Denne Brunello di Montalcino 2017 vin nr. 3 er fra Fattoria La Magia di Schwarz Fabian, der ligger 5 kilometer syd for Montalcino i Toscana … og dén har jeg altså ikke smagt før. Jeg har dog smagt deres fine Il Vispo Toscana IGT … men nu er det altså the real Brunello stuf.

La Magia blev oprindelig grundlagt i 1974, men allerede i 1979 købt af Schwarz familien, som forlod deres hjem i Merano i Südtirol aka Alto Adige for at bosætte sig her.

Det var Harald Schwarz, hustruen Gabriella Zeitler og Haralds far Herbert Schwarz, der havde sat sig for at blive vinproducenter, selvom de intet vidste om vinfremstilling, men bare elskede Montalcino området og Brunello vinene.

I dag er det Haralds og Gabriellas søn Fabian, som står for driften af Azienda Agricola La Magia. Han startede allerede med at arbejde på vingården i 2005, men overtog i 2011 det fulde ansvar. Han er selv uddannet vinmager fra Istituto Agrario di San Michele all’Adige og driver nu vingården med hjælp fra far Harald samt sin hustru Lisa Tinturini.

Navnet La Magiat kommer fra ordet magione, der betyder hus og vinhuset ligger på en gammel asfalteret romersk vej og resterne af en historisk bygning, der i oprindelig var anvendt som hvilested for pilgrimme på vej til klosteret Sant’Antimo længere nede i dalen.

Der er far Harald, som renoverede ejendommen efter overtagelsen og både designede og byggede vinkælderen … i en ottekantet form, så han nemmere kunne nå alle gæringskarene. Senere er der i 2008 også installerede solcelleanlæg på ejendommen, således vineriet i dag er selvforsynende,

Schwarz familien har samlet 52 hektar jord, men det er alene 15 hektar, som er vinmarker. Til gengæld består det af én samlet stor vinmark beplantet med Sangiovese og klassificeret som Brunello di Montalcino DOCG.

Markerne ligger i 400-500 meters højde i læ ved bjerget Amiata og med udsigt ned mod Sant’Antimo klosteret … og endda Molino di Sant’Antimo vingården, som vi smagte lige før. Alle marker drives fuldstændig økologisk … certificeret siden 2012.

Denne La Magia Brunello di Montalcino er lavet på 100% Sangiovese fra over 40 år gamle stokke i det sydøstlige Montalcino. De økologisk dyrkede druer høstes af flere omgange, aå kun perfekt modnet frugt finder vej til den færdige vin.

Mosten gærer frugtbevarende på ståltank og store fade med hele 40 dages udtræk af farve, smag og tannin fra drueskindet. Vinen lagrer herefter 36 måneder på 500 liter franske egetræsfade, heraf 1/3 helt nye og resten 1 år gamle. Efter yderligere 6 måneder på flaske er vinen klar til frigivelse.

Uha … vi kravler da vist lige et niveau op … ren, intens, mineralsk og urtet næse, en direkte, præcis og skarpslebet frugt, mørk, dyb samt en smule animalsk med sorte kirsebær, brombær, æterisk intensitet, ristede champignons og østershatte, mintpastiller, medicinskab og så alligevel lidt sødme, vanilje og mælkechokolade. Det er som om, at alle tingene sidder de rigtige steder, i rigtige portioner og med rigtig volumen. Det er sgu åndeløs godt.

Hvor smager det også godt. Det kan godt være, at dette ikke er en 2016’ener, men fader vor, hvor sidder det i skabet. Lad os starte med tanninerne, der er tørre, smertende tørre og vilde, men straks de vil overtage styringen, så kommer der en bølge af mørk, intens frugt og den har en lille frisk sødme med, hvorved vinen næsten bliver saftig og læskende. Men den er langt mere end det … slank, ren, skarp og ultrapræcis, røget, mineralsk, støvet og sødsyrlig med tør engelsk lakrids … og dermed bedste Brunello i mands minde.

Forhandles af Supervin, hvor prisen er 429,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 369,95 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

Næste Brunello har jeg også smagt før, for det er nemlig Molino di Sant’Antimos Brunello di Montalcino Paolvs … faktisk smagt både i årgang 2011, 2015 og 2016, men nu er det altså 2017’eren.

Vinen er selvfølgelig lavet næsten på samme vis som den foregående årgang, dvs, med druer fra 25 år gamle vinstokke på markerne Pian di Rota, Romana og Castello i omkring 250 meters højde. Efter høsten afstilkes druerne og presses blidt inden den alkoholiske gæring i temperaturstyrede rustfrie ståltanke over 7 dage efterfulgt af eftermaceration i 10-15 dage.

Derefter er vinen lagret 36 måneder i store 60 hektoliter egefade, hvorefter vinen flaskes og lagrer ekstra 4 måneder inden endelig frigivelse til salg.

I næsen er det et niveau op … lækker, lækker duft, som har en lidt smålandlig og småanimalsk side, hvor der først dukker en lys og sød frugt op … hindbær, kirsebær og rabarber, våde fade, tobak, tør jord, svampe, lakrids, kamfer, hæfteplaster, chokolade, kanel og let vanilje. Det er meget let og dufter vitterlig voldsomt godt.

Jeg synes egentlig, at 2016’eren var pænt let i munden, men det er vist lige så udtalt her i 2017’eren. Frugten er mindst lige så ren med kirsebær, tranebær og hindbær, mens tanninerne faktisk er en tand mere krigeriske og vilde … uden de okkuperer munden fuldstændigt, men blot markerer og blærer sig. Den lidt lysere frugt giver vinen et meget klædeligt bittert bid, men det er uden at miste varme, kraft, elegance og finesse. Igen er jeg solgt … fucking tæt på 2016’eren, men 5,5 tomler med pil op er også ret overbevisende.

Forhandles af Supervin, hvor prisen er 449,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 349,95 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Brunello di Montalcino 2016 er den bedste årgang i mands minde, måske nogensinde, har Søren Frank tidligere skrevet, mens der har været noget mere stille om årgang 2017.

Men derfor er der altså også lavet glimragende vine i den lavere ratede årgang 2017 og det tester Houlberg nu i en lille mini-test med 4 x Brunello di Montalcino 2017 og starter med Villa Poggio Salvis.

Villa Poggio Salvi ligger godt ude på landet nær Castiglion del Bosco og vel omkring 30-40 kilometer vest for Montepulciano og er grundlagt i 1979 af den vinglade ingeniør Pierluigi Tagliabue, som købte vingården og omlade markerne for at producere vin.

Samlet var det 21 hektar vinmarker beliggende i en højde på 300-500 meter med en jord rig på ler samt en fin maritim indflydelse fra Det Thyrrenske Hav. Det giver Sangiovese med vidunderlig friskhed, finesse og parfume.

Senere har Pierluigi udvidet sin lille vinimperium ved køb af en yderligere ejendom … vingården Casavecchia  i Chianti-regionen, hvor han produceret Chianti Colli Senesi, Tosco og Lavischio samt IGT-vine baseret på Sangiovese og Merlot.

Vinkælderen på Villa Poggio Salvi er topmoderne og er bygget efter 1990 på baggrund af tegninger fra arkiteten Enric Miralles, der også er Tagliabues svoger. Derudover er der løbende sket forbedringer, som er realiseret via Benedetta Tagliabue – Pierluigis datter – der minsandten også er arkitekt.

I dag varetages driften og produktionen af vinmageren Luca Belingardi, der – udover at være en dygtig vinmager – også er Pierluigi Tagliabues barnebarn.

Han står for produktionen af alle vinene, der er forsynet med husets logo, som forestiller Pomona, der skulle være den romerske gudinde for frugterne … og derfor er afbilledet som en kvindeansigt med hår af druer. Det er da meget passende og faktisk meget smukt.

Deres Brunello di Montalcino har jeg faktisk smagt før … blot i årgang 2016. Nu er det 2017’eren, som er på 100% Sangiovese, som kommer fra 35 år gamle stokke på husets egne, sydvestvendte marker i den mest kystnære del af Montalcino området.

Druerne koldmacererer i 8 dage ved 12 grader, hvorefter mosten gærer temperaturstyret ved 28 grader. Efter endt fermentering har vinen lagret 30 måneder på store 30-100 hektoliter slavonske fade efterfulgt af 4 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen er vinen først lidt forsigtig … faktisk næsten som 2016’eren, dog mere lukket og måske endda også mere rank, hvilket da bestemt ikke gør noget. Men den skal lige ha’ tid til at lukke op, hvorefter der kommer tørt træ, tobak, lidt småsød samt ret let frugt med kirsebær, hindbær,  brombær, blommer, appelsinskal, roser og kaktuspiller.

Smagsmæssigt er vinen virkelig pænt tør og allerede ved første luftindtag, så melder tanninerne sig også, tørre, stramme og bare så udtørrende, at munden efterlades lige så tør, som den allervarmeste sommerdag i Sahara ørkenen. Vinen er slet ikke så fløjlsblød som 2016’eren, men har denne rene, klare og stringente frugt, men samtidig også mere kant … men absolut slet ikke så ringe.