Tag-arkiv: 5½

2001 Domaine La Réméjeanne, Côtes du Rhône Les Chèvrefeuilles, Rhône, Frankrig

2001 Domaine La Réméjeanne, Côtes du Rhône Les Chèvrefeuilles, Rhône, FrankrigFredag fik jeg denne vin af Steen René … og lørdag røg proppen … hurtig ekspedition. Og sikke et godt valg til en lørdag. Vi er med vinen ved den lille by Sabran, få kilometer vest for Bagnols-sur-Cèze og omkring 20 km. Vest for Orange i Rhône. Vi er hos Domaine La Réméjeanne, som drives af Remy Klein sammen med konen Ria og sønnen Oliver.

Remy Kleins bedstefar udvandrede i 1870 fra Alsace-Loraine til Tunesien, og Remys far Francois Klein blev efter landbrugsuddannelse leder af et større landbrugsfirma i Marocco. Som mange andre franskmænd måtte han i 1960 vende tilbage til Frankrig i forbindelse med afkoloniseringen og han købte derved den ejendom, der i dag er Réméjeanne.

Ejendommen var dengang alene på 5 hektar, men i dag har ejendommen 38 hektar vinmarker, 2 hektar med oliventræer samt 0,5 hektar med figentræer. Man begyndte selv at lave vine og aftappe dem på gården i 1975.

Remy overtog tøjlerne i 1988 og har siden kørt ejendommen stille og roligt frem til en international topposition. Højt beliggende marker giver et klima med kølige nætter, mindre nedbør og læ for de barske vinde, der hærger selve dalen – vigtige faktorer, når målet er høj kvalitet. De kølige nætter hindrer nedbrydning af frugtsyren i vinen, der giver vinene et mere rankt præg samtidig med den modne frugt. Stigende fokus på at lave kølige og elegante vine.

Hovedparten af produktionen er Côtes du Rhône, mens de sydligst beliggende marker er Côtes du Rhône Village. Remy har også plantet figen- og oliventræer og forskellige løv- og nåletræer – som ren landskabspleje – for at give landskabet større diversitet.

Denne Côtes du Rhône Les Chèvrefeuilles er lavet på 40% Grenache, 20% Syrah, 10% Mourvedre, 10% Carignan, 10% Cinsault og 10% Counoise. Grenache, Syrah og Mourvedre er fra yngre vinstokke. Lavet med 6-8 dages maceration og derefter lagring i cementtank.

Duftmæssigt helt klar en skøn Rhône næse … hvordan sådan én ser ud? Man kommer vel umiddelbart til en tænke på Gérard Depardieu, men der er intet skævt her, for der er krydderier, lavendel … men alt sammen meget dæmpet sammen med lidt kælder og rosmarin. Man kan vel kalde det en lille eller blid næse.

Smagen er ultra blid og blød … blide tanniner, som sammen med kirsebær giver en elegance, som sjældent findes på dén måde i den sydlige del af Rhône. Årene har virkelig været god ved denne vin, som smager pokkers godt.

Réméjeanne forhandles hos Bichel Vin, hvor nyeste årgang af denne vin koster 99,75 kr. I dag endda rent økologisk.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2005 Stag´s Leap Wine Cellars, Artemis Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2005 Stag´s Leap Wine Cellars, Artemis Cabernet Sauvignon, Californien, USAJa, som lovet også lidt om Stag’s Leap, som vi også smagte i den store amerikanske smagning. Fra vinhuset, som ligger ved byen Silverado Trail i Napa, ca. 20 km. øst for Santa Rosa, smagte vi nemlig husets 2005 Artemis på Cabernet Sauvignon.

Og det var netop en rødvin på Cabernet Sauvignon fra Stag’s Leap Wine Cellars, som i 1976 – ved Pariser blindsmagningen afholdt af Steven Spurrier – vandt over nogle af de bedste rødvine fra Bordeaux, bl.a. en 1970 Montrose, 1971 Léoville-Las Cases, 1970 Haut-Brion og en 1970 Mouton Rothchild.

Smagepanelet bestod af ni franskmænd, inkl. redaktøren fra det franske vinmagasin La Revue du vin de France samt anerkendte sommelierer og slotsejere. Smagepanelet og Steven Spurrier selv mente, at resultatet var givet på forhånd, og deres forfærdelse var tydelig, da Spurrier annoncerede resultatet: 1973 Stag´s Leap Cabernet havde vundet blandt de røde og 1973 Château Montelena Chardonnay blandt de hvide!

Paris-smagningen sendte en løbeild kloden rundt: Franskmændene var ikke usårlige! Der kunne også laves verdensklassevine udenfor Frankrig! Stag’s Leaps sejr i Paris banede vej for en bølge af ambitiøse vinprojekter i især Californien, og bølgen bredte sig med tiden også til resten af den nye verden.

Stag’s Leap Wine Cellars blev grundlagt af Warren Winiarski i 1972. Warren havde spottet et lille jordlod i en blommeplantage i Napa Valley, hvor han mente at man kunne dyrke vin i verdensklasse. Han lod jordstykket beplante med klassiske franske druesorter og hyrede datidens største vinguru i USA, André Tchelistcheff, til winemaker. Fire år senere var Warren Winiarskis vingård USA’s mest berømte, og i 1989 blev markerne omkring vingården klassificeret som et officielt vindistrikt, Stags Leap District.

Artemis er opkaldt efter den græske gudinde af samme navn, jagtens gudinde og datter af Zeus, og vinen er samtidig lillesøster til Stag’s Leaps 3 topvine Cask 23, Fay og S.L.V. Estate Cabernet Sauvignon. Sidstnævnte var lige præcis den vin, som vandt i Pariser-smagningen i 1976.

Til denne Artemis i årgang 2005 kommer 37% af druerne fra husets egne vinmarker, men resten er købt rundt om i Napa Valley hos lokale vinbønder. Selvom vinen er en Cabernet Sauvignon, så tilsættes der lidt Merlot, i 2005 var det 6% … mens det i den nyeste årgang 2010 fx er 12%. Årgang 2005 har lagret 16 måneder på fransk eg, heraf 57% nye fade.

I glasset er vinen knap så mørk som forrige … og en anelse brun i kanten, men kun ganske lidt. Duften er næsten helt Bordeaux’sk med “mulle” kælder, jord, solbær, babybræk, blyant/grafit, tobak og grønne toner, og smagen også meget ren og minder ligeledes ganske meget om Bordeaux. Havde jeg fået vinen i en blindsmagning havde jeg helt sikkert gættet på en Bordeaux. Smagen er solbær, brombær og der er godt med tannin, som sætter sig på tænderne … der er stramhed, grønt … hvilket giver vinen en god rygrad og giver oplevelsen af en slank og elegant vin. Hmmmm.

Forhandles herhjemme af Uhrskov Vine, hvor en årgang 2077 kan købes til 345 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Cade Estate Winery, Cabernet Sauvignon Napa Cuvée, Californien, USA

2009 Cade Estate Winery, Cabernet Sauvignon Napa Cuvée, Californien, USANæste amerikaner var en Cabernet Sauvignon Napa Cuvée fra vinhuset Cade Estate Winery, som er grundlagt af holdet bag PlumpJack, nemlig John Conover, Gavin Newsom og Gordon Getty. Sammen grundlagde de vinhuset i 2005 tæt ved byen Angwin ved Howell Mountain som et supplement til PlumpJack. Huset er således også en del af PlumpJack Group.

Navnet “Cade” kommer fra Shakespeare, der brugte udtrykket om de vinfade, cades, som blev brugt til at transportere vin fra Bordeaux til England i gammel tid.

Cade Cade Estate Winery ligger højt på Howell Mountain i en højde af 1.800 fod og ejer i alt 54 hektar jord, hvor alene 21 hektar i øjeblikket er tilplantet med vinstokke, her 19 hektar med Cabernet Sauvignon og 2 hektar med Merlot.

Al produktion sker fuldstændig økologisk. Derudover er selve vingården bygget både energi og miljørigtigt, designet af arkitekten Juan Carlos Fernandez i tæt arbejde med vinmageren Anthony Biagi. Alt er “state of art” indenfor moderne vinproduktion.

Og de kan lave vin på Cade Estate Winery. Således fik husets anden årgang 2008 Cade Estate Cabernet Sauvignon en score på 98 + fra Robert Parker i The Wine Advocate.

Vinmager på Cade Estate Winery er Danielle Cyrot, som assisteres af Stephen Cruzan. Danielle er halv fransk, og hendes oldefar var den sidste i en lang række af forfædre, der ejede vingården Cyrot i Bourgogne. Hun er næsten opflasket med vin, og har efter sin vinuddannelse på universitetet i Californien arbejdet på vingårde i Alsace og i Australien. I Californien har hun endvidere arbejdet bl.a. på Stap’s Leap. Meget sjovt, da det faktisk er næste vin denne aften.

Denne Cabernet Sauvignon Napa Cuvée er husets andenvin, eller lillesøster til husets Cade Estate Cabernet Sauvignon … selvom prisforskellen faktisk er ret beskeden. Vinen er lavet på 88% Cabernet Sauvignon, 7% Petit Verdot og 5% Merlot. Vinen har lagret 18 måneder i 100% fransk eg, hvor omkring 55% er nye fade.

Der er laves sølle 288 fade af vinen, den trækker en høj alkoholprocent på 15,2% og druerne kommer fra markerne Beckstoffer’s George the 3rd Vineyard i Rutherford, Beckstoffer’s Orchard Avenue Vineyard i Oak Knoll, Kenefick Ranch Vineyards i Calistoga og Dr. Crane Vineyards i St. Helena. Fede navne. Respekt.

I glasset også en del mørkere end vinen fra Montelena, selvom det næsten er samme druesammensætning. Men det er som om, at der er mere af det hele i denne vin, og duften er også mere fyldig. Her er der solbær, pibetobak, læder, bacon, bitter chokolade, kaffe … af den gode slags, toast og nødder …. hmmmm. Smagen er blid, cremet … men fortsat med syrebid, som holder rygraden oppe og sørger for, at alkoholen ikke bliver for meget. Tanninerne markerer sig først hårdt, men så bliver de langsomt blide, og sætter sig behageligt i mund og på tænder. Lidt peber i eftersmagen. Flot, flot vin. Klasse.

Ikke fundet en forhandler herhjemme. På vingården koster vinen 75 USD.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2010 F. E. Trimbach, Riesling Réserve, Alsace, Frankrig

2010 F. E. Trimbach, Riesling Réserve, Alsace, FrankrigWeekend og masser af vin, og vi starter ud med denne Riesling Réserve fra Trimbach i Alsace. Det er endnu én af de vine, som Gert havde bragt med hjem fra ferie i bl.a. Alsace. Sidste gang smagte vi en anden fra samme hus, nemlig deres  2007 Pinot Gris Réserve Personnelle, som var ganske fortræffelig.

På det tidligere blogindlæg skrev jeg også en del om  F. E. Trimbach, så det skal jeg spare jer for igen.

Riesling er imidlertid nok den drue, som Trimbach er mest kendt for. Trimbachs vine er velrenommerede verden over for deres forskelligartede finhed, deres tørre karakter og exceptionelle og bemærkelsesværdig syrlighed, der kommer fra frugten, og som giver dem den friskhed, den finesse og den elegance, som kun få vinhuse kan leverer. Der hersker bred enighed blandt vinjournalister verden over om, at Trimbach befinder sig i toppen af hierarkiet af vinproducenterne i Alsace. Flere medier peger endda på, at Trimbach er kongen af Riesling.

Riesling Réserve er produceret af specielt udvalgte kvalitetsdruer fra Ribeauvillé’s omegn. Pierre Trimbach har sagt, at vinen i årgang 2010 er mere levende, præcis og ren end i tidligere år, så det lover jo godt.

Og jo, der er tale om fantastisk Riesling … vækker lidt minder om en vin, som jeg drak sidste år, nemlig en Riesling fra Kühling-Gillot. Vi har her samme intensitet og en super dejlig hvidvin. Duften er petroleum, lidt abrikos, pærer og grønne æbler, blomster, let citrus, timian og mineralitet. Smagen er utrolig saftig og frugtrig med svag sødme, god tørhed … sprødhed … god intensitet, som jeg bare elsker. Mineraliteten mærkes også i smagen sammen med en svag bitterhed i slutningen. Sådan, klasse. Dejlig Riesling.

Købt i Frankrig for ca. 20€. Herhjemme forhandles Trimbach af Sigurd Müller Vinhandel.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2011 Weingut Peter Jakob Kühn, Riesling 300m NN Rutz Rebel, Rheingau, Tyskland

2011 Weingut Peter Jakob Kühn, Riesling 300m NN Rutz Rebel, Rheingau, TysklandInspireret af den dygtige vinblogger Niels fra Più Rosso, så skulle Berlin turen da også omfatte et besøg på den charmerende vinbar Rutz, ja vinbar, restaurant og såmænd også vinhandel, idet alle vinene på kortet også kan købes til billigere penge, hvis vinen ikke drikkes på stedet.

