Tag-arkiv: Italien

2016 Monte del Frà, Ca´ del Magro Custoza Superiore, Veneto, Italien

2016 Monte del Frà, Ca´ del Magro Custoza Superiore, Veneto, ItalienSå for pokker igen … atter har vinhuset Monte del Frà overrasket, forbavset, forbløffet og nærmest paralyseret mig og det er med denne lille TNT, højeksplosive dynamitbombe af en vin, som de kalder Ca´ del Magro Custoza Superiore.

Monte del Frà ligger vest for byen Sommacampagna i Custoza området omkring 20 kilometer syd for Gardasøen i Veneto og jeg har tidligere skrevet om vinhuset, da jeg drak en tilsvarende sexet vin fra dem, nemlig deres Bonomo Sexaginta Custoza Superiore. Det kan du læse, hvis du vil vide mere om vinhuset og historien bag det.

I stedet kigger vi videre på denne Ca´ del Magro Custoza Superiore, som igen kommer i en lille buttet flaske med husets logo præget i flasken.

Det er en vin, som er lavet på et blend af 50% Garganega, 10% Trebbiano Toscana, 10% Tocai Friulano, 15% Cortese og 15% Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc. De tre sidstnævnte druer er blandet allerede ved presningen af druerne og har efterfølgende fået lov til at gære på træfad.

De øvrige druer er gæret på rustfrit stål, hvor de pressede druer først undergår en cryo-maceration, hvor de køles hurtigt ned med henblik på at få mere aroma fra drueskindet.

Efter endt fermentering lagrer vinen i de rustfrie ståltanke med bærmen, en del i 4 måneder og resten omkring 8 måneder inden vinen samles, flaskes og lagrer yderligere 6 måneder.

Druerne kommer fra vinmarker, der netop hedder Ca’ del Magro og ligger i bakkerne ved byen Custoza i omkring 100-120 meters højde med en svag hældning mod syd. Marken er på 7-8 hektar og vinstokkene omkring 40 år gamle.

Det er en Custoza Superiore … og en Superiore skal som minimum kunne gæres til 11% alkohol, hvor en normal Custoza blot skal holde 9,5% og denne 2016 Ca´ del Magro Custoza Superiore har 13% alkohol.

Duftmæssigt er vinen lys, hip, hot og svævende … som en blond brud i lårkort brudekjole med kniplinger. Der er en odeur, endda inderlig vellugt af blomsterhaver, mentol eller eukalyptus, bivoks, fersken, mango, røg, vanilje, valnødder, havvand, rosenvand, tyggegummi, kaktus, safran, stearinlys … og næsen bare giver og giver. Slam. Der er et hvidt slør smidt over vinen, som bare dufter vildt godt og meget nænsomt delikat.

I munden en fin balance med noget grønt, noget frisk og samtidig noget sødt. Vinen har nemlig liflig og mundsmeltende sødme, som sammen med lemon og sprødhed giver karakter. Den er ganske easygoing, men samtidig kompleks og forførende … lidt som bruden i den lårkorte brudekjole. Samtidig er det til prisen et sindssygt godt køb.

Drik den fx til lidt pasta. Det kunne fx være Madfilosofies – en af landets mest spændende madbloggere – opskrift på Ravioli med smørstegte friske rosenkål og ricotta,  som kunne passe stjernegodt til vinens aromatiske og alligevel lette side.

Vinen forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 139 kr., men køb 3 – mindst – for så er prisen kun 99 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2008 Tenuta di Aglaea, N*Anticchia, Sicilien, Italien

2008 Tenuta di Aglaea, N*Anticchia, Sicilien, ItalienN*Anticchia er siciliansk dialekt for ordet lille, men denne vin N*Anticchia fra Azienda Agricola Pietro Caciorgna på nordsiden af vulkanen Etna på Sicilien er på ingen måder hverken lille eller uundseelig, men tværtimod en virkelig stor, stor vin fra et vinhus, som i dag er danskejet af den unge, lyshårede Anne-Louise Mikkelsen.

Historien om vinhuset er startet som et soloprojekt for Paolo Caciorgna, Hans forældre drev i forvejen Azienda Agricola Pietro Caciorgna … en lille azienda uden megen vin, blot en lille landbrugsejendom i Toscana med tilhørende lille mark, to køer og en flok høns og et par heste.

Paolo var dog selv ønolog og har gennem årene lavet vine for bl.a. Altesino og La Serena samt musikstjernerne Sting og Andrea Bocelli. Han var samtidig allerede i år 2002 i det små begyndt at lave egen vine fra forældrenes ejendom i Toscana.

Det var dog først omkring 2006, at projektet på Sicilien startede, da han besøgte sin gamle ven Marco de Grazia på Tenute delle Terre Nere, som vi jo rigtig godt kender – og elsker – her på vinbloggen.

Under opholdet besøgte de to venner mange vinmarker til salg i forskellige områder, herunder Passopisciaro og Randazzo. Marco havde købt nogle druer fra en ganske lille juvel … en mark som var til salg og beliggende i Contrada Marchesa nær Passopisciaro med gamle Nerello Mascalese vinstokke knap 100 år gamle og prephylloxera.

Marco havde allerede 3 tønder med vin fra denne mark i sin kælder og tilbød kækt Paolo 3 tønderne til en god pris … og Paolo slog naturligvis til, færdiggjorde vinen i Marcos kælder, gav den navnet N*Anticchia og solgte den – 66 kasser af årgang 2005 – med navnet på forældrenes landejendom som azienda på etiketterne.

Marken kunne dog først købes fra 2007, så i 2006 måtte Paolo igen købe druerne, men det gav samtidig god mulighed for at vurdere og forstå potentialet … og det var således første skridt i grundlaget for etableringen af vinhuset.

Allerede i 2008 mødte Anne-Louise Mikkelsen Paolo og kom ind i projektet som rådgiver og markedskonsulent …  men endte faktisk med til sidst at købe Paolo ud af projektet, men det skal jeg nok lige vende tilbage til.

Anne-Louise Mikkelsen er vaskeægte københavner, født på Østerbro, flyttede dog til Charlottenlund, gik i skole på Østerbro og endte siden på Nørrebro. Hun har tidligere været elite kick bokser, men allerede i hendes unge dage fik hun en stor interesse for vin.

Under hendes uddannelse på CBS aka Copenhagen Business School, hvor hun læste international handel, fik hun derfor et studenterjob hos KB Vin ved Kim Bülow … det første step i den branche, som senere skulle blive skelsættende for den unge kvinde.

Jobbet medførte bl.a. flere besøg i Bourgogne, hvor hun også rendte rundt hos forskellige producenter og smagte vin … og blev totalt fascineret af vin.

Det betød også, at hun simpelthen blev og færdiggjorde sin uddannelsen på Grenoble Ecole de Management i Frankrig. Hendes speciale på Master of Science i International Business var selvfølgelig også om handel med vin … en afhandling om den nye vinverden contra den gamle.

Det førte senere til et konsulentjob i Connecticut, USA, hvor hun for et svensk vinfirma skulle afdække mulige nye salgskanaler … et job hvor hun fik kontakt til vinfirmaer i bl.a. Italien.

Der tog hun kontakt til den kendte italienske greve og vinkonsulent Gelasio Gaetani d’Aragona Lovatelli for at høre om et eventuelt samarbejde på det amerikanske marked. Det blev ikke til noget, men derimod til starten på et venskab. Gelasio læste Anne-Louises speciale, var totalt enig i hendes konklusioner og endte med at overtale Anne-Louise til at komme til Italien for at arbejde.

I januar 2007 flyttede Anne-Louise så til Toscana, og skulle ha’ arbejdet på Tenuta di Trinori, som hun under et pre-besøg i Italien havde besøgt. Tenuta di Trinori ejes og drives af den karismatiske og anerkendte Andrea Franchetti, som vi jo tidligere er stødt på her på vinbloggen, da han jo bl.a. også driver vingården Passopisciaro ved Etna på Sicilien og i øvrigt er fætter til Gelasio Gaetani.

Det er herefter, at forbindelsen til Paolo Caciorgna opstod … faktisk under et besøg på Sicilien. Gelasio havde nemlig kort tid efter hun var kommet til Italien, sendt Anne-Louise til en større smagning på Sicilien … et område hun under besøget blev totalt forelsket i.

Under besøget på øen mødte hun Paolo Caciorgna og allerede i efteråret 2008 startede de et samarbejde. Anne-Louise skulle på konsulentbasis samarbejde med Paolo om hans lille vinproduktion og stå for udvikling af vinene, brand, navn og hjemmeside.

Anne-Louise fik også – ved siden af jobbet for Paolo Caciorgna – job som kommerciel leder hos Gelasios ekskone, grevinde Noemi Marone Cinzano på den velkendte Argiano i Brunello … også en vingård, som vi jo er stødt på her på vinbloggen.

Noemi har jo også tidligere dannet par med vor danske Hans Vinding-Diers, som også har været vinmager på netop Argiano … og hvis far Peter Vinding-Diers også laver vin på Sicilien.

Gelasio havde nævnt Anne-Louises navn for Argiano, så hun endte med at komme til interview med den administrerende direktør og senere også mødte grevinden, som hun arbejdede for i omkring 3-4 år, inden hun i 2012 fuldtid gik all in i projektet på Sicilien.

Projektet på Sicilien var nemlig begyndt at fylde mere og mere … med masser af potentiale og et medejerskab. Så i 2012 tog Anne-Louise skridtet, stoppede hos Argiano og startede fuldtid på Sicilien sammen med Paolo Caciorgna … nu skulle tingene løftes til et højere niveau og gøres mere professionelt.

Allerede fra starten af projektet på Sicilien i 2008 havde Anne-Louise været med ind over produktionen, og netop denne 2008 N*Anticchia var første vin, som Paolo og Anne-Louise lavede sammen. I år 2008 blev vinene – både vinene fra Etna og nogle fra Paolos far marker i Toscana –  aftappet under Azienda Agricola Pietro Caciorgna navnet, som jo så allerede dengang reelt var et samarbejde mellem Paolo og Anne-Louise.

Det blev ændret da Anne-Louise tiltrådte fulltime i projektet. I det nye setup skabte Anne-Louise nemlig to brands – Tenuta di Aglaea og Tenuta delle Macchie – for simpelthen at separere produktionen på Etna med Paolos vine fra Toscana.

Hun købte sig også ind i det sicilianske projekt for senere faktisk at overtage det helt. Dermed er Tenuta di Aglaea i dag totalt danskejet af Anne-Louise Mikkelsen. Sådan! Way to go.

Tenuta di Aglaea har i dag omkring 4 hektar fordelt på 6 forskellige vinmarker, hvoraf 5 er indenfor DOC zonen. Det er markerne Chiusa Politi, Bocca d´Orzo, Passo Cannone, Schiara Nuova samt Santo Spirito og udenfor DOC zonen er det den lille parcel på marken Nave.

Vinstokkene hos Tenuta di Aglaea er mellem 40-100 år gamle – et par af Anne-Louises parceller daterer endda helt tilbage til 1920 og 1940´erne og ligger på nordsiden af vulkanen Etna i omkring 750-800 meters højde.

Tenuta di Aglaea laver 5 forskellige vine, nemlig hvidvinen Bianco Sicilia samt 4 rødvine … selvfølgelig alle på Nerello Mascalese, og det er vinene Aglaea, Thalia, Santo Spirito og Annacare, hvor sidstnævnte er efterfølgeren til N*Anticchia og dermed egentlig den rigtige N*Anticchia, nu blot med navnet Annacare.


Line-up af sortimentet hos Tenuta di Aglaea.

Da Anne-Lousie købte Paolo ud af projektet, så lod hun ham beholde navnet N*Anticchia, og han er faktisk fortsat med at lave en vin med dette navn, selvom den så kommer fra en anden mark og dermed er en helt anden vin. Det sker under brandet Tenuta delle Macchie og Azienda Agricola Pietro Caciorgna … og omfatter både vine fra Sicilien samt Toscana.

Det betyder, at N’Anticcha efter 2012 ikke kommer fra Tenuta di Aglaea … lidt forvirrende, da jeg startede med at læse om vinhuset,  men det skulle hermed være opklaret.

Ja faktisk har jeg mailkorresponderet lidt med Anne-Louise, da jeg ikke selv kunne få tingene til at stemme helt og har fået rigtig søde og tålmodige svar med masser af bonusinfo samt de fotos, som jeg også har smidt ind i dette blogindlæg.

I dag har Anne-Louise Mikkelsen også fået lejet en cantina på Sicilien, så der er mere hands-on omkring produktionen. Da hun fortsat er bosiddende i Toscana, så pendler Anne-Louise den lange vej og kender efterhånden lufthavnene, selvom hun også enkelte gange er kørt den lange vej i bil.

Anne-Louise Mikkelsen er gennem tiden er kommet i mange vinerier, været inde over produktionen af vinene fra Tenuta di Aglaea fra 2008 og forestået samtlige høste siden 2012, men er er ikke selv uddannet ønolog … nærmere autodidakt.

Hun får derfor hjælp til produktionen af hendes gode ven, den dygtige ønolog Nicola Centonze. Han assisterer Anne-Louise efter behov for det, for selvom hun ganske vist er autodidakt, så kan kun selvfølgelig ikke den analytiske side til bunds som en uddannet ønolog.

Det er selvfølgelig Nerello Mascalese, som er hoveddruen hos Tenuta di Aglaea … et drue med lethed og masser af elegance …en ægte fortolker af det unikke terrior omkring Etna. Vinene fra Etna kan på ingen måder sammenlignes med de mere solrige og varme vine på typisk Nero d’Avola fra resten af Sicilien. På Etnas stejle skråninger høster man da også næsten 2 måneder senere end på resten af øen.

En af de gamle vinstokke på Santo Spirito marken.

Denne 2008 N*Anticchia er lavet med druer fra Bocca d´Orzo marken .. fra gamle 70-100 år gamle præ-phylloxera vinstokke og lavet på rustfrie ståltanke og efterfølgende malolaktisk gæring i franske barriques, hvor vinen modner 18 måneder, 50% nye fade og 50% anvendt én gang tidligere. Derefter er vinen lagret 6 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt alene sølle 3.600 flasker af vinen.

I dag hedder vinen – som nævnt –  Annacare, hvilket på siciliansk dialekt betyder at lulle/vugge en baby i armene og er givet til ære for Anne-Louises lille søn, der blev født samme år som vinen første gang blev aftappet. Junior kan I se på billedet nedenunder sammen med Anne-Louise.

Duftmæssigt er det gamle fade, overmoden frugt, sorte kirsebær, blommer, mejeri, kul, kridt, tobak, lakrids samt nærmest æteriske olier, lidt røg og en halv blomstermark. Det bliver dog bestemt aldrig en overfed vin, for der er samtidig noget virkelig let og elegant, som løfter næsen godt op i sky.

I munden er det en vin med masser af tanniner, tørhed og italiensk syre, men balanceret og præcist stramaj broderiarbejde med snorlige korssting, som sidder millimeter korrekt. Smagen er lidt mælket, cremet … har grafit, power og rå kraft, men frugten er i den lettere og elegante boldgade, direkte og klar, hindbær, jordbær … fandens smuk som hvide kniplinger. Vi hashtager omgående #farerglad og hoster op med masser af fede fingre.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2015 Sobrero, Barbera d`Alba Selectio, Piemonte, Italien

2015 Sobrero, Barbera d`Alba Selectio, Piemonte, ItalienSobrero Vini drives af Sobrero familien og ligger centralt i Piemonte på adressen Via Alba Monforte tæt ved den gamle landsby Castiglione Falletto omkring 5 kilometer nord for Montforte d’Alba. Og de står bag næste vin … en 2015 Barbera d`Alba Selectio.

Vingården er grundlagt i 1940 af Francesco Sobrero, som købte ejendommen Ciabot Tanasio sammen med hustruen Teresa. Familien stammer egentlig oprindeligt fra Spanien – og Sobrero betyder jo også hat på spansk – men slog sig ned ved de blide bakker i Castiglione Falletto for generationer siden.

I dag drives vinhuset af sønnen Pier Franco Sobrero sammen med hans hustru og to børn. Det er familien, som du kan se på billedet ovenover foran vingården, som gennem tiden er renoveret. Der har familien deres administration og smagslokaler, mens selve produktionen af vinene fortsat sker i den gamle vinkælder.

Samlet har familien Sobrero omkring 20 hektar vinmarker, hvoraf 13 er beliggende i Castiglione Falletto … endda ligger 6 hektar rundt om selve vingården, mens de øvrige marker er spredt udover kommunerne Barbaresco og San Marzano Oliveto.

I Castiglione Falletto dyrker familien Dolcetto, Barbera, Nebbiolo og Chardonnay, i Barbaresco er det kun Nebbiolo og i San Marzano Oliveto er det Moscato Bianco.

Denne Barbera d`Alba Selectio er lavet af Pier Fracos søn Flavio og med druer med familiens marker i Castiglione. Vinen er lavet i rustfrie ståltanke med maceration og gæring i samlet 25 dage med løbende overpumpning. Vinen har derefter lagret 12 måneder på store egefade og laves i 7.500 eksemplarer årligt.

Duftmæssigt er der en mørk og rustik vin med blæk, kul, en nærmest mælket syre, fersk kød, garvet læder og en gæret frugt med blåbær, blommer og godt med egetræ.

I munden er vinen saftig og rustik … vi har nu de grove offroad dæk på 4-hjulstrækkeren, men balancemæssigt bindes grovheden, kirsebærfrugt og saftighed godt sammen med syre, pebrede tanniner og røg. Grov og charmerende Barbera.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 85 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2014 Montalbera, Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato, Piemonte, Italien

2014 Montalbera, Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato, Piemonte, ItalienFra det italienske vinhus Società Agricola Montalbera skal vi nu smage vinen Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato … en vin på den mere ukendte druesort Ruché.

Ruchè findes primært omkring Castagnole Monferrato og den fik sin egen DOC appellation i 1987 og blev endda ophøjet til DOCG i 2010. Der findes ikke mange hektar med druen … men familien Morando, som drives Montalbera, har hele 82 hektar vinmarker med netop Ruché omkring Castagnole Monferrato, hvilket formentlig gør dem til én af de største producenter af vin på denne drue … selvom jeg vistnok i et ældre blogindlæg skrev, at den ære tilfaldt Luca Ferraris.

Helt præcos ligger Società Agricola Montalbela godt ude på landet ved Castagnole Monferrato, hvilket vel er omkring 10-12 kilometer nordøst for Asti i Piemonte.

Der i både Monferrato og Langhe  har Montalbera ikke mindre 175 hektar vinmarker. Huset marker ligger fordelt på 6 bakker i Monferrato og Langhe, fordelt på vel omkring 13 marker. Derudover dyrker familien også lidt hasselnødder.

Familien Morando har været vinbønder i området gennem generationer og oprindelig kom fra Langhe, hvor Enrico Riccardo Morando grundlagde Montalbera.

Der var dog først i 1980’erne, at Società Agricola Montalbela blev grundlagt i den nuværende form. Der begyndte familien at opkøbe yderligere marker og plante nye druesorter, bl.a. druen Ruchè, som i dag er blevet en af de vigtigste druer hos Morando familien.

Ruché udtales i øvrigt som; Roo-kay og det siges, at druen har nogle af de samme egenskaber som Nebbiolo, da den typisk vil give meget tanninrige, lyse vine med en bitter eftersmag. Med denne Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato er vi imidlertid milevidt fra Nebbiolo, men det skal jeg snart vende tilbage til.

Familien Morando med Franco i spidsen har altid været fascineret af druen og troet på dens potentiale. Derfor har de også brugt en del ressourcer på at forske i druens genetiske ophav, hvilket er sket i samarbejde med laboratoriet Bioaesis di Ancona, som har udlagt druens DNA. Og tro det eller ej, så har druen en genetisk struktur, som tættest findes i … Pinot Noir.

Vinene hos Società Agricola Montalbera er opdelt i serierne I Classici og Le Selezioni. Derudover laver de i serien Le Bollicine lidt spumante og selvfølgelig laver familien også grappe samt olivenolie. Samlet laves der 4 vine på Ruché og denne Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato kommer fra Le Selezioni serien.

Denne Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato er lavet med druer, som kommer fra vinstokke, der er over 25 år gamle og er høstet med håndkraft. Vinen skulle i denne årgang være lavet ved, at 95% af druerne er høstet sent, hvor de nærmest er overmodne, mens de resterende 5% er høstet normalt, men blot tørret efterfølgende på samme måde som ved Amarone.

Det er imidlertid ændret med 2016 årgangen, hvor 80% af druerne høstes helt normalt, mens de sidste 20% får lov til at hænge på stokkene længere, så de næsten begynder at tørre ind. Vinen er vinificeret på ståltanke og er også alene lagret i ståltanke.

Denne 2014 har fået 98 point – og 2016’eren 99 point – af den gode Luca Maroni, og nu begynder I så måske allerede at fornemme, hvilken type vin, som jeres flittige vinblogger nu har fået i glasset, hvor et svagt orange skær i kanten indikerer en vis moden vin.

Duftmæssigt er der tobak, godt med nelliker, allehånde, lavendel, moden frugt … nærmest overmoden, sorte og modne kirsebær, men også lidt lysere bær, hindbærmarmelade, nogle æteriske olier, mandler, blomster, roser, syrener samt en vis landlighed som en oprørsk bonderøv.

I munden er der et pænt højt sødmeniveau, mens syreniveauet til gengæld er ganske lavt. Man tænker slet ikke Piemonte, Nebbiolo eller Pinot Noir. Der er fedme og vi ligger stilmæssigt mere op ad syditalienske vine. Med godt luft i munden kan der fremtvinges lidt bitterhed, tanniner og peber, men det er bestemt en pleaser. Der kommer dog en lille syre i eftersmagen og det virker sgu meget godt og løfter vinen en smule over pleaserniveau.

Jeg drak vinen over 2 dage … og på andendagen – efter en nat i køleskabet – så er smagen mere ren og syrerig, som om noget af det hvalpede er aftaget. Så er godt råd … giv vinen en fandens masser luft og server også gerne en tand til den kølligere side.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 219,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 159,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2017 Monteci, Roveiago Rosso del Veronese, Veneto, Italien

2017 Monteci, Roveiago Rosso del Veronese, Veneto, ItalienNæste vin er – som forrige – en testvin til anmeldelse fra Cappa Vin i Aarhus … en Roveiago Rosso del Veronese fra vinhuset Monteci Viticoltori. Den minder på mange måder også om forrige vin, da det er en vin, som afviger fra det klassiske med en andel af en international druesort, her Merlot sammen med Corvina og Rondinella.

Vi er selvfølgelig dermed i Veneto området, helt præcis ligger Monteci i Arcè di Pescantina omkring 6-7 kilometer øst for Lazise ved Gardasøen. Vinhuset kaldes også Azienda Vitivinicola Righetti, da det netop drives af Righetti familien … ikke at forveksle med en anden Righetti familie, som sælger deres vine under Righetti navnet.

Vinhuset blev grundlagt i 1925 af Righetti familien, som i dag samlet ejer 200 hektar vinmarker, hvoraf 70 hektar ligger i det historiske Valpolicella Classico område. Det var imidlertid først i slutningen af 1990’erne, at vinhuset begyndte at flaske og sælge deres egen vin, som tidligere blot blev solgt i tankvogne til store producenter i Valpolicella.

Vinene blev i starten solgt under navnet San Michele, men for omkring 4 år siden ændrede de navnet på vinhuset til Monteci, som er familiens kælenavn og hele tiden havde været navnet på vinene i husets topserie.  De opførte samtidig et ultramoderne vineri ved Arcè di Pescantina. Det kan I se på billedet nedenunder.

De laver vinene på to lokationer, nemlig i det flotte nye vineri i Arcè di Pescantina, hvor de fleste af vinene produceres, tappes og lagrer. Det fungerer også som husets hovedsæde. Det andet vineri ligger i Fumane i hjertet af Valpolicella.

