Denne Pinot Noir fra vinhuset Brotherhood Winery var eneste rødvin ved den spændende New York State of Wine Cool Climate Wines Masterclass og samtidig sidste vin.

Dermed bevægede vi os til Hudson River området, der ligger lige nord for New York City. Brotherhood Winery kan man nemlig helt præcis finde i byen Washingtonville og det er efter sigende det ældste vinhus i hele USA og grundlagt tilbage i 1839 af skomageren John Jaques, der allerede i 1824 begyndte af dyrke druer i sin baghave i netop byen Washingtonville,

I 1835 havde han etableret et større firma, der solgte sine druer på markedet i New York City. Men priserne faldt, så begyndte Jaques i stedet at fremstille vin og sendte i 1839 den første vin på markedet under mærket Blooming Grove Winery.

Jaques familie drev vinhuset frem til 1886, hvor det blev købt af vinhandleren Jesse M. Emerson og hans søn Edward. De var også agenter for det religiøse samfund Brotherhood of New Life, så de omdøbte vinhuset til Brotherhood Wine Company for at udnytte succesen med Brotherhoods omdømme.

Emerson familien ekspandere vingården bl.a. med tilbygning af større vineri og underjordiske hvælvede stenkældre for at kunne imødekomme den øgede efterspørgsel efter bordvine, brandy og sherries og destilleret spiritus.

De startede også med at lave en række mousserende vine efter det fransk methodé champenoise metoden, opkøbte flere vinmarker og lavede et hovedkontor i New York City. Den store succes fortsatte faktisk helt frem til 1920, hvor spiritusforbuddet blev vedtaget.

Efter forbuddet reorganiserede Edward Emerson og den nye partner Louis L. Farrell sig som The Brotherhood Corporation med fokus på altervin og medicinske vine, men i 1924 døde Emerson, så Farrell fortsatte virksomheden, som dog led også knæk under den store depression.

Louis L. Farrell døde i 1947 og overlod ejerskabet til sin søn Louis Farrell Junior, som dog desværre døde i en tragisk ulykke 3 måneder efter. Dermed gik ejerskabet videre til fætteren Francis L. Farrell, der sammen med sin kone Eloise ændrede vinhuset og starte en markedsføring af Brotherhood som Amerikas ældre vingård og samtidig satsede på vinturisme med gratis smagninger og ture.

Farrells arrangerede temafester og masser af begivenheder, som årligt trak hundredetusinder til vingården og gjorde Brotherhood mærket kendt for alle amerikanske forbrugere.

I løbet af 1980’erne kom vinhuset dog i økonomiske problemer og det endte i 1987 med, at det blev solgt til den chilenske Cesar Baeza i et partnerskab af lokale forretningsmænd, som fortsatte Francis L. Farrells strategi med storslåede, legendariske fester og skabte nye begivenheder, herunder daglige historiske ture.

I 1999 ødelagde en omfattende brand næsten Brotherhoods historiske bygninger, men heldigvis blev hverken vineri eller de underjordiske hvælvede kældre skadet, så salget fortsatte og genopbygningen begyndte straks. I 2000 blev Brotherhood Winery udpeget til et historisk vartegn og officielt føjet til New York State fredede historiske steder.

Siden 2005 har Brotherhood Winery været ejet af et partnerskab mellem Cesar Baeza, Luis Chadwick og Pablo Castro, som har dybe rødder i vinproduktionen i Chile. De har siden investeret massivt i vinhuset og bl.a. opgraderet vineriet, øget tankkapaciteten og så startet med at plante nye vinstokke. De har også bygget en ny kæmpestor restaurant og renoveret alle bygninger.

Vinhuset har – så vidt jeg kan se – selv 40 hektar vinmarker, hvor de fleste ligger i Hudson River området, men Cesat Baeza har åbnet siden 1987 købt marker på Long Island,.

Men derudover opkøber Brotherhood også druer fra andre vinavlere, for deres produktion ligger i dag på 800.000 kasser vin hvert år. En af disse vine er så denne Pinot Noir, som faktisk ikke er lavet med druer fra Hudson River området, men faktisk fra druer fra Finger Lakes opkøbt hos flere forskellige vinavlere.

Der er ikke vildt mange oplysninger om produktionen, men vinen er lavet med forholdsvis varm gæring, en blid håndtering, malolaktisk gæring og så lagring på egefade … hvor lang tid fremgår dog ikke.

Hold nu op for en dejlig duft … omgående tænker jeg faktisk på tysk Spätburgunder eller måske endda burgundiske tanker, for der er et vist fadpræg, men fortsat i kølig stil med blide kirsebær, hindbær og granatæbler. Der er også grønne blade, kul, tør træ og let eukalyptus.

Smagen er også meget smooth, blød med let fedme, men den har faktisk tilstrækkelig syre og frisk frugt med kirsebær, hindbær, jern og egentlig både grøn og mineralsk … har således dejligt europæisk snit med svagt bid, lidt alkohol og en rustik kant. Men det er altså fantastisk Pinot Noir, så man bliver da glad.

Forhandles af americanwine.dk, hvor en flaske koster 125 kr.

Vinanmeldelse 5/7