Mine følgesvende havde på dette tidspunkt trætte ben efter mange kilometer rundt i Berlin … men jeg var en mand på en mission, og de fulgte lødigt trop uden anelse om målet for min bevidste kurs.

Efter Friedrichstrasse kom Chaussestrasse endeligt, og pludselig stod vi udenfor Rutz. Glæde hos mit følge … nok mest pga. endeligt at kunne sidde lidt … hos mig forventningens glæde over snart at skulle smage en Riesling 300m NN Rutz Rebel, som laves i et samarbejde mellem Bioweingut Peter Jakob Kühn og Billy Wagner fra Rutz, og en vin som Più Rosso havde skrevet så pænt om. Fluks blev en flaske bestilt.

Lad os starte med at linke til Più Rossos blogindlæg om vinen.

Bioweingut Peter Jakob Kühn og hans familie driver deres biodynamisk certificerede vingård centralt i Rheingau, helt præcis ved byen  Oestrich-Winkel. I dette område er Riesling kongen, og flere af Kühns marker er egentligt “Erstes Gewächs”,”Erste Lagen”  eller “Grosses Gewächs” som det også kaldes, men det er Kühn for beskeden til at skrive på hans flasker. Det fremgår imidlertid nu af hans hjemmeside.

Peter Jakob Kühn er 11. generation på vingården, som han overtog tilbage i 1979 sammen med hustruen Angela. Angela tager sig af adminstrationen, og parrets 3 børn, Sandra, Kathrin og Peter Bernhard hjælper også til. Derudover skal der også holdes styr på en lang række børnebørn, så der er virkelig tale om et rigtigt familieforetagende.

Vinen her bærer navnet 300m NN og det betyder 300 meter über NN, Normal-Null, dvs. frit oversat en Riesling fra en mark i 300 meters højde, hvilket er højt i Rheingau. Marken er nærmere bestemt Hendelberg marken, som også leverer druer til et par andre af Peter Jakob Kühns vine.

Som nævnt er vinen lavet i et samarbejde med sommelieren Billy Wagner hos Rutz, og han har med Rutz Rebel vinene lavet en række top-top vine sammen med en række spændende vinproducenter i primært Tyskland.

I udvælgelsen er det ikke tilstrækkeligt blot at lave en vin fra det normale sortiment i ekstra påfyldning som “private label”, men derimod skal alle vine i Rutz Rebel serien være absolut topvine …  noget helt særligt. Denne Riesling 300m NN Rutz Rebel er derfor også vinificeret individuelt og i tæt koordination med Billy Wagner, eksklusivt for Rutz vinbar.

Og er det så en fantastisk vin? Duftmæssigt fornemmer jeg først lidt kælder, svage citrus noter, syrlige … og samtidig næsten overmodne æbler, lidt eksotiske frugter, mineralitet og en meget animalsk duft, som jeg har svært ved at sætter ord på … organisk er nok et meget passende udtryk.

Smagen er ultra præcis, stram syre … næsten for stram, og vinen kunne måske godt klare et år eller to i kælderen, men derudover igen godt med frisk frugt, intens og godt med sten og mineralitet … Più Rosso nævner salt, og det passer sgu egentlig også meget godt. Læg hertil en eftersmag af krydderurter, som efterlader dig med et lidt krydret efterindtryk af vinen. Frisk, sprød og skøn vin. Efter tusinde af kilometers tur rundt i Berlins gader … så var det ren eliksir, så retur til spørgsmålet … ja, det er en fantastisk vin.

På vinbaren kostede vinen 57€ … skal du ha’ den med hjem kan du nøjes med 39€.

Vinanmeldelse 5,5/7 

I skal heller ikke snydes for et par stemningsbilleder fra vinbaren Rutz:

Masser af flasker på Rutz

Stemning på Rutz

Skål ved baren

2005 E. Guigal, Côte-Rôtie Brune et Blonde, Rhône, Frankrig

2005 E. Guigal, Côte-Rôtie Brune et Blonde, Rhône, FrankrigSå blev det tid til min anden vin ved vores hyggelige vinaften. Jeg havde valgt denne Côte-Rôtie Brune et Blonde fra det klassiske vinhus E. Guigal, som jeg også tidligere har skrevet om, bl.a. da Jan sidste sommer medbragte en vin netop derfra, en 2005 Guigal Saint-Joseph, Vignes de l’Hospice Rouge, og her var det minsandten også en årgang 2005 fra Guigal.

For yderligere info om selve vinhuset, så henviser jeg til det tidligere indlæg.

Nogle af de vine, som har gjort E. Guigal både kult og verdensberømt er vinene fra Côte-Rôtie, specielt de dyre enkeltmarksvine La Landonne, La Turque og La Mouline, samt Côte-Rôtie vinen Château d’Ampuis. De er i dag også sammen med Hermitage-vinen Ex-Voto fra E. Guigal investeringsobjekter på niveau med de berømte 1. Cru’er i Bordeaux eller de bedste Bourgognevine.

Jeg har tidligere smagt både La Landonne og La Mouline … men priser på flere tusinde … ofte 4.000 kr. pr. flaske afskrækker de fleste. De er ganske enkelt uoverkommelige for de fleste pengepunge. Men i den mere rimelige ende har E. Guigal så en anden Côte Rôtie, nemlig denne Brune et Blonde, som også ofte får flotte udmærkelser, bl.a. giver Parker altid vinen gode point … i årgang 2005 fik den fx 92 point.

Côte Brune et Blonde hentyder til at vinen er dyrket på to forskellige skråninger i Côte-Rôtie: Côte Brune kendetegnes ved en mørk jordbund, som fremhæver kraftfuldheden og intensiteten i den Syrah, som dyrkes der. Côte Blonde er kendetegnet ved en lysere, kalkholdig jordbund, hvor man i tilgift til Syrah også dyrker mikroskopiske mængder af den grønne Viognier.

Viognier-druen kendes først og fremmest fra Condrieu, men når Marcel Guigal tilsætter sin Côte-Rotie en lille dosis, kommer der en mageløs kompleksitet og elegance frem i vinen. En fløjlsblød, superkompleks vin med potentiale til mindst to årtiers henlæggelse. Vinen er fadlagret 36 måneder på små fade lavet af Guigals egen bødker.

Duftmæssigt grønne peberkorn, urter og krydderier, bacon/kød, mørke bær, grønne toner og en skarphed eller renhed, som lover godt. Er der også en lidt animalsk note … ja, det tror jeg bestemt. Smagsmæssigt er der saft og kraft, kælder og mørke bær. Meget varm, saftig og elegant på én gang. Blød, varm og dejlig.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles bl.a. af Philipson Wine, hvor den koster 399,95 kr. ved køb af 12 flasker. Jeg købte min hos Bichel Vin til 325 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2005 Domaine Jacques Prieur, Beaune-Grèves 1er Cru, Bourgogne, Frankrig

2005 Domaine Jacques Prieur, Beaune-Grèves 1er Cru, Bourgogne, FrankrigJan havde medbragt en Bourgogne … og inden vinene blev for kraftige, så var det vist tid til denne gudesaft. Jan havde medbragt en flaske, som han havde haft liggende i køleskabet i en 4 års tid, nemlig denne Beaune-Grèves 1’er Cru fra Domaine Jacques Prieur, som holder til i byen Meursault ikke langt fra dejlige Beaune.

Domaine Jacques Prieur er grundlagt tilbage i slutningen af det 18. århundrede, helt præcis i 1898 og ledes i dag af Martin Prieur, som har sikret en opblomstring af domainet inden for de seneste år – ikke mindst med assistance fra ønologen Nadine Gublin. Vinhuset ejes dog i dag – ifølge min research – af Labruyère familien med den unge, charmerende og diskrete Edouard Labruyère som daglig leder. Den højt respekterede vinmager Nadine Gublin er i øvrigt tidligere udråbt til “Winemaker of the Year” i 1997 af Revue du Vin de France.

Domainet har et fornemt sortiment af Grand og 1er Cru’er og har monopol på tre appellationer, hvilket er ganske ualmindeligt i Bourgogne. Hvis man lige ser bort fra deres Clos de Mazeray, så producerer huset faktisk alene Grands Crus og Premiers Crus … ganske imponerende.

Det fantastiske sortiment af hvide vine, hvor druerne høstes, når de er meget modne, giver vine med en overvældende aroma og fylde. De røde vine er lavet efter moderne metoder og er mørke, kraftige og harmoniske vine. Samtlige marker vinificeres separat for at frembringe de forskellige nuancer og karakterer.

Samlet ejer vinhuset omkring 20,5 hektar vinmarker og endda nogle af de mest berømte Grand Cru vinmarker: Le Montrachet, Le Corton, Les Échézeaux, Le Musigny og Le Chambertin. Vingården har været under renovering siden Labruyere familien købte domainet, og i dag er vingårdens faciliteter blandt de bedste i verden.

Duftmæssigt ikke så voldsom hestestald eller animalske toner, men derimod lidt kælder, jord, ribs, kirsebær, svag lakrids og ellers grønne toner. Smagen er nok mere imponerende, idet vinen er ret præcis og skarp i udtrykket … fuldstændig som en lige linje, og der er kirsebær, renhed … tonsvis af tanniner, men på en meget behagelig måde … sidder på tænderne. En måske en anelse mere til den mørke side end Bourgogne traditionelt, men den smager godt.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos Otto Suenson og pris 399 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2007 F. E. Trimbach, Pinot Gris Réserve Personnelle, Alsace, Frankrig

2007 F. E. Trimbach, Pinot Gris Réserve Personnelle, Alsace, Frankrig Fredag var jeg et smut forbi min gode ven Gert E … og han havde som vanlig trukket en flaske op … god vane. Det var en vin, som han havde haft med hjem fra ferien i Alsace, nemlig en Pinot Gris fra Trimbach.

Vinhuset ligger i Ribeauvillé, en idylisk 800 år gammel landsby. Jeg har selv været i byen, men besøgte desværre ikke Trimbach. Gert fortalte også, at de heller ikke kunne komme ind hos Trimbach, så flasken er i stedet købt i en forretning i byen.

Trimbach er synonym med de bedste vine fra Alsace, og vinhuset er da også fra 1626, hvor Jean Trimbach begyndte at producere vin for første gang. Firmaets populære rygte er blevet bevaret fra far til søn takket være et blændende vindistrikt og den gode kvalitet på vinene. Siden 1898, som var året, hvor Frédéric Emile Trimbach præsenterede sine vine på den internationale vinmesse i Bruxelles og fik højeste udmærkelse, er navnet Trimbach slået fast og er blevet kendt på internationalt plan som et af de bedste navne i Alsace.

Siden etableringen i 1626 er metier’en givet videre fra far til søn i hele 12 generationer. I dag er husets frontfigur Hubert Trimbach og ved sin side har han sin bror Bernard. Generationsskiftet er allerede i gang. Bernards 2 sønner er nu dybt involveret i familiefirmaet. Pierre er vinmager og Jean arbejder med salg. Næste generation er allerede sikret. Jean og Pierres børn viser allerede stor interesse for faget.

Trimbachs jordlodder er hovedsageligt beliggende i landsbyerne Ribeauvillé og Hunawihr. Alle 27 hektar er syd – sydøst vendte, og jordbundsforholdene er perfekte: jorden er meget ler- og kalkholdig og indeholder nogle steder også et lag af mergel. Vinstokkenes gennemsnitsalder på 25-30 år er også medvirkende til altid at sikre den højeste druekvalitet. Ikke alle druer i Trimbachs vine kommer fra egne marker. Vinhuset arbejder tæt sammen med nogle mindre vinbønder, hvorfra der opkøbes druer fra ca. 120 hektar.

Denne Pinot Gris Réserve Personelle kommer fra de formidable marker placeret lige bag ved Trimbachs hus. Markerne har egentlig Grand Cru kvalitet, men det skilter man ikke med hos Trimbach. Vinen har lagret på rustfri ståltanke og gamle træfade. Vinen er niveauet over Trimbacs almindelige serie, hvor etiketterne er gule. Her er etiketten nærmest guld … arhhh bronze er vel mest dækkende.

Duftmæssigt meget modne æbler med en smule tropisk islæt, lidt toast og nødder … sødmen fornemmes også helt klart … måske også en anelse krydderi. Virker meget koncentreret og intens i duften, meget flot. Smagsmæssigt også fyldig, cremet, kompleks med sødme, mineralitet og en smule krydderi. Intense lyse frugter, nødder … ihhhh, den smager altså godt.

Herhjemme forhandles vinen af bl.a. af Sigurd Müller, pris vil jeg gætte til omkring 200 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2004 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, Spanien

2004 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, SpanienPintia er én af Bodegas Vega Sicilias nyere vingårde og den ligger ikke i Ribera del Duero, men derimod i Toro området, som er nabo til Ribera del Duero og et af de lovende nye vinområder i Spanien. Vinene der dyrkes i Toro er federe, kraftigere end vinene der produceres i Ribera del Duero.

Bodegas Vega Sicilia skal vi selvfølgelig også lige lidt omkring, for det er nok et af de allerbedste vinhuse i Spanien, specielt i Ribera del Duero, og mærkeligt nok har jeg ikke tidligere skrevet om huset her på min vinblog.

Vinhusets historie går tilbage til 1859, hvor Don Eloy Lecanda overtog Vega Sicilia fra sin far. Han interesserede sig meget for vinbrug og tog i 1864 til Bordeaux for at købe vinstokke. Han købte 18.000 stokke Cabernet Sauvignon, Carmenère, Malbec, Merlot og Pinot Noir.

Vinstokkene blev omtalt som “eksotiske planter til et anerkendt brug” af de spanske myndigheder. I 1888 kom Don Eloy Lecanda i økonomiske vanskeligheder, og i 1903 måtte ejendommen overgå til Antonio Herrero Velázques-Duró.

Vinkældrene blev imidlertid lejet ud til Palacio-brødrene, som ansatte “Txomin” (Domingo Garramiola) til at lave vin for dem. Han blev på stedet, da lejemålet udløb og begyndte at skabe årgangsvine for Herrero-brødrene.

I løbet af 20erne opnåede Vega Sicilia sin første store berømmelse og fik adskillige priser. Vinbruget var imidlertid ikke rentabelt, og det blev solgt igen i 1952. Det skiftede ejere et par gange indtil 1982, hvor familien Alvarez, som også er de nuværende ejere, overtog det.

Produktionen hos Vega Sicilia er helt traditionel og naturlig. Vega Sicilia er en vin, der hverken klares eller filtreres, med et gennemsnitligt udbytte, der ligger nede på 1 kg druer pr. vinstok. Bodegas Vega Sicilia er i dag på 120 hektar med en druesammensætning, der består af 80% Tinto Fino og 20% Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec. Hos Vega Sicilia interesserer man sig ikke for kvantitet, men kun for kvalitet og karakter. Nogle år er det således ikke muligt at producere vinene “Unico” eller “Valbuena”. Husets Unico er legendarisk og har gennem årtier været en af de absolut bedste og dyreste vine i Spanien samt blandt toppen i verden.

Vega Sicilias vine distribueres da heller ikke på normal vis. Gruppen af importører og kunder er lille og kontrolleres af familien Alvarez. Afhængig af høstens størrelse tildeles de forskellige aftagere en kvote vin. Vinene frigives ikke til salg i kronologisk rækkefølge (efter årgang), men årgangene følges og vurderes individuelt og frigives først, når Vega Sicilias ønolog mener, at de er klar til salg.

Udover Vega Sicilias egne vine, som har Alverez familien også investeret i andre vingårde, bl.a. Alion i Ribera del Duero og så denne vingård Pintia i Toro området. Vega Sicilias vingård i Toro er kaldt Pintia efter navnet på en forhistorisk by ikke langt fra Alion i Ribera del Duero.

Når Vega Sicilia beslutter sig for et nyt projekt, går man uhyre grundigt til værks. Intet overlades til tilfældighederne, og stort set alle sten vendes flere gange. Siden 1997, hvor beslutningen blev truffet, har man derfor opkøbt enestående parceller i området, og råder nu over i alt 96 hektarer. Halvdelen af markerne var allerede beplantet med optil 45 år gamle vinstokke. Den resterende del er beplantet med 1. kvalitets rodstokke.

Opførelsen af det imponerende vingård tog sin begyndelse i år 2000 og i efteråret 2003 var det endnu ikke færdigt. Sideløbende med de enorme investeringer i nyt udstyr har teamet omkring Pintia eksperimenteret med et væld af parcel-blandinger samt ”prøvekørt” mere end 30 forskellige fadtyper. Ambitionerne er naturligvis tårnhøje. Pintia skal indenfor få år være et af områdets bedste vingårde. Der er dog noget der tyder på, at man allerede med første årgang 2001 har placeret sig i den absolutte elite.

De klimatiske forhold i området er dramatiske med meget varme somre og kolde vintre. Den årlige gennemsnitlige nedbørsmængde når sjældent over 400mm. Sommerens varme dage afløses af kolde nætter, og dette er en af faktorerne til vinenes kompleksitet. De anvendte druer er alle Tinta de Toro, en meget nær slægtning til Tempranillo og Tinto Fino.

Pintia er en særdeles komplet, nuancerig og robust vin, og der laves kun denne ene vin på vingården. Chef-vinmager på både Vega Sicilia, Alion og nu også Pintia, Xavier Ausás López de Castro føler selv, at Toro vinen måske er hans mest magtfulde vin. Efter alt at dømme går vinene fra Pintia en særdeles lovende fremtid i møde.

Vinen er selvfølgelig 100% Tempranillo, og her i årgang 2004 er den lagret 14 måneder på 70% nye franske egefade og 30% amerikanske egefade.

Duftmæssigt godt med solbær, brombær, eg, en anelse krydderier, læder … varme og godt med sødme. Meget intens og eksplosiv i duften … lover godt. Smagen en del til den søde side, godt med marmelade, mørke bær … en rigtig powervin. Virker fortsat ung og spændstig … og kunne måske endda godt klare nogle flere år i kælderen, men dejlig er den sgu. Derom var der enighed omkring bordet. Yammy.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, og prisgæt ligger nok omkring 300 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2005 Seghesio Family Vineyards, Home Ranch Petite Sirah, Californien, USA

2005 Seghesio Family Vineyards, Home Ranch Petite Sirah, Californien, USANæste vin på terrassen blev en vin med lidt mere varme … skyerne på himlen så i hvert fald ikke særligt sommeragtigt ud. Jeg havde derfor i vinkøleskabet fundet en Home Ranch Petite Sirah fra vinhuset Seghesio Family Vineyards, som selvfølgelig ligger i Sonoma, helt præcis i byen Healdsburg i Californien. Tænkte, at den måske kunne give lidt varme til vore spinkle mandekroppe.

Op til 1980’erne var familien Seghesio en af de helt store operatører på Californiens marked for bulkvine på købte druer, og fremstillede hvad der modsvarede 750.000 kasser temmelig ordinær vin om året. Dette ændrede sig dramatisk, da den unge generation med Peter og Ted Seghesio overtog styringen af ejendommen. De ville hellere fremstille verdensklassevin fra familiens egne vinmarker, som var blevet tilplantet af oldefar Edouardo Seghesio, som var emigrant fra Piemonte.

Familiens marker ligger i de bedste mikroklimaer i Sonoma, og de fleste af vinstokkene er de oprindelige, som oldefaren havde udplantet helt tilbage til 1890’erne! Peter & Ted overtalte resten af familien, og få år senere fremstillede de udelukkende vin fra egne druer, høstet fra tudsegamle vinstokke.

Den årlige produktion styrtdykkede til 30.000 kasser, men til gengæld er kvaliteten sublim. Seghesio regnes i dag for at være USA’s bedste Zinfandel-producent, og deres vine på Sangiovese og Petite Sirah er også helt i særklasse.

Seghesio ejer en rækker vinmarker, bl.a. Home Ranch, Rattlesnake & Sisters Vineyard på 77 hektar, River Road på 23 hektar, Lone Oak på 10 hektar, Cortina på 23 hektar, San Lorenzo på 13 hektar og endelig Keyhole Ranch på 29 hektar, dvs. samlede vinmarker på ikke mindre end 175 hektar.

Vinen her kommer fra Home Ranch marken. Home Ranch er familien Seghesios ældste mark. Det var Edoardo Seghesio selv, som stak vinstokkene i jorden i det herrens år 1895. Nu høster hans oldebørn frugten af de selv samme vinstokke. Udbyttet pr vinstok er knap en flaske. Vine fra Home Ranch-marken kendetegnes ved en ekstrem koncentration og kompleksitet. Home Ranch-marken yder den ultimative Petite Sirah-vin.

Petite Sirah har ikke noget at gøre med Syrah. Druen menes at være beslægtet med den sydfranske Durif, Petite Sirah giver ekstremt kraftfulde vine med masser af farve og garvesyre. Hvis man er til vine med pedal-to-the-metal-power, er Petite Sirah en drue, man bør skrive sig bag øret. Og er man til den bedst mulige Petite Sirah, bør man skrive sig Seghesios Home Ranch bag øret.

I glasset også en ganske mørk fætter … ser ud som om, at det med højoktan passer. Sort tjære? Duftmæssigt blommer, brombær, brændte vaniljetoner, lakridspiber, en anelse eukalyptus og sød tobak. Yammy for en power. Smagsmæssigt også mørk og cremet … fantastisk flot balance, og der er endnu syre, som kan give bare en smule modspil til kraften i vinen. Ellers lidt krydderier, lidt peber i smagen sammen med masser af mørk syltetøjfrugt, men det smager sgu ganske godt. Og jeg tror, at vi fik varmen. Sjov med sådan en vin lige efter en Dolcetto … som dag og nat, hvor denne klart repræsenterer natten.

Købt i Randers Vinhus, pris 325 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7