Monteci Viticoltori ledes i dag af 4. generation i form af de 4 Righetti søskende – 2 brødre og 2 søstre – Giannantonio, Gianluigi, Leonilda og Elisabetta, hvor det er Elisabetta Righetti, der er vinmageren og står for produktionen af husets vine.

Vinene fra Monteci er inddelt i Grandi Classici, som er de traditionelle Valpolicella vine, Immancabili, Selezioni og lidt Spumanti. Denne Roveiago Rosso del Veronese er fra Immancabili serien og lavet på 40% Corvina, 40% Rondinella og 20% Merlot.

Vinen er lavet med maceration i 2 uger efterfulgt af en alkoholisk gæring på rustfrie ståltanke. Derefter sker der en malolaktisk andengæring, hvorefter vinen lagrer 5-6 måneder i de rustfrie ståltanke inden aftapning.

Duftmæssigt er her lakrids, tjære, jernbanesveller, landlighed, brombær og lyse blommer. Frugten er varm, fyldig og derudover er der et slukket lejrbål … eller måske er det bare aske og endelig en smule blomster.

I munden er det en blød, sød og rund vin, meget Valpolicella i udtrykket og ganske venlig, omgængelig samt lidt af en pleaser. Der er sødme, vanilje og krydderier, mens syren er rund … dog tilstrækkelig til at holde sødmen og fylden lidt på plads.

Forhandles af Cappa Vin, hvor en flaske koster 99 kr., men kan fås på tilbud til 69 kr, frem til 27. juli.

Vinanmeldelse 4/7  

2015 Icardi, Cascina d’Or Monferrato Rosso, Piemonte, Italien

2015 Icardi, Cascina d’Or Monferrato Rosso, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Icardi ligger i bakkerne ved Castiglione Tinella på grænsen mellem Langhe og Monferrato regionerne … og fra det piemontiske vinhus skal vi smage en Cascina d’Or Monferrato Rosso.

Vinhuset er grundlagt i 1914 af Lino Icardi i Castiglion Tinella, men dengang blev der alene lavet vine til eget brug, mens resten af druerne blev givet væk. Det var først i starten af 1960’erne, at man begyndte en større produktion og salg af vine, da Linos søn Piereno Icardi overtog driften.

I dag er det 3.  generation i form af Pierenos børn Claudio og Mariagrazia, som stor for driften. Børn lyder måske lidt forkert her, for Claudio overtog ansvaret for produktionen for mange år siden og har samlet været med til at lave 40 årgange af husets vine, mens Mariagrazia står for salg og markedsføring.

Da Claudio var ung, var det imidlertid ikke vin, som han tænkte på, for han ville hellere spille rockmusik. Men det endte dog med, at han blev uddannet ønolog og studerede vinproduktion via arbejde på 3 af de bedste vinslotte i Margaux i Bordeaux, bl.a. det berømte Château Margaux.

Det betød også, at ambitionerne var høje, da han vendte tilbage til familiens vingård i slutningen af 1980’erne. Målet var produktion af kvalitetsvine, så driften på gården blev lagt totalt om og det sideløbende landbrug bl.a. med kreaturhold blev stoppet.

Han startede med at skære voldsomt ned på høstudbyttet, og brugte samtidig også sin inspiration fra Bordeaux til produktionen af vinene. Han er samtidig regnet som lidt af en rebel, bl.a. fordi han kategorisk nægter at fortælle, hvordan han laver vinene.

Jeg laver vin herinde i hovedet. Her er hemmeligheden, og her bliver den, siger han og dunker knoerne mod kraniet med et grin. Meget passende har Claudio også kaldt sin topvin – en Barolo selvfølgelig – for Parej, hvilket på piemontesisk betyder sådan eller sådan skal det gøres.  Som I kan se på billedet ovenover, så er der tale om en stolt og hyggelig fyr … som ved hvordan. Sådan.

Næste generation af Icardi’er er også allerede på vej ind i familieforetagendet, idet Claudios børn Ivan og Sara samt Mariagrazias søn Luca i dag også tager del i driften. Det er dog Sara, der har taget en uddannelse som vinmager, så det bliver formentlig hende, som en dag skal lave vinene på Azienda Agricola Icardi.

Familien Icardi har samlet 65 hektar jord, hvoraf de 50 hektar er vinmarker og de resterende 15 hektar er skov. Udover marker ved ejendommen i Castiglione Tinella, så har familien opkøbt marker bl.a. Fossati i Barolo, Sant’Anna i La Morra og mange andre steder rundt i området.

Alle marker dyrkes økologisk … dog undtaget 10 hektar, som også drives biodynamisk. Planen er dog, at hele produktionen langsomt skal omlægges til biodynamisk drift, så det er man godt i gang med.

Familien arbejder primært med druerne Barbera, Nebbiolo, Dolcetto, Pinot Nero, Cabernet Sauvignon, Cortese, Moscato,  Grachetto, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Den årlige produktion ligger omkring 360.000 flasker årligt, hvoraf omkring 80% eksporteres til andre lande.

Denne Cascina d’Or Monferrato Rosso har Claudio Icardi lavet som en piemontisk hyldest til Bordeaux … ikke en karikatur på Bordeaux, men en piemontisk fortolkning. Vinen er således også lavet på 60% Nebbiolo, 30% Cabernet Sauvignon og 10% Barbera. Der er ikke de store oplysninger om produktionen, men den er lagret 18 måneder på nye franske barriques.

Og referencerne fra Bordeaux træder allerede frem ved første snif … godt med cigaræsker – ganske markant endda – blæk, eg, røg, violer, roser, svag vanilje, balsamiske noter, italiensk syre og animalsk landlighed. Frugten er ganske ren og en tak mere fyldig end typisk Piemonte … så på den måde påvirker andelen af Cabernet Sauvignon bestemt.

Smagsmæssigt er det en fyldig vin med solbær, sødme, power … men også syrlig, ren frugt og blød italiensk syre, som giver modspil til den kraftige og let søde side. Det bliver en vin, som nærmest henter smag fra to lejre, men er sammenlagt ganske drikkevenlig, ren, frisk, let og saftig … lidt som en venlig fætter til rene Nebbiolo vine.

På den måde er det en vin, som vil tiltale mange … dem som ønsker en vis tyngde i vinen, og dem som elsker italiensk syre. Lidt en Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Med luft i glasset overtager den italienske side langsomt herredømmet.

Forhandles af Cappa Vin, hvor en flaske koster 139 kr. Frem til den 27. juli er den på tilbud til 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 thumbthumbthumbthumb

2017 Cantina Indigeno, Rosso, Abruzzo, Italien

2017 Cantina Indigeno, Rosso, Abruzzo, ItalienRød repræsenterer alt, der er intenst, lidenskabeligt og tilfører positive energier med spænding, energi, passion, lyst, begær, styrke, sundhed, held, kraft, varme, kærlighed og intensitet … og det passer sgu meget godt med denne røde Rosso naturvin fra Cantina Indigenio.

Vinen var sidste vin af de 6 vine, som jeg smagte fra Cantina Indigeno og den blev også et fint punktum med landlig charme og læskende, lækker saftighed. Den er lavet på 90% Montepulciano og 10% Trebbiano, men ellers ligner vinificeringen dog de øvrige vine fra huset.

Det er selvfølgelig spontangæring i åbne trækar uden temperaturkontrol, men macerationen er dog lidt længere, nemlig 18 dage. Efter endt fermentering lagrer vinen sur lie – med bærmen – 8 måneder i glasfibertanke inden ufiltreret flaskning med en anelse svovl og kort lagring på flaske inden frigivelse.

Den er rødhåret med sødlig, landlig bionæse. Det dufter saftigt, funky og en smule mælket med lidt grøn ensilage og en vognfuld kirsebær.

I munden er vinen næsten let perlende og står på tæer for at ligne en rødvin, men har en totalt landlig, let, læskende og saftig side, så den giver fuckfinger til ordinære rødvine. Den er dog samtidig omgængelig, har en smule lakrids i smagen, men kort forholdsvis kort. Bum og ingen dikkedarer.

Er du nysgerrig på vinene fra Cantina Indigeno, så kan jeg anbefale et køb af en kasse med disse 6 forskellige vine. Så får du virkelig chancen for at udforske naturvin fra en spændende producent.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 120 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2017 Cantina Indigeno, Sub Bianco Macerato, Abruzzo, Italien

2017 Cantina Indigeno, Sub Bianco Macerato, Abruzzo, ItalienNu har vi iført os vægtbælte, svømmefødder, våddragt samt snorkel og bunder en ægte, nøgen orangevin Sub Bianco Macerato fra Catina Indigeno. Og nu er vinen også i bedste hipsterstyle mer’ passende brun-/ orangefarvet, selvom den stort set er lavet på samme måde som de to første hvidvine orangevine fra de gæve naturvinsgutter i Abruzzo.

For orangevin er jo reelt blot naturvin, som er lavet på hvide druer … men vinificeret på samme måde som rødvin, dvs. med en lang maceration, hvor vinen ligger og søber med skallerne. Det giver flere tanniner og medfører den brunlige/orange farve.

Hvorfor denne har mere farve end de to hvidvine, som er lavet på samme vis, kan jeg ikke umiddelbart svare på. Jeg vil dog gætte på, at druerne her i langt større omfang presses ned i mosten i løbet af de 8 dages maceration, og at det også er derfor, at den hedder Sub Macerato, idet Sub jo betyder under eller ned under.

Da Cantina Indigeno er en ægte naturvinsproducent … totalt økologisk, selvom de ikke er certificerede, så giver det naturvine, hvoraf mange således også er orange vine som denne Sub Bianco Macerato.

