Tag-arkiv: cabernet franc

Cabernet Franc er en fransk rød druesort, som i dag er udbredt i hele verdenen. Den er helt klassisk oprindelig dyrket i Bordeaux og Loire, men findes i dag fx også i stort omfang i det nordlige Italien samt i Californien.

I Loire findes Cabernet Franc oftest som enkeltdruevin som fx i Loires Chinon vine, men den i Bordeaux indgår som den tredje drue i mange af verdens bedste Bordeaux vine.

De første fortegnelser af Cabernet Franc i Bordeaux går tilbage til slutningen af ​​det 18. århundrede, men druen har været plantet i Loire længe før den tid. DNA-analyser viser, at Cabernet Franc er en af ​​to forældre til de også helt store druesorter Cabernet Sauvignon, Merlot og Carménère.

Cabernet Franc er lettere end Cabernet Sauvignon og giver alene en forholdsvis lys bleg rødvin, mens den i blends bidrager med finesse og giver en pebret og lidt parfumeagtigt bidrag til vinene. Noterne fra Cabernet Franc er oftest tobak, røg, blæk, blyanter, hindbær, paprika og violer.

2005 Château de Ribebon, Bordeaux Supérieur, Bordeaux, Frankrig

2005 Château de Ribebon, Bordeaux Supérieur, Bordeaux, FrankrigNæste rødvin til byggemødet var en Bordeaux … den havde jeg spot on, og denne Bordeaux Supérieur kommer fra vinslottet Château de Ribebon, som ligger nær byen Pessac ved floden Dordogne i det smukt bakkede landskab i det østlige Bordeaux.

Slottet er ejet af Alain Aubert, som står bag Vignobles Alain Aubert og også er med i Vignobles Aubert … familiens vinfirma. Alain ejer selv slottene Château de Macard, Château Hyot, Château Haut-Gravet og så dette Château de Ribebon.

Derudover ejer familien via Vignobles Aubert yderligere 8 Bordeaux slotte, nemlig Château Saint Antoine, Fleur Saint Antoine, Château Labesse, Château Lagrave-Aubert, Château Messile-Aubert, Château Jean de Gué, Château Saint Hubert og Château La Couspaude.

Sammenlagt kan det vist kaldes en stor vinfamilie … og et stort foretagende. Og familien har dog også lavet vin i Bordeaux i over 250 år, og det startede oprindeligt med Château Labesse, som er det historiske hjemsted for familien. Det blev sammen med Château Lagrave-Aubert opkøbt af Alains oldefar Joseph Aubert før den franske revolution.

Og siden har familien altså opkøbt vinslotte i Bordeaux, primært på den højre bred. Château de Ribebon er tilkøbt i 1996.

Til Château de Ribebon hører 70 hektar jord hvoraf 24 hektar er vinmarker. Resten er tilplantet med kiwitræer og skov. Jordbunden består af ler, kalksten og grus og er beplantet med Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Vinstokkenes gennemsnitsalder er 30 år, hvilket giver perfekt balance mellem ydeevne og kvalitet.

Selve slottet er oprindelig bygget som en jagthytte for Louis XIV i 1700tallet, men familien Aubert har restaureret bygningen, så den fremstår med tidligere tiders storhed, og med mange af de originale historiske træk bevaret.

Château de Ribebon drives af Alain Aubert sammen med hustruen Bernadette samt parrets 3 døtre samt en svigersøn. Det er dog især datteren og ønologen Amelie Aubert, som står for vinene på Château de Ribebon.

Denne Bordeaux Supérieur er lavet på 60% Merlot, 30% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc og har lagret 12 måneder på egetræsfade.

Duftmæssigt virker vinen meget rustik og landlig … og alderen fornemmes klart i næsen. Det der afslører Bordeaux er lidt blæk, solbær og den lidt “mulle” jordlugt, som er ganske karakterisk for Bordeaux. I smagen også solbær … alderen fornemmes også her, men der er fortsat jod, syre og tanniner i vinen, som fortsat virker stram, og sørger for, at alderen og frugten ikke gør smagen for fesen. Det gør faktisk vinen ganske nem og tilgængelig.

Forhandles bl.a. af Taastrup Ny Vinhandel, hvor prisen er 69 kr. for årgang 2009 … et i øvrigt godt år i Bordeaux.

Vinanmeldelse 4/7 

2010 Finca Los Aljibes, Aljibes Red, Albacete, Spanien

2010 Finca Los Aljibes, Aljibes Red, Albacete, SpanienI området Chinchilla de Montearagón nær Albacete – en provins i Castile–La Mancha – ligger Finca Los Aljibes, som opdrætter spanske fuldblodsheste og derudover producerer god olivenolie og vin. Og det er netop Finca Los Aljibes, som står bag denne lille spanioler … en Aljibes Red.

Los Aljibes er grundlagt i 2003 af Lorenzo familien med Manuel Lorenzo i spidsen. Vingården … som nærmere er en kæmpe farm med masser af jord og opdræt af hestene … er grundlagt ud fra en filosofi omkring respekt for naturen, livet og miljøet.

Finca Los Aljibes omfatter således i alt 900 hektar jord, hvoraf dog “alene” 178 hektar anvendes til vinmarker, mens der også er hele 50 hektar med oliventræer. Resten er enten enge til hestene eller marker med korn.

Der dyrkes de traditionelle spanske druersorter som Tempranillo, Garnacha, Garnacha Tintorera og Verdejo. Herudover dyrkes også de internationale sorter Syrah, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, Viognier, Sauvignon Blanc og Chardonnay for at give yderligere kompleksitet til gårdens vine.

Ved etableringen blev der investeret i nyeste state-of-art teknologi til vinfremstilling, og der produceres samlet 9 forskellige vine, en bordvin kaldet Cata de Morante på Verdejo, en entryserie på 3 vine (hvid, rosé og rød) under navnet Viña Aljibes, dernæst en serie på 4 vine under navnet Aljibes og sluttelig topvinen Selectus.

Denne Aljibes Red er én af de fire vine fra Aljibes serien. De øvrige tre er enkeltdruevine på henholdsvis Syrah, Cabernet Franc og Petit Verdot, men denne Aljibes Red er et blend på 55% Cabernet Sauvignon, 37,5% Merlot samt 7,5% Cabernet Franc. Vinen har lagret 12 måneder på fransk og amerikansk eg. Hver druesort er naturligvis vinificeret separat.

Duftmæssigt har jeg solbær, høj fugtighed … sådan lidt indelukket, vanilje, søde egetræsplanker. Smagen er meget anderledes end næsen … for her er der godt med grøn syre,  … næsten helt italiensk i udtrykket, syrlige kirsebær. Det virker lidt besynderligt, at næsen antyder en kraftig, varm og fyldig vin, mens smagen er et helt andet sted … og det skal jeg vist lige tænke over. Bestemt ikke en dårlig vin … hmmmm. I forhold til pris ganske fornuftigt.

Købt på Gourmondo.de til en pris på 7,90€ … eller ca. 59 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2009 Veenwouden Private Cellar, Veenwouden Classic, Paarl, Sydafrika

Med en helt unik og fantastisk betagende udsigt ud mod Klein Drakenstein bjergene, tæt på floden Berg i den nordlige del af Paarl-distriktet ligger Veenwouden Private Cellar, et lille vinhus ejet af vinmageren Marcel van der Walt … og herfra kommer denne Classic … en lille flaske Bordeaux look-a-like.

Veenwouden Private Cellar er grundlagt tilbage i 1988 af de to brødre Marcel og Deon van der Walt pga. en stor forkærlighed for Bordeaux vine … specielt vinene fra Pomerol. Marcel havde selv en baggrund som professionel golfspiller, mens Deon havde en stor karriere som international operasanger.

Efter købet af ejendommen i 1988 gik arbejdet med tilplantning af gårdens 12 hektar vinmarker hurtigt i gang, og Marcel tog roret som vinmager med hjælp fra faderen, mens Deon lystigt skrålede videre på de store scener, bl.a. Metropolitan Opera i New York, Royal Opera House i London, Bavarian State Opera i München og alle de berømte steder i den branche.

Da familien oprindeligt var emigreret til Sydafrika i 1727 fra den  fra den lille landsby Veenwouden i Frisland i Holland, ja så fik vingården selvfølgelig navnet Veenwouden. (Ja, Frisland er det område, hvor der snakkes både hollandsk og frisisk).

De første vine kom på markedet i midten af 1990’erne, og til produktionen havde de søgt hjælp fra eksperter fra Pomerol i Bordeaux, og det gav pote. Deres vine fik hurtigt store roser, og politikken med en begrænset produktion fra meget lave udbytter var en succes. Og operaen fandt endda også vej til vingården, hvor én af vinene Vivat Bacchus blev opkaldt efter Mozarts duet “Die Entführung aus dem Serail”, som omtaler fornøjelser med vin.

Deons tenorstemme blev dog brat afbrudt i 2005, hvor faderen skød og dræbte ham med to skud i brystet efter et voldsomt skænderi på vingården i Paarl … og herefter begik selvmord. En ganske tragisk familie historie. I dag er det derfor Marcel van der Walt som driver vingården videre.

Vingårdens 12 hektar vinmarker er beplantet med de klassiske Bordeaux sorter, nemlig 75% med Merlot, 15% Cabernet Sauvignon, 7% Cabernet Franc og 3% Malbec. Marcel van der Walt har valgt kun at høste små 5 tons per hektar for at holde højst mulige kvalitet på de druer, der skal indgå i vinene.

