Tag-arkiv: Loire

2011 Domaine Huet, Vouvray Le Haut-Lieu, Loire, Frankrig

2011 Domaine Huet, Vouvray Le Haut-Lieu, Loire, FrankrigMed temaet Loire fik vi kaviar, østers, østerblade, broccoli samt mandel og hertil selvfølgelig også en hvidvin fra Loire, nemlig denne Vouvray Le Haut-Lieu fra vinhuset Domaine Huet … også et ganske imponerende valg.  Det er også en vin, som flere gode kokke har fået øjnene op for, og vinen findes bl.a. også på Bo Bechs restaurant Geist … og så her på gourmetrestaurant Vendia i Hjørring.

Domaine Huet i Vouvray er et biodynamisk møstervinbrug ud over alle grænser. Det blev grundlagt i 1928 af Victor Huet, og har altid produceret vine fra tre forskellige marker; Le Haut Lieu på 9 hektar, Le Clos du Bourg på 6 hektar og Le Mont på 8 hektar. Disse marker har deres egne distinkte særkender, men er alle beplantede med Chenin Blanc, som denne vin selvfølgelig også er lavet på. Siden Gaston Huet døde i 2002, har hans svigersøn Noel Pinquet, der har været ansvarlig for vinene siden 1976, ført ejendommen videre.

Domaine Huet har siden midten af firserne fremstillet vine efter biodynamisk principper, og belønningen for de perfekte tilstande i både mark og kælder er stor.

Vinene er perfekte til mad, hvor de har deres store force. Domaine Huets vine er også meget længelevende. De sælger stadig vin fra 20’er og 30’erne, som stadig smager aldeles fremragende.

Vingårdens kvaliteter har da også fået den internationale vinpressens opmærksomhed. Navnlig Huets søde vin, Cuvée Constance, har tidligere fået 100 point af Wine Spectator og 99 point hos Robert Parker.

I 1986 havde vejrforholdende vanskeliggjort markernes vedligeholdelse, og Noël Pinguet følte sig stærkt fristet af, at benytte kemikalier for at komme problemerne til liv, da vineksperten og humanisten Jacques Puisais introducerede ham for biodynamikken.

Denne opdagelse kom som et chok, og affødte et hav af spørgsmål. Skønt metoderne og ideologien virkede obskure, følte Noël Pinguet sig dog både fascineret og tiltrukket af mulighederne.

I begyndelsen af 1987 påbegyndte han har sit første eksperiment på en lille del af en markparcel. Resultatet var efter høsten var så overbevisende, at Noël Pinguet støt konverterede hele Domaine Huets produktion til de biodynamiske dyrkningsmetoder. Nu, mere end tyve år senere, er samtlige marker i perfekt sund balance – uden brug af kemikalier.

Vinene fra Domaine Huet er certificerede af Demeter, som er det kontrolorgan der skal sikre, at de biodynamiske spilleregler overholdes. Men kontrol betyder ofte bureaukrati, og for mange er bureaukrati både usmidigt og tidskrævende.

Der er således utroligt mange, som faktisk producerer biodynamiske vine. De orker bare ikke papirarbejdet, og de vil heller ikke belæres af konsulenter fra Demeter om, hvordan de skal dyrke deres jorde – det ved de nemlig bedst selv.

Duftmæssigt dejlige syrlige æbler, lidt eg, lidt toast og vanilje. Smagsmæssigt går de syrlige æbler igen, og kombineres med en rigtig fin syre, meget vedholdende og der er også en god tørhed i vinen som var perfekt sammen med smagen af hav fra retten. Vinen hænger også lang tid i munden … god lang eftersmag.

Fås hos Theis Vine, pris 154,95 kr. på tilbud, normalpris 219,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2011 Domaine des Chezelles, Touraine Sauvignon Blanc, Loire, Frankrig

2011 Domaine des Chezelles, Touraine Sauvignon Blanc, Loire, FrankrigSidste hvidvin i “ta’ selv vinbaren” var denne Touraine Sauvignon Blanc fra en lille familieejet vingård i Loire, Domaine des Chezelles.

Vingården drives af Alain Marcadet og hustru. De er tredje generation på vingården. Alain overtog driften af vingården for et et par år siden, da begge hans forældre døde. Hustruen står for kontor, administration og “dørsalget”, hvorfra de sælger omkring 30% af deres produktion. Alain passer markerne og producerer vinen. Derudover står Alain også for salg til en række private kunder, som han selv leverer til lokalt.

Kun omkring 40% af produktion sælges til ganske få vinfirmaer, og i Danmark er det fx Theis Vine, som har importen.

Vingården består af et kludetæppe af vinmarker, i alt 24 hektar sandede kalkstenskråninger ned med floden Cher. Denne fine jord giver en god mineralitet og passer derfor perfekt til Sauvignon Blanc.

Vinstokkene er mellem 15 og 70 år gamle. Samtidig har Loire altid været kendt som et af de områder, der har været i front med hensyn til at drage nytte af nye erkendelser og nye teknologier, og Domaine des Chezelles er et fornemt eksempel på denne tilgang.

Vinen her kommer også fra én af de marker, som ligger på toppen af Noyers-sur-Cher og skråner ned mod floden Cher. Lad os smage vinen. Duftmæssigt meget mere aromatisk end de øvrige hvidvine denne aften. Der er masser af hyld … store mængder, græs,  citrus og urter.

Smagsmæssigt også fin fylde, men alligevel let og behagelig. Der er også en god balance mellem sødme og syre, og eftersmagen er fin med mere hyld. Dejligt.

Kan købes hos Theis Vine til 84,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2010 Domaine de la Garenne, Sancerre Les Bouffants, Loire, Frankrig

2010 Domaine de la Garenne, Sancerre Les Bouffants, Loire, FrankrigSmagte tirsdag denne lille dejlige sag fra Loire. Domaine de la Garenne er et lille domaine, hvor både pleje vinstokkene, vinifikation, lagring og aftapning forestås af ejeren selv, den meget seriøse Bernard-Noël Reverdy.

Bernard er af den nye generation, som via hårdt arbejdende og teknisk meget velfunderede vinkundskaber, år efter år fremtryller vine, der hører blandt distriktets absolut bedste. Druen er selvfølgelig Sauvignon Blanc, som netop her i Loire er i sit rette element, så den fremstår med sin maksimale aromatiske styrke, der gør den til en af de mest eftertragtede og lettest genkendelige franske druer.

Duftmæssigt er der masser af hyld, pærer og en ganske, bitte anelse sødme. Dufter rigtigt godt. Smag er masser af frugt, hyld, syre, balance. Det er et super glas hvidvin, som “thumbs up”. Sancerre er sørme god hvidvin, når det laves rigtigt. Denne vin vil jeg absolut anbefale.

Købt i Vinspecialisten, prisen er 135 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7