Kan du ikke lave et opslag om den perfekte vin til juleaften? Sådan lød spørgsmålet i sidste uge fra en af de faste læsere af den houlbergske vinblog. Ja … jeg forestiller mig i hvert fald indbildsk, at afsenderen er en fast læser. Bloggere elsker jo faste læsere og på den måde er jeg ligeså forfængelig som Mascha Vang foran en flok ugebladsfotografer ved en realityfest for fejring af kloge citater.

Og det er et spørgsmål, som jeg dybest set hader, men grundlæggende forstår fuldt ud. Jeg hader det af flere årsager;

1. Det er nærmest umuligt at finde en vin, som knivskarpt rammer de mange elementer, som julemaden byder på, men det skal jeg nok vende tilbage til.
2. Derudover så drukner julevinen – billedligt talt også ofte i al virakken på en sådan en juleaften, hvor der netop ikke er tid til fordybelse, selvom de fleste har ofret en skilling mere på vinen end normalt. Vi vil jo gøre det åh så godt. Gode hjerter fejler sgu ikke noget.
3. Samtidig er smag og behag jo også en kende forskelligt … nogle foretrækker klassiske vine, nogle vine med prestigefulde navne, nogle syrlige vine, nogle funky biofætre, nogle søde vine og andre oversøiske marmeladevine, så kan man tilfredsstille alles forskellige forventninger til en perfekt vin?
4. Sidst – men ikke mindst – så er anbefalinger af vin til juleaften et fortærsket emne, hvor åhh-så-kyndige vineksperter i vid udstrækning anbefaler alskens kraftige vine, lige fra Amarone, Primitivo, Zinfandel, Châteauneuf, australsk Shiraz og udtaler, at der skal godt med kraft, sødme og alkohol i vinen, så den kan spille op til den fede mad og styre fedtet. Hold nu kæft … hvis der skal godt med alkohol i julevinen, så er det sgu fordi man gerne have en lille skid på, så hele juleræset og de gaveskrigende unger (eller svigermor) bliver en kende mere tålelige. Og når jeg nu selv – her og nu – skriver og forsøger at gøre mig klog på vin til julemaden, så placerer jeg jo samtidig mig selv blandt de vineksperter, som jeg dybest set helst ikke vil hyle i kor med. Lidt et dilemma, men FUCK … det skal jeg ikke holde mig for fin til.

Jeg forstår jo nemlig godt, at man gerne vil lave en perfekt aften, og at vinen ikke skal ødelægge den gode oplevelse. Som jeg sagde, så fejler gode hjerter ikke noget. FUCK man har jo i forvejen brugt tonsvis af pengesedler på gaver, som skal glæde familiemedlemmerne, overtrukket kontoen, købt økologisk bæredygtigt juletræ, en and … fersk fra slagteren selvfølgelig og måske endda lavet Blomsterberg inspirerede marcipangrise med millimeterskarp akkuratesse samt bagt småkager, klejner og fedtebrød, som man ved ikke bliver spist selvom man med vold og magt opfordrer gæsterne til at tage lidt hjemmebag ovenpå en ordentlig røvfuld fed julemad.

Alle blade og aviser bugner også af både inspiration – og sagde man let forventningspres? – til, hvordan en perfekt jul skal se ud i et moderne hjem anno 2016, hvis man ellers skal være in, hip med de hippe eller i det hele taget bare signalere, at man har da har styr på julen. Forretningerne elsker det … ikke på noget andet tidspunkt på året bruger vi så mange penge. Vinhandlen omsætter vel også omkring halvdelen af deres årsomsætning i december?

Derfor vil jeg også gerne hjælpe og give dig lidt om mine holdninger til valg af vin på sådan en aften samt mit bud på, hvad jeg forestiller mig, at jeg vil drikke juleaften og ikke mindst hvorfor.

Men lad os endelig starte med nogle af de generelle råd, som vineksperter – ofte fra vinhandlerne – lufter, når vi hvert år med nervøse trækninger i fjæset nærmer os den efterhånden stærkt kommercielle højtid.

Udfordringen er jo, at julemaden – og her går jeg ud fra, at de fleste på en højhellig juleaften spiser and, måske kombineret med en flæskesteg, kartofler … både almindelige og brunede, fed sovs samt rødkål og måske lidt asier – er både fed, salt, kraftig med sødt og surt. Allerede der er vi sat på lidt af en opgave.

De klogeste af eksperter siger vel egentligt meget fornuftigt, at vinen skal ha’ syre samt garvesyre aka. tanniner, der giver et modspil til madens fedme, at vinen skal have en vis fylde aka krop og frugtintensitet til at matche den lidt tunge mad og endelig, at der også bør være en vis sødme i vinen, som også passer med flere af de søde elementer i både anden og de brunede kartofler i julemiddagen.

Og så foreslår de – altså de kloge eksperter – rask væk tyktflydende svedske Amarone, oversøiske bulderbasser, aussi-Shirazzzzz eller måske mere fornuftigt lidt Rhône, ofte Châteauneuf-du-Pape. Så vil du følge mængden, ikke skille dig ud, vise at du har styr på julen, har det rigtige julepynt og at dine Bo Bedre også ligger i en pæn stak, så skal du selvfølgelig blot følge de råd. Og du får ganske givet en rigtig dejlig juleaften og anerkendelser for dit valg af vin.

Jeg vil ikke selv vælge hverken Amarone, US-Cab, aussi-Shirazzzz eller andre oversøiske fede marmeladebomber. No way … been there, done that. Jeg synes simpelthen, at det bliver alt for voldsomt med fed mad og fed vin. I min optik har de færreste Amaroner den syre, som eksperterne selv nævner som en vigtig ingrediens. Rosin- og svedskesaft går sgu skidt sammen med den fede mad.

Julen er en skør tid … gør den ikke mere skør, men vælg en vin, som du kan li’ … men tag ikke fra den øverste hylde. Vælg en fornuftig vin … undgå måske Bordeaux og Barolo, som måske bliver for syrerige eller drik dem i stedet, mens du laver maden. Eller FUCK traditionerne og ta’ dem sammen med julemaden, hvis det gør dig lykkelig, men bliv ikke ærgerlig, hvis gæsterne denne dag ikke går op i syreniveauer, tanniner, hestestald og smagsnuancer.

I det houlbergske hjem er julevinen endnu ikke valgt … og bliver det måske endda først i løbet af den 24. december, for jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg har lyst til at drikke om … FUCK allerede 10 dage. Men et par tanker har jeg da gjort mig. Da jeg også har et godt hjerte, så finder jeg også et par bedre vine frem fra vinkøleskabet, selvom de måske drukner lidt i julehøjtidens virak, hygge og forventningspres. Men hellere ofte et par kroner for meget end for lidt … samme devise, som alle andre i det ganske land.

Jeg elsker jo Spätburgunder … så mon ikke, at der kommer en flaske af det på bordet? Og det er egentligt også et fornuftigt valg, idet Spätburgunder har syre, ofte pænt med sødme og en lethed, som modspil til den fede and. Måske endda en flaske Huff Alte Reben Spätburgunder for blot at drille min svoger, som blev lidt skidtmads sidst vi drak masser af Huff sammen. Måske også en flaske Spätburgunder fra Johner, da vinene fra det varme Kaiserstuhl jo – udover pinotsk syre og lethed – også har fint med glinsende fitnessmuskler.

Det kunne selvfølgelig også være fristende at udfordre med lidt god bourgogne, selvom en amerikansk Pinot Noir nok vil være bedre med mere fylde, varme og sødme.

Måske drikker jeg lidt Brunello, mens jeg forbereder julemaden og måske kunne jeg også finde på at smide en supplerende flaske med lidt Rhône på bordet til maden … måske neuf eller en flaske spansk Sommos Premium. Tror jeg til maden vil vælge vine, som jeg tidligere har smagt, således jeg – for en gang skyld – ikke skal nørde med mine smagsnoter denne højhellige familieaften. Hvis pigerne insisterer på, at der skal lidt hvidvin på bordet, så klart lidt Riesling og helst med lidt sødme, hvis den skal fange andrikken.

Mit bedste råd er nok … find en vin, som du har lyst til … og rend mig i de vinøse juletraditioner. Vin er nydelse, så det er lysten der skal drive værket. Åben og drik. Ingen dikkedarer. Er du erfaren nok i smagning af vin – og vægter som mig duften/aromaen mere end smagen – så kan du svimle over god vin uanset hvilken mad, som der kommer på bordet, selvom det selvfølgelig er bedst, når det hele går op i en sammensmeltet symbiose.

Men lad os for alt i verden ikke gøre nydelse af vin til en akademisk mission eller kaste strenge Emma Gadske regler ned over, hvad vi må, skal og bør. Living on the edge, som Mick Øgendahl vil sige det … vov og vind. Sagt på den bedste hundeagtige måde.

Dessertvinen til risalamanden er eneste vin, som jeg med klippefast sikkerhed har bestemt mig for, nemlig kirsebærvinen Prunus Nigra fra det lokale Cold Hand Winery, der ligger lige udenfor Randers. Der sejrer både lokalpatriotismen samt den gode smag i smuk forening … og det skal mine gæster også sande.

Og ja … måske napper jeg en flaske fra øverste hylde, når julefreden har sænket sig, gaverne åbnet og alle igen trækker vejret forholdsvis normalt. Men den har jeg heller ikke besluttet mig for endnu, ubeslutsom som jeg er. Måske er der slet ikke lyst til mere vin, men derimod en rar kop kaffe og en sjus. Who knows?

Med andre ord … ikke den store hjælp herfra … udover ønsket om et rigtig glædelig jul til alle derude.