Denne Bordeaux”, dvs. en vin i stil med vinene fra Bordeaux, blot lavet i Sydafrika. Dem findes der faktisk en del af, og jeg har smagt flere ganske flotte resultater i den boldgade, som fx De Toren Z og Fusion V fra De Toren Private Cellar samt AnWilka. Og der er sikkert mange flere. I denne årgang 2009 er Veerwouden Classic lavet på 62% Cabernet Sauvignon, 12% Malbec, 10% Cabernet Franc, 8% Merlot og 8% Petit Verdot. Den har lagret 24 månder på franske egetræsfade, 80% nye og resten de brugte fra året før.

Duftmæssigt har jeg noteret mig våd, fugtig muldjord, tobak, solbær, men der fornemmes også lidt rankhed, og de samlede indtryk kan godt lede tankerne hen på Bordeaux. Smagen er fyldig og varm … der er godt med tanniner, men smagen er i min optik nok lidt mere voluminøs og krydret end Bordeaux, men referencerne er der bestemt. En dejlig vin.

Forhandles af Vin & Vin, hvor prisen er 219 kr. ved køb af 1 flaske, men 100 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2012 Golan Heights Winery, Mount Hermon Red, Israel

2012 Golan Heights Winery, Mount Hermon Red, IsraelNæste vin til byggemødet var også svær at gætte, og af den simple årsag, at vinen kommer fra Israel … et land, som ikke er så kendt i vinmæssig sammenhæng. Det er en Mount Hermon Red fra det store vinhus Golan Heights Winery.

Golan Heights Winery er grundlagt i 1983 og ligger i den lille by Katzrin, som ligger højt oppe i Golan højderne. Ved at kombinere gamle traditioner og ny teknik har man haft stor succes med at producere Golan højdernes fineste medaljevindende vine. Du kender måske nogle af husets vine under navnene Yarden, Gamla og Golan,

Golan Heights Winery råder over ikke mindre end 613 hektar vinmarker, der er beliggende i 400 – 1.200 meters højde – alle i Galilæa området.

I dag producerer de årligt ca. 6 mio. flasker vin. Heraf sælges 80% på hjemmemarkedet, mens de sidste 20% eksporteres til 25 lande verden over. Hvert år har vinhuset besøg af ca. 100.000 gæster.

Golan Heights Winery er midt i et investeringsprogram til 8,5 mio. dollars. De skal have bygget en underjordisk vinkælder, der skal købes nye egetræsfade, produktions- og vindyrkningsområderne skal udvides og nye vinmarker skal tilplantes.

Denne Mount Hermon Red er produceret af 51% Cabernet Sauvignon, 24% Merlot, 16% Cabernet Franc, 5% Petit Verdot og 4% Malbec druer, der alle er dyrket i Galilæa området. Den har gæret og udelukkende været lagret i ståltanke.

Duftmæssigt blæk, krydderier, mørke bær, spidskommen. Stor frugt i næsen og en lidt indelukket duft. Smagen er sødme, lakrids, vanilje, svag peber, bløde tanniner og våd karklud. Vinen hælder måske en smule for meget til den søde side, og efterlader et lidt fladt udtryk, men bestemt en god overraskelse.

Dansk importør er AMKA, og prisen er 139 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2006 Château Castelot, Saint Èmilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2006 Château le Castelot, Saint Èmilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigMed næste vin tog vi en tur til Bordeaux, hvor vi møder Janoueix familien, som ejer en række vinslotte i Saint-Émilion, i Pomerol og i Côte de Castillon. De er én af  områdets mest betydningsfulde familier, og Château Castelot er én af de nyeste ejendomme i familiens besiddelse.

Vinhuset er grundlagt i 1898 af Joseph Janoueix, som var en hårdtarbejdende forretningsmand og vinelsker fra Corrèze i Sydfrankrig. Med de mange vinslotte lager vinhuset samlet omkring 450.000 flasker vin årligt.

Udviklingen af familiefirmaet Joseph Janoueix – eller Domaines Joseph Janoueix, som det rettelig hedder – er gennem det seneste årti gået meget stærkt.

Fra at være et meget traditionelt vinhus finder man i dag ikke bare Saint-Émilions, men også Pomerols og Bordeaux Supérieurs mest spændende vine under familiens navn. Château la Croix, La Confession, Château Haut-Sarpe, Château Mouton og Château la Croix Saint Georges er alle slotte, som naboerne misundeligt kigger over hegnet på, fordi de konstant omtales og beundres.

