2009 Terras de Alter, Terra D’Alter Alicante Bouschet, Alentejo, Portugal

2009 Terras de Alter, Terra D'Alter Alicante Bouschet, Alentejo, PortugalAftenens sidste vin var denne Terra D’Alter Alicante Bouschet fra vinhuset Terras de Alter Companhia de Vinhos. Vi er i Portugal, helt præcis i byen Fronteira i Alentejo.

Vinhuset hedder Terras de Alter Companhia de Vinhos Lda. og er etableret via en sammenlægning af to landbrugsvirksomheder, Sociedade Agrícola DAS Antas og Sociedade Agrícola do Monte Barrão. Hertil har man knyttet ønologens Peter Brights selskab Pink Living. Målet er at lave et slagkraftigt selskab for produktion og international markedsføring af vine fra Portugal.

Peter Bright havde i forvejen et omfattende CV inden for produktion og international markedsføring af vin. Peter Bright er fra Australien og startede efter endt uddannelse hos Lindmans i Australien og har efterfølgende været hos en lang række vinhuse i Portugal. Var bl.a. årets vinmager i Portugal i 1992.

Hos Terras de Alter Companhia de Vinhos Lda. bruges der druer fra en lang række producenter i både Alter do Chão og Fronteira regionen, men derudover hentes der også druer fra leverandører i hele Alto Alentejo.

Jeg har tidligere smagt og anmeldt husets 2009 Terras de Alter, Telhas, men her har vi deres Terra D’Alter Alicante Bouschet, som kommer fra en serie af vin lavet på forskellige druer. Vinen her er lavet på druerne Alicant Bouschet, en krydsningdrue skabt af Henri Bouschet mellem 1865 og 1885. Druen er en krydsning af Petit Bouschet og Grenache, og den kendetegnes ved at have rød saft modsat den klare saft i normale blå druer. Druen har ry for at kunne gøre selv en hvidvin mørk som natten ved tilsætning af blot 1/5 del Alicante, som druen også ofte bare kaldes.

Druen giver således vine ekstrem mørk farve og en stor, krydret næse, masser af alkohol og en forbavsende blød smag. Druen er populær i Californien, Algier og så netop Alentejo i Portugal. Her har vinen samtidig lagret på fransk eg i 6 måneder.

Duftmæssigt masser af overmodne kirsebær, blommer, svedsker, blomster, chokolade, lidt våd hund og lidt urter. Måske en smule speciel i duften, men bestemt ikke ubehageligt. Smagsmæssigt er der sødme, blødhed og lidt svedskeagtig sommersol. Fyldig og kraftig, men fortsat med en lille anelse tannin, som holder vinen sammen. Meget drikkevenlig, og bestemt en vin, som rigtigt mange vil kunne lide. Nok en anelse for sød til mig.

Fås hos Glud Vin, pris 99 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Domaine de Poulvarel, Les Grès, Costières de Nîmes, Rhône, Frankrig

2009 Domaine de Poulvarel, Les Grès, Costières de Nîmes, Rhône, FrankrigMed  næste vin er vi hos vingården Domaine de Poulvarel i vinområdet Costières de Nîmes i Rhône. Vingården drives af Elizabeth og Pascal Glas, som overtog familiedomænet på 10 hektar i 2004.

Pascal Glas havde på dette tidspunkt arbejdet i kældre hos forskellige sydfranske vinproducenter gennem 25 år. Vingården ligger i landsbyen Sernhac i et historisk interessant område nær Pont du Gard og den romerske akvadukt.

Pascal Glas har da også bygget gårdens vinkælder af de samme sten, som romerne brugte til at konstruere den berømte akvadukt, og Pascal har endda også opkaldt to af hans topvine efter de to tunneller, der blev etableret i forbindelse den romerske akvadukt, og som er intakte endnu, nemlig “Perrotta” og “Cantarelles”.

Jeg har tidligere smagt og skrevet om netop den ene af disse vine, en 2008 Domaine de Poulvarel, Les Perrottes.

Vinen her “Les Grés” – som kan oversættes med “sandsten” –  er imidlertid opkaldt efter jordforholdene på domænets marker, og er lavet på 70% Syrah og 30% Grenache. Udover disse to klassiske Rhône druer, så dyrker ægteparret selvfølgelig også Mourvedre og Carignan.

Lad os smage vinen.

Duftmæssigt fornægter Rhône sig ikke. Der er solbær, lakrids, peber, lavendel, krydderier samt en anelse sødme. Smagsmæssigt måske lidt kantet, men masser af sol, peber og fylde. Til prisen et rigtigt fornuftigt køb … og et godt bud på en god hverdagsvin … hvis man altså drikker vin til hverdag.

Købt hos Jysk Vin, pris 66 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2005 Bernard Magrez, Temperancia, Toro, Spanien

2005 Bernard Magrez, Temperancia, Toro, SpanienMed næste vin er vi lidt længere syd på, nemlig i en lille by Morales de Toro, dvs. i vinområdet Toro i Spanien. Området byder på et næsten ekstremt klima og tilsvarende fyldige vine.

Toro står stadig lidt i skyggen af de fremadstormende regioner i Spanien, men Toro er ikke mere end nogle skidt bagefter og kan meget vel blive en kommende stjerne på den spanske vinhimmel.

Der er varmt i Toro, hvilket også ret præcist beskriver stilen. Vinene er fuldmodne og fyldige – det kan give kedelige slaskede vine, men bestemt også interessante og komplekse vine – resultatet er helt op til producentens ambitioner. I Toro hersker Tempranillo, som her kaldes Tinto del Toro, og det er også lige præcis druerne til denne vin.

Toro er et yderst barsk område, hvor der har været lavet vin siden romertiden. Vinene var yderst anerkendte op gennem middelalderen, og ligesom Rioja oplevede området en opblomstring, da phylloxera ramte de franske vindistrikter i slutningen af det 19. århundrede.

Dette fik en del af de franske vinbønder til at søge lykken på den anden side af Pyrenæerne, og med sig tog de en yderst udviklet vinkultur, der i høj grad bidrog vidensmæssigt til de spanske vindistrikters udvikling.

Samtidig var der mangel på vin i Frankrig, hvilket satte gang i eksporten såvel i Toro som i en række andre spanske og italienske vindistrikter. I 1987 fik Toro efter 12 års kamp sin DO-status, og i dag hører området uomtvisteligt blandt Spaniens bedste.

Vi er hos en af de utallige vingårde, som ejes af den store vinkøbmand Bernard Magrez. I alt ejes der 14 hektar gård i Morales de Toro, og vinstokkene er gennemsnitlig 40 år gamle, og de ældste end hele 100 år gamle. Der er omkring 1.000 vinstokke per hektar, og høstudbyttet er omkring 20 til 25 hl. pr. hektar, og der laves omkring 35.000 flasker af denne vin årligt. Vinen har lagret på ny fransk eg i 18 måneder.

Duftmæssigt masser af sol, fedme, solbær, blommer, læder, sort peber, flæsk og mørk chokolade. Meget massiv. Smagsmæssig stadig højoktan, men der er måske lidt mere rygrad end fx Pago Florentino, som vi sad og sammenlignede vinen med.

Der er nok en anelse mere tannin og mineralitet i smagen, hvilket gør vinen en smule mere rank, selvom det fortsat er en stor fed mundfuld med 15% på speedometeret. Det er meget blidt, og blødheden er også gennemgående i vinen … så et godt glas spansk vin i den kraftfulde ende.

Købt hos Vinspecialisten, hvor normalprisen er 489,95 kr. Jeg købte den på tilbud til 150 kr., hvilket er en rigtig god pris. I udlandet har jeg fundet vinen til 40,95€, svarende til omkring 300 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Domaine Agapé, Helios Pinot Noir B Elevé en Barrique, Alsace, Frankrig

2009 Domaine Agapé, Helios Pinot Noir "B" Elevé en Barrique, Alsace, FrankrigLørdag lidt gæster … og selvfølgelig lidt vine på bordet, blandt andet denne gamle kending, Domaine Agapé med den charmerende Vincent Sipp ved roret. Nu har jeg skrevet om Domaine Agapé flere gange, da jeg har smagt hovedparten af hans vine, så jeg skal ikke trætte jer med en helt masse om selve vingården nede i Alsace.

Sidst jeg smagte Pinot Noir fra Domaine Agapé, var det hans 2011 Domaine Agapé, Expression Pinot Noir, som ikke – som denne – har lagret på egetræsfade. Lagringen på eg er det sidste krydderi, og nærmest uundværligt for Pinot Noir … i hvert fald, hvis det skal blive rigtigt godt … og det skal det jo helst.

Da jeg besøgte Vincent Sipp i sommeren 2011 smagte jeg de to forskellige Pinot Noir efter hinanden, og forskellen er stor. Hvor denne Pinot Noir B er meget drikkevenlig og indbydende, så er jeg ikke særlig vild med den “almindelige” Pinot Noir, som jeg da også alene gav 3 Thumbs Up. Generelt må man nu sige, at Sipp bestemt er bedst til de hvide vine. Ubetinget.

Agapé er i øvrigt 100% økologisk, idet Vincent dyrker jorden efter økologiske principper. Al gødning til afgrøderne er fra naturlig kompost og jorden bliver pløjet i efteråret for både at stimulere livet i jorden, og for at undgå vinterens erosion. Målet er at få så koncentrerede druer med så rent et udtryk som muligt.

I Danmark findes hans vine på eksklusive restauranter som Noma, Formel B, Sollerød Kro, Paustian og Kokkeriet. Vincent betroede mig dog under mit besøg hos ham, at han aldrig selv havde været på Noma … det er da alt for dyrt.

Lad os kigge nærmere på denne Pinot Noir B. Duftmæssigt lidt svag i koderne … ikke stor stald eller Pinot sødme, men lidt ribs, grønne blade, syrlige kirsebær og lidt hengemt eg. Smagsmæssigt fin frugt, syrlig, behagelig og elegant, men ikke noget stor Pinot Noir. Let drikkelig og lidt mineralsk i udtrykket. Måske det ville ha’ klædt vinen med lidt mad til, lidt ost eller rødt kød.

Købt på gården i Alsace, pris omkring 150 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2006 Monasterio de las Viñas, Reserva, Cariñena, Spanien

2006 Monasterio de las Viñas, Reserva, Cariñena, SpanienFra sidste weekend også lige en anmeldelse af en dejlig vin, nemlig denne Reserva fra Monasterio de las Viñas fra det lidt mere ukendte område Cariñena i Spanien.

Området blev D.O. tilbage i 1932, og er dermed én af de ældste vinappellationer i Spanien. Cariñena D.O. er placeret i hjertet af Ebro-dalen i den selvstyrende region Aragonien. Områdets vinmarker er spredt over et areal på 16.000 hektar, hvor mere end 2.000 vinavlere sikrer vinmarkernes kvalitet.

Monasterio de las Viñas vinmarker er beliggende 5-800 meter over havets overflade, og består primært af store sten samt grus, understøttet af et lag ren ler, der er med til at holde på den sparsomme nedbør, der falder i området.

Området oplever ekstreme tempe-raturer, lange varme somre samt den kølende lokale ”Cierzo”-vind. Alt sammen faktorer, der er med til at skabe saftige og kraftige vine, som er fremstillet på druer, der har kæmpet for næring, og derfor byder på intense og karakterfulde vine.

Monasterio de las Viñas er grundlagt i 1955 som et kooperativ med 155 medlemmer. Oprindelig hed kooperativet Bodega San Jose de Aguarón, men i 1980 udbygges kooperativets faciliteter og huset ændrer navn til Grandes Vinos y Viñedos.

Deres vine markedsføres imidlertid under navnet Monasterio de las Viñas og tæller i alt 6 forskellige vine, en hvid, en rosé samt fire røde, hvor denne Reserva er én af vinene.

Vinen er fremstillet på 70% Garnache, 20% Tempranillo og 10% Cariñena alle høstet tidligt om morgenen. Druerne er høstet i hånden fra mere end 35-40 år gamle vinstokke, hvilke sker i slutningen af september.

Efter en kold opblødning ved ca. 6 grader i 96 timer, gæres druerne i 8 dage i ståltanke. Det sker under kontrollerede temperaturer på ca. 28. grader for at udtrække alle vinens kvaliteter og nuancer. Efter endt gæring lageres vinene separat på egetræsfade i 12 måneder. Herefter stikkes vinen fra de bedste fade sammen, tappes og lageres yderligere 24 måneder på flasken.

Duft dejlig duft, sådan lidt imellem Pinot Noir og Rhône med lidt krydderi, eg og modne kirsebær. Smagen er blød, der er silke, bløde tanniner, vinen er meget ligefrem og meget imødekommende, og der er en lidt spicy eftersmag med en anelse grønne noter.

Købt hos Skjold Burne, tilbudspris på 79,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Hvorfor drikker Jeppe … om vinblogs samt smag & behag

Jeg læste forleden Rasmus Holmgårds blogindlæg “Vin og vås på danske vinblogs“. Et fantastisk velskrevet og favnende indlæg om vinblogs i Danmark, og en øjeblikkelig temperaturmåling på kvaliteten, udviklingen og forskellen i både vinforståelse, design og formidling på danske vinblogs … uden en løftet pegefinger, for Rasmus er langtfra en dommer … mere en pokkers skarp itagttager. En rolle, som han bestemt mestrer ¨… det skal han ha’.

Det som slog mig var imidlertid antallet af danske vinblogs, idet der i blogindlægget nævnes, at der i Danmark alene findes omkring 20 reelle vinblogs. I et land med 5 millioner mennesker og hvor det årlige vinforbrug udgør omkring 200 millioner liter, så findes der alene 20 vinblogs? Det lyder af meget lidt, og hvis det skal sammenlignes med en græsrodsbevægelse, så er det vist alene en græstot.

Jeg er nysgerrig på det grundlæggende spørgsmål; hvorfor drikker Jeppe … rettere, hvad får disse ca. 20 bloggere til at bruge tid, kræfter og anstrengelser på at formidle den begejstring, som de har for vin … med eller uden særlige vinkundskaber, sigte eller ensige journalistisk baggrund. Og kan læserne egentlig bruge disse blogs til noget?

Jeg vil gætte på, at det er de færreste , som beslutter at lave en blog ud fra et veldefineret sigte om at skabe et professionelt site, hvor man med journalistisk akuratesse kan vinkle, beskrive og tilføre læseren en dybdegående viden med divergerende synspunkter om de enkelte vine og nydelsen heraf. Derimod tror jeg, at mange vinblogs opstår lidt ved tilfældigheder og ud af stor lyst til vin. Og hurra for det.

Min vinblog startede også lidt tilfældigt. Den startede egentligt pga. en lille privat vinklub, hvor jeg og 3 andre gæve vin-entusiaster mødes 4 gange årligt og smager spændende vine. Vi havde behov for et sted, hvor vi kunne se de vine, som vi siden opstarten havde drukket, og så kom idéen til bloggen. Først lidt senere begyndte rejsen … nemlig at beskrive min oplevelse af alle de vine, som jeg smager, og pludselig var mit site vel egentlig en decideret vinblog med vinanmeldelser. Og ihhhh, hvor en fængende hobbybeskæftigelse.

Hvis du har en vinblog, så kom gerne med kommentarer til, hvorfor du har startet din vinblog?

Jeg er nok heller ikke anderledes end andre bloggere … jeg vil også gerne lære noget, gøre det bedre. Jeg hørte engang et ordsprog, som sagde;

Den, der mener at have opnået det perfekte er enten idiot – eller har givet op. Jeg er ikke idiot – og jeg har ikke givet op.

Derfor er det også altid fedt med feedback på det arbejde, som man laver … om det er en vinblog eller andet i livet.

Jeg læste derfor også med stor fornøjelse bloggen Vinsvins anmeldelse af andre vinblogs, herunder også min egen, som bl.a. fik dommen; “Jeg får sgu lidt ondt i øjnene af at kigge på siden, som er helt håbløst designet. Men indholdet er faktisk rigtig fint. Masser af grundig baggrund på de vine, som han drikker, og derefter en kort og klar beskrivelse af vinen. Fint koncept. Men for satan, pas på øjnene”.

Nej, hvor fedt, at nogle har forholdt sig til min blog … og har deres mening om den. Smider da her en stor tak til Vinsvin … helt uden at kommentere deres blognavn ;o)

Jeg er også lidt glad for at min blog skilder sig ud, for hvor ville det være kedeligt, hvis alle havde samme smag. Jeg holder derfor stædigt fast i mit design, som jeg selv synes er “out of this world”. Fedt med lidt kant, men er selvfølgelig også samtidig en smule ydmyg, og lytter bestemt til argumenter for, hvordan mit lille site kan blive bedre. Lidt forfængelig og ivrig efter at lære er man vel altid, specielt om det som virkelig gælder, nemlig indholdet og den journalistiske vinkel i beskrivelse af vinene. For fanden … man er jo lykkelig amatør.

Kigger man på bloglæserens udbytte, så gælder det  – som med så meget andet i livet – om at være selektiv. Jeg elsker – udover vin – også musik, og læser med stor fornøjelse alle albumanmeldelser i musikmagasinet Gaffa, men det er langt fra alle anmeldere, som jeg læner mig op af og stoler på, når vi snakker musikanmeldelser. På Gaffa falder min smag således oftest sammen med Finn P. Madsen … og giver han et album gode anmeldelser, så er musikken normalt også lige i min smag.

Sådan er det vel dybest set også med vin. Her lader jeg mig også inspirere af andre vinbloggere, som jeg ved har en smag, som både er detaljeret/dygtig ud fra mit niveau og i tråd med mine egne præferencer. Her er Piu Rosso fx et godt eksempel. Jeg elsker selv italienske vine, og her kan Piu Rosso bestemt lære mig en helt masse. Læg dertil, at bloggen har nogle fantastiske fotos af de italienske vine. Generelt holder jeg mig … måske også pga. overskueligheden til en håndfuld vinblogs, som jeg følger på ugentlig basis … og det vil jeg nok fortsætte med … både for læring og for hygge.

Jeg vil derfor sluttelig blot kippe med flaget for en lille, men eksklusiv gruppe af danske vinbloggere, som trods kæmpe variation i erfaring, journalistisk vid, design, forståelse og evne til formidling … men en altid stor entusiasme … gør en forskel for en række vinnydere i det ganske lang, som frit og uden beregning kan tage på alle hylder, ignorere, lade sig inspirere eller blot bladre videre …

2011 Giacosa Fratelli, Barbera d’Alba Bussia, Piemonte, Italien

2011 Giacosa Fratelli, Barbera d'Alba Bussia, Piemonte, ItalienBededag … lidt vin skal der da på bordet, og jeg havde valgt denne Barbera d’Alba Bussia fra vinhuset Giacosa Fratelli, der er blandt de store i Piemonte. Vinhuset ligger i Neive, hovedbyen for Barbaresco og har ialt omkring 50 hektar vinmarker.

Vinhuset, der blev startet af Guiseppe Giacosa i begyndelsen af 1900-tallet, regnes blandt områdets traditionalister. Gennem de sidste ca. 10 år har der nærmest været ”religionskrig” blandt vinproducenterne i Piemonte.

Den ene side har kæmpet for at bevare de gamle vinifikationstraditioner som eksempelvis lagring på store vinfade (fusti). På modsatte side står en række meget moderne tænkende vinproducenter, der eksperimenterer med lagring på små Bordeauxfade.

Stridsmålet er dog mere nuanceret end som så, men diskussionen er i hovedtræk, om Barolo/Barbaresco skal smage som i ”gamle” dage, eller om den skal tilpasses moderne forbrugere. Det er ikke til at afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert, men Fratelli Giacosa hører altså til blandt håndhæverne af traditioner.

Gennem årene er firmaets markbesiddelser øget betragteligt. Specielt har Fratelli Giacosa  været opmærksomme på de bedre cru’er ved Barolo, så som Bussia, Tenuta Le Mandorle og Cascina Canavere. Giacosa Fratelli’s flagskibe er naturligvis enkelmarksvinene fra Barolo og Barbaresco. Specielt markerne Bussia og Mandorle leverer Nebbiolodruer af en helt exceptionel karakter.

Næsten ligeså interessant er den fantastiske Barbera d’Alba, også fra Bussia marken. Barbera spillede tidligere rollen som andenviolin i områdets druehierarki. Dette er dog ikke tilfældet længere. Barbera er i dag den mest beplantede drue i Piemonte. Flere og flere producenter har forstået at behandle denne drue således, at den falder i god tråd med nutidens smag.

Her i glasset er der duft af gazebind, tranebær, jod, blomster og grønne blade … meget ung og rank i første indtryk. Altid rart, at første møde giver en fornemmelse af, hvad slags vin vi har i glasset. Smagsmæssigt også en ungdommelig vin med masser af syre, tørhed, tanniner samt masser af ung, lyserød frugt. Overraskende god Barbera !!!

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris omkring 70 kr., som jeg lige husker det.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2005 De Toren Private Wine Cellar, De Toren Z, Stellenbosch, Sydafrika

2005 De Toren Private Wine Cellar, De Toren Z, Stellenbosch, SydafrikaNogle gange får man en vin, hvor man bare husker duften for altid. Både Jan og jeg havde det sådan, da vi for mange år siden smagte en 2002 Simonsig, Cape Winemakers Guild, Petit Verdot fra Sydafrika … og duftmæssigt så minder denne vin, De Toren Z fra De Toren Private Wine Cellar netop om vinen fra dengang.

Vi er igen i Stellenbosch i Sydafrika, hvor De Toren Private Cellar i løbet af de sidste 10 år er gået fra total ukendt til i dag ar være et af Sydafrikas mest roste og efterspurgte vinhuse. De Toren er grundlagt af Sonette & Emil den Dulk og ligger malerisk flot i det vestlige Stellenbosch, der historisk leverer de bedste druer i Sydafrika.

Vinmager er den helt unge vinkunstner Albie Koch, der er kompromisløst passioneret i jobbet. Missionen er at producere Sydafrikas bedste vin på de fem Bordeaux druer, Cabernet Sauvignon, Merlot, Malbec, Cabernet Franc og Petit Verdot. Og husets første vin Fusion V kommer fra fusionen mellem disse fem klassiske druesorter.

Fra starten identificerede Emil den Dulk hele 7 forskellige jordtyper i den lille vingård, og hver type blev matchet med den rette druesort, klon og rodstok.

Det giver en vin med en unik kompleksitet. Vinifikationen er en 1. Cru Médoc værdig. Intet er sparet og allerede debutårgangen af De Torens Fusion V scorede da også 90 points hos Parker og placerede sig dermed blandt de absolut højest scorende vine fra Sydafrika.

De Toren Z var den anden producerede vin fra vinhuset, og havde første årgang i 2004. Navnet “Z” (udtales ‘Zee “) henviser til “Zephyr” vinden, en køling havbrise, der blæser over gårdens marker.

Hvor De Toren Fusion V er inspireret af en Haut Médoc Cru Classé, så lægger De Toren Z sig op ad en stor Saint Emilion/Pomerol. Stilen hos De Toren er altid balanceret, koncentreret, eksotisk, raffineret, klassisk, forførende, spicy, tæt pakket og alligevel silkeblød.

Produktionen er typisk omkring de 3.000 kasser og alt er solgt og allokeret før høst. Vinhandlere verden over venter hvert år på, at vinen bliver helt klar til afsendelse. Blandingsforholdet i De Toren Z er 34% Merlot, 27% Cabernet Sauvignon, 19% Cabernet Franc, 18% Malbec og 2% Petit Verdot.

Duftmæssigt har vinen – som jeg indledningvis nævnte – en helt speciel duft. Udover solbær fanger jeg noget som kan minde om en gammel karklud, en fugtig egetræsstamme kombineret med røg, mint, oliven, en anelse peber, eucalyptus eller tea tree olie.

Helt speciel i næsen, men langtfra på nogen ubehagelig måde … bare meget anderledes, og i duften synes vinen langt fra en Bordeaux fra højre bred. Smagsmæssigt adskiller vinen så også, for det er mere sol i vinen end hos dens franske forbillede, men Merlot blødheden er slående, og det er en lækker, cremet vin.

Købt hos Randers Vinhus, pris 198 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Rustenberg Wines, Chardonnay, Stellenbosch, Sydafrika

2011 Rustenberg Wines, Chardonnay, Stellenbosch, SydafrikaLidt mad skulle der også til bestyrelsesmødet, og det bestod af en forret; kold ærtesuppe med krabbesalat, derefter en pulled pork burger, alt hjemmelavet selvfølgelig og sluttelig en lille omgang ost. Til forretten drak vi denne Chardonnay fra Rustenberg Wines, et perfekt match til den chili-/estragonkrydrede ærtesuppe med den lidt søde krabbesalat.

Rustenberg er et af Stellenbosch’ ældste og mest respekterede vinhuse. Det blev grundlagt i 1682 af den tyske professor Roelof Pasman, der kom fra Rhin-området og opdagede de store muligheder, der lå i vinproduktion i Stellenbosch.

Op gennem tiden har huset haft en noget turbulent og dramatisk historie. Ejendommens jorde blev i starten af 1800-tallet delt af den daværende ejer, der forærede halvdelen af godset til sin svigersøn.

Dette bare for at opdage, at svigersønnen solgte sin del videre til anden side under navnet Schoongezicht. Vinavlerne i Stellenbosch havde i den periode trange kår, og efter nogen tid gik begge ejendomme konkurs.

I 1892 blev Schoongezicht købt, og dermed reddet fra ruin af Cape’s præsident John Merriman. Da dennes svoger samtidig opkøbte Rustenberg, var tiden nu inde til samarbejde og oprejsning til det gamle stolte gods.

I 1941 købte Peter Barlow Rustenberg og senere Schoongezicht, og efter næsten 150 års adskillelse var Rustenberg-ejendommen igen intakt. I dag drives Rustenberg af Simon Barlow og dette med en så sikker hånd, at huset regnes for en af Stellenbosch’ bedste vinproducenter.

Der er netop foretaget store investeringer i renovering af det gamle gods. Disse forbedringer tæller også opførelse af en helt ny kælder, således at man på Rustenberg nu er helt up-to-date, hvad angår teknikken. Markerne genplantes løbende med nye druesorter, der alle er podet på virusfrie rod-kloner, og det er således muligt at finde blandt andet Marsanne, Rousanne, Viognier og Mourvedre-vinstokke på godsets marker.

Denne Chardonnay fadlagres med halvdelen af vinen på nye fade, resten på henholdsvis 2 og 3 års fade. Duften er typisk Chardonnay, der er smør, fedme, tropiske frugter og honning.

Vinen er dejligt cremet og der er også en vis honning sødme, men det bliver aldrig for meget, og der er fortsat lidt sprødhed og friskhed over vinen, og den fungerede perfekt til forretten. Det er en super dejlig vin, som jeg absolut gerne anbefaler.<

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 129 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2007 Château du Mayne, Pomerol Tradition, Bordeaux, Frankrig

2007 Château du Mayne, Pomerol Tradition, Bordeaux, FrankrigNæste vin til bestyrelsesmødet var denne Pomerol Tradtion fra Château du Mayne … et tilbud fra Føtex, så lad os undersøge vinen nærmere og se, hvordan denne vin klarede sig blandt de øvrige vine denne aften.

Et problem man imidlertid ofte støder på med supermarkedsvine er, at det kan være næsten umuligt at finde ud af info om vinen. Enten kommer vinene ofte fra de helt store producenter som fx Hardys eller Spiers, eller så kan man slet ikke finde nogen information overhovedet.

Sådan er det også med denne Château du Mayne, Pomerol Tradition. Flere søgninger på Château du Mayne giver forsvindende få resultater, og eneste Château du Mayne jeg kan finde, er det af Reglat familien ejede slot i Sauterne. Vinmarkerne består her alene af Sémillon, Muscadelle og Sauvignon Blanc, og det giver jo ikke meget rødvin. Så det slot er det nok ikke.

Af etiketten fremgår det dog, at bagmanden er Alain Vigier, som netop har både vineri og vinslottet Château Rêve D’Or i byen Pomerol, og bedste bud må derfor være, at vinen her er lavet som negociant, dvs. på druer opkøbt af vinbønder rundt om Pomerol.

Duftmæssigt masser af våd muldjord, våde blade, tørre krydderier, læder og kanel. Smagsmæssig har jeg noteret solbær, stor tørhed, tanniner, jod og okay eftersmag.

Købt i Føtex til 89 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger