Tag-arkiv: 4½

2010 Rocca di Fabbri, Montefalco Rosso Riserva, Umbrien, Italien

Et lille step op … her nemlig Rocca dí Fabbris 2010 Montefalco Rosso Riserva, som Andrea Dell’armi fortalte, netop var frigivet til salg, da jeg besøgte vingården. Samtidig er 2010 også første år, at vinen er produceret.

Blendet i denne Riserva er en smule anderledes end hos lillesøsteren, nemlig 65% Sangiovese, 15% Sagrantino og 20% Merlot. Udbyttet ligger fortsat højt med 65 hektoliter pr. hektar og vinen har fået 12 dages maceration med overpumpning 2 gange dagligt. Derefter er vinen fermenteret på store 50 hektoliters rustfrie ståltanke ved 25 grader inden lagring.

De forskellige druesorter startes med at blive blandet eller stukket sammen, som det vel rettelig heder. Derefter lagret den blandede vin første i store 500 liters letbrændte egefade i 6 måneder efterfulgt af 12 måneder i store 25 hektoliter egefade.

Derefter tilbringer vinen 3 måneder i store cementtanke inden flaskning, hvorefter vinen lagrer yderligere en lang periode, oplyst til mindst 6 måneder, men hvis den lige var frigivet, så er den lagret noget længere tid på flaske.

Duftmæssigt minder den lidt om lillesøsteren … samme blødhed, lethed og lys frugt med hindbær, jordbær, men måske også lidt mere tyngde i frugten og derudover blomster, god syrlighed samt balsamiske noter.

I munden er vinen klart mere intenst og mere syrlig i udtrykket, mere aggressiv, men fortsat fast, tæt, tør med en god balanceret syre, peber og frugtrigdom.

Smagt på gården, hvor den koster 15€ … eller omkring 112 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Rocca di Fabbri, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Denne Montefalco Rosso DOC er den mest producerede vin hos Tenuta Rocca di Fabbri SRL Sociale Agricola. Det er en almindelig Montefalco Rosso under appellationen og således lavet på Sangiovese, Sagrantino og derudover er det valgfrit med sidste del.

Den kommer, som de øvrige vine på Rocca di Fabbri, med en kunstnerisk etiket med endnu udsnit fra et maleri, som er lavet af kunstneren Benozzo Gozzoli. Men de har – sjovt nok – ikke oplyst noget om, hvad motivet for maleriet er. Måske det blot forestiller Montefalco by eller måske ligger der en anden historie bag. Hvem ved?

Denne Montefalco Rosso er lavet på 65% Sangiovese og 15% Sagrantino, mens de sidste 20% består af andre røde druer, som altså ikke er oplyst, men Andrea Dell’armi oplyste mig, at den sidste del bestod af Montepulciano d’Abruzzo.

Druerne er høstet med udbytte på 65 hektoliter pr. hektar, og vinen er lavet med maceration i 15 dage med overpumpning 2 gange dagligt, fermentering i store 150 hektoliters rustfrie ståltanke ved 25 grader og lagring 8 måneder på ståltankene og 12 måneder i store egefade og derefter en periode på flaske.

Næsen er blød og rund, frugten let … nærmest hindbær, jordbær og ganske omgængelig, let og ukompliceret med nogle svage balsamiske noter. I munden er det en fast, tæt og ganske lækker vin, god balanceret syre samt fin, fin syrlighed. Der er let peber, tørhed og pæn frugtrigdom. God Montefalco Rosso.

Smagt på gården, hvor den koster 9,50€ … eller omkring 71 kr.

Rating 4,5/7 

2010 Ernesto Catena Vineyards, Tikal Patriota, Mendoza, Argentina

Den argentinske tango bygger på kommunikation mellem kroppe … alle trin er tilladte, og fantasien har frit løb. Rollerne er fastlagt fra starten. Manden fører og kvinden følger.

Her følger i hvert fald en argentinsk vin Tikal Patriota med en etiket, tegnet af kunstneren Ariel Mlynarzewicz, med et par i en heftig argentinsk tango. Og vinen er fra Ernesto Catena Vineyards, der er søn af Nicolas Catena, som af mange betegnes som Argentinas bedste vinproducent eller i hvert fald en af de mest berømte vinproducenter. Ja, det er Ernesto, som I kan se på billedet ovenfor.

Han er lidt af en boheme … den ældste søn af Nicolás Catena og dermed 4. generation af vinmagere i familien. Ernesto har rejst og boet rundt omkring i verden, har bl.a. en bachelorgrad i datalogi og økonomi, en master i design fra Milano og en universitetsgrad i historie fra London.

Han er samtidig familiens kunstneriske sjæl … utrættelig og ivrig læser, maler, kunstsamler, rytter, polospiller og bueskytte. Han har dog også arbejdet med vin hos Bodegas Escorihuela i Mendoza inden han i 2002 grundlagde Ernesto Catena Vineyards.

Samlet har Ernesto omkring 70 hektar vinmarker, bl.a. Vistaflores vineyard i Uco Valley samt La Vendimia i Rivadaviain … begge selvfølgelig i Mendoza.

Markerne er tilplantet med druer som Malbec, Cabernet Sauvignon, Syrah og Cabernet Franc, men også den lokale Bonarda, som vi bl.a. finder i denne vin. Markerne er økologisk certificeret i 2011 og biodynamisk siden 2012.

Ernesto Catena Vineyards laver vine under forskellige brands, bl.a. Animal, Siesta, Padrillos, Tahuan og Tikal. Tikal er i øvrigt opkaldt efter navnet på Ernestos søn.

Denne Tikal Patriota er lavet på 60% Malbec og 40% Bonarda. Malbec druerne kommer fra Vistaflores vineyard og Bonarda druerne fra La Vendimia. Vinstokkene er gennemsnitlig imponerende 76 år gamle. Vinen er lagret 12 måneder på 70% franske og 30% amerikanske fade … heraf 30% nye fade.

Bonarda druen er vi vist ikke tidligere stødt på her på bloggen, men det er egentlig en italiensk druesort, der er meget aromatisk og især bruges i Piemonte. I dag er den mest udbredt i netop Argentina, hvor den er den næstmest plantede rødvinsdrue efter Malbec. Den kendes også under andre navne som fx Douce noir, Plant de Turin eller bare Turin. Men den har faktisk mange navne … sjovt nok også Dolcetto Grosso.

Nå, men lad os komme til mine noter på denne vin. Der er godt med sol i denne vin … næsen emmer af sol, kraft, varme og måske også lidt alkohol. Den er godt krydret og derudover er der engelsk lakrids, eukalyptus, jernbanesveller, eg, kirsebær, bagepulver, kakao, skråtobak samt en balsamisk syre.

I munden er vinen frisk, har god syrlig frugt og viser dermed en langt lettere siden end næsen. Den er simpelthen meget lettere i smagen end duften indikerer. Der er god syre, en lille bitterhed, tanninerne markerer sig pænt, syrlige og levende … bider dig lidt i kinderne og siger hva’ så? Eftersmagen er okay med nogle jernagtige noter.

Købt hos Philipson Wine, hvor en flaske koster 159,95 kr., men 129,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7   

2015 Weingut Loimer, Langenlois Kamptal Riesling, Kamptal, Østrig

For et års penge siden smagte jeg en Grüner Veltliner fra Weingut Loimer og var blæst bagover. Nu har jeg igen Loimer væske i glasset, men denne gang er det Riesling … en Langenlois Kamptal Riesling.

Weingut Loimer ligger i udkanten af byen Langenlois i vinområdet Kamptal i Niederösterreich og er grundlagt i 1998 af Fred Loimer. Han har i alt 63 hektar vinmarker, primært med hvide druesorter … ja faktisk er 95% af markerne plantet med druesorterne Grüner Veltliner, Riesling, Grauburgunder, Traminer, Zierfandler og Chardonnay. Derudover er der en smule rød Pinot Noir, Zweigelt og St. Laurent.

De bedste marker er Dechant, Käferberg, Spiegel, Steinmassl, Seeberg, Heiligenstein, Loiserberg og Eichelberg. Siden 2005 har alle markerne været drevet økologisk, men Fred har i arbejdet med vinene derudover hentet inspiration i Rudolf Steiners biodynamiske ideer.

Fred Loimer går gerne sine andre veje og sammen med hustruen Birgit har han også bygget et topmoderne vinhus i Langenlois … en futuristisk kube ovenpå den stenede gamle vinkælder med charmerende hvælvinger.

Alt er stramt, designet og minimalistisk … det kan du også fornemme på billedet ovenfor.

Der laves en række vine, som Loimer har inddelt i vine fra Kamptal, en række som laves fra marker udenfor Kamptal og derfor blot kaldes Niederösterreich og endelig vine fra marker omkring byen Gumpoldskirchen.

Denne Kamptal Riesling kommer fra 10 til 50 år gamle vinstokke, høstet med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet med spontangæring og fermentering i rustfrie ståltanke, maceration 4-12 timer, gæring i 4-8 uger ved 20 grader, hvorefter vinen hviler sur lie i 4 måneder. Restsukker udgør 3,1 gram pr. liter. Så har vi også det på plads.

Næsen er ganske fin uden at være mindblowing. Det er fersken, hyld, lidt citrus … ingen petroleum, men derimod en smule urtet og virker ellers ganske frisk og spændstig.

Smagen er fyldig, blød og endda en anelse cremet med sødme, saftighed, god balance, men ikke umiddelbart så mineralsk. Der er en vis grape bitterhed som sammen med sødmen giver en rigtig godt bundtræk. Der er lidt fersken, god længde på smagen og sammenlagt en rigtig dejlig Riesling.

Loimers Grüner Veltliner er dog endnu bedre.

Forhandles af Vinova, hvor prisen er 155 kr.

Rating 4,5/7

2010 Torbreck Vintners, The Struie, Barossa Valley, Australien

Aftenen sluttede med et australsk brag … The Struie fra vinhuset Torbreck Vintners. På dette sene tidspunkt var vi vist også ved at ha’ fået stillet den værste tørst.

Torbreck Vintners er grundlagt af David Powell i 1994, men hans projekt startede egentligt tilbage i 1992, hvor han opdagede nogle små parceller af ældgamle vinstokke.

På det tidspunkt arbejdede han for Robert “Rocky” O’Callaghan hos Rockford Wines, men han indgik en aftale med en række jordejere om, at druerne fra disse små parceller skulle leveres til hans nye vinhus. Det skulle ske mod betaling af en procentdel af fortjenesten, og det blev så til Torbreck Vintners.

Vinhuset kaldte han Torbreck efter en skov i Skotland, hvor David tidligere havde arbejdet som skovhugger. Og stilmæssigt sigtede David efter vinene fra Frankrigs Rhônedal, som han havde en særlig forkærlighed for.

I 1995 knuste han de første druer … i alt 3 tons … og startede salget af sine vine. De blev en succes, og det med Rhône-stilen blev bl.a. også bemærket af Robert Parker, som kaldte Torbrecks topvin Run Rig for La Mouline of Australia og gav vinen skyhøje point.

Faktisk fik årgang 1995 hele 98 point af Parker … og lige siden har Run Rig faktisk fået enten 98 eller 99 point af Parker hvert eneste år … ganske imponerende.

I 2002 blev mange af markerne købt af Torbreck, men samme år måtte vingården imidlertid gå i betalingsstandsning på grund Powells økonomiske problemer i forbindelse med en skilsmisse.

Torbreck blev derfor købt af den australske forretningsmand Jack Cowin for 6,5 millioner australske dollars, mens Powell fortsatte som vinmager og administrerende direktør.

I 2008 tilbagekøbte David Powell igen Torbreck i et kompagniskab med Peter Kight, som i forvejen ejer Quivira Winery i Sonoma County i Californien, men i 2013 forlod Powell Torbreck for at arbejde med andre projekter.

I dag varetages vinproduktionen af et team bestående af Craig Isbel, Scott McDonald og Russell Burns. Peter Kight er fortsat leder af vingården, som i dag har hele 86 hektar, fordelt på 26 vinmarker.

Denne The Struie er en klassisk vin fra Torbreck Vintners. De har lavet vinen siden 2001 og som med de foregående vine fra Yalumba, så kommer druerne fra både Barossa og Eden Valley, her i denne årgang kommer 84% fra Barossa Valley og 16% fra Eden Valley. Det er selvfølgelig 100% Shiraz fra omkring 50 år gamle vinstokke.

Umiddelbart ville man skrive traditionel vinificering, men alt laves efter gamle forskrifter ved hjælp af ny viden. Vinen tilbringer 18 måneder på franske egetræsfade og vinen trækker en alkoholprocent på 15% … højoktan.

Duftmæssigt er det godt overdone vin … masser af det hele og alt på én gang. Der er godt med sødme, tæt og mørk frugt, solmoden, fed og – efter min smag – way over the hills med marmelade, engelsk lakrids, oliven, chokolade, kaffe, vanilje, kanel og pulled pork. Ja, den er god nok … voldsomt.

I munden er det lidt i samme boldgade, virkelig en kraftkarl … næsten Amaroneagtige tilstande med mørk, sort frugt, kanel og andre søde elementer + et drys peber. Det bliver for mig lidt for voldsomt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 475 kr.

Rating 4,5/7   

2006 Yalumba, Single Site Grenache, Barossa Valley, Australien

Og minsandten om Flemming ikk’ kom med flere vine fra det store og gamle vinhus Yalumba? Det blev vinen Single Site Grenache med druer fra Moppa marken i Barossa Valley.

Det er ikke en vin, som Yalumba laver i dag, hvor deres 3 topvine på Grenache er vinene Tri-Centenary, Yalumba Carriage Block Grenache og Vine Vale Grenache, men i årgang 2006 lavede de altså denne Single Site Grenache, hvor druerne kom fra Moppa i Barossa og – som navnet siger – altså fra en enkelt mark … single site.

Moppa arken er placeret i den nordlige del af Barossa i nærheden af byen Bowden og marken blev tilplantet med Grenache tilbage i 1954. Alle druerne bliver håndplukket.

Derefter er de blevet sorteret, presset og fermenteret på 8 tons åbne rustfrie ståltanke. Der er alene brugt druerne naturlige gær til at starte fermenteringen, men derefter tilsættes Yalumbas egen udviklet gærstammer for at færdiggøre processen.

Fermenteringen og omrøringen af most og drueskaller sker ved hjælp af Yalumbas egen opfundne Cap Plunger, som er en Storm P anordning, der sørger for bedst mulig omrøring.

Vinen har derefter ligget 19 måneder på ældre egetræsfade lavet af fransk eg. Det er Senior Winemaker Kevin Glastonbury, der er ansvarlig for Yalumbas rødvine og også denne 2006 Single Site Grenache.

Og det er en kraftig Børge med lakrids, dybe egefade, godt med eg og mørk kælder, sorte kirsebær, blåbær, sødme, kanel, vanilje og krydrede elementer. Virkelig mørk, tæt og fuldfed saft.

Smagsmæssigt er der lidt sorte vingummi …fed, sort og tæt vin med sødme, chokolade og rund frugt. Cremet, blød og tæt, men der er altså også en stram syre, som gør vinen godt. Tanninerne drukner lidt i den fede og lidt marmeladeagtige frugt.

Forhandles af Vinkyperen, hvor en flaske pt er på bud til 399 kr.

Rating 4,5/7  

2008 Yalumba, The Signature, Barossa Valley, Australien

Efter en smuk og fin rundtur i tyske, franske, italienske samt spanske vine + en enkelte elegant amerikaner, så gik der sgu australsk aussiwine i resten af byggemødet. Selvfølgelig til stor fornøjelse for speciel mine Mollydooker elskende venner. Første vin fra Down Under var denne The Signature fra vinhuset med det skøre navn Yalumba.

Det er imidletid ikke en lille garageproducent, men – som du måske kan fornemme på billedet ovenfor – et stort, rigt og historisk vinhus. Det er faktisk et af de ældste vinhuse i Australien, grundlagt tilbage i 1849 af ølbryggeren Samuel Smith, som var rejst fra Wareham i Dorset, England til det nye land sammen med sin hustru Mary og deres fire børn.

De ankom til kolonien South Australia og grundlagde efter nogle år Yalumba og allerede i 1858 dominerede vinene fra vinhuset alle de lokale vinshows. Og Yalumba har nu i over 160 år været en af de vigtigste vinproducenter i Barossa Valley.

Yalumba er et ord, der stammer fra aboriginal. Det betyder noget i retning af; landet der omgiver os. Vinhuset ligger nær byen Angaston i Barossa Valley og har i dag imponerende 560 hektar vinmarker. Det giver en produktion på 750.000 kasser vin årligt.

I dag er det 5. generation af Smith familien, som driver stedet .., nemlig Robert Hill- Smith. Og han er medlem af organisationen Australia’s First Families of Wine , som er en eksklusiv gruppe på 12 gamle, familieejede vinerier, der samlet arbejder for at forbedre kvaliteten af australske vine.

De øvrige vinerier i organisationen er Brown Brothers, Campbells, Taylors, DeBortoli, McWilliam’s, Tahbilk, Tyrell’s, D’Arenberg, Howard Park, Jim Barry og Henschke. Samlet har de 12 familieejede vinerier over 5.000 hektar vinmarker og er således en betydelig organisation.

Som noget helt uniks, så har Yalumba også – som eneste vinhus i Australien – deres eget bødkeri.  Yalumba har derfor fordel af, at have fuld kontrol over kvaliteten af egetræsfadene, som benyttes til deres vine. De importerer egetræsstave fra verdens bedste egetræsskove, som er beliggende i Frankrig og Amerika.

Vinproduktionen er i dag lagt i hænderne på en række vinmagere med Louisa Rose i spidsen med chefvinmager. Hun har ansvaret for de mere end 4 forskellige vine, som laves på Yalumba.

Og én af disse vine er denne The Signature. Det er imidlertid nu ikke bare en almindelig, tilfældig vin. Det er en af husets topvine, som man startede med at lave i 1962 … men da den kræver 4 års lagring, så blev den første gang sat på markedet i 1966. Den er dedikeret til husets grundlægger Samuel Smith.

The Signature er i denne årgang 2008 lavet på 56% Cabernet Sauvignon og 44% Shiraz … begge druesorter er fra henholdsvis Barossa Valley og Eden Valley. Der er alene anvendt druerne naturlige gær og vinen er fermenteret i store 8 tons åbne kar af henholdsvis eg og ler.

Vinen er lagret 20 måneder i hogsheads og barriques. Hogsheads er på 300 liter og altså lidt større end barriques. Omkring 30% af egefadene er nye og en skøn fordeling af amerikanske, franske og ungarske fade … alle selvfølgelig lavet på Yalumba.

Vinhuset siger selv, at den passer perfekt til Beef Wellington og det tror vi bestemt på.

Med aussivinene er vi selvfølgelig lidt væk fra den europæiske elegance. Her får vi en anden slags elegance. Næsen er søde kirsebær, blommer, engelsk lakrids, tjære, våde fade, kanel og mælkechokolade. Flot næse … men power, kraft og saft.

Smagen også præget af power- og sød frugt, men egentlig meget præcis, stram og elegant i syren, tanninerne og frugten. Der er skub på drengen, som altid i de australske vine og det bliver en stor mundfuld. Det er der, hvor det bliver for meget for mig. Det er helt sikkert vellavet vin, men lidt mod marmelade siden.

Forhandles af fx Vinkyperen, hvor en flaske pt er på bud til 349 kr.

Rating 4,5/7  

2014 Domaine Lafouge, Meursault Les Meix-Chavaux, Bourgogne, Frankrig

Med næste vin røg vi til Auxey-Duresses … byen i dalen mellem Volnay og Meursault i Bourgogne. I den lille, charmerende by finder vi Domaine Lafouge eller Domaine Jean et Gilles Lafouge, som det rettelig hedder. Og vinen fra Lafouge er en hvid Meursault Les Meix-Chavaux.

Jean og Gilles Lafouge er far og søn. De er 6. generation på vingården, som stammer helt tilbage fra 1650. Ja, ret beset er det vel kun den ene af makkerparret, som er 6. generation. Den anden må vel være 5. eller 7. generation. Det må stå hen i det uvisse.

I dag har Gilles overtaget det meste af driften, men faderen arbejder stadig med i markerne, hvilket er meget typisk i Bourgogne.  Gilles er derudover også kommet ind i den berømte Meursault familie Michel Bouzereau via ægteskab med Bouzereaus datter.

Domaine Lafouge har samlet 9 hektar vinmarker, hvor de fleste er beliggende i Auxey Duresses, mens resten ligger i Meursault og lidt i Pommard. De bedste marker er Les Ecusseaux, Le Climat du Val, La Chapelle og Les Duresses i Auxey Duresses.

De har specialiseret sig i at lave Auxey-Duresses vine, men laver også Meursault, Meursault Les Meix-Chavaux samt Meursault Les Casse-Têtes og laver såmænd også en smule Pommard, bl.a. Pommard Les Noizons samt Pommard 1er cru Les Chanlins.

Vinmarkerne drives næsten helt økologisk, dvs. med organisk gødning, regelmæssigt kultivering af jorden og minimal brug af kemikalier, men ellers er huset mest kendt for at producere gode vine til fornuftige penge.

Denne Mersault Les Meix-Chavaux er en enkeltmarksvin, men dog ikke fra en af de mange 1er Cru marker i Mersault, men fra Lieux-dits marken Les Meix-Chavaux. Der er anvendt egefade i produktionen, heraf 20% nye fade.

Næsen har lidt modne frugter, fersken, sødme, blomster, kaprifolier, ganske aromatisk, salt, grønne elementer, grapefrugt, franskbrød og toast samt lidt blød kridt og kalk.

I munden er frugten ung, ren og en smule afdæmpet med kalk, citron, æbler, svag sødme, mandler og lidt jern. Ikke så dyb og kompleks, men fin. let og smagsmæssigt nærmest transparent bourgogne.

Forhandles af EP Vin i Nr. Lyngby, hvor en flaske koster 229 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Bolyki Vineyards and Winery, Bolyki És Bolyki Egri Bikavér Superior, Eger, Ungarn

Topvinen hos Bolyki Pincészet er denne Bolyki És Bolyki Egri Bikavér Superior … mere okseblod, kraftigere, mørkere og sejere.

Ligesom forrige vin, så er Bolyki És Bolyki Egri Bikavér Superior lavet på et blend af Kékfrankos, Merlot, Cabernet Franc, Zweigelt og Blauburger … men dog ingen Portugieser. Og det er far og søn, som pryder etiketten … Bolyki És Bolyki, som far, som søn … Butch Cassidy og Sundance Kid siger János selv, selvom de nærmere ligner et par mafiosoer, som du nødigt vil møde en mørk aften.

Vinen er spontangæret og har lagret 18 måneder på 500 liter egefade. Der laves årligt alene 1.400 flasker af dene vin.

Næsen er gazebind, tyresved, solbær, blåbær, tavlekridt, tjære, blæk, mynte, krydderier og tør jord. Virkelig tæt og kompakt i duften.

Smagsmæssigt er der peber,  chokolade, fylde og kraft … tanninerne er til den hidsige side og vinen har en virkelig lang, syrlig eftersmag. Powervin og en vin, der kræver sin mand m/k.

Forhandles af Husted Vin, hvor en flaske koster 282 kr. Ved køb af 6 flasker er prisen 240 kr.

Rating 4,5/7  thumbthumbthumbthumb

2012 Bolyki Vineyards and Winery, Egri Bikavér, Eger, Ungarn

Så er der ungarsk tyreblod – Egri Bikavér – i glasset. Det kommer fra vinhuset Bolyki Pincészet és Szőlőbirtok, som ligger i et gammelt stenbrud udenfor byen Eger i den nordøstlige del af Ungarn … med Slovakiet mod nord og Ukraine mod øst.

Det lille innovative vinhus drives af János Bolyki, der har lavet vine siden 2003 på 4 hektar, som han har arvet fra familien. Hans første Bikavér – altså den kendte, ungarske vin kaldet tyreblod – vandt en sølvmedalje ved Wine Olympics i Bordeaux. Og siden har János fået flere medaljer for hans vine.

Vineriet ligger, som nævnt, i et gammelt stenbrud, som I kan se på billedet ovenfor sammen med János. Det har 30 meter høje mure, 9 dybe kældre og kan rumme 115 gæster til smagninger. Og så er det også baggrund for en masse fester, hvor de store mure om aftenen oplyses … hvilket I kan se nedenunder.

Jánoser markant, ambitiøs, engageret og temmelig egenrådig. Han har udover priserne for hans vine også selv vundet titlen som Winemaker of the Year samt Businessman of the Year i 2011 i Ungarn.

Her har vi János’ almindelige Egri Bikavér, som er lavet på druesorterne Kékfrankos, Portugieser, Blauburger, Merlot, Cabernet Franc og Zweigelt … dog uden oplysninger om procentfordelingen. De forskellige sorter kan også ses på koens udskæringer på etiketten.

Blauburger er en af de mere ukendte druer, men er en krydsning mellem Blauer Portugieser og Blaufränkisch. Den er avlet i 1923 af Fritz Zweigelt på Wein- und Obstbau i Klosterneuburg.

Kékfrankos kender I … men formentlig blot under dens mere normale navn, som er Blaufränkisch.

Vinen er lavet med spontangæring – macerationsperiode kender jeg ikke, men vinen er efterfølgende lagret på egefade. Egri Bikavér kaldes generelt for tyreblod … og det skyldes, at Egri Bakavér faktisk betyder tyreblod.

I gamle dage var det vine, der” skulle passe til den stærke, paprikakryderede gullasch og oprindeligt anvendte man den lokale drue Kardada i vinen. I dag er det dog Kékfrankos … Blaufränkisch, som er den dominerende drue i vinene.

Næsen er animalsk, fyldig og krydret … må hovedoverskriften vist være. Det er fersk kød, salami, mejeri, blåbær, brombær samt nogle hårde noter, nærmest bly … lidt Cahors i stilen med eg, træ, marcipan samt svag chokolade.

I munden er der godt med saft, kraft, sødme, blæk og vinen virker solrig og fyldig. Der er tydelige tanniner og et krydret bid. Den er powervin … virkelig en vin, der skriger på mad.

Forhandles af Husted Vin, hvor en flaske koster 139 kr. Ved køb af 6 flasker er prisen 119 kr.

Rating 4,5/7  thumbthumbthumbthumb