Madonna del Latte ligger ude på landet ved Sugano i bakkerne mellem Orvieto mod øst og Bolsena søen mod vest i den vestligste del af Umbrien. Jeg smager nu 3 vine derfra og starter med den mousserende rosévin 2019 Rosario Vino Spumante Rosato.
Det er en forholdsvis ny vingård, der er grundlagt i år 2000 af Manuela Zardo og Hellmuth Zwecker. Efter at have rejst rundt i hele Italien som mad- og vinskribenter fandt de det ideelle sted i Umbrien til at begynde at producere deres helt egen vin.
De blev fascineret af området omkring Sucano og fik hjælp fra den lokale vinavler Federico Curtaz til at plante en række vinstokke, som de købte fra den berømte Angelo Gaja i Piemonte, men som her bare vokser fabelagtigt i den vulkansk jord.
De har samlet små 5 hektar vinmarker, der ligger i 450 meters højde med en fin og kølende brise fra de umbriske bjerge, men det har også været kendt historisk bl.a. produktion af den hvide Orvieto Classico.
De lå dog vinproduktionen i hænderne på den ansat ønolog, Dr. Paolo Peira, der selv er uddannet på Faculté d’Œnologie i Bordeaux i Frankrig … og endda på Madonna del Latte nomineret til Premio Luigi Veronelli for årets bedste vinmager i 2007.
Peira får dog hjælp af Manuela Zardo og Hellmuth Zweckers søn Leon Zwecker, der også selv er uddannet vinmager og inden han fik ansvaret for produktionen sammen med Peira, har gået på skole i Silberberg, Steiermark og Krems, og arbejdet i Sydtyrol, Friuli-Venezia Giulia, Californien og New Zealand.
Og for at gøre det endnu mere nørdet, så er Leons kæreste Ruta selvfølgelig også sommelier, så der er vist basis for at snakke og nyde vin i familien.
Leon og Peira driver stedet økologisk certificeret … bruger således ikke herbicider, syntetisk gødning eller insekticider. Vinene laves i en gammel kælder, der formentlig tidligere har været en etruskisk grav. Kælderens temperatur og fugtighed giver ideelle betingelser for de franske egetræsfade, som bruges til at lagre flere af vinene.
Kælderen er dog moderniseret i 2007, bl.a. med en moderne gæringskælder, der rummer alt det nyeste nødvendige udstyr til at producere vine, der kan måle sig med de højeste standarder. Og dér laver familien årligt knap 40.000 flasker vin.
Og én af disse er altså denne Rosario Vino Spumante Rosato Brut, der i denne årgang 2019 er lavet på et blend af Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon.
Først er druerne afstilket, hvorefter de ligger med skindet køligt ved 4 grader i 8 timer. Derefter er de presset og mosten ligger så ved 10 grader i 24 timer inden gæring i rustfrie ståltanke ved 17-18 grader.
Derefter er vinen lagret i tankene i 5 måneder inden en malolaktisk gæring og så en andengæring i store autoklave tanke efter charmat metoden indtil vinen opnår et tryk på 5 bar. Der laves årligt 6.000 flasker af denne vin.
Duftmæssigt er det jordbær og hindbærbrus, lidt fersken samt tranebær eller granatæbler, godt med blomster, røde roser, svagt lidt eukalyptus samt en ganske lille sødme.
Boblerne er små, hurtige og bruser godt op, men de svinder dog forholdsvis hurtigt. Så sidder man i stedet med en sødbitter smag, tranebær, igen lidt granatæbler og lemon. Men derudover er der altså også lidt saftig og sødere jordbær, som virkelig kommer helt frem, når bruset har lagt sig. God lang eftersmag.
Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 115 kr. på tilbud.
Azienda Agricola Parusso ligger et par kilometer fra Monforte d’Alba på vej mod Castiglione Falletto har jeg smagt mange vine fra.
Med næste vin skal vi en tur tilbage til Luciano Ercolino på Vinosìa, som jo bl.a. laver vine i Carazita området i Campanien omkring 5 kilometer fra Taurasi i landsbyen Luogosano … og det bliver med denne Rajamagra Taurasi Riserva 2015.
Nu skrev jeg lige før, at Oreno og Orma er de ikoniske topvine hos Tenuta Sette Ponti, men det er sandhed med mortifikationer, for huset laver også denne fine Vigna dell’Impero, som jeg smager i årgang 2015.
Jeg elsker bare Tenuta Sette Ponti … både deres ikoniske og dyre topvine som Oreno samt Orma, men bestemt også de lidt mindre vine som nu fx denne Crognolo, som jeg har smagt tidligere.
Manzones Barolo Gramolere har jeg efterhånden smagt nogle gange … masser af kvalitet til ret fornuftige penge. Vinen vandt fx en lille 
Jeg smagte forleden den ene af Tenuta Sette Pontis flotte topvine, nemlig 
Med navnet Il Pino di Biserno fra vinhuset Tenuta di Biserno, så skulle man måske tro, at det er en italiensk Pinot Noir, men det er i stedet et bordeaux-inspireret blend.
Fra tirsdagsklubben på jobbet lige en spændende lille flaske i form af en Ciliegiolo Principio fra vinhuset Antonio Camillo beliggende ude på landet skråt overfor naturstensleverandøren Saturnia Travertini Italia ved Manciano i Maremma.
Azienda Agraria Guerrieri er beliggende lidt ude på landet mellem byerne Piagge og Cerasa i Marche regionen få kilometer vest for Adriaterhavet. Men det er altså derfra, at jeg smager en Guerriero del Mare Bianco lavet på den mere ukendte druesort Bianchello.