Vinaftenens sidste vin, og en fornem afslutning. Jan havde medbragt denne Guado de’ Gemoli fra den nye komet i Bolgheri, nemlig vinhuset Giovanni Chiappini.
Chiappini’s vingård har også den bedst tænkelige placering i Bolgheri, nemlig tæt på byen Podere Felciaino og med Ornellaia, Sassicaia, Antinori’s Guado al Tasso og Le Macchiole som direkte naboer. Dermed er nærmere præsentation næsten overflødig.
Og dog – for i modsætning til de ovenfor nævnte verdensberømte vine, som alle produceres i forholdsvis stor målestok, er der meget lidt af Chiappini’s vin. Gården er på 20,5 hektar, hvoraf kun 5 hektar er tilplantet med vin. Den årlige totale produktion er 3.000 kasser, heraf kun 500 af netop aftenens supervin Guado de’ Gemoli, så endnu en gang denne aften en vin, som produceres i få eksemplarer.
Giovanni Chiappini er født i en landbrugsfamilie, men startede selv sin karriere som håndværker. Hans familie flyttede i 1954 fra den lille landsby Ripatranzone i provinsen Ascoli Piceno i Marche-regionen til Bolgheri, hvor de købte 6 hektar jord i Ferruggini fra den aristokratiske familie Della Gherardesca. Efter 6 år som håndværker blev Giovanni træt af dette arbejde og købte i 1978 selv sin vingård “le Grottine” med 2,5 hektar jord i Strada Bolgherese. Siden har Giovanni i perioden fra 1983 til 2001 købte yderligere jord, bl.a. Guado de ‘Gemoli, Fondi og Felciaino, således arealet i dag udgør de 20,5 hektar.
Frem til 1995 producerer Giovanni alene olivenolie og grøntsager, men herefter begynder familien med at lave vin, først til eget brug, men fra år 2000 blev de første flasker vin sat på markedet. Og der var succes allerede fra første produktion, idet Chiappini prestigevin fra enkeltmarken Guado de’ Gemoli i den første årgang 2000 opnåede 2 glas i Gambero Rosso og 90 point i den italienske vinguide Veronelli.
Og siden er det blevet til rigtigt mange udmærkelser, og senest i april 2013, hvor Wine Enthusiast har givet de magiske 100 points til Chiappini’s årgang 2009 af Guado de’ Gemoli … og det er netop denne vin, som vi har i glasset som afslutning på en dejlig vinaften.
Udover produktion af vin og olivenolie, så har gården – i sædvanlig italiensk stil – også udlejning af 3 ferielejligheder.
Guado de’ Gemoli laves på druesammensætningen 80% Cabernet Sauvignon og 20% Merlot. Den lagres på 50% nye og 50% et år gamle små franske egefade i 12 måneder.
Duftmæssigt modne frugter, solbær, sol, sødme, krydderier, vanilje, blæk, tobak og kakao … mest slående er nok den store frugtrigdom. Smagsmæssigt stærke og vedvarende tanniner, masser af syre, god struktur, stor tørhed og vinen nærmest sidder på tænderne. Der er blæk, god aromatisk vedholdenhed, og tørheden, tanninerne og frugtintensiteten går igen i en lang og meget ren eftersmag. Stor vin.
Hvem medbragte vinen: Jan
Fås hos Viniropa, pris 499 kr.
Videre til næste vin, denne gang et smut til Spanien. Bodegas Vizcarra blev etableret i 1991 af Juan Carlos Vizcarra og ligger ved Burgos i Ribera del Duero. Ejendommen arbejder efter økologiske principper og ejer i dag ca. 26 hektar vinmarker der primært er tilplantet med Tinto Fino (Tempranillo) og Garnacha – ofte med gamle vinstokke på over 50 år.
Så kom turen til aftenens kultvin. Paul havde stået for valget … kyndigt bistået af Hans Peter hos Jysk Vin, og de havde valgt denne spændende Fourisolco IGT fra vinhuset I Luoghi, som jeg længe har gået og kigget på, men aldrig smagt før.
Vi fortsatte med italienske vine, men sprang lidt ned til det dejlige Toscana med denne Brunello di Montalcino fra vinhuset Tenuta di Sesta, som ligger i den sydlige del af kommunen Montalcino mellem Sant’ Angelo in Colle og Castelnuovo dell’Abate, nær det velkendte romanske kloster Abbey of Sant’ Antimo.
Så blev det tid til lidt historie … nemlig en 43 år gammel vin. Tænk at drikke en vin, som er lavet da man selv var 5 år gammel. Imponerende og lidt skrækindjagende. Indtagelse af et stykke historie.
Domaine de Compostelle er 2. vin til det berømte Pomerolslot 
Så gik den officielle smagning ellers i gang. Vanen tro selvfølgelig som en blindsmagning, og vi lagde ud med én af mine vin, nemlig denne Pinot Noir Roman Vineyard Anderson Valley fra vinhuset Littorai, en vin som jeg havde glædet mig sindssygt meget til at smage, og som jeg havde læst rigtigt meget godt om … og det skulle vise sig, at der var god grund til at glæde sig.
Aftenens første vin … sædvanen tro en hvidvin, som vi nød både som velkomst og til forretten. Paul havde valgt en Alsace vin, nærmere bestemt en Riesling-Pinot Gris fra kooperativet Cave Vinicole Wolfberger i Eguisheim.
Aftenens oplevelse … fabelagtig … og så endda “bare” en sølle Vin de Table. Men denne Vin de Table kommer selvfølgelig heller ikke fra en mister hvem-som-helst. Vi er nemlig hos den legendariske og mytiske figur i Chateauneuf, den gamle Henri Bonneau, hvis vine er de mest omdiskuterede og sværest opdrivelige i hele appellationen.
Også lige en vin fra bestyrelsesmødet i mandags, nemlig denne Famiglia Cabernet Sauvignon fra Bodegas Valentin Bianchi, som ligger lige uden for Rafael i det solrige Mendoza i Argentina.