Succesen skyldes især yngste generation, brødrene Jean-Philippe og Jean-Pierres visionære ambitioner og arbejdsindsats. Uanset om talen falder på en dagligvin eller en topvin i sortimentet, ved man nøjagtigt, hvad man vil med hvilke slotte!

Château le Castelot ligger i den sydlige del af Saint-Émilion i læ ved foden af Château Tertre Daugays højdedrag. En beliggenhed,  der er med til at skabe et yderst favorabelt mikroklima.

Familien Janoueix har, siden de i 1978 overtog ejendommen, ydet en stor indsats for at gøre rammerne omkring vinen perfekt. Alt er udført med sikker smag og vanlig sans for detaljer. Château le Castelot hører i dag blandt den absolutte top blandt Saint-Émilions Grands Crus, og familien Janoueix’ mål er da også i al beskedenhed en oprykning til Grand Cru Classé status.

Le Castelot har i alt 9 hektar vinmarker, vinen er lavet på 70% Merlot, 20% Cabernet Franc og 10% Cabernet Sauvignon. Der bliver lavet 45 tønder af vinen årligt, svarende til ca. 4.500 kasser.

Duftmæssigt er der også Bordeaux i duften med muldjord, modne solbær, milde krydderier, vanilje og lidt ny læder. Smagen er meget frugtrig, og vinen skal iltes lidt for at komme til sin ret. Meget tør, god bitterhed med mørk chokolade, tydelige tanniner og ellers dejlig blød, harmonisk med noget silkeagtigt over sig. Dejlig Bordeaux vin.

Har fået den i gave fra svigermor … men forhandles hos Vinspecialisten, pris 295 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2009 Ceralti, Alfeo Bolgheri, Toscano, Italien

2009 Ceralti, Alfeo Bolgheri, Toscano, ItalienNæste vin i rækken var denne Alfeo Bolgheri fra det lille vinhus Azienda Agricola Ceralti. Vinen havde Gert haft med hjem fra en ferie i Toscana, og et godt valg denne aften, dels elsker jeg italiensk vin … og specielt vinene fra Bolgheri er interessante, og dels er det altid sjovt med vine, som er købt lokalt … og så er etiketten med æslet da også i særklasse. Og det skulle vise sig, at vinen også var i særklasse.

Azienda Agricola Ceralti ligger tæt på byen Donoratico i området Castagneto Carducci, ægte Bolgheri landskab og under 2 km. til kysten. Vinhuset er et lille familieforetagende, som drives af far og søn, nemlig Walter og Iacopo Alfeo, som forsøger at producere det bedste, som regionen har at byde på.

Walter Alfeo er uddannet agronom, mens sønnen Iacopo både er uddannet agronom og ønolog. Vingården har egentligt altid været i familiens eje og er gået fra far til søn gennem mange generationer. Man har altid produceret druer, men gennem årene blot solgt disse til andre producenter. Det ændrede Walter og Iacopo i midten af 1990’erne, da de besluttede sig for selv at lave vin og de producerede deres første flaske Cerati Bolgheri Rosso i 1997.

Der drives omkring 9 hektar vinmarker, som er tilplantet med kendte druer som Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Vermentino, Chardonnay, Traminer, Viogner samt en række lokale druer.

Der laves 6 forskellige vine hos Ceralti, nemlig vinene Vermentino Bolgheri, Scirè Bolgheri Rosso, hvidvinen Lunarae I.G.T., en rød Sonoro I.G.T., Nubia I.G.T. Bianco og så denne Alfeo Bolgheri. Derudover laves selvfølgelig også en Grappa Invecchiata.

Huset producerer herudover også lidt frugt fra deres fersken frugtplantage, og derudover har de lidt oliventræer, hvorfra de producerer god olivenolie. I bedste italiensk stil, så driver familien selvfølgelig også lidt Agriturismo med udlejning af 6 små ferielejligheder.

Hvorfor der findes et æsel på etiketterne på alle husets vine? Tja, det har jeg ikke kunnet finde ud af. Æsel på italiensk hedder vistnok Asino … og ikke Ceralti, så dér findes forklaringen ikke. Måske familien bare er stædige som æsler? Det må stå hen i det uvisse.

Denne Alfeo Bolgheri er opkaldt efter familienavnet og er ubetinget Ceralti´s største vin. Den er produceret på  50% Merlot,  40% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc fra Ceralti´s bedste marker. Druerne håndplukkes og sorteres skånsomt, hvorefter vinen gæres i cementtanke i en periode på omkring 18 dage. Den malolaktiske gæring og fadlagringen sker i “barriques” i en periode på 12 måneder, hvorefter vinen tappes meget skånsomt og lagres yderligere 12 måneder på flaske, inden den forlader kælderen.

Duftmæssigt har jeg noteret mig lidt gazebind, eucalyptus, røde frugter, grønne balde, krydderier samt lakrids og læder. Smagen er fløjlsagtig på ganen, der er grønne noter, blåbær, men også fylde, varme samt tørre, bløde og søde tanniner. Meget harmonisk og en smule mineralsk i udtrykket, og smager rigtigt, rigtigt godt. Godt valg.

Forhandles herhjemme af Tønden, pris 289,75 kr. eller Bagsværd Vinhandel, hvor prisen er mere beskedne 225 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, Italien

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, ItalienSom aftenens kultvin havde jeg valgt Sassicaia … selvfølgelig kunne man næsten fristes til at sige. Det er måske Italiens mest berømte vin og pionér inden for italiensk vinfremstilling, også kaldet Italiens Latour.

Som den første italienske vin fik Sassicaia høstet 100 point i Robert Parkers Wine Advocate, og vinen har fået de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso ikke færre end 21 gange. Kort sagt er Sassicaia en levende legende.

Sassicaia laves på vingården Tenuta San Guido i Bolgheri ved Toscanas kyst, og her laver man også vingårdens 2 andre vine Guidalberto og Le Difese. Godset har 148 hektar med vin.

Grundlæggeren Mario Incisa della Rochetta begyndte i 1940’erne at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc med Bordeauxs berømte 1. Cru’er som forbilleder, idet han mente at jordbunden på Tenuta San Guido havde mange fælles træk med jordbunden i Bordeaux.

Vinmarkerne er da også beplantet med 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc. De oprindelige beplantninger i 1940’erne omfattede podninger købt fra Chateau Lafite Rothschild, og sammenligninger man med de berømte vine i Pauillac, er det svært ikke at smage ligheden.

Mario var også den første i Toscana, der brugte nye franske egefade, hvilket var banebrydende i Italien. Vinen forblev dog en hemmelighed indtil 1968, hvor Mario vurderede, at nu var vinen klar til at blive sendt på markedet. Vinen blev døbt Sassicaia, hvilket på den lokale toskanske dialekt betyder sandet og gruset jordbund.

Den blev fra starten meget omtalt og en omgående succes i Italien og var den første italienske kvalitetsvin, der brød igennem på eksportmarkederne. I dag betragtes Sassicaia som den første Supertoscaner og faderen til alle italienske Cabernetbaserede vine.

I dag er vinen et investeringobjekt på lige fod med Château Latour, Château Lafite-Rothshild og de andre 1. Cru’er i Bordeaux. Succesen er blev også anerkendt af den italienske stat som har tildelt Sassicaia sin egen appellation: Bolgheri Sassicaia D.O.C., hvilket er enestående.

I dag ledes vingården af Niccolò Incisa della Rochetta, som med fuld respekt for traditionerne, har skabt 2 nye vine, nemlig Le Difese og Guidalberto. Sassicaia er lavet med samme fordeling som markerne, dvs. 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lagret 24 måneder på franske egefade, hvoraf 1/3-del er nye fade.

Årgang 2010’eren her tegner som én af de største årgange … og sammen med 2008’eren bedste årgang siden 1985! Parker – hvis man hælder til hans side – giver 2010’eren 96 point.

Lad os kaste os ud i det. Har knappet vinen op og fyldt på karaffel omkring 3 timer inden smagningen … tænkte at de nok var bedst med så ung en vin. Duften er gamle tjærefyldte togsveller, jordbær, solbær, lette blommer, mynte, grus eller sten. Smagen er frisk frugt … sådan virkelig helt fremme i smagsindtrykket, og det overrasker og begejstrer … skønt. Er stadig meget rank, og det er sikkert for tidligt at drikke den, men det smager virkelig godt. Meget præcis i levering af smagsindtrykket med mineralitet, syre, sten, grafit kombineret med den massive frugtintensitet.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Superiore.de til 129€ … ellers forhandles den herhjemme af Philipson Wine, hvor prisen for en flaske af 2010’eren er 1.729.95 kr., men kun 1.299,95 kr. hvis du køber 12 stk. En pæn udskrivning på 15.559,40 kr. – men se det som en investering. Arhhhh, den hopper min kone vist ikke på. Men det kan betale sig … kan se, at Coop pt. sælger 2008’eren, pris 1.995 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2011 Tenuta dell’ Ornellaia, Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, Toscana, Italien

2011 Tenuta dell' Ornellaia, Le Serre Nuove dell' Ornellaia, Toscana, ItalienNæste vin havde Jan med, nemlig Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, 2. vinen fra Tenuta dell’Ornellaia, det berømte vinhus, som blev grundlagt i 1981 af Ludovico Antinori, bror til Piero Antinori, som ejer flere vinhuse i Italien, og bl.a. står bag vine som Solaia, Tignanello og Guado al Tasso.

Det var ingen tilfældighed, at Ludovico valgte vinproduktionen som sin levevej. Hans karriere startede nemlig sammen med broderen Piero. Faktisk løber vinen i blodet hos familien, og de to brødre er også i familie med Mario Incisa della Rocchetta, manden bag Sassicia … som i øvrigt også er naboejendom til Tenuta dell’ Ornellaia.

De to brødre veje skiltes imidlertid i begyndelsen af 1980’erne, og Ludovico påbegyndte derefter beplantningen af et større område på de bedst beliggende marker ved Bolgheri. Det 135 hektar store stykke land havde han fået i arv, og det havde været hans hjemmebane siden barnsben, så lokalkendskabet var derfor særdeles godt.

Markerne blev tilplantet med “bordeaux-druer” som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot. Ludovico fik hjælp af den kendte amerikanske vinekspert André Tchelistcheff, der var overbevist om, at de klassiske bordeaux-druer ville gøre sig bedst i området og at man derfor ikke skulle plante Sangiovese, der ellers dominerer i Toscana. Bolgheri-området minder da også på mange måder om Bordeaux; det er forholdsvist fladt, ligger tæt på vandet og har (næsten) samme mikroklima.

I dag er det den verdensomspændende vinkonsulent Michel Rolland, der rådgiver på stedet – hans oprindelse er jo i øvrigt også Bordeaux. Vinmager på Tenuta dell’ Ornellaia er Axel Heinz.

I 1989 stod et nyt state-of-the-art vineri færdigt. Bygningerne der i sin arkitektur er noget helt unikt, er bygget halvt under jorden ind i bakkerne. Indvendig er vineriet beklædt med den fineste marmor fra lokale forekomster og en større kunstsamling pryder væggene. Absolut intet er overladt til tilfældighederne, og det gælder i sandhed også i kælderen. Det bedste vinifikations udstyr, der kan købes for penge, er blevet installeret, og det ajourføres løbende.

De sidste 5-10 år har ejerskabet af Ornellaia været lidt omskifteligt. I 2003 solgte Ludovico Antinori Tenuta dell’Ornellaia til et partnerskab mellem Robert Mondavi og Frescobaldi. Da Constellation Brands i 2005 overtog Robert Mondavi Winery, købte Frescobaldi de fleste aktier, men Michael Mondavi har stadig en lille aktiepost.

Le Serre Nuove er 2. vin til Ornellaia. Beslutningen om hvilke fade der skal i Ornellaia og hvilke der skal bruges til Le Serre Nuove, tages først umiddelbart inden den endelige blanding. De fade der afspejler ungdom og friskhed går til Le Serre Nuove. Den er her i årgang 2011 lavet på 57% Merlot, 17% Cabernet Sauvignon, 12% Cabernet Franc og 14% Petit Verdot.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt er der blæk, lidt muld, sorte morelbær, pizza og lidt mynte. Smagsmæssigt overraskes man af voldsomme tanniner, men samtidig en rund og behagelig smag med blæk, grafit, lidt grønne blade. Her på anden dagen er vinen endnu blødere og virker faktisk en tand bedre end i går aftes. Måske en vin, som bare skal ha’ godt med luft?

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles flere steder, bl.a. Sigurd Müller og Vild med Vin, pris 399 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2010 Château Montelena, Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2010 Château Montelena, Cabernet Sauvignon, Californien, USASå gik vi i gang med de amerikanske vine … og hvad er mere passende end at starte med et af de berømte vinhuse, nemlig Château Montelena, som jo stod bag den hvidvin, en Chardonnay anno 1973, som i 1976 slog nogle af de bedste franske vine, faktisk en stribe hvide bourgogner, til den såkaldte Pariser-smagning. På den røde side var det en vin fra Stag’s Leap, som slog fanskmændene i 1976 … men den vender vi selvfølgelig også tilbage til senere.

Château Montelenas berømmelse blev endda for nogle år siden yderligere udødeliggjort, da historien om Montelena og Pariser-smagningen blev filmatiseret i vinfilmen ”Bottle Shock”. I filmen er store skuespillere som bl.a. Alan Rickman og Bill Pullman med til at skildre, hvordan den britiske vinhandler Steven Spurrier, som elskede fransk vin, udfordrede amerikanerne til en blindtest, helt sikker i sin sag om, at vingårdene i Napa Valley ikke var nogen alvorlig konkurrence for de etablerede franske vinhuse.

Men da han opdagede en dal fuld af ambitiøse, dygtige og erfarne vinproducenter som Jim Barrett og hans søn Bo, frygtede han, at hans PR-stunt kunne ændre vinens historie for altid og ikke mindst chokere alverdens vinkendere. Og det er jo lige, hvad der skete. Filmen når ikke op på samme niveau som “Sideways”, men er bestemt værd at se.

Château Montelena er imidlertid grundlagt lang tid før 1976-smagningen, nemlig helt tilbage i 1880, da forretningsmanden Alfred Tubbs købte cirka 123 hektar jord ved byen Calistoga i den nordlige ende af Napa Valley og begyndte at plante vin og fik bygget en vingård, der var tegnet af en fransk arkitekt.

I 1920 ramte forbudstiden USA, hvor kommerciel fremstilling og salg af vin blev forbudt (med undtagelse af kirkevin). Det varede frem til 1933, og i den periode rev mange vindyrkere deres vinplanter op og erstattede dem med frugttræer. Det skete også på en del af Chateau Montelenas jord, men da forbudstiden ophørte, var vingården dog i stand til at producere vin igen. 13 års forbudstid havde imidlertid ændret amerikanernes forbrugsmønster, og salget kunne ikke matche udgifterne, så i 1934 gik Chateau Montelena konkurs.

Vingården forblev i familien Tubbs’ eje, og familien fortsatte med at dyrke druer, som blev solgt til andre vinproducenter. I midten af 1960’erne købte den lokale forretningsmand Lee Paschich Montelena, men i 1972 solgte han ejendommen og dens jord videre til advokaten Jim Barrett. Han havde opbygget et større firma som fast assistent for en stor byggeentreprenør i det sydlige Californien, Ernest Hahn, men var blevet træt af kontorarbejdet og ledte efter et sted, hvor han kunne ”se solen stå op om morgenen og gå ned om aftenen.

Montelena faldt i hans smag, og selvom Barrett stort set intet vidste om at producere vin, fik han overtalt Hahn til at finansiere halvdelen af købet og igangsættelsen af vinproduktionen. Jim Barretts intention var at lave Cabernet Sauvignon efter klassisk Bordeaux-stil som Lafite eller Margaux, men eftersom det var nødvendigt at hive de fleste vinplanter op for at erstatte dem med Cabernet Sauvignon, ville der gå minimum tre år, før han kunne høste druer, der kunne bruges til vin.

Penge skulle der imidlertid i kassen for at få driften til at løbe rundt, og løsningen kom Montelenas nyansatte vinmager, den senere legendariske Mike Grgich, med. Han foreslog at købe druer hos andre vinavlere og lave vin af dem, indtil det var muligt at fremstille vin af Montelenas Cabernet Sauvignon. Derfor blev Château Montelenas første årgang allerede 1972, hvor en Riesling kom på markedet. Også en Chardonnay blev det til, dog kun 800 flasker. De havde været en tur på helt nye egefade, og det kunne angiveligt både duftes og smages i den udpræget fadtunge og tanninrige vin.

Året efter blev de samme fade anvendt til vinen fra de cirka fyrre ton Chardonnay-druer, som Montelena købte fra fire avlere. De fleste af druerne kom fra marker i Alexander Valley og Russian River Valley, begge mindre områder i Sonoma Valley, men da vinen blev fremstillet og aftappet i Napa Valley, var det den appellation, der kom til at stå forrest på etiketten sammen med Alexander Valley, da vinen blev tappet i december 1974. Lidt uretfærdigt for Sonoma Valley, men også symptomatisk for Napa Valleys gennemslagskraft i forhold til nabodalen.

Og det var netop dén Chardonnay, som tog fusen på de franske dommere, der var sikre på, at de havde en ædel hvid bourgogne i glasset, da de med en pæn margen ned til nummer to, 1973 Meursault Charmes Roulot, kårede Montelena som bedste Chardonnay.

Her har vi imidlertid en Cabernet Sauvignon fra Montelena, lavet af druer … som med 1973 Chardonnay’en … fra andre avlere i området, men administreret af Montelena, altså en “Non Estate” vinn. Vinmageren er Cameron Parry, som også står bag de øvrige vine fra Montelena, herudover også Estate vinene, som laves med druer fra egne vinmarker. Vinen er ikke 100% Cabernet, idet der også er 7% Merlot og 2% Cabernet Franc i. Vinen har lagret 14 måneder på fransk og østeuropæisk eg, heraf 12% nye. Vinen har i denne årgang 2010 fået 92 Parker point.

Lad os endelig få kigget nærmere på vinen, som i glasset er klar, mellemrød i farven. Duftmæssigt er første indtryk lidt krydderi, en smule lakrids eller stjerneanis efterfuldt at umodne blommer, kirsebær, mens smagen er blød med grønne noter, kirsebær og lyse solbær, god tørhed, lidt stram syre holder vinen godt på sporet. Virker en anelse let i udtrykket, men det klæder vinen fint … tanninerne er okat bløde. God start på det amerikanske ræs. Thumbs Up.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men på Montelena koster vinen 50 USD.

Vinanmeldelse 5/7  

1975 Château Bellevue Mondotte, Saint Emilion, Bordeaux, Frankrig

1975 Château Bellevue Mondotte, Saint Emilion, Bordeaux, FrankrigEn pludselig indskydelse fik mig til at dreje ind til Lorentzen Vinhandel da jeg forleden var i Ebeltoft, og vupti duppede denne vin op. Måske ledte jeg efter en raritet, en anderledes flaske til at medbringe til vores hyggelige vinaftenen, måske det var inspiration fra sidst, hvor Jan havde medbragt en Nebbiolo fra 1970 eller måske var Lorentzen Vinhandel bare god til friste med udstillingen af denne vin.

I hvert fald så fik jeg indkøbt denne ældre, bedagede Bordeaux vin, og medbragte den også stolt til vores vinaften med en forsikring fra Lorentzen, at de havde åbnet 3 flasker fra samme kasse forleden, og de selvfølgelige var gamle, men drikkelige. Jeg kunne selvfølgelig godt se, at væsken i flasken havde mistet det meste af det røde skær … men hvo intet voves … intet vindes.

Vinen er en Saint Emilion, og slottet er det mere ukendte Château Bellevue Mondotte anno 1975. På etiketten står der, at vinen er ”shipped and bottled” af Christopher’s, hvilket hentyder til Merchant Christopher & Company Ltd. i London.

Lad os starte med Christopher’s, som – efter sigende – var Englands ældste vinforretning. Lidt detektivarbejde på nettet afslører, at man ikke ved helt hvornår forretningen opstod, men at man i hvert fald i juli 1819 i London Times støder på forretningen, som på det tidspunkt ligger Great Coram Street med George Christopher som ejer. Jeg kan også se, at forretningen i 1939 bliver omdannet til et selskab, mens firmaet i 1972 overtages af Mackinlay-McPherson Ltd, Edinburgh, som senere bliver en del af Scottish & Newcastle Breweries, en stor bryggerigruppe … som vistnok i dag er verdens 7. største sammenslutning af bryggerier.

Christopher & Company Ltd ophører i starten af 80’erne, men har i løbet af årene lagt navn til en række forskellige whiskey’er og tilsyneladende også stået for import og tapning af en række vine, herunder denne fra slottet i Bordeaux. Fortegnelser viser, at de sidste aftapninger fra Christopher’s sker i 1979.

I 1975 – da vinforretningen i London står for aftapningen af vinen – var Château Bellevue Mondotte et ukendt vinslot … i hvert i den vide vinverden, selvom beliggenheden lige mellem store Bordeaux slotte som Chateau Pavie og Chateau Pavie Decesse var ganske eftertragtet.

Det er først i 2001 at slottet kommer frem i lyset, nemlig da det overtages af Gérard Perse, som i forvejen ejer de øvrige nævnte slotte. Han har siden 2001 intensiveret produktionen, arbejdet med benhård grøn høst af slottets beskedne 2,5 hektar vinmarker, og slottet har i dag ét af de laveste høstudbytter i området.

Vinene fra Château Bellevue Mondotte er siden blevet anmelderrost og sælges i dag til priser på flere hundrede dollars. Den gode Parker (hvis han er god) har da også giver vinene fra slottet pæne ratings, bl.a. 97 point for årgang 2005.

Og hvor leder det os så hen? Ja, vi har at gøre med et vinslot, som sidenhen blev ganske godt. Vinen er ældgammel, faktisk hele 38 år … tappet af en historisk vinforretning i London, som for længst er lukket, og nu er flasken landet på bordet til vores lille vin-kom-sammen … med stor risiko for at være langt ”over the hills” … men ganske sjovt.

Vinen er i dag lavet på 90% Merlot med 5% Cabernet Sauvignon og 5% Cabernet Franc, og sådan må vi formode det også forholdt sig i 1975, men det kan jeg ikke finde information om. I dag lagrer vinen 24 måneder på fransk eg … heller ikke her vides det, hvordan det forholdt sig i 1975.

Lad os åbne den gamle satan. Og for satan … pardon my french … jeg er faktisk overrasket over, hvor “rød” vinen egentlig er. Selvfølgelig er farven brun/orange i kanten, men duften er egentlig ganske fin, en smule oxyderet med toner af sherry, men der er også frugt … duft af røde bær endnu. Sådan.

Smagsmæssigt er jeg bestemt ikke til gamle vine, men denne er bestemt drikkelig og igen er jeg overrasket over frugten. Der er selvfølgelig qua alderen stor blødhed i vinen, som er overraskende behagelig, men den skal også nydes hurtigt … jo det kan man godt … for den forsvinder selvfølgelig hurtigt. Meget sjovt at prøve så gammel en vin, som fortsat er drikkelig.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Lorentzen Vin, pris 295 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7