2020 Domaine du Long Nuage Blanc, Chiroubles Rochefort, Bourgogne, Frankrig

2020 Domaine du Long Nuage Blanc, Chiroubles Rochefort, Bourgogne, FrankrigVi fortsætter med endnu en spændende beaujolaisvin fra en ultralille mikroproducent kaldet Domaine du Long Nuage Blanc og denne Chiroubles Rochefort 2020 er faktisk deres første frigivne vin.

Vingården drives af de to unge vinmagere Alexia Koener samt Michaël Gilboux, der siden 2020 har boet i Chiroubles i Beaujolas og startet med at lave vin på en overtaget mindre vingård.

Og det er en mindre vingård, for parret – der stammer fra Belgien – har beskedne 1,2 hektar fordelt på appellationerne Chiroubles og Régnie. Markerne i Régnie er først kommet til i 2021, så i årgangen 2020 lavede de altså kun denne Chiroubles, som nu er hældt i glasset og lokker med sine indbydende dufte.

Vinen er lavet total oldschool med Gamay druer, der er høstet tidligt den 2. september. Gæring og maceration er sket i en lille ståltank og alene med druernes naturlige gærceller.

Efter endt gæring sker presning i en gammel presse med håndkraft, inden vinen – samlet 7 hektoliter – overføres til tanken og gennemgår malolaktisk gæring … og det er afsluttet 17. september. Derefter er vinen lagret i det – som Alexia og Michaël selv kalder – deres lille heksegryde, hvor vinen har lagret frem til 29. maj 2021, hvor aftapning på flaske så er sket.

I næsen er det en lidt mørkere Beaujolais vin … men har denne  smålette, lækre, saftige og lidt mælkede aroma. Den er sådan set ikke så bondsk, men mere elegant, har lidt blæk og grafit, men jeg får også lidt Pommard associationer suppleret med kalk, svag vanilje samt en snert timian. Så freaking lækker.

Den smager også lækker … lettere og lysere end duften lige indikerede med en lys, floral og blomsterglad side, en fin saftighed, friskhed samt en let og sødbitter syre, runde tanniner … livlig samt meget vedkommende. I betragtning af, at det er parrets første vin, så har de sgu ramt bulls-eye. Begynderheld eller dygtighed? I don’t care, men knuselsker den bare.

Forhandles af Blancs.dk, hvor introprisen er 235 kr. ved køb af 6 flasker. Vinen er vist ikke endnu kommet på Blancs.dks hjemmeside endnu … men så skriv bare til mail@blancs.dk.

Vinanmeldelse 6/7 

2020 Montonale, Lugana Montunal, Lombariet, Italien

2020 Montonale, Lugana Montunal, Lombariet, ItalienAzienda Agricola Montonale ligger ved den lille by Montonale ved Brescia nær Desenzano del Garda i Lombardiet og derfra smagte jeg deres 2020 Lugana Montunal.

Vingården stammer tilbage fra starten af det 20. århundrede, da Francesco Girelli grundlagde huset med beskedne 2 hektar og producerede vin.

Sønnen Aldo fortsat i faderens fodspor og købte endda flere marker. Hans søn Luciano fulgte efter og udvidede endda markant ved at købe 60 hektar vinmarker mere fra den adelige Bertani familie, men senere familie stridigheder om arv gjorde dog, at vinhuset fik problemer og måtte lukke med sin sidste høst blev 1998.

Imidlertid fik Luciano 2 år senere et par hektar vinmarker fra en onkel, hvilket blev grundlaget for en genrejsning af vingården og i 2002 kunne de frigive de første vine. I dag drives vingården så af Lucianos 3 sønner Roberto, Claudio samt Valentino Girelli.

De har også ændret navnet på vingården til efter navnet på den landsby hvor gården ligger.  Der har brødrene i dag samlet 30 hektar vinmarker og i 2012 byggede de også et nyt vineri, hvor alle vinene nu produceres.

Denne Lugana Montunal er husets basis Lugana vin, hvor Turbiana druerne først afkøles inden presningen, som sker i en presse uden ilt for at  undgå oxidering. Der anvendes kun den fritløbende saft efter et let tryk og så har vinen gæret  10 dage i rustfrie ståltanke og er så derefter lagret sur lie i 6 månederne i tankene.

Der er duftmæssigt godt med tyngde og fedme i denne vin … varm  med røget og grillet grape, papkasser, lidt spidskommen, banan og andre tropiske frugter, men samlet en lidt sjov aroma.

Smagen er ligeledes kraftig, lidt stærk og meget krydret, opulent, men har samtidig også denne typiske salte mineralitet. Imidlertid er den ikke helt så elegant.

Forhandles af a vinstouw, hvor en flaske koster 149 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2020 Nunzio Ghiraldi, Lugana il Gruccione, Lombardiet, Italien

2020 Nunzio Ghiraldi, Lugana Il Gruccione, Lombardiet, ItalienAzienda Agricola Nunzio Ghiraldi ligger sydøst for Lugana di Sirmione i Lombardiet og det er derfra, at denne 2020 Lugana il Gruccione kommer.

Vinhuset er grundlagt i 1953, hvor ingeniøren Nunzio Ghiraldi fra Cremona i Sirmione købte en gammel ejendom Sant’Onorata, hvor stuehuset går helt tilbage til omkring år 700.

Selvom Nunzioikke var særlig interesseret i vinavl, så synes han alligevel, at det var mest rigtigt at tilplante markerne med Trebbiano di Lugana. Han solgte så blot sine druer til en berømt vingård i Lugana og kunne se, hvordan de så fik lækre vine ud af druerne.

Det var først, da hans barnebarn – det også hedder Nunzio Ghiraldi og altså 3. generation – overtog driften, at det ændrede sig.

Nunzio Ghiraldi Junior var egentlig i gang med at læse til advokat, men da han var færdiguddannet i 1995, så overtog han fra sin far så driften af familiens vingård og besluttede at starte produktion … og lige siden har vin været hans liv.

Nunzio Ghiraldi har 20 hektar vinmarker med Trebbiano di Lugana aka Turbiana og vinstokkene er i dag mellem 15 og 60 år gamle, men Nunzio har også købt yderligere en ejendom … en landbrugsejendom fra 1600-tallet samt 15 hektar vinmarker også med Turbiana druer.

Ejendommen er i dag ombygget, således Nunzio nu producerer alle vinene der, mens Sant’Onorata – som før husene vineriet – fortsat er familiens bolig.

Der laves kun Lugana vin hos Nunzio Ghiraldi, fordelt på 3 forskellige vine, hvor denne Lugana il Gruccione er huset basisvin, der er udelukkende er lavet på rustfrie ståltanke og også lagret på samme en periode indtil aftapning på flaske.

Det er en Lugana vin med en næse, som viser en frisk og grøn vin, hvor der er fersken, melon, honningmelon, lemon og syltet citron, ristede mandler og en lidt stenet mineralitet.

Smagsmæssigt er der en god syre, men samtidig en fyldigere krop, hvorved vinen virker lettere olieret med en ret god og pirrende smag med masser af lemon og slutter med en saltet mineralitet samt let sødme. En rigtig fin basis Lugana vin.

Forhandles af Nyde Vin, hvor en flaske koster 95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2018 Ottella, Molceo Lugana Riserva, Veneto, Italien

2018 Ottella, Molceo Lugana Riserva, Veneto, ItalienDen første Lugana vin på Hotel Catullo var fra Società Semplice Agricola Ottella, som ligger lidt sydvest for Peschiera del Garda og dermed på Veneto siden. Vinen var deres Molceo Lugana Riserva i årgang 2018.

Azienda Agricola Ottella  er lige så gammelt som Hotel Catullo, idet vinhuset blev grundlagt helt tilbage i 1880 af Montresor familien og den dag i dag fortsat drives af familien.

Det er i dag nemlig Lodovico, Francesco og Michele Montresor, som driver vingården. Familien har i dag ikke mindre end 90 hektar i Lugana, hvortil der er for nyligt endda er tilføjet ekstra 20 hektar vinmarker i Valpolicella i bakkerne ved Romagnano i Valpantena.

Samlet laver de 14 forskellige vine … og selvfølgelig lidt grappa og olivenolie. Her smagte vi så deres Molceo Lugana Riserva, lavet på 100% Turbiana, hvor kun en del er afstilket inden en blød presning, hvorefter vinen er gæret i ståltanke.

Efter det alkoholiske gæring er der lavet en delvis malolaktisk gæring, hvorefter vinen er lagret 16 måneder … først i ståltanke og derefter på tonneaux og barriques.

Duftmæssigt er det en rimelig let, flyvende og ganske parfumeret vin, hvor egefadene og det malolaktiske gæring giver opulente samt småfede dufte med vanilje, sødme, tropisk frugt, mango, ananas og en smule citrusfrugt.

Smagsmæssigt virker frugten også tropisk og endda næsten helt kandiseret suppleret med lemon, grape samt en fyldig syre … måske lidt grov og fed i udtrykket.

Ottella forhandles herhjemme af Propperiet Vin Import, men denne har jeg ikke fundet i sortimentet.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Houlberg i Lugana … lunch på Hotel Catullos restaurant ved søen

Francesca Goffi er en skøn kvinde … bare sød og venlig. Så da gruppen af vinjournalister havde fået et lille frikvarter i Sirmione ovenpå besøget hos Bulgarini, så inviterede hun på en lille light lunch på restauranten ved Hotel Catullo helt ned til Gardasøen.

Hun havde endda sørget for, at vi også skulle smage lidt mer’ Lugana vine via 3 vine fra forskellige vinproducenter, som vi ikke havde fået besøgt under vores Lugana International Press Tour.

Hotel Catullo er et af de ældste hoteller i Sirmione og det har siden 1888 været gæstet af masser af eminente og kendte personligheder. Det har samtidig en fabelagtig beliggenhed helt ned til Gardasøen og netop den udendørs restaurant ligger nærmest helt ned til søens vandkant … og vi fik naturligvis et bord helt nede.

Maden til light lunch

Francesca Goffi havde bestilt lidt light lunch til os … og når italienerne siger light lunch, så forvent lige et større måltid. Vi fik da også en lille 4-retters menu, som du får billederne af og denne gang uden kommentering, for jeg fik ikke skrevet noget ned.

De de to centrale retter var begge fiskeretter lavet på fisk fra Gardasøen selvfølgelig.

Det var et fantastisk sted … lige en times hygge. Vi havde allerede om morgenen inden besøget til Bulgarini pakket vore kufferter eller tasker, så efter vor frokost skulle vi direkte til et nyt hotel i Milano for senere at deltage i Lugana Armonie Senza Tempo … en tur på mindst en time, så derfor nød vi nu bare udsigten, maden og selvfølgelig vinene.

Vinene

Til maden fik vi disse fra 3 Lugana producenter:

Det var alle 3 fine vine, men med Ghiraldis vin som bedste, men det kan du jo læse mere om i de 3 næste blogindlæg.

Fin lille 4-retters light lunch … tak Francesca.

2020 JC´s Own, Dry White Freestyler, Barossa Valley, Australien

2020 JC´s Own, Dry White Freestyler, Barossa Valley, AustralienI januar sidste år fyrede jeg raketten rock:it fra vinhuset JC´s Own afsted mod nattehimlen til Bowies Space Oddity og nu et år senere er der igen JC´s Own innovative væske i glasset … nu i en hvid og total Freestyler stil … Dry White Freestyler 2020.

Som med rock:it kommer Freestyrer også i en lille og buttet flaske, men er lavet på et mix af forskellige druer, hvilket er Chenin Blanc og Crouchen fra Angaston i Barossa, Chardonnay fra Krondorf i Barossa + Sauvignon Blanc samt Pinot Gris fra Adelaide Hills, altså kendte druer … måske lige undtaget druen Crouchen.

Crouchen er en lidt underlig hvid druesort, der stammer fra Roussillon regionen i det sydlige Frankrig, men som nu kun produceres kommercielt i Sydafrika og Australien.

Når Crouchen blandes med mere udtryksfulde druer, så giver det lette og frugtige vine, der ofte er halvsøde. Crouchen bruges meget sjældent alene på grund af dens neutrale karakter og blandes oftere med mere udtryksfulde varianter som Riesling og Sauvignon Blanc.

I vinmarkerne er Crouchen meget modtagelig over for sygdomme som meldug og dunet, hvilket skaber en udfordring for vinavlere i et fugtigt klima.

Sorten har ofte haft en identitetskrise, fx ankom der i 1850 en sending Crouchen til Clare Valley i Australien, men australierne forvekslede sorten med Semillon, selvom de kaldte den Riesling på det tidspunkt. Det var først i 1976, at sorten blev identificeret som Crouchen.

I Sydafrika kalder de stadig Crouchen for Cape Riesling, mens de kalder den ægte Riesling for Rhinen. De fleste marker med Crouchen ligger i Paarl og Stellenbosch, hvor sortens kraftige vinstokke producerer lette vine med ringe særpræg.

Jaysen Collins har med denne Dry White Freestyler også lavet vinen på totalt freestyle facon ved, at de håndhøstede druer først er blevet fodtrampet … bare i med de hele klaser og så tramp på det hele, som så har fået lov at stå og hvile i 24 timer.

Derefter er det hele presset og saften overført til brugte barriques, hvor vinen så har spontangæret alene med de naturlige gærceller og efter endt fermentering er vinen så blot lagret sur lie i fadene i 11 måneder inden flaskning, som sker uden klaring eller filtrering.

Vinen skal drikkes af et stort bourgogneglas … jeg prøvede først et mere slank hvidvinsglas og det fungerede ikke rigtigt. Men i rigtigt glas byder vinen på en duft af svag røg, kvæde, bergamotte, fersken, pærer, marcipan, mandler, lidt salt, kalk og måske endda med en fin,  lille og svag oxidering. Samtidig fornemmer man, at vinen er blød, rund, afbalanceret, lidt reserveret og tilbagetrukket.

I munden går denne saltede og lidt kalkede smag igen. Der er krydderier, lidt fersken, abrikos og måske endda flere eksotiske frugter, tørret appelsinskal, en lille sødbitter tone og røg: Selvom vinen måske i duften er stille og reserveret … og smagen starter på samme måde, så kommer der nærmest en lille smagseksplosion i din mund. Måske er en eksplosion ikke det rigtige ord, men det er som om, at kraften mere kommer som en rullende bølge og efterlader smagen utrolig lang tid munden.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 349 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

N.V. Chateau de Canon, Ceci n’est pas un Cidre, Frankrig

N.V. Chateau de Canon, Ceci n'est pas un Cidre, FrankrigI Canon mellem Caen og Lisieux omkring 20 kilometer sydøst for Caen i Normandiet producerer Héloïse og Hervé de Mézerac cider, calvados, pæresaft og opdrætter får.

Derudover har de omkring 50.000 besøgende om året, som bliver tiltrukket af muligheden for overnatning i træhytter, der ligger 22 meter oppe i over 300 år gamle platantræer. Héloïse og Hervé har 6 af disse hytter.

De bor ved siden af det gamle 1800-tals slot Chateau de Canon, som samlet ejes af 9 medlemmer af familien, men slottet er i dag ubeboet og anvendes til fremvisning for besøgende, receptioner, bryllupper, ligesom slottet har en butik med salg af lokale produkter, bl.a. Héloïse og Hervé de Mézeracs cidere.

Hervé har også åbnet en bondegård for offentligheden … en slags uddannelsesgård, som skoleklasser kan besøge og se, røre og fodre dyrene. Samlet har Hervé 1.500 dyr plus 12 hektar landbrugsjord og hans dyrebestand omfatter alt fra uldne grise fra Ungarn til lokale gæs, højlandskalve, lamaer og dværggeder. Gården har cirka 350 besøgende om dagen.

Derudover har Hervé også 20 små hektar frugthave og siden overtagelsen i 1996 har Hervé de Mézerac gradvist omlagt alle æbleplantagerne omkring gården til 100% økologi og plantet flere træer, men han er samtidig forblevet tro mod sin strategi om, at tage tingene i små skridt baseret på forsigtighed og tålmodighed og 100% fokus på kvalitet.

Hervé planter yderligere en halv hektar hvert år og sælger omkring 40.000 flasker om året. Produktionen er økologisk og mange af hans mange dyr som får og køer græsser frit i æbleplantagen.

Den aktive Hervé mangler ikke arbejde … og udover et slot med slotsbutik, udlejning af hytterne i trækronerne, bondegården, den store æbleplantage og ciderproduktionen, så har Héloïse og Hervé Mézerac også 4 små børn.

Her smager vi hans cider med navnet Ceci n’est pas un Cidre … det er ikke en cider. Det har måske navnet fordi, at cideren har en lidt  øllet’ gærsmag, som kan minde om gærnoterne i sur øl … men det er dog en vildgæret cider.

I glasset er dette ciderens svar på orangevin … i hvert fald er farven ganske orange. Næsen er ligeledes ret funky, landlig med boblende mødding, krudt og så ellers modne nedfaldsæbler, tørrede abrikoser, bonevoks, skocreme, lidt mentol … Mentos the Freshmaker … samt disse lidt gærede noter.

I munden er det øko og bio … næsten tiltrækkelig til at opfylde EU’s mål for grøn omstilling. Der er dejlig frisk æblesagt suppleret med en smule grape, meget frisk, men også røget, sødbitter og blomsterrig med en sådan lidt stille, rolig og afventende syre.

Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 110 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2020 Domaine Aux Ardents, Apache Broully, Bourgogne, Frankrig

2020 Domaine Aux Ardents, Apache Broully, Bourgogne, FrankrigMin kærlighed til Beaujolais vinene har lige fået et løft med denne 2020 Apache Broully fra Domaine Aux Ardents … den smager overjordisk godt.

Domaine Aux Ardents er en mikroproducent, der ligger tæt ved Odenas under AOC Brouilly appellationen i Beaujolais. Det lille vinhus drives af Thomas og Mylène Juban, som startede i 2018 med at lave vin, da de en lille mark på 1,38 hektar ved siden af deres hus. De havde dog aldrig lavet vin før og de vidste heller intet om styringen af en vingård og havde slet ingen i hele deres familie, som havde været vinbønder.

Med ungdommens uskyldige iver kastede de sig alligevel over vinproduktionen, konverterede marken til økologisk drift, købte to bistader samt en håndfuld høns til gå og hakke rundt i markerne, så i 2019 kunne de starte med at lave deres første vin … samt er par kilo honning.

Ved siden af sit job som mekaniker er Thomas Juban blevet en af Beaujolas’ bølge af nye, talentfulde vinbønder, som laver sine vine næsten som naturvin uden for megen indgriben i produktionen og ingen eller meget lidt tilsætning af svovl ved aftapning.

Det gælder også i markerne, hvor jorden bearbejdes meget lidt og får grøngødning, få svovl- og kobberbaserede behandlinger … men mest gødning baseret på afkog af planter.

Denne 2020 Apache Broully er således kun anden årgang, som Thomas Juban har lavet af vinen. Det er – need I say? – selvfølgelig ren Gamay fra hans lille mark. Vinen er lavet på betonkar med en forholdsvis lang gæring og maceration, hvilket er efterfulgt af 7 måneder lagring med halvdelen i betonkar og den anden halvdel i burgundiske 228 liter barriques.

Her er Boeing AH-64 Apache kamp helikopteren lettet, for vinen er nærmest luftig, let og æterisk. Helikopteren bliver i det høje luftlag og nærmest sat ned på bløde og fluffy skyer.  Frugten er sådan lyse kirsebær og friske jordbær, alt virker så feminint, at jeg nu nærmest leder efter blondetrusser på vej til det forjættede land, hvilket her er med en smule blæk, grafit samt en lille sødme med lakridskonfekt, vanilje og lidt mandler.

Hvor er det dog sindssyg, crazy, locco og forrykt lækker Beaujolais. Jeg plejer at sige, at Beaujolais smager lidt bondsk og kantet. Det gør dette ikke, for det er så smooth, let og læskende, at man ligger kigger på flasken igen. Den er god nok, det er Beaujolais, men med attitude lig de klassiske, burgundiske vine længere mod nord. Men Apache har sit helt egen og smukke smag, hvor er der bløde tanniner, let peber og lys friskhed balanceret til perfektion … benovet og imponeret.

Forhandles af Blancs.dk, hvor introprisen er – hold fast – beskedne 195 kr. ved køb af 6 flasker, hvilket gør dette til et fabelagtigt køb, men den har vist ikke ramt deres hjemmeside endnu … men så skriv bare til mail@blancs.dk.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2019 Bulgarini, Lugana Superiore Cà Vaibò, Lombardiet, Italien

2019 Bulgarini, Lugana Superiore Cà Vaibò, Lombardiet, ItalienSmagningen hos Azienda Agricola Bulgarini Fausto sluttede med deres Lugana Superiore Cà Vaibò … en vin lavet Turbiana druer, som er tørret 40 dage inden selve vinificeringen.

Til vinen anvendes nogle af husets bedste druer, som bliver tørret i 40 dage inden gæringen, der sker med brug af nitrogen for at forhindre oxidering.

Man bruger i øvrigt også nitrogen ved gæring af 010’eren.

Efter endt fermentering får en andel af vinen en malolaktisk gæring og lagret i ståltanke i 12 måneder. En anden del lagres 12 måneder i franske egefade, hvorefter vinen sammenstikkes, flaskes og lagrer yderligere 4-5 måneder inden frigivelse. Den trækker også en høj alkoholprocent på 14,5%

I næsen er der en aggressiv tropisk frugt, tørrede abrikoser, ret meget jammy med kogte eller bagte æbler, æblegrød, pæremos og virker nærmest på epo. Fadpræget er meget tydeligt … mest med vanilje samt mælkechokolade.

Det giver smagsmæssigt en kraftig og lidt stærk sag, varm, powerfuld og koncentreret. Det er klart en lidt muskuløs, maskulin og krydret Lugana vin, hvor alkoholen faktisk brænder igennem halsen. Det smager ikke dårligt … tværtimod, men er altså bare voldsom, tyk og koncentreret.

Har ikke fundet vinen herhjemme, men i Italien koster vinen 17,90€ … svarende til 133 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Bulgarini, Lugana 010, Lombardiet, Italien

2011 Bulgarini, Lugana 010, Lombardiet, ItalienVi smagte Lugana 010 igen hos Bulgarini, men nu havde de sgu skruet godt op for alderen, for det var nemlig en 2011’er.

Vinen er lavet som 2020’eren, altså på rustfrie ståltanke, hvor de høstede Turbiana druerne efter presning har fermenteret ved kontrolleret temperatur.

Der er ikke sket malolaktisk gæring men efter endt gæring er vinen lagret 6 måneder sur lie på delvis franske tonneaux egefade og i ståltankene, hvilket er er efterfulgt af 7 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er vinen langt mere gul end 2020’erne … og så er der lige duften, hvor jeg bare siger WAUW. Fuck det dufter godt og hold da op for en udvikling, sådan en Lugana vin kan få. Frugtmæssigt er der nu en smule abrikos, mango, ananas, bløde, saftige ferskner, honning, salt, sødme, mandler, mandelmel og måske endda lidt marcipan samt en kop mandellikør … har sådan en smuk og inspirerende dekadent modenhed.

Smagsmæssigt er vinen smooth, cremet, intens og slet ikke – som man måske ville kunne forvente – det mindste oxyderet. Smagen er i stedet koncentreret likøragtig, tæt, kraftig med tørrede abrikoser og mango, men det er fortsat med ranke ryg, stål, sten, salte mineraler og en delikat samt rank syre. Det er et spark af en vin … vild lækker oplevelse.

Det er en vin, som formentlig ikke kan købes længere.

Vinanmeldelse 6,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger