Tag-arkiv: Frankrig

2013 Louis Jadot, Chablis, Bourgogne, Frankrig

Jeg smagte 3 hvidvine fra Jadot torsdag, og denne Chablis var nummer to i rækkefølgen, klassisk Chablis med god tørhed og helt anderledes i udtrykket end den første vin.

Chablis ligger i den nordligste yderzone af Bourgogne i Yonne departementet, det er den nordligste og køligste Bourgogne-appellation … halvvejs mellem Paris og Beaune med centeret omkring den lille landsby Chablis. Intet adskiller den fra andre franske landsbyer bortset fra, at det er herfra, en af verdens bedste tørre vine har sine rødder.

Det er egentligt for koldt til at lave vin på disse kanter, da kulden om vinteren kan blive for hård ved vinstokkene. Druerne har derfor svært ved at blive fuldt modne, hvilket adskiller dem markant fra andre hvidvine fra Bourgogne.

Mange vinbønder sætter derfor også oliebrændere op i mange vinmarker. Oliebrænderne eller jernovnene tændes hvis der er risiko for frost på kritiske tidpunkterne.

Det helt særlige ved Chablis er den ekstremt mineralske jordbund, kaldet ‘kimmeridge’ som består af mere end 150 millioner års fossilerede skaldyr, østers især.

Området er på omkring 3.000 hektar, og reelt opdelt i 4 appellationer, nemlig Petit Chablis, Chablis, Chablis Premiers Cru og endelig Chablis Grands Cru. 747 hektar har Premier Cru status. Der er placeringen og soleksponeringen over gennemsnittet.

Omkring 100 hektar har den fornemmeste Grand Cru klassifikation, og dækker sølle 7 marker med det perfekte terroir med sydvendte skråninger og en undergrund af limsten, som gør vinene knastørre, sprød og i stand til at ligge mellem 15-20 år.

Denne Chablis er lavet med druer fra forskellige vinbønder rundt om i Chablis, presset og gæret hos de forskellige avlere, primært i kar og derefter er vinen lagret på ståltanke i Louis Jadot kældre i 9-12 måneder før aftapning.

Duftmæssigt fornemmes der straks mere syre og rygrad i kombination med lidt smør … men også lidt alkohol og grønne grene, som gør at næsen stikker lidt ud. Smagsmæssigt også mere syrlig … syren rammer godt inde i ganen. Der er godt med friskhed og mere mineralitet, selvom vinen langtfra er helt så syrlig som mange andre Chablis’er.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, normalpris 179 kr., tilbudspris ved smagningen var 135 kr.

Rating 4,5/7  

2013 Louis Jadot, Bourgogne Blanc Couvent des Jacobins, Bourgogne, Frankrig

I går stod den på sæsonstart i Randers Vinlaugh, og vi lagde ud med en Louis Jadot bourgognesmagning forestået af det gamle og velrenommerede vinfirma Kjær & Sommerfeldt. Og jeg er klar i spyttet … første vin er bedste køb blandt aftenens vine, og det er denne almindelige basis Bourgogne Blanc Couvent des Jacobins.

Maison Louis Jadot er grundlagt af Louis Henry Denis Jadot i 1859. På det tidspunkt var Jadot familien allerede vinbønder, da de allerede i 1826 havde købt Premier Cru huset Clos des Ursules i Beaune.

Den unge Louis opbyggede herefter et hurtigt voksende negociantfirma med fokus på salg af vin til markederne i Nordeuropa.

Hans søn, Louis Jean Baptiste, overtog ledelsen af virksomheden i 1900, og udvidede driften ved at købe mange vinmarker, herunder Corton Charlemagne og Chevalier Montrachet Les Demoiselles, og hans søn … altså 3. generation … hed altså også Louis, nemlig Louis Auguste Jadot. Han drev vinhuset frem til hans død i 1962. Her blev driften overtaget af vinmageren André Gagey , som havde hjulpet Louis i kælderen siden 1954.

Siden 1962 har Maison Louis Jadot således været drevet af Gagey-familien, og siden 1985 har Gagey-familien også ejet huset og i dag er det Pierre-Henry Gagey, som sidder med det økonomiske og strategiske tømmer.

Vinmager i vinhuset har dog siden 1970 været én af Bourgognes store mænd, nemlig Jacques Lardière. Da unge Jacques blev ansat var han ikke ønolog, men biolog, så ansættelsen var usædvanlig, og allerede den første høst blev en kæmpe udfordring med masser af hagl. Men den klarede han flot, og siden er både han og Jadot vokset med opgaven.

Jacques Lardière har ansvaret for Jadots produktion af omkring 5 millioner flasker om året, og er meget optaget af terroir. Som han siger, “Husk, at Pinot Noir ikke betyder noget i Bourgogne, det er terroiret, som er unikt. Pinot Noir formidler bare bedst vores terroir og forskellighederne mellem landsbyer og marker”.

Og Jacques vil lave Bourgogne, som den oprindeligt smagte – nemlig af dens terroir. Derfor anvendes der ikke ukrudtsmidler eller kunstgødning på Jadots marker (henved 10% dyrkes ligefrem biodynamisk), og begreber som enzymer og kunstig gær er bandlyst.

Især de røde vine kan have en høj ekstrakt med meget markerede tanniner. De kræver tid, også de mindste vine. En usædvanlig stil for et hus, der har så mange flasker at sælge, men al ære og respekt værd. Jadots vine er for så vidt gammeldags vine, men tankegangen bag er ikke.

Maison Louis Jadot køber ikke kun druer, men de har også meget betydelige besiddelser i Côte d’Or, faktisk 154 hektar og er dermed en af de betydelige jordbesiddere i Bourgogne, bl.a. har de også en ejendom i Pouilly-Fuissé og de bestyrer Château de Jacques i Beaujolais. På egne og købte druer laver de vin fra flere end 100 appellationer, og Jacques Lardière er inde over dem alle.

Jacques Lardière gik imidlertid på pension i 2012 og overlod pladsen til Frédéric Barnier, som med stor respekt for Lardiéres arbejde har taget arven og opgaven op.

I Robert Parkers bog, The World’s Greatest Wine Estates, udpeges Bourgognes tretten bedste producenter. Kun én af producenterne ligger i Beaune – og det er Louis Jadot.

Nå, men denne Bourgogne Blanc Couvent des Jacobins er selvfølgelig ren Chardonnay. Druerne kommer i princippet fra hele Bourgogne. Cuvéen må, og kan, sammenstikkes som et balanceret blend af druer fra Côte d’Or, Chalonnaise og Saint Vérans bedste vinmarker. Mâconnais-druerne giver vinen sin friskhed, mens Côte d’Or og Chalonnaise står for struktur og krop.

I næsen dejlig animalsk og landlig med blomster, orkideer, pærer og vanilje. Smagsmæssigt er der fylde, men det bliver ikke overfed Chardonnay. Der er tør syre, som ikke gør vinen for hård eller streng. Den er let krydret, let fyldig. Det er en dejlig Chardonnay, som slet ikke bliver fed, men har en god balance. Mangler måske en anelse syre og kompleksitet, men til prisen et fremragende køb.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, normalpris 149 kr., tilbudspris ved smagningen var 112 kr., og det er billigt.

Rating 5/7  

2008 Château Giraudels de Milon, Saint-Emilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

Weekenden bød også på lidt Bordeaux i form af denne Saint-Emilion Grand Cru Château Giraudels de Milon, en vin der laves af Domaines Bouyer … en vinfamilie i Bordeaux.

Familien ejer et stort vinslot i Saint-Christophe-des-Bardes 3-4 kilometer øst for byen Saint-Emilion og står bag vinene Château Milon og Clos de la Cure.

Slottet bag de to vine er én af de ældste ejendomme i Saint-Emilion, og som har været i Bouyer familiens eje i mere end 300 år. Fra og med årgang 1999 er det nu den unge generation med Céline og Pierre, som har overtaget ejendommen, mens forældrene Christian og Françoise nu vil nyde et velfortjent otium, hvis de kan holde sig fra arbejdet.

Slottet har samlet omkring 18,6 hektar jorder … 7,5 hektar til Grand Cru vinen Clos de la Cure og 8,5 hektar til Grand Cru vinen Château Milon.

Men der laves også et par nyere vine på slottet, idet man har en 2 hektar vinmark til Saint-Emilion vinen Cuvée Caprise og derudover har man i 2010 købt en vinmark på 0,56 hektar i Pomerol til produktion af vinen Clos 56, en ren Merlot baseret vin.

Derudover ejer Bouyer familien også selskabet Scea Milon Les Giraudels, som står bag to andre Saint-Emilion Grand Cru vine, nemlig vinen Château Lagarelle Puits Rasat, som laves med druer fra en 6,5 hektar stor mark ved Saint-Emilion samt denne Château Giraudels de Milon, som kommer fra en 13 hektar stor vinmark i området.

Château Giraudels de Milon er lavet på 75% Merlot, 12% Cabernet Franc samt 13% Cabernet Sauvignon. Vinstokkene er gennemsnitlig omkring 35 år gamle. Der er ansat en ønolog til at forestå produktionen sammen med Pierre Bouyer.

Gæring og maceration varer 3 uger med 4 daglige omrøring i masken for at fremme frugtkarakteren og begrænse astringensen i vinen. Derefter bliver ca. 70% af vinen modnet på fad i 18 måneder, hvor 1/3 af fadene er nye, 1/3 1 år gamle og 1/3 2 år gamle. Klareringen foregår som på de store slotte med æggehvider, og aftapningen finder sted uden filtrering, hvorved ingen aromaer eller smagsnuancer går tabt.

I næsen er der klassiske Bordeaux dyder med solbær, kirsebær, muldjord, grafit, gammelt egetræsgulv … virker til at ha’ en ren og syrlig frugt, hvilket går igen i smagen. Her er der syrlige røde bær, tørre tanniner, meget direkte og ren frugt samt et strejf af lidt urter. Fyldig og velafbalanceret. Dejligt glas vin, som bestemt kan anbefales.

Købt hos Vinoble, pris 195 kr.

Rating 5/7 

2004 Château Les Grands Chênes, Cuvée Tempérance, Bordeaux, Frankrig

Når vi nu er ved den gode Bernard Magrez, så lad os fortsætte med endnu en vin fra et af hans mange vinslotte, nemlig Château Les Grands Chênes, som ligger på Medoc halvøen i kommunen Saint Christoly du Médoc, ca. 20 kilometer nordvest for Pauillac.

Umiddelbart er byen mest kendt for sin havn, der gjorde den til et centrum for handel for bare et par 100 år siden. I dag består byens berettigelse næsten udelukkende i de vinmarker, der omgiver den, hvoraf størstedelen giver vin af en meget varierende kvalitet.

Et af de bedste slotte er Les Grandes Chênes, der i dag ejes af den meget ambitiøse Bernard Magrez. Det femhundrede år gamle slot er omgivet af 22 hektar jord, hvoraf de 16,5 hektar er vinmarker med gennemsnitligt 30 år gamle vinstokke af de klassiske Bordeauxsorter.

Denne Cuvée Tempérance eller Tempérance du Château Les Grands Chênes er andenvinen til Château les Grands Chênes. Dette betyder, at vinen kommer fra de fade, som af denne ene eller den anden årsag fravælges, når den endelige cuvée til Les Grands Chenes skal stikkes sammen.

Da udvælgelsen først sker i vineriet, gennemgår vinen præcis den samme viticulture som Les Grands Chênes, hvilket betyder hård vinterbeskæring, grønthøst, bladfjerning la véraison (når druerne påbegynder sin modning) samt en nærmest nådesløs selektering af druerne såvel i vinmarken som ved ankomsten til vineriet. Vinstokkene er gennemsnitlig 30 år gamle.

Resultatet er en vin, der kvalitetsmæssigt ligger tæt på Les Grands Chênes, men til en ganske anden pris. Lavet på 80% Merlot og 20% Cabernet Sauvignon med traditionel vinificering med gæring og efterfølgende 12 måneders lagring på brugte egetræsfade. Der laves årligt omkring 24.000 flasker af denne andenvin.

I næsen er her mere klassisk Bordeaux med muldjord, solbær, kul, kridt, tobak og læder. I munden er der fin syre … meget skarpere end den tidligere vin fra Magrez, og der er også lidt grønne blade og en vis bitterhed i smagen.

Forhandles af Vinspecialisten, pris på tilbud er 125 kr., normalpris 160 kr.

Rating 4/7  

2002 Bernard Magrez, L’Egrégore, Bordeaux, Frankrig

Jeg har opgivet at følge med i hvor mange slotte, som den gode vinkøbmand og millionær Bernard Magrez egentlig ejer. Ved mit sidste blogindlæg skrev jeg 35 små og store vinslotte, 21 af dem i Bordeaux … men Thomas fra Vinspecialisten påstod, at antallet i dag er omkring 40.

Uanset om det er 35 eller 40 … så er det lidt uhyrligt, at én mand ejer så mange slotte/vingårde, mens vi andre blot må drømme om en tilværelse som vinbonde på en gammel, udtjent vingård sydpå.

Nå, men ét af disse slotte hedder Château Guerry, ligger i byen Tauriac og har 22 hektar vinmarker i appellationen Côtes de Bourg. Slottet har en historie, der går ikke mindre end 300 år tilbage i tiden og allerede i slutningen af 19. århundrede havde slottet ry for at lave nogle af områdets bedste vine.

Der laves omkring 140.000 flasker om året fra Château Guerry … men herudover, så ejer Margrez også en lille vinmark på 1 hektar i udkanten af Château Guerrys område, nemlig i appellationen Blaye Côtes de Bordeaux i kommunen Saint-Christophe-de-Double, og det er netop fra denne lille mark, at Magrez laver denne vin L’Egrégore … som han årligt laver sølle 2.400-4.000 flasker af.

Vinen er lavet på 80% Merlot og 20% Cabernet Franc og fra vinstokke med en alder på mellem 25-35 år. Størstedelen af arbejdet med vinen ligger egentlig ude i vinmarken, hvor der vinterbeskæres ned til et udbytte på 35 hl/hektar. Yderligere grønthøst samt håndsortering af druerne under høsten kan dog bringe udbyttet helt ned under de 20 hl/hektar.

De håndplukkede druer håndsortereres og afstilkes, inden de kværnes og presses. Inden den alkoholiske gæring sættes i gang, ligger mosten med skindkontakt i 30 dage for at skabe et optimalt udtræk af farve og aromastoffer.

Herefter sættes den alkoholiske gæring i gang på rustfrie ståltanke, alt imens at der foretages pigage. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, lægges vinen på delvist nye, delvist ét år gamle franske egetræsfade, hvor den lagrer i 15 måneder, mens den gennemgår sin malolaktiske gæring.

I næsen er vinen mere fyldig og varm end Bordeaux generelt … lidt blæk, brombær, blåbær og lidt jord … men ikke meget. Smagen er også fyldig og rund med solbær, bløde blommer, dejlig moden frugt. Vinen er blød, blid og fyldig, men der er fortsat tanniner og god syre … men igen blidt med en smule tørhed. Meget behagelig Bordeaux.

Forhandles i Vinspecialisten, pt. på tilbud til 150 kr., normalpris 180 kr.

Rating 5/7  

N.V. Champagne Jacquart, Brut Mosaïque, Champagne, Frankrig

Bobler skal der til, når nytåret skal skåles ind … ikke nødvendigvis bedste tidspunkt at smage dyre dråber … men bobler er bobler, og jeg havde taget en ægte champagne med, nemlig denne Brut Mosaïque fra champagnehuset Jacquart … og den klarede opgaven.

Ikke at vi på dette tidspunkt stillede de store krav udover, at det skulle være boblevand. For vi havde allerede hældet de første drinks op. Sådan oplever nogle flasker nogle gange en utaknemmelige skæbne.

Champagnehuset Jacquart ligger i midten af den historiske by Reims. Dér – i det tidligere Hôtel de Brimont, et mindre palæ fra 1896 tegnet af arkitekten Paul Blondel – har Champagne Jacquart siden 2009 haft deres hovedsæde. Midt i champagne land.

Selve champagnehuset er grundlagt i 1962 … som et kooperativ af 30 små vinfamilier, hovedsagelig fra Côte des Blancs, hvor man specielt dyrker Chardonnay. De besluttede at lave et champagnehus, og det blev startskuddet til Champagne Jacquart. Starten var vanskelig, men foretagendet havde et god leder, så inden længe voksede huset.

Jeg ved ikke, om det var forbi, at champagnehuset havde fart i ekspansionen, at de valgte den græske gud Pheme ridende på Pegasus som logo, men logoet har været på husets flasker fra starten i 1962. Pheme var i øvrigt datter af Gaia og i græsk mytologi personificeringen af berømmelse. I det græske samfund spillede hun ikke så stor en rolle, da man ikke mente, at berømmelse var noget, man nødvendigvis burde stræbe efter

I år 2000 omfattede kooperativet Champagne Jacquart ikke mindre end 700 medlemmer, og sluttede sig til CO.GE.VI … en forkortelse for Cooperative Génerale des Vignerons, også kendt som Group Alliance Champagne. De laver også champagne under navne som Champagne Collet og Champagne Moutaudon.

Samlet er det et af de allerstørste champagnehuse i Frankrig med sammenlagt 670 hektar egne vinmarker … hvoraf Jacquart har hele 350 hektar. Samlet skulle der vist være omkring 1.800 vinbønder tilknyttet alliancen og et samlet areal vinmarker på 2.400 hektar. Samlet står alliancen for ikke mindre end 7% af den samlede produktion i appellationen. Et ganske stort foretagende … og måske derfor mange af husets produkter også findes i supermarkeder rundt om.

Her har vi én af husets mange champagner, deres Brut Mosaïque, som leveres i en mosaikfarvet frakke … eller hvad man kalder en sådan hætte til flasken. Vinen er lavet på 35-40% Chardonnay, 35-40% Pinot Noir samt 25-30% Pinot Meunier. Druerne kommer fra nogle af husets mange marker i Côte des Blancs og Montagne de Reims. Det er en N.V. (Non Vintage), idet 20% af vinen er reserve … dvs. lagret længere tid end de øvrige 80% og for denne Brut Mosaïque faktisk over 3 år.

I næsen er der meget hidsige bobler, pærer, stikkelsbær, tyggegummi, mandler, sten og honning. I munden mærker man først de meget store og brutale bobler, hvilket efterfølges af skarp syre, grønne æbler, lidt nødder og ellers lidt neutral. Måske var min bedømmelse på dette tidspunkt en anelse svækket, men det var i hvert fald mine noter.

Men den klarede opgaven … året blev skålet i hus. Jeg ville dog hellere ha’ haft Weingut Auf Den Fünfzehn Morgens Riesling Brut Deutscher Sekt. Langt bedre til færre penge. Men sådan er livet en gang imellem.

Købt i Føtex, pris 150-200 kr. (kan ikke huske det, da den egentlig blev købt til nytårsaften året før)

Rating 3/7  

2004 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig

Nytårsaften … og Jesper havde haft spenderbukserne på og investeret i en Dom Pérignon, den nok mest ikoniske champagne, som der findes på markedet og ét af vinbranchens stærkeste brands. Her i seneste udgave, nemlig årgang 2004 frigivet på markedet i det nu forgangne år.

Det er mit 3. møde med munken, da jeg tidligere har smagt champagnen i både årgang 1993 og 2002. Begge årgange er også beskrevet her på bloggen, men jeg skal selvfølgelig nok gentage historien om champagnen. Det er jo ikke så tit, at man smager denne eksklusive og dyre champagne.

Champagnen er opkaldt efter Frankrigs mest berømte kældermester Pierre Pérignon, som levede fra 1638 til 1715 og var søn af en sekretær til en lokal dommer i byen Saint-Menehould i Champagne-distriktet i Frankrig.

Han blev også kendt for udtrykket: “Jeg drikker stjerner”, der er en genial og præcis beskrivelse af den fine smagsoplevelse man får, når man smager en stor champagne som Dom Pérignon.

I en alder af 19 år blev han benediktinermunk i klosteret Abbey of Saint-Vannes i byen Verdun. I 1668 flyttede han til klosteret i Hautvilliers i nærheden af Épernay. Han arbejdede som kældermester i klosteret indtil sin død i 1715. Under hans ledelse blomstrede klosteret og fordoblede sit vinareal. Som et tegn på ære og respekt blev han begravet i den del af klosteret som traditionelt var forbeholdt abbeder.

På Dom Pierre Pérignons tid var eftergæringen, som giver boblerne i mousserende vine, et stort problem for vinmagerne. Temperatursvingninger i løbet af året gjorde bogstaveligt talt vinene til bomber, der kunne eksplodere hvornår det skulle være. Problematikken bestod i at når vinmagerne hældte vinen på flasker i det køligere efterår var det ikke altid at alt sukkeret i vinen var blevet omdannet til alkohol.

Idet temperaturen så begyndte at stige ved næste års forår og sommer, så begyndte den slumrende gær at udvikle kuldioxid, som i bedste fald blot pressede korkproppen ud af flasken. I værste fald eksploderede flasken på grund af trykket i flasken, og dette satte til tider gang i en kædereaktion, hvor naboflaskerne ligeledes eksploderede. Dom Pierre Pérignon brugte en stor del af sit liv på at undgå eftergæring i flaskerne.

Dom Pierre Pérignon er sidenhen blevet tilskrevet opfindelsen af Champagne hvilket er en udbredt misforståelse. Ligeledes var han ikke den første til at lave Champagne. Mousserende vine blev fremstillet med vilje mindst 30 år forinden af den engelske videnskabsmand og læge Christopher Merret.

Man mener at skaberne af myterne om Dom Pierre Pérignon skal tilskrives Dom Groussard, der var Dom Pierre Pérignons efterfølger på klosteret i Hautvillers. I 1821 fortalte han, at Dom Pierre Pérignon opfandt Champagne og andre overdrevne historier om klosteret med henblik på at give klosteret og vinen prestige. Ligeledes er myterne omkring at Dom Pierre Pérignon var den første til at bruge korkpropper, samt at angive hvilken vingård hver enkelt drue kom fra blot ved at smage på druen, formentligt fra Groussard.

I dag ejes Dom Pérignon af Möet & Chandon, som er et meget gammelt vinhus, etableret i 1743. Selve Dom Perignon champagnen er imidlertid ret ”ny”, for først i 1936 lancerede Möet & Chandon en flagskibschampagne af de bedste druer, kaldet Cuvee Prestige og med Dom Pérignons navn på etiketten. Ikke fordi Dom Perignon oprindeligt arbejdede for Möet & Chandon, han døde nemlig 28 år før Möet & Chandon blev grundlagt, men fordi Möet & Chandon fik overdraget rettighederne til navnet af champagnehuset Mercier.

Det siges at den første Dom Pérignon egentlig var en årgang 1921 Brut Imperial som tappedes på flaske og lanceredes i 1936. Støt, men sikkert indtog gradvist Dom Pérignon tronen i det offentlige rum som verdens bedste champagne.

Siden 1987 har Möet & Chandon, og dermed Dom Pérignon været ejet af MHLV-gruppen, Moet Hennessy Louis Vuitton, som også omfatter modevirksomheden Louis Vuitton, cognachuset Hennessy og en række andre virksomheder indenfor luksusvarer. En af hovedaktionærerne i koncernen er i øvrigt Christian Dior kæden.

I dag er det vinmageren Richard Geoffroy som fører legenden videre. Han er tidligere læge, men også i årtier en af de bedste vinsmagere i Champagne.

En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay, idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer. Som han udtrykker det: “Det handler ikke nødvendigvis om koncentration, men om at ramme rigtigt og få alle de forskellige elementer frem i de rette proportioner”.

2004’eren her kommer fra en årgang, hvor vejret var mere stabilt end året før. Årgangen har dog særligt fået præg af de varme uger op til høsten, der efterlod druerne med en fantastisk modenhed.

Duftmæssigt er der noter af nødder, toast, citrus, æbler, fersken, kvæde og en lille svag note af lidt oxyderende. Smagsmæssigt meget behagelig med små perler, rund og cremet, mandler, citron, hasselnødder, pærer og en skøn blid syre. Blød og elegant og vinder ved lidt tid i glasset. Vi startede med vinen i champagneglas, men skiftede den ud med almindelige hvidvinsglas … hvilket åbnede mere for de mange nuancer. Dette her smager ganske enkelt bare godt.

Forhandles flere steder, og har de seneste måneder været på bud til knap 900 kr. Pt. kan den fås hos Uhrskov Vine til 899 kr.

Rating 6/7  

2012 Domaine Aureto, Cuvee Petit Miracle, Rhône, Frankrig

Ved den lille by Gargas i appellationen Côtes du Luberon, den allersydligste del af Rhône omkring 30 kilometer øst for Avignon finder vi Domaine Aureto … Cave Aureto, tidligere kendt som Cave de la Coquillade eller Couquihado og de står bag denne vin Cuvee Petit Miracle.

Côtes du Luberon … i dag blot kendt som Luberon … opnåede sin AOC-status i 1988 og appellationen omfatter 36 kommuner, der ligger henholdsvis nord og syd for højderyggen Montagne du Luberon.

Kommunerne mod nord ligger i Vallée du Calavon og tæt på Ventoux. Mod syd ligger Vallée de la Durance og længere mod syd ligger Côtes de Provence. Vingården ligger da også på en lille bakke i Vaucluse – omgivet af vinmarker og med en storslået udsigt ud over Luberon og Mont Ventoux i hjertet af Parc Naturel Régional du Luberon.

Domaine Aureto blev for få år siden købt af en Schweitsiske forretningsmand Werner Wunderli, som har investeret en pæn sum penge i at bygge højteknologiske kældre samt luksushotellet La Coquillade midt i vinmarkerne.

Selve navnet Aureto betyder ”blid brise” på provencalsk.

Der hører 36 hektar til domænet, heraf 8 hektar i Luberon og 28 hektar i Ventoux. Med respekt for naturens cyklusser er vingården de senere år blevet fuldstændigt revideret og re-designet. 8 hektar vinmarker blev i den forbindelse rykket op ved rod og omplantet i overensstemmelse med Domaine Auretos kvalitetsmål: opbinding på tre metalskinner, bæredygtighed og udvælgelse af vinplanterne.

Kælderen er med topmoderne udstyr. Werner og Carmen Wunderli har nemlig de seneste år investeret store summer i at bygge moderne vinkældere – og intet er blevet overladt til tilfældigheder. Den usædvanlige vinkælder, hvor 2/3 ligger under jorden, er konstrueret med tanke i rustfrit stål for at sikre så ren most som muligt.

Gæringen udføres med den innovative, teknologiske proces ”Tecinox Ganimede” – kombineret med mikro-iltning, der giver en perfekt afbalanceret iltmængde. Denne sammenblanding af traditionelle og moderne teknologier i forbindelse med vinfremstillingen giver vinene generøsitet, balance og kompleksitet.

Fra de bedste parceller på marken Oppède-le-Vieux kommer druerne til denne Cuvee Petit Miracle, lavet på 65% Syrah og 35% Grenache. Som til alle andre af domainets vine plukkes alle druer med hånden og sorteres og afstilkes i vineriet inden presning og efterfølgende gæring i temperaturkontrollerede ståltanke. Gæring og maceration står på i 3-4 uger, hvorefter vinen lagrer på stål i omkring 1 år inden den endelige blanding og aftapning på flaske.

Duftmæssigt er denne vin også skøn rustik, men lidt mere fyldig i duften med masser af Provence/Rhône krydderier, som klart indikerer vinens ophav. Der er mørke bær i kombo med de animalske elementer … næsten helt biodynamisk i udtrykket. I munden er der peber, mørke bær, blæk … men også godt med syre og tanniner … dog ikke særlige markante. Blid med et lille peberbid.

Købt hos Jysk Vin, pris 145 kr.

Rating 4,5/7  

2009 Jean-Louis Chave Selection, Crozes-Hermitage Silène, Rhône, Frankrig

Jean-Louis Chave kaldes kongen af Hermitage, og han laver simpelthen bare sindsygt gode vine. Denne Crozes-Hermitage Silène er fra hans Chaves selection-program.

Chave familien har været vinbønder i Rhône siden 1481 … og på husets flasker står der da også Vignerons de Père en Fils depuis 1481.

Vinhuset holder til på hovedgaden i den lille by Mauves syd for Tournon. På samme måde som andre store producenter som Bonneau og Clape fra en ganske uanselig ejendom, som man nemt kører forbi.

Oprindelig lån vinhuset i appellationen nu kendt som Saint-Joseph, og der var også dér på bakkerne tæt på Ardèche i kommunen Lemps, at familien dyrkede de første Chave vine tilbage i 1400-tallet.

Men da vinlusen Phylloxera ramte markerne i 1800-tallet, så var familien nødsaget til at flytte til Rhône-dalen, hvor de slog sig ned i landsbyen Mauves på adressen Avenue du Saint-Joseph 37, hvor de fortsat har deres vinkældre. Og her købte de også – meget forudseende – nogle jordstykker på den anden side af floden i Hermitage.

Siden har vinhuset været et kendt navn ikke blot i Rhônedalen, men i hele verden. Efterspørgsel på husets Hermitage-vine – både de hvide og de røde – er så stor, at de sælges på allokation og de findes på de ypperste restauranter over hele verden.

Domainet er gennem alle årene gået i arv fra far til søn og drives i dag af Jean-Louis, der i 1992 overtog driften efter sin far Gerard.

Gérard Chave overtog domænet i begyndelsen af 1970’erne, at det var Gérard som udbyggede domainets omdømme og udvidede ejendommen ved køb af flere marker til samlet 14,5 hektar vinmarker … den nuværende størrelse af vinhuset. Dermed er Domaine Jean-Louis Chave nu én af de største jordejere i Hermitage efter Chapoutier, Paul Jaboulet Aîné og Cave de Tain l’Hermitage. I Saint-Joseph har Chave 1,5 hektar vinmarker.

Da Jean-Louis Chave overtog driften af faderen i 1992, da han havde han forinden studeret i USA, først taget en MBA i økonomi på Hartford Universitet og dernæst et kursus i ønologi ved University of California.

Og måske har den økonomiske baggrund haft en indflydelse på Jean-Louis Chave, for han har – på grund af efterspørgslen efter husets vine, og da det ikke er muligt at øge produktionen – dannet J.-L. Chave Selection.

Chave Selection er Jean-Louis’ negociant virksomhed, hvor Jean-Louis Chave køber druerne fra andre vinbønder i området, faktisk 10 små domainer, der arbejder ud fra de samme værdier med lavt høstudbytte og mere organiske arbejdsmetoder.

Jean-Louis er i kontakt med domainerne i vækstperioden, under høsten og vinifikationen. En del af druerne vinificeres dog i Chave Sélections kældre, og al vinen lagres her separat enten i cementtanke eller på egefade med hensyn til hver enkelt cuvée’s behov i 12-18 mdr.

Når alle elementer er veldefinerede, begynder blandingsprocessen, der har som mål at producere en komplementerende blanding uden at ofre den enkelte cuvée’s forskellighed. Denne Crozes-Hermitage Silène er selvfølgelig lavet på 100% Syrah.

Duftmæssigt er her lidt flæsk, bacon, cigarrøg, bitre kirsebær, grønne grene, peber og fin rustik i udtrykket. Med lidt luft virker bærerne mørkere og frigiver flere aromaer, bl.a. med lidt blomster og meget ren frugt. I munden er vinen også præget af meget ren frugt, direkte og klar med grøn peber, kontrolleret syre. Virker blød og let med fin balance. Med lidt tid i glasset – gerne en times tid – så åbner vinen sig yderligere.

Købt hos Jysk Vin, pris 149 kr.

Rating 5/7 

2007 Henri Bonneau, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2007 Henri Bonneau, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigKultvinen … hvad er mere passende end en Châteauneuf-du-Pape fra den satans gode årgang 2007 … og så fra nok den allerbedste producent, nemlig den gamle, mytiske og berømte Henri Bonneau? En levende legende. Hans vine er de mest omdiskuterede og sværest opdrivelige i hele Châteauneuf-du-Pape … og det er vine, som er ganske fantastiske … og det gælder også denne.

Henri Bonneau er omkring de 75 år og har dybe rødder i Châteauneuf-du-Pape. Hans familie har haft vinmarker hér igennem generationer og Henri Bonneau er 16. generation. Bonneau er imidlertid ikke særlig interesseret i berømmelsen. Han foretrækker at bruge sin tid i vinmarken og i hans tudsegamle kælder.

Familien har aldrig været “slotsejer”, som man kender det i Bordeaux og til dels også i Châteauneuf-du-Pape.

Der er tale om markarbejdere, som lidt efter lidt, generation efter generation har opkøbt bittesmå stykker jord, som de har samlet under en enhed – et domæne – med det formål at give det videre til den næste generation og således sikre dem nogle bedre levevilkår end dem, man selv havde haft.

Her er det hårdt arbejde, tålmodighed og økonomisk ofring, som har gjort sig gældende. Dette kan man forstå allerede blot ved at se Henri Bonneaus hus i centrum af Châteauneuf-du-Pape. Det udvendige er yderst beskedent, det indvendige vil sikkert kaldes miserabelt af de fleste.

Og sådan er det hele vejen i gennem: fra Bonneaus evige grønternede skjorte til hans produktionsudstyr: Han har for eksempel lavet vin i snart 50 år på egefade, som stammer fra hans bedstefar. Men som han siger: “De virker. Man behøver blot lappe dem en gang i mellem når de bliver utætte”.

Det er med ældgammelt værktøj og en kældertilstand, som givetvis ville fremprovokere hjertestop hos en dansk levnedsmiddelinspektør, at Bonneau laver nogle af de største vine i verden i.

Henri Bonneau anser selv de organismer, som eksisterer i disse omgivelser, som en naturlig ting og en nødvendighed for at sikre levende og autentiske vine. Vinene får lov til at ligge og gære i dette miljø i årevis, op til 6-10 år!

Ifølge moderne oenologi, skal gæringsprocessen kun vare ganske få uger (den malolaktiske gæring kan nogle gang trække ud, men skal absolut afsluttes indenfor et år) og vinen bliver sjældent aftappet senere end efter 18-24 mdr. på fade.  Men moderne oenologi og teknologien har ingen plads i Bonneaus verden.

Vinen laver sig selv og man skal ikke forhaste ting. Man kan dårligt komme uden om følgende citat: ”Everything done at chez Bonneau makes no sense to modern day oenologists. His cellars are deplorable, and the condition of his barrels (at least the outside of them) is frightful. However, it’s what’s inside that counts. The magic in those barrels represents the essence, the heart and soul of Chateauneuf du Pape.” Robert Parker – Wine Advocate, Februar 2003

Man kunne hævde, at det kan da ikke være så vanskeligt at gære vinen og så lade den ligge på fade i mange år, men så enkelt er tingene jo naturligvis ikke. De lokale vinbønder er altid meget ærbødige, når de taler om Bonneau og kalder ham “Kongen” eller noget lignende, men de fleste undrer sig en smule over hans unikke kunnen og nogle kalder det naturstridigt, det han går og laver.

Vinene består næsten udelukkende af ren grenache, men da vinmarkerne også indeholder et marginalt antal Mourvedre-, Counoise- og Vaccarèse-vinstokke, indgår disse druer også i blandingen. Grenache druen indeholder kun få farvepigmenter, hvorfor vine lavet på denne drue ofte har en lidt lys, næsten Bourgogneagtig farve.

Mange specialister mener, at det ikke er Bonneaus evner som vinmager, som forklarer vinenes storhed, men nærmere det unikke druemateriale han arbejder med. Alle domænets vinstokke har en meget høj alder. Mange er over 70 år, og nogle over 100 år. De er meget lidt produktive og har meget lange rødder, som går dybt ned i jordbunden. Herfra suger de de vigtige mineraler op fra 50-80 meters dybde.

Domænets parceller på i alt omkring 6 hektar er spredt ud over hele Châteauneuf-du-Pape, men en god andel befinder sig i appellationens fornemmeste område: “La Crau”.

I de senere år er Bonneaus vine blevet temmelig kostbare. Dette skyldes en beslutning om at forebygge den kæmpe spekulation, der finder sted på hans vine. I mange år har Henri Bonneau solgt sine vine til meget lave priser. Nogle husker tider, hvor man kunne købe dem for 50 kr., hvorefter man fandt dem igen på markedet til flere tusind kroner.

Dette har chokeret Bonneau, og det – sammen med det kæmpe pres der opstår når man får 100 Parker points – har fået ham til at lægge distributionen af hans vine i hænderne af en god ven, som også er i vinbranchen. Deres første beslutning var at hæve priserne drastisk for at komme tættest muligt på den maksimale prisgrænse og dermed forhindre spekulationen og samtidig sikre, at den som tjener mest på en flaske Henri Bonneau er… Henri Bonneau.

Derudover, er distributørerne omhyggeligt udvalgte og de skal forpligte sig til at sælge Bonneaus vine til ægte vinentusiaster i stedet for brokers og andre spekulanter.  Bonneau, som er lidt af en filosof og en humanist, ønsker også at give så mange personer som muligt mulighed for at nyde hans vine. Det er derfor vigtigt, at vinene bliver solgt i små mængder til mange mennesker og ikke på én gang til en rig samler, som vil lade dem ligge i sin kælder.

Alle Bonneaus vine er “Cuvéer”, det vil sige, at navnet ikke referer til et område eller en bestemt parcel. Det er blot vinens navn. Alle druerne bliver behandlet og vinificeret ens. Det er først ved smagningen under lagringen, at det bliver bestemt hvilke fade, der skal til blive til de forskellige vine. De bedste fade aftappes under navnet “La Réserve des Célestins”, de næstbedste “Cuvée Marie Beurrier”, og de 3. bedste “Cuvée Henri Bonneau”. I to exceptionelle årgange (1990 og 1998) har Henri Bonneau lavet en “Cuvée Spéciale”.

Her har vi netop en Cuvée Henri Bonneau, som i næsen er ganske rustik og landlig med indkogt frugt, modne blommer, sød balsamico, kælder, lakrids, let candyfloss, figner og en fabelagtig intensitet. Duften er svær at beskrive, men markant anderledes end andre vine, og alligevel som noget velkendt. Det er en lidt svedig frugt med lidt tobak, meget animalsk og meget tæt.

I munden er vinen nærmest flæskende … med sødme, kraft og saft, sorte bær. Det lyder tungt, men vinen har en ubeskrivelig lethed, elegance … men på den fede måde. Der er ren og klar frugt. Vinen er let syrlig, men voldsom intens. Smagen rammer dig lige i sylten med syre, meget direkte frugt og tanniner. Man tænker slet ikke Châteauneuf-du-Pape. Overdreven lækker. En oplevelse ekstraordinaire. Hmmmmmmmmmmmm. Topklasse … total overgivelse.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles hos Erik Sørensen Vin, pris 1.095 kr.

Rating 7/7