Vinen er lavet på 100% Trebbiano D’Abruzzo og i åbne egekar uden temperaturkontrol, først med 8 dages maceration, efterfølgende presning og så følger en spontangæring udelukkende på druernes naturlige gær. Derefter lagrer vinen sur lie – med bærmen – 8 måneder i glasfibertanke inden ufiltreret flaskning med ganske lidt svovl og kort lagring på flaske inden frigivelse.

I glasset ligner Sub Bianco Macerato ved første øjekast et blend fra en økø-bajer fra et microbryggeri og lidt brugt opvaskevand, men næsen er bare virkelig spændende med klart nature og bioskævhed.

Der er appelsinskal, abrikos, mango og andre eksotiske frugter, et støvet alderdomshjem, lidt saftevand, en kold Sun Lolly Vindrue is, saltkaramel, blomsterpotpourri, en havbrise og samlet set en lækker, funky og svævende sjov aroma. Love it.

Smagsmæssigt er vinen egentlig meget ligetil med hyldeblomst og en lidt ulden karakter. Der er virkelig saft med lidt salt … og total drikkevenlig med bid, fjollerier og naturvinsalvor. Det er sgu en vin, som I skal ta’ at prøve … for på bunden er den go’ nok.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 150 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2017 Cantina Indigeno, Rosato, Abruzzo, Italien

2017 Cantina Indigeno, Rosato, Abruzzo, ItalienNæste naturvin fra Cantina Indigeno blev også en rosévin … deres ualmindelige almindelige Rosato, som er langt mørkere i både farve og smag end MP3’eren … næsten på vej til at være en lys rødvin.

Vinen er som søstervinen lavet på 100% Montepulciano, men her på den oprindelige drue.

Indigeno Rosato er lavet i åbne egekar uden temperaturkontrol, en kort maceration natten over, efterfølgende presning og så følger en spontangæring udelukkende på druernes naturlige gær. Derefter lagrer vinen sur lie – med bærmen – 8 måneder i glasfibertanke inden ufiltreret flaskning med en anelse svovl og kort lagring på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er der langt mere krudt og bio bio i næsen end hos MP3’eren. Det stinker af biodynamisk naturvin på den fedeste måde og er også langt mere givende i dens aromaer, som både er kirsebær, jordbær, tranebær og nærmest lidt tæt i udtrykket.

I munden er vinen frisk, landlig og har godt med syre. De lyse bær – hindbær og ribs – nærmest strutter af ungdom. Alfredo og gutterne har proppet godt med bitterhed og grape i vinen, som byder på virkelig stor drikkeglæde. En af mine favoritter fra Cantina Indigeno, selvom jeg jo slet ikke er rosémand.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 135 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2017 Cantina Indigeno, MP3 Rosato, Abruzzo, Italien

2017 Cantina Indigeno, MP3 Rosato, Abruzzo, ItalienEfter en tur i marken med guitaren, så er vi nu på hipster vinbaren Ten Bells på Lower East Side i betonstorbyen New York iført Beats Headphones, MP3 storbyhymnen Digging For Your Dream med Indigo Girls på repeat og foran dig et glas lyserødt MP3 Rosato fra Cantina Indigeno … og roen sænker sig.

Der er nu noget folk og naturligt over sangen, for denne MP3 Rosato er nemlig ikke opkaldt efter det moderne MPEG-1 Audio Layer 3 audio-komprimerings-format, men i stedet efter en klon af den røde drue Montepulciano, som jo specielt er kendt fra Abruzzo, men faktisk findes i 20 ud af Italiens samlede 95 provinser.

MP3 Rosato er lavet som de to foregående vine, selvfølgelig blot med langt kortere macerationstid … alene natten over. Den er også lagret 8 måneder på glasfibertanke og er flasket ganske ufiltreret. Og så kommer den i øvrigt – som alle vinene fra Indigeno – med kapsel på toppen og er lavet i meget begrænset antal.

Vinene fra Cantina Indigeno har i øvrigt været karantæneramt i en periode hos Martin hos Extra Brut Vinimport efter modtagelse fra vingården i Abruzzo.

Det kan måske lyde som om, at flaskerne har været syge eller at Martin måske blot har været så glade for dem, at han blot ville ha’ dem for sig selv i isolation eller bare dagligt nyde synet af flaskerne i en streng observation.

Ingen af delene er dog tilfældet, men naturvin er klart mere følsom vin, hvorfor Martin – klogelig – har ventet med at frigive vinene til salg, indtil han mente, at de var klar. Sådan.

Igen herlig grumset vin … nærmest bleg rosa samt en næse med masser af blomster, lyse bær, gæringskar, kindkys og læbestift. Det fornemmes nærmest, at frugten er olieret og derudover er der nogle støvede og sjovt krydrede elementer.

Smagsmæssigt er MP3 Rosato frisk og ganske tilgængelig med en lidt funky side samt godt med citron og grape. Det strutter af boblende velvære … og med hørebøfferne på kommer man hurtigt i moderigtigt roséhumør.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 135 kr.

Vinanmeldelse 4/7 thumbthumbthumbthumb