Med næste vin er vi lidt længere mod syd, nemlig midt i byen Lézignan-Corbières, hvor Jean-Noël Bousquet driver vinhuset Château Grand Moulin og derfra smager vi nu denne 2017 Fleur Elysée Corbières-Boutenac.
Vinhuset er grundlagt i 1978, hvor Jean-Noël Bousquet i en alder af 22 år startede med at avle druer på 8 hektar marker. Den første mark på 1 hektar havde han købt allerede 5 år forinden, men han leverede blot alle druerne til det lokale kooperativ.
Men i 1988 købte han yderligere 24 hektar marker og startede en egenproduktion i en gammel mølle, som han selv satte i stand og det blev også navnet på vinhuset … Château Grand Moulin.
I 1999 blev husets vinkældre dog ødelagt efter et voldsomt regnskyl i Corbières og stedet blev efterfølgende kategoriseret som uegnet for beboelse og vinproduktion, så Jean-Noël har efterfølgende opført et moderne vinhus i Médecins Sans Frontières i Lézignan-Corbières og det stod færdigt i 2001.
I dag hjælper sønnen Frederic sin far og sammenlagt har de i dag ikke mindre end 130 hektar marker fordelt på ikke mindre end 250 plots.
Der dyrkes både de røde sorter Syrah, Grenache Noir, Carignan, Mourvèdre og Cinsault samt de hvide Vermentino, Grenache Blanc, Roussanne, Muscat Petits Grains, Muscat d’Alexandrie og Bourboulenc.
Denne 2017 Fleur Elysée Corbières-Boutenac er lavet på et blend af Carignan, Mourvédre samt Grenache og gæringen er sket i 300 liter egefade over 20 dage. Efter fermenteringen er vinen så lagret i 12 måneder på egefadene.
Nu er der duftmæssigt skruet op for power’en og samtidig er fadpræget også langt kraftigere. Dermed får du omgående godt med lakridskonfekt, karameller og mørk chokolade samt en sort frugt af svesker, blommer, brombær og kirsebær, lidt oksefond, oliven, ristet bacon samt mynte.
Sådan smager vinen også, måske endda endnu kraftigere, for der er nu virkelig skrald på drengen. Der er sort, fed frugt af svesker, sorte kirsebær og kirsebærlikør samt godt med peberkværnen. Vinen er både fyldig, stærk og kraftig med en grafitagtig tørhed, gran, lidt nelliker, tør mørk tobak og lakridsrod.
Forhandles af Supervin, men vinen er på vej, så prisen kendes ikke endnu.
Vi skal smage endnu en Saint-Émilion Grand Cru og denne gang er det fra et lille og mere ukendt vinslot Château Moine Vieux, der – som foregående vin – også ligger i kommunen Saint Sulpice de Faleyrens i Saint Emilion.
Vi skal smage et par Saint-Émilion vine og starter med denne 2019 Château Haut-Boutisse Saint-Émilion Grand Cru, som er lavet på Château Palais Cardinal.
I det lille Gustave Lorentz trekløver af Réserve vine, så sluttede vi med denne 2019 Pinot Noir Réserve.
Næste vin bød på mere fra samme skuffe, for det var nemlig søstervinen til forrige Riesling Réserve fra Gustave Lorentz … vinhusets Pinot Gris Réserve i samme årgang 2021.
Gustave Lorentz’s Riesling Réserve blev også et deja vu, for jeg har før smagt vinen, men her er det altså fra seneste årgang 2021.
Vi fortsætter da med mer’ Gustave Lorentz vin og inden jeg går til 3 x Réserve vine fra huset, så hopper vi med på den altomfavnende rosébølge og det er i form af denne 2021 Pinot Noir Le Rosé.
Gustave Lorentzs Crémant d’Alsace Zéro Dosage har jeg smagt før … men dog ikke i denne årgang 2019, men den passer lige til en lidt blæsende eftermiddag på terrassen efter en lang dag på job.
Endnu en vin fra Château Cap Leon Veyrin er denne Les Hauts de Veyrin Listrac-Médoc, der vistnok officielt regnes som vinslottets andenvin og jeg smager den i årgang 2018.
Château Cap Leon Veyrin er klart flagskibet hos Meyre famillen, men der laves flere vine på det gamle slot og en af disse er netop denne Le Petit Leon, som vi fortsætter med i årgang 2019.