Colle del Saraceno Azienda Agraria di Francesco Botti ligger omkring 2,5 kilometer vest for Montefalco og er et lille, hyggeligt familievinbrug, som drives af de sødeste og mest gæstfrie mennesker, som du overhovedet kan forestille dig.
Efter de to dages Anteprima Sagrantino 2013 havde jeg fortsat et par dage i Montefalco. Hele onsdagen var derfor reserveret til besøg på vingårde. Heldige mig. Misundelige dig :o)
De søde piger Angela Pietronigro og Maruska Passeri fra Consorzio Tutela Vini Montefalco havde plottet ikke mindre end 6 besøg på vingårde ind for dagen og Colle del Saraceno var altså første stop på turen og det blev på alle måder en god oplevelse og en fantastisk start på dagen.
Det var imødekommenhed, venlighed og godt værtskab af bedste umbriske skuffe. En beskeden, venlig og gavmild familie, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.
Jeg blev modtaget Francesco Botti selv samt den venlige, høje og talende Sandro Fracasso. Et sandt livstykke, som kunne hjælpe med at fortælle om vingården og oversætte for Francesco. Han er samtidig lidt af en poetisk sjæl, digter og forfatter.
Vi startede besøget med en kort rundvisning i vinmarkerne, som ligger lige op til gården og med en fantastisk udsigt, som I også kan se på billedet ovenfor, hvor jeres flittige vinblogger står sammen med Francesco Botti.
Han er ejer, vinmager, arbejder og 5. generation af familiens Botti på Colle del Saraceno Azienda Agraria, som han driver sammen med hustruen Maila Orazi, der i øvrigt tidligere har skrevet to bøger om Montefalco og gennem to årtier drev byens kontor for kultur og turisme.
Hun ved derfor alt om de berømte kalkmalerier i den gamle S. Francis kirke … nu Il Complesso museale di San Francesco malet af Benozzo Gozzoli under renæssancen. Ja hun ved alt, hvad der er værd at vide om Montefalco.
Bag navnet på vinhuset – Colle del Saraceno – gemmer der sig også en gammel, lokal historie. Vinhuset er nemlig opkaldt efter den bakke, hvor den romerske, hellige kejser Frederick II stoppede i 1240 sammen med sine trofaste bodyguards saracenerne.
Bakken blev opkaldt efter saracenerne og i år 2000 besluttede Botti familien at opkalde deres vinhus Colle del Saraceno. Måske var den historieelskende Maila, som stod bag den idé?
Francesco og Maila har samlet omkring 9 hektar vinmarker, hvor de dyrker druesorterne Grechetto, Sangiovese, Merlot, Cabernet Sauvignon og selvfølgelig først og fremmest Sagrantino.
Det danner baggrund for en produktion på 25.000 flasker vin årligt fordelt på 4 forskellige vine, nemlig en Grechetto, en Rosso, en Montefalco Sagrantino og selvfølgelig deres fantastiske Montefalco Sagrantino Passito. Og alle disse vine, skulle jeg snart smage i husets hyggelige smagelokale.
Ja, derudover laver de selvfølgelig også lidt olivenolie.
Efter at ha’ snakket lidt om marker, vinstokke, den smukke udsigt mod Assisi, Bevagna samt bjerget Sabasio og fået taget et par fotos i vinmarkerne, så gik vi indenfor. Der blev jeg budt husets bedste stol, mens Maila kom farende med lidt at spise … på bedste umbriske vis lidt tørret skinke, ost og melon.
Ikke at jeg var specielt sulten sådan kl. 9.30 og morgenen – havde jo næsten lige rejst mig fra morgenbordet på hotellet – men høflig og velopdragen er man vel i nogen grad, så jeg gjorde mit bedste, nippede og smilede tilbage til Maila.
Men det med lidt servering af lidt ost og tørret skinke til vinsmagningerne var nu ganske normalt i Montefalco og en del af den gæstfrihed, som man møder alle steder. Maila hentede senere også nogle umbriske sukkerkager og dem smagte jeg selvfølgelig også ;o)
Men det var trods alt vinene, som var det centrale og snart hentede og skænkede Francesco Botti stolt sine vine. Og det kunne han såmænd også gøre med rank ryg, for Colle del Saraceno laver nogle rigtig dejlige vine.
Jeg var eneste besøgende, fik dermed totalt opmærksomhed og smagte følgende vine:
Som vanligt tog jeg selvfølgelig foto af alle flaskerne til brug for mine beskrivelser og anmeldelser, og der sørgede Francesco Botti at holde vinene i sine grove hænder, præget af et liv med hårdt arbejde i markerne, så jeg kunne få de bedste shots. Bedre bliver det ikke.
På Colle del Saraceno sigter Francesco efter velafbalancerede og bløde vine, som ikke bliver alt for aggressive og for tanninrige, som det ellers nemt kan ske for Sagrantino vinene. Det betyder også, at vinene først er færdige, når Botti vurderer, at de både er fløjsbløde, modne og fyldige.
Francescos mest producerede vin er hans Rosso, som dog er ikke en Montefalco Rosso DOC, men en IGT vin – i øvrigt opkaldt efter Francescos bedstefar Galdino Botti.
IGT betegnelsen skyldes, at han ønsker omkring 30% Sagrantino i vinen og altså mere end appellationens regler om maksimalt 15% Sagrantino foreskriver. Respekt for det … vinene skal laves, som man mener er rigtigt.
Francesco viste mig også en gammelt foto på væggen. Der kunne man se bedstefar Galdino og en helt ung Francesco. Derudover fik vi masser af snak og tiden fløj af sted. Pludselig holdt min chauffør udenfor, og det var tid til at sige farvel.
Tak til Botti familien for et dejligt besøg … bestemt anbefalelsesværdigt.
Mer’ dessertvin … 2009 årgangen af Montefalco Sagrantino Passito DOCG fra Francesco Botti på Colle del Saraceno.
Og minsandten … jeg skulle sgu også smage Francesco Botti Montefalco Sagrantino Passito DOCG søde dessertvin vertikalt i 3 årgange … 2013, 2009 og 2008. Ja, livet som vinblogger er sgu nogle gange bare hårdt ;o) Og vi lagde – som med den tørre Sagrantino – ud med årgang 2013.
Og sidste Montefalco Sagrantino DOCG blev denne årgang 2007 … lige knap 10 år gammel Sagrantino saft, som Francesco tilsyneladende også var ganske stolt over.
Jamen så iler vi da bare videre med årgang 2010 af Francesco Bottis Montefalco Sagrantino DOCG vin … selvfølgelig fortsat håndholdt af vinmagere selv.
Colle del Saracenos Montefalco Sagrantino DOCG smagte jeg derefter vertikalt i 3 årgange, 2013, 2010 og 2007. Og vi startede selvfølgelig med en smagsprøve på anteprima udgaven.
Rosso Galdino IGT er den mest producerede vin hos Colle del Saraceno … en slags Montefalco Rosso, men Francesco kommer mere end de maksimale 15% Sagrantino i vinen – nemlig omkring 30% – og derfor bliver det altså en IGT vin.
Her holder Francesco Botti hans seneste udgave af vinen Grechetto Umbria IGT i sin hånd … hånden der har klippet vinstokkene, høstet druerne og vinificeret mosten til vinen.
Bingo … nummer 4 på plads i brætspillet = 4 på stribe. Den sidste brik blev selvfølgelig en afslutning med maner, nemlig Domaine le Clos du Caillous Châteauneuf-du-Pape Tradition.
Côtes-du-Rhône Les Quartz er en velkendt vin her på bloggen og blev nummer 3 på flere måder … nemlig 3. vin af de 4 vine på stribe fra Domaine le Clos du Caillou og samtidig 3. gang, at jeg skriver om vinen. Tidligere har jeg smagt og skrevet om vinen i årgang 2013 og 2014 … men dette er altså 2015.