Vi skal nu atter for en stund tilbage til smukke og dygtige Giulia Di Sipio på Azienda Agricola Nicola Di Sipio i byen Ripa Teatina i Chieti-provinsen i Abruzzo … og nu er det med en 2018 Montepulciano d’Abruzzo Riserva.
Jeg har før smagt en del vine fra Giulia, bl.a. hendes almindelige Montepulciano d’Abruzzo, men aldrig hendes Riserva. Den mere almindelige har jeg endda smagt i både årgang 2013, 2014 og 2015 og første gang skrev jeg også en del om vinhuset Nicola Di Sipio. Nu kigger jeg i stedet på denne Riserva fra årgang 2018.
Montepulciano druerne kommer fra vinstokke, der er plantet i omkring 300 meters højde over havets overflade. Druerne høstes i hånden og bringes med det samme tilbage til vingården, hvor Giulia herefter kun udvælger de bedste druer. Mosten macererer længe på skindet, og dette ses tydeligt på den mørke og ekstrakteret farve den færdige vin får. Vinen lagrer både på ståltank og fad.
I glasset er det en mørk og kraftig vin … og det er duften skam også, for der er både kirsebær, hindbær og blommer med en lidt fyldige og marmeladeagtige side, men det opvejes til fulde af en luftig, let og fin syre, blomster, violer og en næsten nebbiolosk strenghed. Men der er også noget svag fadpræg med vådt træ, kakao, ristede noter og kaffegrums og let vanilje.
Smagsmæssigt har vinen en lidt vamset og syltetøjsagtig fornemmelse, en moden, mørk og solmoden frugt med brede hofter, små deller og sødlig fedme, men samtidig har vinen en stor tørhed og den går også igennem i tanninerne, der får munden til at tørre ud i et kort øjeblik. Igen er det syren, der holder vinen så fint balanceret med stor længde i eftersmagen. 92 point.
Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 149 kr.
Vi fortsætter med endnu en hvidvin og nu fra Piemonte, nemlig 2017 Mila Monferrato Bianco, der kommer fra det lille vinhus Azienda Agricola Colle Manora, der ligger mellem Quargneto og Fubine Monferrato.
Aglianico druen er fabelagtig og en af de mest spændende i det sydlige Italien. Nu smager vi en vin på druen, en 2016 Taurasi Aurelia fra Rocca del Principe.
Så gik vi til de røde vine og det skete først med denne 2016 Ecce Draco Pinot Nero Forlì fra vinhuset Mutiliana, der ligger i Modigliana … en lille by ved foden af Appenninerne.
Så skal vi med næste vin til Südtirol og til kooperativet kaldet Kellereigenossenschaft Landwirtschaftlich Gesellschaft Girlan eller også blot kendt som Kellerei Girlan. Det gør vi med 2011 Flora Gewürztraminer.
Det er efterhånden ikke så ofte, at jeg smager Amarone, men her er en af slagsen … en 2017 N’C Rian Amarone della Valpolicella Classico fra vinhuset Azienda Agricola Le Bertarole di Venturini Giordano.
På vej ud af døren bad 
Jeg kunne nå at få lidt mere Barolo i mit vinglas og det blev så denne 2018 Barolo Palás fra det altid fabelagtige vinhus Michele Chiarlo.
Når man nu står ved et bord med masser af Barolo’er, burde man da udnytte det. Det gjorde jeg også, for næst i glasset kom en 2018 Barolo Parussi fra Chionetti.
Jeg smagte også ved bord 4 endnu en Camerano Barolo og det blev denne 2016 Barolo Cannubi San Lorenzo.