2012 Château Malartic Lagraviere, Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig

2012 Château Malartic Lagraviere, Pessac-Léognan, Bordeaux, FrankrigI sidste uge tog Houlberg – jeres flittige vinblogger – sammen med vinbuddy Jan en forlænget weekend til Sydtyskland med et kort stop i Rheinhessen og ellers ophold og besøg hos masser af vinproducenter i Kaiserstuhl i Baden. Et vinøst roadtrip … og en herlig oplevelse. Jeg skal senere nok komme med beskrivelser fra vore besøg, præsentationer af flere vinproducenter og anmeldelser af enkelte vine.

Allerede på vej auf der autobahn A7 smagte vi første vin … nemlig på først stop på en rasteplads slash rastplätz slash autohof godt stykke efter Hamburg, idet Jan – totalt forudseende – havde medbragt en sød lille 37,5 cl. flaske af førstevinen fra Château Malartic Lagraviere i Pessac-Léognan i Bordeaux samt rigtige vinglas. Sådan.

Så mens de store bimmere, Mercedes, Audier og Porcher drønede skyndsomt forbi på der autobahn, så vi sad vi der med lidt milchkaffee, hjemmesmurte sandwicher og god Grand Cru Classé. Perfekt optakt til vort roadtrip i vinens navn.

Lad os inden smagsnoterne fra motorvejen kaste et blik på Château Malartic Lagraviere, som oprindelig er bygget i slutningen af 1600-tallet og købt i 1803 af af Maurès de Malartic familien med Pierre de Malartic i spidsen.

I 1850 blev slottet købt af Madame Arnaud Ricard, som gav det sit nuværende navn Malartic … efter sigende af respekt for den tidligere ejer greven Hippolyte Maurès de Malartic, en hæderkronet admiral i den franske hær samt Lagraviere efter terrioret med de løse sten, som kaldes “gravels”.

Derefter forblev slottet i familien Ricard eje indtil 1990, hvor det blev solgt til det store champagnefirma Laurent-Perrier champagne. I 1997 blev det imidlertid overtaget af Michele og Alfred-Alexandre Bonnie.

Alfred-Alexandre er en belgisk forretningsmand, som er fascineret af vin. Han har en fortid inden for økonomi samt reklame og har tidligere arbejdet forskellige steder i verden, bl.a. New York, Detroit, Atlanta og Argentina. Han startede en omfattende renovering af slottet og dets marker. Han udvidede bl.a. med yderligere 18 hektar fra en naboejendom og udstyrede vinkælderen med moderne udstyr, rustfrie ståltanke og endnu flere barriques.

I dag råder Château Malartic Lagraviere således over 53 hektar vinmarker, fordelt med 7 hektar med Sauvignon Blanc og Semillon og 46 hektar med Merlot, Cabernet og Petit Verdot. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 30 år. Vingården følger principperne for bæredygtigt landbrug, og er siden 2008 certificeret økologisk.

Alfred-Alexandres søn Jean-Jacques Bonnie har sammen med Véronique Bonnie-Laplane, Séverine Bonnie og Bruno Laplan efterhånden nu overtaget driften, hvilket sker i samarbejde med de rådgivende ønologer Michel Rolland og Athanase Fakorellis.

Udover Château Malartic Lagraviere har familien også investeret i et andet vinslot i Pessac-Léognan i Bordeaux, nemlig Château Gazin-Rocquencourt samt det argentinske vinhus DiamAndes, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen. Det argentinske vinhus er købt i et partnerskab med Clos de los Siete Group.

Der laves flere vine på Château Malartic-Lagravière … selvfølgelig denne hovedvin, som laves både i en rød og hvid udgave. Derudover laver de 2. vinen Réserve de Malartic med tilnavnet Le Sillage samt vinen Le Comte de Malartic Pessac-Léognan, som  således være en supplerende vin eller 3. vin om man vil. Jeg har tidligere smagt på førstevinen og Le Comte de Malartic og skrevet om begge her på bloggen.

I denne årgang 2012 er vinen lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot, 3% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot. Druerne er høstet med udbytte på 38 hektoliter pr. hektar og vinificeret i temperatur-kontrollerede rustfrie ståltanke med gæring i 4 uger, hvorefter vinen lagrer 18 måneder på egefade, heraf 60% nye fade. Den legendariske vinmageren Michel Rolland har hjulpet med at lave vinen.

I næsen er der som sidst klassiske Bordeaux dyder med dyb og mørk muldjord, skovbund, virker herlig animalsk i udtrykket og har selvfølgelig mørk frugt, solbær, blåbær, lidt hospitalsgang og pilleglas, røg, let vanilje og en smule grønne urter. Smagsmæssigt voluminøs med stor fylde, solbær, engelsk lakrids, flot balance og smager bedre end jeg husker 2005’erne. Måske det skyldes omgivelserne på rastepladsen og forventningerne til de kommende dage … måske! Men godt smagte den.

Købt hos Jysk Vin, hvor 1 flaske 37,5 cl. kostede 219 kr, De har den fortsat i almindelig størrelse, hvor prisen er 429 kr.

Rating 5,5/7  half_thumb

2008 Viñedos y Bodegas de la Marquesa, Valserrano Reserva, Rioja, Spanien

2008 Viñedos y Bodegas de la Marquesa, Valserrano Reserva, Rioja, SpanienI den lille by Villabuena de Álava i Rioja ligger vinhuset Viñedos y Bodegas de la Marquesa … i daglig tale kaldet Valserrano, og de står bag denne Valserrano Reserva.

Vingården er grundlagt i 1850’erne, da D. Francisco Javier Solano og Eulate Marquis de la Solana slog pjalterne sammen. De havde tidligere lavet lidt vin og fået ros for vinen af Monsieur Pineau fra Bordeaux, og netop inspireret af de flotte roser og vinene fra Médoc, så udvidede de derefter med køb af yderligere vinmarker, køb af egetræsfade og flaskning af deres vine, som de solgte under navnet  Marquis de la Solana.

 Og det medførte succes, og således begyndte de at modtage vigtige priser, bl.a. en sølvmedalje i 1898 på udstillingen i Logroño og guldmedalje ved verdensudstillingen i Barcelona i 1929.

I dag er det 4. generation, som driver vingården, nemlig oldebørnene Simon Juan Pablo og Milans del Bosch. Og 5. generation er også allerede involveret i driften,  idet Simon Juan Pablo børn Pablo, Jaime og María de Simón alle varetager forskellige ansvarsområder i familieforetagendet.

 Viñedos y Bodegas de la Marquesa har samlet 65 hektar vinmarker, som er tilplantet med druer som Tempranillo, Mazuelo, Garnacha, Graciano og Viura. De årlige produktion ligger på 306.000 liter rødvin og 30.000 liter hvidvin.

Denne Valserrani Reserva er lavet primært på Tempranillo og omkring 10% Graciano. Druerne høstes på familiens ældste og bedste vinmarker i Villabuena. Vinen lagres i minimum 24 måneder på en kombination af amerikanske og franske egefade, og yderligere 12 måneder på flaske inden den forlader kælderen.

I næsen er her røg, brændte elementer … sådan lidt sødbrændt note, søde frugter, solbær, violer, lidt salt, sød lakrids og med lidt luft i glasset kommer der også en duft af lidt indelukket stald rullende.

Smagen er lidt ovre i samme boldgade … voluminøs og fyldig med kafferistede aromaer, engelsk lakrids, en pebret syre og derudover en grøn og rustik side. Dejlig Rioja.

Forhandles af Lago Import, men de oplyser ikke prisen. I udlandet koster vinen omkring 12,30€ … svarende til omkring 92 kr.

Rating 4,5/7  half_thumb

2013 Bodegas Arzuaga Navarro, Crianza, Ribera del Duero, Spanien

2013 Bodegas Arzuaga Navarro, Crianza, Ribera del Duero, SpanienBodegas Arzuaga Navarro er vel efterhånden nærmest husvin i byggesjakket … og 5 gange tidligere har vi ved vore byggemøder smagt vine fra det spanske hus. Dermed var dette så 6. gang, og det var i form af husets almindelige Crianza, som jeg sidst smagte i årgang 2009.

Hele byggesjakket er vilde med vinene fra det imponerende vinhus ved byen Quintanilla de Onésimo i Ribera del Duero, og det kan jeg bestemt godt forstå, for det er ofte flotte, kraftige og indbydende vine.

Jeg vil undlade at skrive en masse om huset … der kan I bare søge efter tidligere blogindlæg i søgefeltet. I stedet kaster vi os over denne herlige Crianza.

I denne årgang er vinen lavet på  100% Tempranillo, mens der i tidligere år nogle gange har været blandet lidt Cabernet Sauvignon og Merlot i. Druerne er plukket manuelt, og de sorteres før afstilkningen.

Vinen gærer i ståltanke, og lagrer derefter i 14 måneder på amerikanske og franske egefade. I Ribera del Duero betyder Crianza, at vinen skal være lagret minimum 1 år, heraf 6 måneder på eg … og det opfylder denne således uden problemer.

Vinmager er Adolfo González og han har i 2013 lavet ikke mindre end 495.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt masser af blommer, dyb mørk frugt, lakrids, chokolade, marmeladeagtig sødme samt lidt kanel.  Smagsmæssigt flot med god frugt, solbær, blommer og generelt en fyldig og sødlig vin … men fortsat med en god balance … måske med en tendens til at blive en kende vandet i udtrykket.

Forhandles af Jysk Vin, hvor 1 flaske koster 189 kr., mens prisen er 169 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7  half_thumb

2004 Cantine Vinea, Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2004 Cantine Vinea, Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienKeeper smed sgu også lidt Amarone på bordet, nemlig denne Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella fra Cantine Vinea … et firma, som bl.a. tilsyneladende leverer vine til supermarkedskæder samt vinforretninger. Så må vi jo se, om der også er tale om en supermarkeds Amarone.

Bag på flasken står der, at vinen er selected … altså valgt … af den højt respekterede vinmager Paolo Grigolli. Hvad de mener med “valgt”, ja det ved jeg ikke. Søger man lidt på Paolo Grigolli, så kan man bl.a. læse, at han kaldes Mister Amarone, og  bruges som konsulent af flere prestigefyldte vinhuse. Han har bl.a. en fortid som konsulent for det gamle og klassiske vinhus Bertani og derudover er manden bag Trionfo vinene.

Og netop Trionfo vinene er lavet af Cantine Vinea, som også kaldes Cantine Riondo. De to foretagender blev nemlig slået sammen i 2009 efter et større opkøb. De laver vine under navne som netop Tionfo, Palazzo dei Signori, Binazzo, Castelforte, Lunardi, Casa Burti og sikkert mange flere.  Det er alle vine, som bl.a. herhjemme forhandles af SuperBest.

Og dermed lidt et skifte for den gode Paolo Grigolli … fra hæderkronede Bertani til konsumvine fra et kæmpestort og industrielt foretagende. Så det med, at han i dag er konsulent for prestigefyldte vinhuse er måske lidt af en overdrivelse.

For Cantine Vinea/Riondo ejes af Collis Veneto Wine Group, der er et konsortium mellem kooperativerne Colognola ai Colli og Lonigo. Med andre ord … en af de store spillere på det italienske vinmarked.

Collis Veneto Wine Group får deres druer fra ikke mindre en 3.000 vinavlere dækkende ikke mindre end 6.700 hektar vinmarker og en produktion på 110 millioner liter vin hvert år. De ejer 6 kæmpe vinerier samt 3 flaskehuse. Det er sgu et stort foretagende og dermed et kæmpe industrielt foretagende.

Denne Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella er lavet på 60% Corvina, 30% Rondinella, 5% Molinara og 5% Negrara. Druerne er tørret i omkring 3 måneder, hvorefter vinen er vinificeret og lagret på store egefade i lidt over 2 år.

Næsen er nok lidt som frygtet … rosiner, oxyderede noter, overmodne blommer, figner og gamle egefade. Jeg må indrømme – sorry Keeper – at det slet ikke er mig. Smagen er i samme boldgade med gamle, overmodne blommer, rosiner, stor sødme, fylde og en syre, som ikke har megen rygrad. Smagen er dog klart bedre end duften.

Forhandles i SuperBest, hvor den er set til 169,95 kr., men det er ikke på tilbud … som jo ellers er normen hos supermarkederne.

Rating 2/7 

2006 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera, Piemonte, Italien

2006 Elio Grasso, Barolo Gavarini Chiniera, Piemonte, ItalienMed denne Barolo Gavarini Chiniera fra Azienda Agricola Elio Grasso slipper vi fuldblodshestene løs … avl af bedste skuffe, vrinsk og ægte Nebbiolo. Spænd sadlen stramt.  Jeg har tidligere smagt Barolo Gavarini Chiniera … en 2009’er i juni sidste år og denne 2006’er den 22. maj 2010 … men det var før jeg var startet med bloggen.

Elio Grasso ligger tæt ved Monforte d’Alba og bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine.

Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980′erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.

Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.

Elio Grasso var egentligt bankmand inden han skiftede de bonede gulve ud med livet som vinbonde. Elio arbejdede nemlig i en bank i Torino, da hans bedstefar døde i 1978 og efterlod ham vingården og lidt vinstokke på de i dag så berømte marker Gavarini og Ginestra i Monforte d’Alba. Elio forlod da også straks banken for at blive vinbonde.

Samlet har familien 42 hektar jord, men de 24 hektar er skov og enge.  De i alt 18 hektar vinmarker drives fortsat af Grasso familien, nemlig i form af Elio, hustruen Marina og sønnen Gianluca.  De får dog hjælp af vinkonsulenten Piero Ballario.

I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso en af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent. Årlig produktion på gården er lige i underkanten af 90.000 flasker.

Ud af disse flasker er omkring 14.000 denne enkeltmarksvin Barolo Gavarini Chiniera. Marken er på omkring 3 hektar og vinstokkene i gennemsnit omkring 27 år.  Barolo Gavarini Chiniera blev første gang produceret i 1978 … altså som en af de første vine, som nogensinde blev lavet på vingården.

Efter en gæringstid på 16 dage og efterfølgende malolaktisk gæring, der sker på rustfrie ståltanke, så modner vinen i 2 år på 2.500 liters store egefade produceret på slavonsk eg. Derefter ligger flaskerne i kælderen 8-10 måneder inden frigivelse.

Denne fuldblodshingst stejler allerede med en aroma … nærmest af prut … eller i hvert fald noget animalsk sammen med grøn syre, virkelig italienske muskler, ribs, tranebær, lidt hindbær måske, violer, champignon, blomster og mineraler. Der mærkes ingen tegn på, at alderen trykker … tværtimod.

I munden er smagen let, elegant, frisk, stram med lidt hindbær, stikkelsbær og nogle spillevende tanniner … virkelig pågående, således vinen sidder i hele munden med lang eftersmag. Der er mineraler, jord, svagt lidt krydderier … og virkelig, virkelig tør og insisterende. Multo bello. Far er glad.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor prisen 525 kr., men det er for årgang 2011.

Vinanmeldelse 6/7 

2012 Francis Ford Coppola Winery, Director’s Cut Zinfandel, Californien, USA

2012 Francis Ford Coppola Winery, Director’s Cut Zinfandel, Californien, USASå er vi atter tilbage hos den den amerikanske filminstruktør og rigmand Francis Ford Coppola, som faktisk står bag en række lækre vine … og det gælder også denne Director’s Cut Zinfandel, som er knap så voluminøs og sød, som mange amerikanske Zins … men det skal jeg nok vende tilbage til.

Francis Ford Coppola startede egentlig med at lave vine på sin fabelagtige ejendom Rubicon Estate. Men så besluttede han i 2006 – på bedste amerikanske vis – at vinforretningen skulle være større og at der skulle bygges nyt vineri i Sonoma County.

Og i USA gør man jo intet småt … specielt ikke, når man nu er vandt til at begå sig på det store lærred.  Vingården er lavet som et rent oplevelsescenter for familier, bl.a. er der etableret et poolområde på gårdspladsen med 28 tilhørende omklædningskabiner. Naturligvis findes der også en bar ved poolside. Der er også blevet plads til et mindre amphiteater hvor der skal opføres dukketeater, dans og musik.

Indendørs er der restauranter (selvfølgelig ikke kun én), smagebar og selvfølgelig et område med remedier fra filmverdenen, bl.a. rekvisitter fra ”The Godfather”, den vel nok mest kendte Francis Ford Coppola film.

Der er ansat omkring 130 personer til rundvisninger, tjenerstab, livreddere m.m. Væk er er illusionen om den lille hyggelige vingård, hvor faderen går og hygger med vinene, træder i druerne og i selv er med i alle processerne til den færdige flaske.

Men vinene fejler imidlertid ikke noget, og det er denne Director’s Cut Zinfandel et godt eksempel på.

Etiketten har naturligvis reference til filmindustrien … viser i øvrigt en duplikat af en original filmrulle, som blev brugt af en Zoetrope … verdens første filmfremviser. Zoetrope maskinen blev opfundet i det 19. århundrede, men navnet stammer fra græsk og betyder livets hjul. Francis samler selv på sådan effekter.

Og mange af Francis’ vine har referencer til filmindustrien, således er der lavet serier med navne som Director, Directors Great Movies og denne Directors Cut.

I denne serie findes der 6 vine på Pinot Noir, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon, denne på Zinfandel samt vinen Cinema, som er et blend på Zinfandel, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Petite Sirah.

Director’s Cut Zinfandel er ikke ren Zinfandel, idet vinen er lavet på 84% Zinfandel, 14% Petite Sirah og 2% Syrah. Druerne kommer fra Dry Creek, hvor mikroklimaet giver druer med høj intensitet og nerve.  Vinen har lagret 12 måneder på amerikanske og franske fade, heraf 25% nye fade og 75% brugte fade … brugt en eller to gange tidligere.

Næsen er ikke så voldsom … en vis lethed, men dog med power og fylde. Der er engelsk lakrids, en smule Maggi terning, kirsebær, brombær, lidt mælkechokolade, våde egefade, tobak og lidt sødme.

I munden er der saft og kraft med mørkere bær end i næsen … lidt brombær og solbær, sødme, fedme … forholdsvis kort i eftersmagen, men fint med frugt og heldigvis hverken overfed, overkogt eller oversød.

Prisen på vinen er 199 kr. hos Otto Suenson.

Rating 4,5/7 

2012 Weingut Robert Weil, Kiedrich Turmberg Riesling Trocken, Rheingau, Tyskland

2012 Weingut Robert Weil, Kiedrich Turmberg Riesling Trocken, Rheingau, TysklandNæste vin var lettere at gætte … tysk Riesling og ganske rigtig, nemlig fra det gode vinhus Weingut Robert Weil, som ligger ved byen Kiedrich i Rheingau. Vinen er Weils Kiedrich Turmberg Riesling Trocken,

Weingut Robert Weil blev grundlagt i 1867 af Dr. Robert Weil, der på dette tidspunkt var professor på Sorbonne Universitet i Paris. På grund af den fransk-tyske krig blev han nødt til at forlade Frankrig, og han købte de første vinmarker i Kiedrich, hvor han ernærede sig som journalist og med tiden erhvervede de bedste marker på Kiedricher Berg.

Takket været Dr. Robert Weil forudseenhed og indsigt samt en stor vilje til at investere blev hans vine hurtigt kendte i internationale kredse, og hans vine vandt indpas på de royale middagsborde over hele Europa som det hvide modstykke til de store røde Bordeaux-vine. I dag ledes vingården af William Weil, der er 4. generation af familien.

Godset er på 90 hektar, fordelt på vinmarkerne Kiedrich Klosterberg, Kiedrich Turmberg og Kiedrich Gräfenberg, som udelukkende er tilplantet med Riesling, som altid siden starten har været den primære drue på vingården. Kiedrich Gräfenberg er husets Grosse Lage vinmark, mens Turmberg er Erste Lage.

Der satses på kvalitet, bl.a  med kraftig kontrol af udbytte fra vinmarkerne og selektiv, manuel plukning. Ligeledes i kældrene, hvor vinene vinificeres så blidt som muligt, hvilket garanterer produktionen af vine på et højt kvalitetsniveau.

Denne Kiedrich Turmberg Riesling Trocken er lavet med druer fra marken Kiedrich Turmberg og jeg har tidligere smagt en sød udgave af vinen, nemlig en Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese.

Turmberg ligger på en skråning bestående af skifer, og er ligesom Gräfenberg én af Robert Weils bedst beliggende vinmarker. Marken har sit navn Turmberg (tårnbjerg) efter det tidligere slot Burg Scharfenstein, som ærkebiskopperne af Mainz lod bygge omkring 1160 på bjerget nordøst for Kiedrich.

Slottets tårn indgik faktisk på et tidspunkt i våbenskjoldet for Mainz, og har altså også lagt navn til denne vinmark på 3,8 hektar, som udelukkende er ejet af Weil. Slottet er i øvrigt i dag en ruin, men tårnet består fortsat.

Vinen er en VDP  Erste Lage, fermenteret og lagret på store neutrale egetræsfade. Det er ikke knastør Riesling, da der er omkring 6,4 gram restsukker pr. liter. Der laves årligt 2.000 kasser af vinen.

Og juhuuu … herlig petroleum i næsen, godt blandet med abrikos, imponerende dybde, kompleksitet … en smule kælder, sådan svag jordslået på en fed måde, en nyhøstet kornmark, jern, stål, rust, flintesten og granitskræver … virkelig flot mineralitet i kombination med de eksotiske frugter og petroleum.

Smagen er lys frugt, frugtsten, mineraler med et let sødkrydret element, tørhed og præcision … sidder bare lige i ganen og syren er tæt, blød og det bliver slet ikke stramt eller for syrerigt. Smuk vin.

Forhandles af Jysk Vin, hvor 1 flaske koster 289 kr., mens prisen er 259 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7  half_thumb

2014 Herdade do Rocim, Mariana Branca, Alentejo, Portugal

2014 Herdade do Rocim, Mariana Branca, Alentejo, PortugalDruerne gættede vi heller ikke på næste vin … denne Mariana Branca fra vinhuset Herdade do Rocim. Vi er nemlig tilbage i Portugal og vinen er lavet på de lokale druer Antão Vaz, Arinto og Alvarinho.

Herdade do Rocim er et nyere vinhus beliggende mellem Vidigueira og Cuba i den sydligste del af Alentejo området i Portugal.

Vingården er grundlagt i 2000 og ejes af det store portugisiske selskab Movicortes, som er beskæftiget indenfor alt med entreprenørmaskiner, aviser, boghandler, forhandling af luksusbiler og meget mere. Movicortes ejes af José Ribeiro Vieira og investeringen i Herdade do Rocim skyldes måske primært hans datter Catarina Vieira, som er sat til at forvalte vingården.

Catarina er nemlig vinmager og er både uddannet agronom og ønolog og har derudover studeret vinproduktion i Italien inden hun gik i gang med projektet Herdade do Rocim.

VIngården er på samlet 110 hektar, hvoraf 70 hektar er vinmarker – 53 hektar røde druer og 17 hektar hvide druer – og de fleste af markerne er tilplantet efter overtagelsen i 2000, hvor familien startede opførelsen af en arkitektonisk moderne vingård.

De røde sorter består primært af Aragonez, Trincadeira, Syrah, Touriga Nacional, Alicante Bouschet, Petit Verdot, Tannat, Carmerene og Cabernet Sauvignon, mens de hvide druesorter er lokale sorter som Antao Vaz, Viosinho og Arinto.

Denne Mariana lavet i både en rød, en rosé og en hvid udgave … denne Branca, hvide udgave altså lavet på 60% Antão Vaz, 30% Arinto og 10% Alvarinho.

Druerne kommer fra marker nær vineriet, hvorfra man kan se til tårnet på Castelo de Beja, hvor den berømte nonne Mariana Alcoforado sad afsondret og skrev breve til sin elskede, den tapre franske soldat Marquis af Chamilly, der var i Portugal med sine tropper ved udgangen af krigen i det 17. århundrede.

Soldaten endte dog med, at vende til sit hjemland, hvor han blev gift og forfremmet, mens Mariana levede afsondret i klosteret indtil en alder af 83. Imidlertid blev kærlighedsbrevene skrevet af Mariana til sin elsker Chamilly udgivet i Frankrig i 1669 og dermed en vigtig del af den litterære historie i Portugal. Derfor en vinen også opkaldt efter den  elskovssyge nonne.

Duftmæssigt er vi ovre i lidt hyld, fersken … en smuk og blid animalsk note, ferskensten, lidt indelukket kælder, men på en fed måde samt støvede og grønne noter. Ganske indbydende. I smagen er der en god renhed, nærmest med stål og sten … mineralsk og okay friskhed … måske med en tendens til at blive en smule vandet. Syren er fin afbalanceret.

Forhandles af Nordentoft Wine, pris 89 kr. ved køb af 1 flaske og 49 kr. ved køb af 6 flasker, men den hvide ser ud til at være udsolgt i øjeblikket.

Vinanmeldelse 4,5/7   thumbthumbthumbthumbhalf_thumb

2015 Mollydooker, The Violinist Verdelho, McLaren Vale, Australien

2015 Mollydooker, The Violinist Verdelho, McLaren Vale, AustralienByggemødet startede med denne hvidvin, hvor mit bud gik på lidt spansk Verdejo … men det var sgu fra australske Mollydooker. Vi troede dog, at jeg havde druen korrekt … men Verdelho er imidlertid ikke samme drue som Verdejo. Dermed røg Houlberg sgu lige et point ned.

Verdelho er derimod samme drue som den spanske Gouveio, som særlig findes i det nordlige Portugal. Derudover findes den i begrænset omfang i Spanien, hvor den er kendt som Verdello, men dyrkes derudover i både Argentina og Australien. Nå, så blev vi da så kloge og det er også første gang, at vi møder druesorten her på bloggen.

Nå, men Mollydooker er vi jo stødt på tidligere … vinhuset er grundlagt af Sarah og Sparky Marquis i 2005. Mollydooker betyder venstrehåndet på australsk … og både Sarah og Sparky er begge venstrehåndede.

Sarah og Sparky har om nogen været med til at forme produktionen af højkvalitetsvin i Australien. Sarah er datter af Jim og Hellen Watts, der grundlagde Fox Creek Wines i McLaren Vale.

Efter endt vinuddannelse fik Sarah og hendes mand Sparky i 1994 ansvaret for produktionen af vin hos Fox Creek. Efter 4 succesfulde år hos Fox Creek forlod parret i 1998 Fox Creek for at stå i spidsen for vinproduktionen hos Henry’s Drive, Shirvington og Parson’s Flat, hvorunder flere af deres vine opnåede både national og international berømmelse, og høje Parker scores.

I 2001 dannede parret i samarbejde med den amerikanske importør, Dan Philips, branded Marquis Philips, der satte nye standarder for kvalitet/pris forholdet for australsk vin.

I 2005 fik parret langt om længe foden under eget bord og følger deres filosofi om at lave Wines that make you go Wow!

Druerne til Mollydooker vinene kommer fra McLaren Vale, Langhorne Creek og Padthaway i South Australia. Sarah og Sparky’s debutvine fra årgang 2005 har fra dag ét betaget vinpressen i både Australien og USA, med flotte bedømmelser fra bl.a. Wine Spectator, Robert Parkers Wine Advocate og Cork’d ved Gary Vaynerchuck.

Det har også betydet, at priserne også er steget løbende. I dag koster deres topvin The Velvet Glove således hele 1.299 kr. hos den danske importør.

Denne The Violinist Verdelho er imidlertid fra vinhuset anden ende af skalaen, og som nævnt lavet på druen Verdelho … og ikke Verdejo. Druerne til vinen kommer fra marken Gemtree Vineyard i McLaren Vale. 2/3-dele af druerne er fermenteret på ståltanke, men den sidste 1/3-del er lagret på nye egefade, 67% amerikanske og 33% franske. Den trækker en monstrøs alkoholprocent på 15,5%. Heftigt for en hvidvin, men det er helt normalt hos Mollydooker.

Duftmæssigt er der god dybde i næsen med melon, pærer, friske blomster, appelsiner og lemon, honning, vanilje, sødme, fad … virker til at ha’ lidt fedme og fedt over sig.

I munden er det en blid og cremet vin. Ordentlig mundfuld med sødme, fylde og en let- og sødkrydret syre. Ganske okay vin med let bitterhed i eftersmagen. Den høje alkohol mærkes egentlig ikke.

Forhandles hos Atomwine, pris 169 kr.

Rating 4.5/7  half_thumb

Byggemøde 20. august 2016

Sjovt nok ligger et af årets byggemøder lige præcist i Randersugen … og sjovt nok ender byggesjakket ofte nede i byen, hvor vi – i kulturens ånd naturligvis – støtter den lokale byfest med vores tilstedeværelse, vid, dårlige vittigheder og usikre ben.

Og sådan gik det såmænd også ved seneste udgave af sensommerens byggemøde, som denne gang blev afholdt hos Keeper a.k.a. sjakkets arbejdsformand/kuli. Han havde gavmildt taget værtsrollen, da Coco aka. Danmarks grimmeste sygeplejerske var ramt af andet og tilsyneladende vigtigere gøremål … forstå det, hvem der kan.

Dermed var byggesjakket en mand short … og bestod således denne lørdag af sjakbejs Jesper, den storsnakkende, wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisner aka Brix – også kendt under navnet “nullermanden”, arbejdsdrengen Flemming – ung i arbejde, værten Keeper og selvfølgelig undertegnede, som vel nærmest kan betegnes som en tilsynsførende til de kække knægte i sjakket.

Jeg havde fået “der hausfrau” til at befragte Jesper og undertegnede til byggemødet, og vi havde også medbragt den obligatoriske og vinøse gave til værten … en blomsterbuket, som denne gang bestod af Barolo vine.

Da alle mand var samlet fik vi stukket aftenens første vin i hånden, og så gik startskuddet til – for at sige det med værtens egne ord – nogle fornøjelige timer med masser af vin, mad og en bunke historier, som får lattermusklerne til at gå i krampe.

Og det var jo en god indgangsvinkel til en flot aften, hvor arbejdsformanden havde forberedt en herlig 3 retters menu, som bestod af:

  • Suppe på jomfruhummer
  • Poussiner med saltbagte kartofler og bagte grøntsager
  • Chokoladekager med vaniljeis

Vi bringer da også fluks fotos af maden.

Suppe på jomfruhummer

Hummersuppe

Smuk og klassisk start … god kraft i suppen og samtidig med bid i via stykker af jomfruhummeren. Jeg elsker simpelthen bare hummersuppe … og den blev godt suppleret af lidt Verdelho, som dog ikke var spansk – men australsk – samt lidt portugisisk på lokale druer.

Poussiner med saltbagte kartofler og bagte grøntsager

Poussiner gøres klar

Poussiner med saltbagte kartofler mm

Grillede poussiner … hvor er de dog flotte på en tallerken, som de ligger der og stritter med benene i vejret. Her blev de suppleret med klassisk saltbagte kartofler og bagte grønsager. Hmmmm.

Chokoladekager med vaniljeis

Chokoladekage og vaniljeis

Virkelig en ret for de søde tand … og godt med choko i de kager. Smagte for godt, men jeg måtte sgu levne en af kager … der var sgu udsolgt.

Men det er jo vinene, som har hovedrollen på vore byggemøder, og denne aften bestod feltet af følgende vine:

Der er selvfølgelig links til beskrivelser af alle vinene. Jeg havde tidligere smagt 3 af vinene, så der har jeg blot linket til mine tidligere anmeldelser.

Smagsindtrykkene overvejes grundigt

Her overvejer Flemming nøje, hvad han har i glasset …

Det blev som ventet en rigtig hyggelig aften, hvor vi stille og roligt kom igennem de 11 vine, den gode mad og som ventet også en masse historier, mobninger, drillerier … med andre ord var alt, som det plejer.

Vores sædvanlige konkurrence om at spotte vinlande og druer endte med 16 point til Houlberg, 12 til Flemming, 11 til Jesper, men den kække Brix måtte stå udenfor podiet med 10 point.

Derefter gik der sprut, øl og hornmusik i festen … og derefter til byfest i Randersugen.

Brix filtrerer

Filtrering af vin med korkstykker i … Brix med filter. Så mangler vi bare en volumenknap på manden.

Falk overvejer også tingene

Jesper overvejer også situationen

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger