Tag-arkiv: Italien

Vinanmeldelser

2013 Petrolo, Galatrona Merlot, Toscana, Italien

2013 Petrolo, Galatrona Merlot, Toscana, ItalienVi sluttede vinaftenen med manér, for Jan havde medbragt denne 2013 Galatrona Merlot fra Tenuta di Petrolo og det er en vin, som Wine Spectator har kaldt The Pétrus of Tuscany.

Petrolo ligger mellem de to landsnyer Bucine og Mercatale Valdarno i Arezzo provinsen i den sydøstlige del af Chianti Classico området … et område, som storhertugen i Toscana Cosimo III de Medici allerede tilbage i 1716 havde udråbt som mest værdifuld i produktion af fin vin og kvalitetsolivenolie.

Jeg kan ikke se, hvornår Petrolo blev grundlagt, men i 1834 drev agronomen Giorgio Perrin vinhuset og plantede franske druer, som skulle kombineres med Sangiovese.

Imidlertid er vinhusets nyere historie startet i 1940, hvor Petrolo ejendommen blev købt af Gastone Bazzocchi, som var den første person, der begyndte at lave Sangiovese vine af høj kvalitet på gården. Men det er hans barnebarn Luca Sanjust, der har bragt  vingården frem til den kultstatus, som den nyder i dag.

Luca Sanjust er ud af en gammel italiensk adelsfamilie, som kan føre sine rødder tilbage til hertugerne af Sicilien i 1200 tallet.  Luca var egentlig kunstforsker og succesrig maler, men besluttede i midten af 1980’erne at hellige sig vinproduktion og har lige siden dedikeret al sin tid og lidenskab til Petrolo.

Under den karismatiske Luca Sanjusts er der siden midt i 1990’erne opnået fantastiske resultater og Petrolo har oplevet et gennembrud blandt internationale vinkritikere, især hos James Suckling i Wine Spectator og Robert Parker. Ejendommen er i dag en af de mest feterede kometer i dagens Toscana.

Samlet har Petrolo 31 hektar vinmarker, der dyrkes efter naturlige principper, bl.a. med at græsset gror frit mellem vinstokkene og har indflydelse på tilstedeværelsen af næringsstoffer og fugt i jorden. Petrolo har ikke anvendt organisk gødning i over 3 år og derudover heller ikke uorganisk gødning i næsten ti år. Derudover anvendes ingen pesticider med kemisk oprindelse.

Galatrona er Tenuta di Petrolos hotteste og absolut mest sjældne prestigevin, måske endda Italiens bedste Merlot og den kaldes ofte Toscanas Le Pin eller Pétrus. Druerne er høstet manuelt, sorteret i marken og igen i vineriet inden spontangæring i cementkar alene med druernes naturlige gærceller.

Gæring- og macerationsperioden er lang med hyppig overpumpning, hvilket er efterfulgt af en malolaktisk gæring i træfade. Derefter er vinen lagret 18 måneder på franske barriques, heraf en tredjedel helt nye fade. Suckling har givet vinen i denne årgang 98 point og Parker 97 point.

Sikke da en ædelsmuk aroma … sådan nærmest lidt overmoden og halvoxideret, dekadent hengemt frugtintensitet med fløjlsbløde og velourindpakkede noter af kirsebærsauce, blommer, brombær, let mint, mødding eller lidt organisk affald, muldjord, champignon, sød tobak, chokolade, Nutella, træ og samtidig lidt knuste sten. Det er fandeme indbydende.

Smagen har denne både modne og nærmest syrlige smag … og smagen er langt mere frisk, end man lige havde forventet. Der er lyse kirsebær, ribs og blommer, en meget frugtrig syre, stor tørhed og tørre tanniner, mineraler og samtidig en næsten venlig og saftig drikkeglæde. Det smager altså monstergodt, så 6,5 saftige houlbergske fingre.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 839,95 kr., mens prisen er 699,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 
Vinanmeldelser

2017 Calvallotto, Pinner, Piemonte, Italien

2017 Calvallotto, Pinner, Piemonte, ItalienTil vor forret med fiskesuppe a la Provence med brødcroutoner og rouille fik vi selvfølgelig lidt hvidvin, nemlig denne 2017 Pinner hvidvin fra Calvallotto lavet på ren Pinot Noir.

Vinhuset drives af Cavallotto familien og er grundlagt i 1928, hvor Giacomo Cavallotto købte  gården Tenuta Bricco Boschis, der ligger nord for Castiglione Falletto i Piemonte.

De plantede 23 hektar vinmarker, men det var Giacomos to børnebørn – brødrene Olivio og Gildo – der i 1946 begyndte at flaske og sælge vinene, som de allerede var begyndt at producere under vejledning fra deres far og deres onkel Marcello.

I 1948 udvidede brødrene deres vinkælder og begyndte samtidig at mærke deres vine med Calvallotto navnet på flaskerne … og det har de gjort lige siden.

Siden 1980’erne har det været Olivios børn Alfio, Giuseppe og Laura, der har drevet vingården. Lige som fra starten, så laves alle vinene kun på egne druer fra deres i dag 25 hektar spredt ud på 23 individuelle parceller. Markerne til produktion af Barolo er delt i to zoner; Vignolo og Bricco Baschis, der også dækker over tre forskellige marker.

Udover at dyrke Nebbiolo til Barolo, dyrkes der også Dolcetto, Barbera og andre lokale sorter. Siden 1989 har man også dyrket Chardonnay og Pinot Noir og denne hvide Pinner er netop lavet på Pinot Noir. der kommer fra en 0,93 hektar stor mark tæt på vingården.

Druerne er høstet med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar og er derefter presset, hvorefter gæringen er sket på rustfrie ståltanke ved 16-18 grader over 45 dage, hvilket er efterfulgt af en delvis malolaktisk gæring og så lagring sur lie på ståltankene i 9 måneder og 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen er meget aromatisk med roser, hyben, ribs, tranebær, pærer, hindbær, stikkelsbær, papkasser og egentligt ganske tør med en svag sødme. I munden er sødmen dog forduftet, for vinen står frisk, syrlig og småbitter med masser af lemon, lemon og lemon samt citroner. Vinen er virkelig frisk, syrlig og skarp.

Forhandles af Otto Suenson, hvor en flaske koster 219 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2014 Feudo Maccari, Animardente Contrada Santo Spirito di Passopisciaro, Sicilien, Italien

2014 Feudo Maccari, Animardente Contrada Santo Spirito di Passopisciaro, Sicilien, ItalienDen toscanske vinproducent Antonio Moretti Cuseri, der til dagligt driver Tenuta Sette Ponti har forelsket sig i Sicilien og der skabt vinhuset Feudo Maccari, der primært laver vine fra den sydøstlige del af øen.

Men de har også gang i et projekt på de sorte, vulkanske skråninger af Etna, hvor de laver to 2 vine – en hvid og en rød – fra  marken Contrada Santo Spirito di Passopisciaro og den ene af de vine er denne 2014 Animardente, som jeg nu har fået i glasset.

Vinen er selvfølgelig på 100% Nerello Mascalese, som kommer fra Contrada Santo Spirito di Passopisciaro i 700 meters højde og fra op til 60 år gamle vinstokke. Vinen er lavet med gæring og maceration i 22 dage med hyppig overpumpning. Efter endt fermentering er den lagret 12 måneder på barriques og tonneaux … og efter flaskning yderligere 6 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er vinen klart til den lysere side, selvom det hverken bliver Pinot Noir eller Nebbiolo transparent og allerede i næsen er frugten også klart mørkere, sådan nærmest lidt blåbær, kirsebær, tørt træ og tobak, solbærblade, saftig og lethed på samme tid, violer, en snert af lidt granatæbler, en basaltisk mørk stenagtig aroma med lidt kul.

I munden har vinen en superfin og ubesværet lethed, lidt mørk og pebret frugt, en smule sødme, men for pokker det er godt. Det er en elegant og meget smagsfuld vin med kirsebær, hindbær, brombær og pænt med lyse og markante tanniner, salte mineraler, saltlakrids, tør bitterhed samt en syre, der er mineralsk, krydret og stram.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen på tilbud kun er 229,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2012 Giulia Negri, Barolo La Vetta, Piemonte, Italien

2012 Giulia Negri, Barolo La Vetta, Piemonte, ItalienUnder webinaret med Giulia smagte jeg denne 2012 Barolo La Vetta, som kommer fra en del af MGA marken Serradenari i 530 meters højde.

Som nævnt laver Negri ikke længere denne vin, men den skulle være lavet som de øvrige af hendes vine, altså med gæring i store kegleformede egekar og en lang maceration, hvor hun så ofte omstikker og lader en tynd cap blive tilbage, så ekstraktion forbliver begrænset. Perioden for macerationen varierer fra år til år afhængig af druernes kvalitet. I gode årgange med godt skind bliver macerationen længere.

Efter endt fermentering er vinen lagret på store 60 hektoliter egefade i 30 måneder, hvorefter den så aftappes på flaske og så lagrer yderligere inden endelig frigivelse.

I glasset er La Vetta virkelig fin transparent teglfarvet med lysebrune nuancer … og man bliver øjeblikkeligt glad i låget, hvilket kun forøges, når du stikker trynen ned i glasset. Op strømmer nemlig den mest lækre Nebbiolo aroma med lys og moden frugt, violer, røde rosenblade, sæbe, tør jord, granatæbler, ribs, lyse kirsebær, tørt træ, balsamisk noter og svagt vulkansk sten samt vanilje.

Smagsmæssigt tyngder alderen på ingen måde … tværtimod, så er der masser af spændstig, ung, tør og småkantet syre, vilde tanniner, som Gnags sang engang … arghh det var vist vilde kaniner. Med masser af luft i kæften sætter tanninerne sig syrligt og småbittert i munden, hvor de masserer gummerne og  dominerende nærmest ætser tænderne. Man kan smage blomster suppleret med lys, frisk frugt, den lidt rustikke og massive tørre syre. Det er sgu fin afstraffelse på smukkeste facon og La Vetta leverer varen.

Denne La Vetta laves ikke mere, men alle vinene fra Giulia forhandles af Distinto, så denne vin har jeg ikke en pris på i dagens marked.

Vinanmeldelse 6/7   
Andre smagninger

Distintos Meet the winemaker part 6 – med barologirl Giulia Negri igen

Den 6. og sidste af  Distintos online webinar under overskriften Meet the winemaker var med den søde vinmager Giulia Negri, der driver vingården Serradenari Società Agricola en kilometers penge sydvest for La Morra by i Piemonte.

Men det var faktisk mit 2. online møde med Barolo producenten, for allerede i juni sidste år deltog jeg i et Distinto webinar, hvor jeg også undervejs smagte 6 forskellige af Giulias vine. Det skulle vi dog ikke denne aften … alene én vin fra vinhuset, nemlig Giulias 2016 Barolo Serradenari.

For første gang under de 6 webinarer, så havde jeg ikke selv købt den anbefalede vin fra Distintos Meet the winemaker boxen, men havde fra mit vinkøleskab fundet en ældre 2012 Barolo La Vetta fra Guilia … og dermed totalt autonomt ikke fulgte anbefalingen.

Lidt om Giulia Negri & historien

Nu kunne jeg godt skrive en masse af Giulia og historien bag det fantastiske vinhus, men det har jeg allerede gjort tidligere, så jeg vil derfor her blot linke til min artikel fra smagningen sidste år.

Artiklen kan du finde her på vinbloggen under overskriften; Houlberg møder Barologirl Giulia Negri … i virtuel onlinesmagning. I den er der også masser af fotos, som Giulia sendte til mig efter smagningen.

Webinaret den 11. marts

Til dette Meet the winemaker webinar startede Jonas med en lille indflyvning inden han gav ordet over til Giulia Negri, som ved dette webinar havde sat sig ned i det charmerende smagelokale på den piemontiske vingård i La Morra området.

Giulia startede med at fortælle lidt om sin start … helt fra fødslen i Palermo, hvorefter hun boede i Rom inden hun bosatte sig hos sin far på familiens vingård Serradenari Società Agricola, hvor hun startede med sit eget projekt med vine i eget navn.

I 2017 overtog hun så ansvaret for den samlede produktion på Serradenari og i 2019 fusionerede hun de 2 brands, således alle vine i dag udgaves i Giulias navn. Hun fortalte selvfølgelig på webinaret lidt om den vin, som de fleste drak undervejs, men i dag laver Giulia faktisk 3 forskellige Barolo’er.

Det er Barolo La Tartufaia, Barolo Serradenari samt topvinen Barolo Marassio. Giulia fortalte, at La Tartufaia nok er den mest venlige af Barolo’erne og at marken har leret og basaltisk undergrund, mens Serradenari har mere sandet jord og giver en mere mineralsk vin med mer’ duft af roser og svampe.

Marassio er den højeste beliggende mark og der høstes druerne seneste. Vinen har en mere saltet og stenet smag. I det hele taget, så har klimaændringerne betydet, at mange hun altid har modne druer, hvilket ikke ville ha’ været tilfældet for 20 år siden.

Giulia fortalte lidt om, hvordan hun laver sine vine med lang maceration, for aftenens vin helt op til 120 dage, men det er slet ikke med alt skindet i hele perioden, for hun omstikker mange gange og efterlader altid en meget tynd cap aka top, hvilket er med til at give vinene større lethed og bløde tanniner. Så der er således tale om lang maceration, men uden stor ekstraktion.

Nogle har skrevet, at Negris vine har en burgundisk lethed og Giulia har da også  tilbragt en del af hendes læretid i Bourgogne, men hun mener dog, at elegance ikke kun kommer fra Bourgogne.

Hun synes, at Nebbiolo druen selv er en meget elegant druesort, som også – modsat andre druesorter – har den egenskab, at man på Nebbiolo kan lave vine, som både kan drikkes nu, men samtidig gemmes mange år i vinkælderen.

En enkelt spurgte til Giulias favorithuse i Piemonte … og hun fortalte, at hendes bedste vin var en 1985 Barolo fra Aldo Conterno, som dog ikke i dag er blandt favorithusene. Det er mere huse som Giuseppe Mascarello, Cavallotto og Giacomo Conterno.

Samlet blev det igen en munter time med Giulia Negri … og man bliver totalt ramt af hendes charme og den italienske accent, når hun på engelsk med stor passion snakker om sine vine.

Jeg drak samtidig med velbehag hendes 2012 Barolo La Vetta … en vin, som Giulia ikke laver mere, men den vin kan I læse mere om i det kommende blogindlæg, hvor jeg anmelder vinen som vanligt. Igen blev Houlberg yderligere Giulia Negri fan … og det fandeme også svært at lade være at blive.

Vinanmeldelser

2015 Cortonesi, Brunello di Montalcino Poggiarelli, Toscana, Italien

2015 Cortonesi, Brunello di Montalcino Poggiarelli, Toscana, ItalienSocietà Agricola La Mannella di Cortonesi Societá Semplice eller blot kaldt Cortonesi er vi stødt på her på bloggen før og nu var denne Brunello di Montalcino Poggiarelli i årgang 2015 fra Cortonesi netop næste vin i vinglasset.

Drunerne til denne Brunello kommer fra marken Poggiarelli i den sydøstlige del af regionen, hvor jordbunden på denne mark er stenet og rig på mergel. Vinen er ikke helt så traditionelt fremstillet som søstervinen Brunello La Manella. Fadlagringen varer her typisk omkring 36 måneder, hvoraf 12 måneder er på 500 liters franske tonnaux og efterfølgende 24 måneder på store brugte fade af slavonsk eg. Efter endt lagring er vinen tappet på flaske og lagret yderligere 12 måneder.

Det er også en vin, som jeg har smagt tidligere … nemlig i årgang 2013, men her er det altså 2015’eren, som denne aften blev vel nok blev den allerbedste vin.

I glasset er vinen også svagt lysere end foregående vin … har måske endda lidt småbrune kanter, men næsen byder på en æterisk mørk og gæret frugt. Det er kirsebær, blåbær, brombær suppleret med lidt medicinskab, landlige og animalske noter, våde fade, læder, tør jord, sorte trøfler, tobak, mælkechokolade, peber og mineraler. Hvor dufter det dog forfærdelig godt.

Smagen er tør med fin lethed og styret flot af italiensk, stram syre, grøn peber, solbær, brombær og klart mørkere end 2013’eren, men alligevel med syrligt bid … tæt, streng og straffende. Tørheden er vild og voldsom, så der mærker man virkelig, at vinen endnu er en knøs, ung og utæmmelig, men for pokker hvor står den skarp. Klart 5½ af de houlbergske fingre med pil op.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 599 kr., mens prisen er 519 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2016 Massimo Rivetti, Barolo, Piemonte, Italien

2016 Massimo Rivetti, Barolo, Piemonte, ItalienDer kom endnu en vin fra Massimo Rivetti på bordet og det var såmænd deres Barolo, som vi her smagte i en frisk årgang 2016.

Druerne til vinen kommer fra en 1 hektar stor mark i La Morra og fra 30 år gamle vinstokke i 450 meters højde. Vinen er lavet med spontangæring i rustfrie ståltanke ved 28 grader 12-15 dage, hvilket så er efterfulgt af eftermaceration et par uger mere, hvorefter vinen har lagret 24 måneder på store 25 hektoliter slavonske egefade og så yderligere 6 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er vinen klart lysere end de forrige mange vine og næsten på vej til at være helt transparent. Op af glasset strømmer det med violer, roser, læder, blomster, kirsebær, tranebær … herlig syrlig og parfumeret med eg, røg og fadnoter.

Munden fyldes næsten også med blomster og syrlig, ren frugt, ribs, hindbær, tranebær, tørhed, renhed, kalkagtige mineraler og en lille sødbitter note. Der er urter, tjære, masser af syre og stramme, unge og livlige tanniner. Selvom vinen fortsat bare er en knøs, snothvalp eller barnerumpe, så smager det totalt lækkert.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 289 kr. mens prisen er 245 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2017 Massimo Rivetti, Barbera d’Alba Superiore Serraboella, Piemonte, Italien

2017 Massimo Rivetti, Barbera d'Alba Superiore Serraboella, Piemonte, ItalienDerefter – endelig – røg vi tilbage til Europa, hvor den første vin var denne 2017 Barbera d’Alba Superiore Serraboella fra det velkendte vinhus Massimo Rivetti.

Vinhuset har jeg skrevet om mange gange tidligere her på vinbloggen, så denne gang kigger jeg kun på Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella, som jeg har smagt tidligere … blot i årgang 2012. Vinen laves kun i de allerbedste år og endda udelukkende med de bedste druer fra den 1,5 hektar store marken Serraboella i 400 meters højde fravinstokkene, der er  omkring 60 år gamle.

Al høst og sortering foregår med hånden i små 20 kilos spande for at bevare druerne bedst muligt. I kælderen starter gæringen spontant med de i kælderen forekommende gærstammer. Processen foregår i temperaturstyrede ståltanke med hyppig overpumpning for at udvinde farve og polyphenolforbindelser.

Vinen lagres efterfølgende … dels i 20 måneder på små franske barriques, hvor en tredjedel er nye og delvis i 2.500 liter store egefade af slavonsk eg. I forbindelse med hele processen forsøger man at holde vinen så naturlig som muligt ved kun at bruge et absolut minimum af sulfitter. Vinen aftappes ufiltreret og lagrer derefter yderligere 6-8 måneder inden frigivelse til salg.

Næsen er herlig balsamisk, stram og lettere syrlig. Der er stor landlighed, syrlig mødding, tobak, let mentol og eukalyptus, fin og stram syre, grønne urter, papkasser, fadnoter som vanilje, kanel samt mælkechokolade, kaffe og grafit. Men det er ikke sødt eller fyldigt, for vinen har en fin kølighed.

I munden er vinen virkelig italiensk uden at blive for streng, for vinen er både cremet og blød, mens der nærmest ikke er tanniner. Syren er bare ren, fin og giver vinen en smuk balance sammen med saftighed, sødkrydrede elementer og en tæt krop. Samlet fremstår vinen ret blød og elegant. Det er fabelagtig Barbera.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 209 kr., mens prisen er 185 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2017 Tenuta di Carleone, Chianti Classico, Toscana, Italien

2017 Tenuta di Carleone, Chianti Classico, Toscana, ItalienTil webinaret med Sean O’Callaghans i torsdags smagte jeg hans 2017 Chianti Classico fra Tenuta di Carleone … den vin, som Distinto havde med i deres Meet the winemaker box.

Det er 100% Sangiovese fra Radda in Chianti området tæt på vingården i Chianti Classico området … ja faktisk nærmest i midten indenfor grænsen i det gamle Chianti Storico. Vinen er lavet med 20-30% hele klaser med stilke og hele druer, mens resten af druerne afstilkes. Det mener Sean giver vinen mere friskhed og elegance.

Derefter er vinen spontangæret på en både rustfrie tanke, cementtanke og åbne kar. Selve gæring og maceration tager 40-60 dage og faktisk sker der en slags carbonic maceration af de druer, der ikke er afstilket, men ligger nederst.

Sean har gennem tiden forsøgt mange produktionsmetoder, men mener denne med brug af stilke og lang maceration giver den kølige elegance, som han ønsker. Netop den lange maceration er godt for stilkene og gør mindre mindre bitter.

Sean – og flere sommelier – har ofte nævnt, at Seans Sangiovse vine godt kan minde lidt som en baby eller klon af et ægteskab mellem en  Bourgogne og en Barolo. Seans fortolkning af Sangiovese får netop denne kombination af Nebbiolos tanninstruktur og Pinot Noirs elegance.

Efter endt fermentering er denne Chianti Classico lagret 18 måneder i både de rustfrie ståltanke og cementtankene. Sean siger, at 2017 var et vanskeligt år, hvor starten i marts var varm, hvilket så blev efterfulgt af frost i april, hvilket reducerede kvantiteten, men så havde de to varm og tør sommer, hvor druerne ikke voksede helt, som de plejer.

Det betyder, at 2017’eren måske endda er knap så let som den efterfølgende 2018 årgang. Men i næsen har vinen nu imidlertid en fin burgundisk lethed, meget frugtrig med en lille knækket syrligsød frugt og med det samme forstår man nærmest Seans holdning. Den er støvet med tør jord, frugten er nærmest hindbær, sure kirsebær, jordbær, rabarber, røg, let medicinskab, lysegrønne urter, estragon samt en smule ungdomsfedt aka hvalpefedt.

Vinen har en smuk friskhed med masser af røde bør … virkelig frugtrig med en eminent sødsyrlighed, godt integrerede tanniner, pæn tørhed og hvor smager det dog godt. Det er både intenst, let og elegant … lys med bund. Der er lidt fennikel, hindbær og jordbær og en syre, som bare er åleslank, æstetisk og graciøs som en topmodel fra Sports Illustrated. Det er elegant og Houlberg er fan.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 229 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Andre smagninger

Distintos Meet the winemaker part 5 – Sean O’Callaghan fra Tenuta di Carleone

Den enøjede Sean “Il Guercio” O’Callaghan er en charmerende og hamrende dygtig vinmager, som Houlberg mødte online til Distintos 5. webinar under overskriften Meet the winemaker. Han er samtidig virkelig interessant at høre på … og så laver han nogle fantastiske vine, hvilket denne aften blev bevist med hans Chianti Classico.

Il Guercio er Sean O’Callaghans øgenavn og betyder den enøjede satan, men det er sagt med et smil, for selvom Sean måske nok er fræk som Vito Corleone i The Godfather, så laver han smukke og bløde vine på vingården Tenuta di Carleone.

Sean “Il Guercio” O’Callaghan

Sean O’Callaghan er englænder, men oprindelig født på Sri Lanka, hvor hans forældre drev en te-plantage. Men allerede som teenager flyttede Sean med familien til England, hvor de boede i Somerset i den sydlige del af landet. Der tilplantede han far en mark med nye vinstokke, hvilket fik den dengang helt unge Sean til at interessere sig for vin.

Derfor sendte faderen Sean til Tyskland for at lære mere om vin, således han senere kunne overtage vinprojektet i England, men i vor tyske broderland blev han voldsomt interesseret i bl.a. Riesling og arbejdede for Diel, hvor han også blev kældermester. Samtidig tog Sean en uddannede som vinmager på universitet i Geisenheim.

På en ferie til Toscana i Italien i 1990 mødte han tilfældigt englænderen John Dunkley,  som sammen med sin italienske hustru Palmina Abbagnano drev vinhuset Riecine i Gaiole in Chianti med hjælp fra ønologen Sergio Manetti, der desværre er død i dag, men dengang ejede det legendariske vinhus Montevertine.

Det møde endte med, at John hyrede den unge Sean O’Callaghan som praktikant, hvor han først blev en del af holdet og lærte masser af Sergio Manetti. Sean blev senere ansvarlig vinmager på Riocine og arbejdede på vingården i over 25 år. Han har lige siden været pænt inspirereret af den stil, som både Montevertine og Riecine fortsat står for.

John Dunkley og Palmina Abbagnano solgte Riecine i 2011, men Sean forblev på vinhuset som vinmager indtil 2015, hvor han rendte ind i den rige, østrigske entreprenør Karl Egger, som  i 2012 havde etableret vingården Tenuta di Carleone ved Castiglioni i Radda in Chianti.

Karl gav Sean et tilbud, som han ikke kunne sige nej til … nemlig muligheden for et partnerskab, hvor Sean O’Callaghan fik totalt frie tøjler til at opbygge vingården, genopbygge vinkælderen og sætte sit eget præg på vinene.

Tenuta di Carleone

Vinhuset Tenuta di Carleone ligger helt præcis i den lille by Villa ved Castiglioni i Radda in Chianti … lige ved siden af ølbryggeriet Chianti Brew Fighters og dækfirmaet Bulli Pneumatici di Bulli. Vi er en lille by, der har en historie, som går tilbage til år 1078, hvor munke grundlagde klosteret Badia a Coltibuono.

Det betyder, at vi er i Chianti Classico zonen … faktisk i det højeste beliggende område i Chianti og Tenuta di Carleone har da også deres marker i 450 og helt op til 700 meters højde og vinene fra Radda in Chianti er da også kendt for en mere frisk side af Chianti Classico.

Det blev grundlagt i 2012 af den østrigske forretningsmand Karl Egger, som sammen med  hans familie blev forelsket i et vidunderligt sted i det sydlige Toscana nær Radda in Chianti og købte en ejendom og startede Tenuta di Carleone.

Selvom ejendommen i forvejen havde lidt marker, så var det Karl Egger, der besluttede sig for at forvandle stedet til en vingård med produktion af Chianti Classico vine. Men projektet fik først rigtig fart, da Sean O’Callaghan kom med om bord. Sean O’Callaghan er således hjernen og hænderne bag vinhuset og vinene derfra.

Samlet har Tenuta di Carleone 100 hektar jord, men heraf er 20 hektar alene vinmarker. Derudover er der masser af olivelunde med tussegamle oliventræer.

Da Sean O’Callaghan joinede projektet, så lavede de først vinene i 2 gamle garager med meget lidt plads, så derfor købte man et gammelt terracotta potteri, som nu er ombygget og danner rammen for Tenuta di Carleone.

Sean har opbygget en vinkælder med både rustfrie ståltanke, moderne cementtanke og egefade i forskellige størrelser, som i de dyreste Bordeaux kældre og driften sker nu både totalt økologisk og biodynamisk. Sean arbejder alene med naturgær, spontangæring samt virkelig lang gæring og maceration. Seans vine er ofte omtalt som værende nærmest burgundiske i stilen.

O’Callaghan er lidt af en rebel, som går sine egne veje, men han har en uovertruffen viden om og forståelse af det lokale mikroklima og terroir samt en unik forkærlighed for Sangiovese druen. Han siger selv,  at hans syn på kun et øje har givet ham alternative måder at anskue vinfremstilling og verden på.

I øjeblikket laver Sean 7 forskellige vine på Tenuta di Carleone og de fleste selvfølgelig på Sangiovese … selv deres Rosato rosévin er lavet på Sangiovese. Men der laves også vin på Cabernet Franc, Merlot og en enkelt på Alicante Bouschet. Sean har plantet 0,5 hektar med hans elskede Riesling drue på et kølig parcel … så bliver det ret spændende, om han en dag også laver en Riesling vin.

Webinaret den 4. marts

Dirigentstokken på dette webinar var igen overladt til Phillip Nordstrand fra Distinto og skulle på vanlig vis stå for løbende interview af Sean O’Callaghan.

Sean tonede hurtigt frem på Zoom meeting skærmen og han startede med at fortælle lidt om hans baggrund og årsagen til, at han havnede på Tenuta di Carleone.

Men ellers blev det en rigtig interessant snak omkring Chianti, området, folks opfattelse af Chianti, klimaændringer, stilen i vinene fra Tenuta di Carleone og Seans egne holdninger og favoritvine.

Sean fortalte, at hans inspiration fortsat er Montevertine og at han elsker den friskhed, som vinene fra netop Radda in Chianti er kendte for. Sean arbejder meget med at sikre vinene god syre, som han selv mener bliver godt integreret i hans vine.

Radda in Chianti skiller sig ud fra andre områder af Chianti ved, at det er køligere, så det er oftest beliggende i højde, der giver de store forskelle på Chianti vine fra forskellige områder. I de seneste 20-30 år tingene ændret en del … tidligere havde man svært ved at få druerne helt modne og i dag er det næsten omvendt.

Mange producenter får derfor i dag meget modne druer, hvilket nemt kan give lidt tunge og klodsede vine. Mange producenter er derfor også i stigende omfang begyndt at lede efter nordvendte marker i stedet for tidligere sydvendte marker,

Sean har forskellige kloner af Sangiovese på sine marker, men går generelt efter de små druer. Derfor anvender Sean heller ikke grøn høst i markerne, da druerne har brug for skygge fra bladene. I stedet høster han tidligt de mest modne druer, som anvendes til hans rosé Rosato og så får de øvrige mere umodne lov til at modne færdigt til brug for rødvinene.

Sean mener dog også, at man fortsat godt kan bruge de gamle kloner, blot man passer dem rigtigt, men i fremtiden kommer dette nok også til at skabe mere individuelle og forskellige vine i Chianti.

Sean snakkede også lidt om Chianti og fremtiden for området. Han fortalte, at mange – både globalt og i Italien – ofte har svært ved at skelne Chianti fra Chianti Classico. Modsat mange andre vinregioner findes der heller ingen særlig betegnelse af, hvor præcis vinene er fra udover enten Chianti eller Chianti Classico.

Og da der vitterlig er store forskellige mellem de mange områder både i Chianti og Chianti Classico, så vil Sean O’Callaghan hellere have, at man brugte områderne som betegnelse, at vinen fx var fra Radda, Greve, Gaiole og tilsvarende. Dermed ville man bedre kunne skabe en mere unik definition af vinene.

Seans topvin Il Guercio – opkaldt efter ham selv – er netop en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra marken Mello i Gaiole, men fremgår jo ikke at beskrivelsen på etiketten på fronten af flasken. Måske skulle Gaiole in Chianti fremgår i fremtiden?

Philip spurgte også Sean om, hvilke vine han helst vil drikke … altså hvis det ikke skulle være hans egne? Sean er stor fan af vine på Pinot Noir fra Bourgogne i Frankrig og Tyskland, men også Nordrhône og selvfølgelig Nebbiolo vine. På den hvide front er det specielt vine på Riesling eller Chenin Blanc … og den store kærlighed for netop tysk Riesling er også årsagen til, at han forsøgsmæssigt nu har plantet denne druesort selv.

Aftenens vin

Det var ikke Seans Il Guercio, som vi denne aften skulle smage fra Distintos Meet the winemaker box, men derimod hans 2017 Chianti Classico. Det er faktisk første gang, at jeg smager vin fra Tenuta di Carleone og jeg blev ret imponeret af vinen.

Min anmeldelse af vinen er selvfølgelig udgivet lige efter dette indlæg (og link findes lige ovenover). men lige nu sidder jeg bare og ærgrer mig over, at jeg ikke tidligere har fået øje på dette lille vinhus … og over, at jeg heller ikke har smagt Il Guercia. Men det er nu skrevet på min bucketlist.

Tak til Distinto og Sean O’Callaghan for en god time i torsdags … virkelig interessant og en fantastisk fyr til at fortælle om sine vine og Chianti. Klasse.