pr. hektar), spontangæres, vinificeres og lagres ”sur lie” på stål og skabes bevidst så rene og utilslørede som muligt.

Det er komplekse og koncentrerede vine, men de er også sarte og lidt skrøbelige, og det er præcis det spil, der skaber den intensitet og nerve, der giver fornemmelsen af noget absolut unikt. At samtlige vine fra I Clivi også er ekstremt rimeligt prissat, når man tænker på vi taler om virkeligt store hvidvine, gør absolut ikke Ferdinandos vine mindre interessante.

Duften er meget kerner og nødder, og duften er en smule  oxideret, hvilket kan virke en smule anderledes. Nu kan vi jo godt li’, når vinene er anderledes og får lidt kant.

Smagsmæssigt er der æble og blommesaft, sådan meget sødligt, og igen en lidt mærkelig og ubeskrivelig smag. Hmmmm, den kan jeg ikke lige sætte en finger på. En okay vin, som dog ikke får mig til at falde ned af stolen.

Fås hos Niche Vine til 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2011 Cã dei Frati, Lugana I Frati, Veneto, Italien

2011 Cã dei Frati, Lugana I Frati, Veneto, ItalienFørste vin til den 5-retters menu på Svineriet blev denne hvidvin fra Cã dei Frati. Vi er i Veneto, lige syd for Gardasøen i byen Lugana di Sirmione. Nogle få mener, at vinhuset reelt ligger i Lombardiet.

Den første kendte reference til Cã dei Frati er fra 1782 og angiver at munkene producerede Lugana for kirken. Vinhuset CÃ dei Frati er dog først grundlagt i 1939 af Domenico Dal Cero og hans søn Felice, men først senere, nemlig i 1969 begyndte man, med Felices søn Pietro da Cero i spidsen, at markedsføre hele produktionen under det nuværende navn.

Dette skift i strategi blev fulgt op af en gennemgribende modernisering i markerne og i kælderen, og hermed var man en af de første producenter i området, der satsede på kvalitet frem for kvantitet.

I dag regnes Cã dei Frati som den ubestridt førende producent af Lugana eller som den også kendes, Trebbiano di Lugana. På ejendommens omkring 61 hektar vinmarker dyrkes fortrinsvis Trebbiano di Lugana, en ædel variant af Trebbiano, som fra mange producenters hånd forekommer i bedste fald ganske smagsneutral.

Pietro driver fortsat stedet sammen med sin kone, men 4. generation i form af børnene Hyginus, Gian Franco og Anna Maria er allerede involveret i driften.

Der fremstilles årligt i omegnen af 400.000 flasker, fordelt på 9 vine, heraf 4 hvide, to røde, en rosé, en mousserende og en sød vin. Cã dei Frati ligger ganske ideelt ved den sydlige bred af Gardasøen, hvor den fremherskende kølige nordvestenvind er med til at give druerne karakter og syrefriskhed og der dyrkes, foruden Lugana, blandt andet Chardonnay, Sauvignon og en del røde sorter.

Den sympatiske Dal Cero familie driver desuden et hyggeligt hotel med tilhørende restaurant, smukt beliggende for foden af Garda-søens sydlige bred.

Denne hvidvin er også lavet på druesorten Trebbiano di Lugana, og i næsen er der hyben, masser af modne æbler og tonsvis af nødder og nøddekerner. Smagsmæssigt megen sødme, igen æbler … og en smule perlende på tungen. Fin vin

Fås hos Taastrup Ny Vinhandel til 120 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2004 Tenuta di Ghizzano, Veneroso IGT, Toscana, Italien

2004 Tenuta di Ghizzano, Veneroso IGT, Toscana, ItalienSidste vin i den hyggelige kælder blev ligeledes en IGT vin, nemlig denne Veneroso fra vinhuset Tenuta di Ghizzano.

Ghizzano er en lille landsby, der ligger 200 meter over havets overflade ved den toscanske kyst, 40 km fra Livorno og 40 km syd for Pisa. Vingården Tenuta di Ghizzano og tilhørende olivenmølle stammer tilbage fra 1370, hvor den blev bygget af Venerosi Pesciolini familien. Vi er i området kendt som Colline Pisane, som omfatter en række af bakker sydøst for Pisa.

Tenuta di Ghizzano ejendom består i dag af omkring 350 hektar, hvoraf 20 hektar dyrkes som vinmarker. Resten består af olivenlunde, kornafgrøder samt skov og poppellunde.

Flere af gårdens stuehuse er omhyggeligt renoveret, og siden 2001 har gården også været feriested for folk, som vil nyde det italienske klima, den gode mad og de fabelagtige vine.

Tenuta di Ghizzano er den dag i dag fortsat i samme families eje, og stedets nuværende ejer den yndige Ginevra Veneroso Peschiolini, er strøget direkte ind på den toskanske stjernehimmel.

Et er selvfølgelig, at vinene vurderet på deres kvalitet berettiger til det, men i dagens vinverden er det ikke kun vinen som skaber superstjerner. Mennesket bag skal være skabt til rollen, ellers kommer man aldrig derhen.

Og det er Ginevra i alle henseender. Ikke blot er hun et betagende menneske, men hendes evner som vinmager, hendes vilje til at sætte alt ind på at skabe topkvalitet er til stede, ligesom hendes måde at fortolke vinverdenen og dens strømninger på er genial.

Der bliver principielt fremstillet fire forskellige vine på ejendommen, der er overgået til biodynamisk produktion – og det kan smages.

Denne Veneroso er den historiske og mest repræsentative vin fra vingården. Den blev først produceret i 1985, og laves hovedsageligt på Sangiovese (85%) med en lille procentdel af Cabernet Sauvignon (15%). Der fremstilles 4.500 – 6.300 flasker af vinen årligt, så det er jo ikke store mængder.

Selvom vinen er fra 2004 byder den på en næse med masser af grønt, der er også eg, vanilje, salvie, og solbær. Smagsmæssigt en meget tydelig tannin, som heller ikke lader noget tilbage at ønske, og vinen hænger simpelthen i munden … uhmmm, der er også mørke bær, chokolade, lidt krydderi. Smager rigtig lækker, og næsten lige så god som foregående vin … men også kun næsten. En rigtig dejlig vin.

Fås hos Theis Vine til 270 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2007 Fontodi, Flaccianello Della Pieve IGT, Toscana, Italien

2007 Fontodi, Flaccianello Della Pieve IGT, Toscana, ItalienVi fortsætter til vin nr. 4 … hvor vi fortsat er i byen Panzano, hvor vi nemlig højt på en bakketop lige uden for landsbyen også finder vinhuset Fontodi.

Huset har været i familien Manetti’s besiddelse siden 1968. Gården består af 68 hektarer placeret i en højde af 400 meter over havets overflade. Man har fundet dokumenter der bekræfter, at der har været dyrket vin på stedet siden 1600-tallet. Giovanni Manetti har nu dyrket vin gennem 3 årtier og vundet utallige priser over hele verden, og Fontodi er i dag én af Chianti Classicos mest berømte vingårde.

Vinen her er en slags supertoscaner, dog lavet på ren Sangiovese. Flaccianello Della Pieve er også flagskibet i Giovanni Manettis’ produktion og er et af Toscanas bedste eksempler på det rene udtryk af druen. En vin som ikke var tilladt under de strenge DOCG bestemmelser før 1995. Sidenhen har flere producenter valgt at holde fast i betegnelsen, som jo har gjort deres vine berømte.

Druerne der er brugt er nøje udvalgte og kun fra de bedste marker på den gyldne skråning Conca d’Oro syd for byen Panzano i hjertet af Chianti Classico.

I samarbejde med en af Italiens mest anerkendte ønologer Franco Bernabei vinificeres vinen på ståltank og lagre 18 mdr. på 100 % nye franske barrique. Selv siger Giovanni, at denne årgang 2007 er den hidtil bedste, som er produceret nogensinde. Der laves 60.000 flasker årligt af vinen.

Og duften er ikke mindre end fabelagtig. Den er animalsk, der er chokolade, eg, solbær, vanilje. Smagen er himmelsk, den er cremet, der er fløjl, er meget fyldig, der er brombær, basilikum, sødme. Fabelagtig balance og fortsat fine tanniner og en lang eftersmag med masser af frugt. Ihhh, jeg er begejstret, for dette er virkelig guf. Det er sgu god vin.

Fås hos Otto Suenson til 482 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2007 Candialle, Chianti Classico, Toscana, Italien

2007 Candialle, Chianti Classico, Toscana, ItalienVi fortsætter med Chianti Classico i tredje vin, men skifter vinhus. Vi er nu hos Candialle Azienda Agricola S.S. i den historiske landsby Panzano in Chianti i den berømte Conca d’Oro dal.

Candialle vingården ligger omkring 20 kilometer syd for Firenze langs Chiantigiana … den berømte vinrute, der fører gennem bakkerne og vinmarkerne i Chianti Classico til Siena. Vinhusets vinmarker er på i alt 34,8 hektar, hvoraf 9,7 hektar er beplantet med vinstokke.

Vingården ejes af Jarkko Peränen sammen med Josephin Cramer. Josephin kom egentlig fra en stolt tysk bryggerifamilien i Stadt Warstein i Nordrhein-Westfalen, og alle troede egentlig, at øllet løb i hendes blodårer og at hun skulle ind i familiens bryggerivirksomhed, men Josephin ville det anderledes.

I stedet forfulgte hun sin drøm om at blive vinmager, først med uddannelse i England indenfor økonomi, markedsføring af vin, og senere med arbejde og uddannelse i vinmarkerne i Bourgogne, Bordeaux og Baden. Her lærte hun hurtigt alle arbejdsopgaver indenfor vinproduktion.

Jarkko er fra Finland, og ligesom Josephin også vinmager, og parret tog i 2002 chancen og købte Candialle i Panzano, i den sydligste ende af Conca d’Oro dalen, et af de mest prestigefyldte steder i Chianti Classico området.

Parret laver i alt 4 forskellige vine, denne Chianti Classico, en Chianti Classico Le Misse samt to IGT vine, Pli og Ciclope. Vinproduktionen forestås i dag primært af Jarkko i samarbejde med Vittorio Fiore.

Vittorie Fiore har jeg tidligere skrevet lidt om, bl.a. i anmeldelse af flere vine fra Castelluccio, som Vittorio er medejer af. Vittorie Fiore er én af de store skikkelser i den toscansk vinavl. Han har bl.a. også været medlem af Kommissionen for appellation (DOC og DOCG) vine i det centrale Italien under landbrugsministeriet.

Han er også professor i vinavl og ønologi, og har arbejdet som konsulent hos en lang række producenter i Italien. Vittorio har også ejerskab af flere vingårde, bl.a. Poggio Scalette i Chianti og som nævnt Castelluccio i Modigliana (Romagna).

Vinen her er på 100% Sangiovese, og har lagret 18 måneder på 228 liters barriques. I næsen meget anderledes end foregående vin, her er det gammel indelukket kælder, portvin, balsamico, fims og en smule surhed.

Smagen er mørk frugt, lidt knuste blommer, har en lidt krydret oversmag, men fortsat med meget syre og tannin, men også fin blødhed. Smager fint.

Fås hos Vino i Århus til 190 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 Ormanni, Chianti Classico, Toscana, Italien

2009 Ormanni, Chianti Classico, Toscana, ItalienVin nr. 2 … også en Chianti, og ligeledes fra samme producent, Ormanni. Her er der dog tale om en Chianti Classico, lavet på 90% Sangiovese og 10% Canaiolo, dvs. formentlig er der lidt mere Sangiovese i denne vin end i den almindelige Chianti. For at det skal være en DOCG Chianti, så skal mindst 80% skal være Sangiovese.

Vinproduktionen hos Ormanni forestås af ejeren Ingegner Paolo Brini Batacchi, hvilket frem til januar 2012 skete i samarbejde med vinmageren Giulio Gambelli. Gambelli døde desværre i starten af 2012, men var én af giganterne i toscansk vin.

Han var kendt som “Bicchierino” (lille glas), og var én af Italiens største kendere af Sangiovese, og var anerkendt som en fremragende vinmager.

Født i 1925 i netop byen Poggibonsi, og kendt som vinmager for nogle af vinene fra de store huse i Toscana, fx for Solderas Brunello di Montalcino og for Montevertines Chianti Classico.

Gambellis karriere har strakt sig over ikke mindre end 70 årgange i Toscana.

Der laves 100.000 flasker af denne Chianti Classico hvert år.

Duftmæssigt lidt at samme noter som lillesøsteren, men også lidt toast, fennikel eller lakrids, men også fortsat mange grønne noter. Smagsmæssigt er der langt mere fylde, modne kirsebær, meget frugtrig. Der er også langt mere balance i denne vin fremfor den almindelig Chianti, selve der også fortsat er meget stramme tanniner.

Fås hos Vino i Århus til 120 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 4,5/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger