Til en lille forret serverede aftenens vært os denne 2016 Upper Galilee Viognier fra det israelske vinhus Galil Mountain Winery, der ligger i det øvre Galilæa ved byen Yir’on helt op til grænsen ind mod Libyen.
Det er et forholdsvis nye vinhus, der er grundlagt i 2000 og det ejes primært af det store vinhus Golan Heights Winery – der bl.a. står bag alle Yarden vinene.
De har sat vinmageren Micha Vadia til at stå for produktionen, som sker fra primært 6 store marker, men måske får de også druer fra de over 600 hektar marker, som Golan Heights Winery ejer. Alle vinene laves på et stort, innovativt og moderne vineri, som blev bygget ved grundlæggelsen af Galil Mountain Winery.
Denne Upper Galilee Viognier er lavet ved, at omkring 80% af mosten efter presning har gennemgået en kold gæring i rustfrie ståltanke, men de resterende 20% er fermenteret i nye franske egefade. De 20% lagrer så sur lie på fadene i 4 måneder, hvorefter endelig blanding/samling sker inden aftapning på flaske.
I næsen er der godt med grønne æbler, grønne pærer, citron, grape, en lidt aromatisk eller parfumeret kant, kalkagtige noter, let safran, honning, honningmelon, blomster samt en lille fedme.
Smagsmæssigt har vinen både fedme og nogen sødme, men det er bestemt ikke en voluminøs Viognier, som fx Condrieu eller mange andre steder, for den har også en god syre … omend den også er lidt småbuttet. Vinen har samtidig en kraftig krydret smag og der er også noget grape, som fylder og vokser i munden.
Nogle af vinene fra Galil Mountain Winery forhandles herhjemme af Vin & Brocante, men denne er ikke fundet og prisen kender jeg heller ikke.
Det andet Straight lige højre nyrestød var selvfølgelig en Riesling, da Tobias Krämer jo er medlem af Generation Riesling, hvis formål netop er at højde kvaliteten af Riesling vinene.
Vi starter smagningen af de 7 vine fra Weingut Krämer med denne 2019 Pudelwohl, der vist nok betyder noget i retning af, at føle sig behagelig, lystig som en puddel. Men denne vin er ikke raceren, men derimod et lille gadekryds mellem druerne Grau- og Weißburgunder.
Når der allerede er rosafarvede amoriner i luften, så lad os bare fortsætte med endnu en rosévin, nu blot tilsat lidt bobler. Jeg har nemlig fået en Les Effervescents Crémant de Limoux Rosé Brut fra Calmel & Joseph – et vinhus, som jeg har skrevet om mange gange – i glasset.
Byggemødet trak ud med flere flasker italiensk vino … og næste vin var en 2017 Barbera d’Alba Superiore fra Azienda Agricola Pira Luigi i Serralunga d’Alba.
Det kan være en utaknemmelig opgave, at komme efter 3 store Nebbiolo vine, så derfor havde denne 2013 Chianti Classico Riserva fra Badia a Coltibuono det heller ikke nemt.
Så er vi atter hos vinhuset Azienda Agricola G.D. Vajra, som jeg har skrevet om en del gange her på Houlbergs Vinblog. Denne Langhe Nebbiolo har jeg også smagt i tidligere årgange, men smager den nu i en frisk årgang 2018.
Det store vinhus Juan Gil Bodegas Familiares ejer en række vinerier over det meste af Spanien, bl.a. Bodegas Morca, hvorfra Houlberg nu smager en 2018 Flor de Goda.
Feudi Salentini holder til i den sydlige del af Puglia … lige midt i byen Leporano, der vel nærmest ligger i svangen af støvlen helt ud til det Ioniske Hav. Men den næste vin er derfra … en 2016 Gocce Primitivo di Manduria.
Tilbage i januar i forbindelse med Mundus Vini Nordic smagte jeg for første gang en vin fra Weingut Meier, nemlig en 2017 Riesling Steinwerk, en fin Lagenwein. Nu smager jeg igen vin fra huset, en Ortswein … 2018 Riesling Weyher Granit.