Fredagen på Jespers terrasse blev afsluttet med denne Barbera d’Alba Vigna Martina fra det skønne vinhus Elio Grasso. Sådanne aftener på terrassen er skønne, og i baggrunden skimtes da også det dejlige pizzabrød, som Jesper smukt og stolt fremtryllede fra hans nye Weber Pizzaovn.
Vi er i Barolo distriktet, hvor vi tæt ved Monforte d’Alba finder Elio Grassos ejendom. Bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine. Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980′erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.
Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.
I dag drives vingården fortsat af Grasso familien, nemlig i form af far og søn. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug. I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso én af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent.
Grasso har omkring 18 hektar vinmarker ved Monforte d’Alba, og denne Barbera baserede vin kommer fra vinstokke med en gennemsnitlig alder på 30 år. Vinen gærer i temperaturregulerede rustfrie ståltanke, og lagrer efterfølgende i 50% nye franske egetræsfade og resten i ét år gamle franske fade. Lagringstiden har jeg ikke fundet, men efter tapning på flaske ligger vinen i kælderen i mindst 8 måneder før frigivelsen.
Duftmæssigt fanger jeg noter fra moreller, modne kirsebær … en meget intens frugt og lidt champignon og en anelse urter. I smagen lidt mere blommer, fin fin syre og igen den meget store frugtintensitet, som er meget vedholdende. Der er godt med kraft i vinen, som stadig virker ung … men smager forrygende, og der er også god balance, så bestemt en stor anbefaling værdig. Thumbs Up … og dejlig afslutning på aftenen.
Købt hos Jysk Vin, hvor prisen i dag er 215 kr.
Hvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet “Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen “La Croce”, så finder man Azienda Agricola Fattoria Scopone, og det er lige præcis herfra, at sidste lørdags vin, denne Rosso di Montalcino kommer.
Med næste vin fra i mandags blev det et lille bekendtskab med et producent, som både Gert og jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig Tenuta Argentiera, som ligger i Toscana i det prestigefyldte vindistrikt Bolgheri på den smukke toscanske kyststrækning mellem Livorno og Grosseto små 100 km sydvest for Firenze.
Sidste vin fra tirsdag var denne Barolo fra Azienda Agricola Giovanni Rosso, som er en familie-ejet vingård beliggende ved Serralunga d’Alba, et par kilometer nord for Monforte d’Alba i Barolo land. Familien har ejet vinmarker og dyrket druer siden 1890’erne, men begyndte først at producere, aftappe og sælge vin i eget navn Giovanni Rosso i 1995.
Her en lidt spændende hvidvin, som kaldes “Den hvide Amarone”, en betegnelse jeg ikke tidligere er stødt på. Vinen kommer fra Casa Vinicola Sartori, som holder til i byen Negrar, omkring 10 km. nord for Verona og omkring 15 km. øst for Gardasøen i Veneto området.
Ugen bød også på mer’ vin, blandt andet denne Cubardi fra vinhuset Schola Sarmenti, som holder til i den lille by Nardò i støvlelandets indvendige hæl i Puglia … eller Apulien, som det også kaldes herhjemme.
Monstervin … intet mindre. Jeg havde både frygtet og set frem til denne vin, som Keeper overraskende havde taget med til vores vinmarathon i sommerhuset. Frygtet forbi jeg bestemt ikke er Amarone-mand … hader når vin smager af rosinsaft, og måske var denne Amarone lidt af samme skuffe? Set frem til, fordi Hans Peter fra Jysk Vin voldsomt havde anbefalet og rost vinen i høje toner, og fortalt om alle de kvaler, som de havde for at få lov til at købe vinen hos producenten.
Lørdagens vin blev en italiener, nemlig en Barbaresco fra Marchesi di Barolo, eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo. Det er historisk og stort vinhus, som er beliggende i Barolo by, ja faktisk ejer Marchesi di Barolo 40 hektar jord ved Barolo, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo.
Igen en supermarkedsvin, og igen fra vinhuset Piccini, som jeg for et par uger siden smagt 100-kroners Brunello fra. Denne Chianti Riserva synes bedste valg hos en Spar købmand i sommerlandet, da de medbragte flasker for længst var tømt. Og nu er det store spørgsmål, om vinen vitterlig også smager som en billig supermarkedsvin?
Fra Società Agricola San Felice kom en anden af ugens vine, denne Vigorello IGT. Huset ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 km. nordøst for Siena. Huset ejer tre vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt gårde i Montalcino og Maremma.