Jan havde medbragt en Bourgogne … og inden vinene blev for kraftige, så var det vist tid til denne gudesaft. Jan havde medbragt en flaske, som han havde haft liggende i køleskabet i en 4 års tid, nemlig denne Beaune-Grèves 1’er Cru fra Domaine Jacques Prieur, som holder til i byen Meursault ikke langt fra dejlige Beaune.
Domaine Jacques Prieur er grundlagt tilbage i slutningen af det 18. århundrede, helt præcis i 1898 og ledes i dag af Martin Prieur, som har sikret en opblomstring af domainet inden for de seneste år – ikke mindst med assistance fra ønologen Nadine Gublin. Vinhuset ejes dog i dag – ifølge min research – af Labruyère familien med den unge, charmerende og diskrete Edouard Labruyère som daglig leder. Den højt respekterede vinmager Nadine Gublin er i øvrigt tidligere udråbt til “Winemaker of the Year” i 1997 af Revue du Vin de France.
Domainet har et fornemt sortiment af Grand og 1er Cru’er og har monopol på tre appellationer, hvilket er ganske ualmindeligt i Bourgogne. Hvis man lige ser bort fra deres Clos de Mazeray, så producerer huset faktisk alene Grands Crus og Premiers Crus … ganske imponerende.
Det fantastiske sortiment af hvide vine, hvor druerne høstes, når de er meget modne, giver vine med en overvældende aroma og fylde. De røde vine er lavet efter moderne metoder og er mørke, kraftige og harmoniske vine. Samtlige marker vinificeres separat for at frembringe de forskellige nuancer og karakterer.
Samlet ejer vinhuset omkring 20,5 hektar vinmarker og endda nogle af de mest berømte Grand Cru vinmarker: Le Montrachet, Le Corton, Les Échézeaux, Le Musigny og Le Chambertin. Vingården har været under renovering siden Labruyere familien købte domainet, og i dag er vingårdens faciliteter blandt de bedste i verden.
Duftmæssigt ikke så voldsom hestestald eller animalske toner, men derimod lidt kælder, jord, ribs, kirsebær, svag lakrids og ellers grønne toner. Smagen er nok mere imponerende, idet vinen er ret præcis og skarp i udtrykket … fuldstændig som en lige linje, og der er kirsebær, renhed … tonsvis af tanniner, men på en meget behagelig måde … sidder på tænderne. En måske en anelse mere til den mørke side end Bourgogne traditionelt, men den smager godt.
Hvem medbragte vinen: Jan
Forhandles hos Otto Suenson og pris 399 kr.
Fredag var jeg et smut forbi min gode ven Gert E … og han havde som vanlig trukket en flaske op … god vane. Det var en vin, som han havde haft med hjem fra ferien i Alsace, nemlig en Pinot Gris fra Trimbach.
Pintia er én af Bodegas Vega Sicilias nyere vingårde og den ligger ikke i Ribera del Duero, men derimod i Toro området, som er nabo til Ribera del Duero og et af de lovende nye vinområder i Spanien. Vinene der dyrkes i Toro er federe, kraftigere end vinene der produceres i Ribera del Duero.
Næste vin på terrassen blev en vin med lidt mere varme … skyerne på himlen så i hvert fald ikke særligt sommeragtigt ud. Jeg havde derfor i vinkøleskabet fundet en Home Ranch Petite Sirah fra vinhuset Seghesio Family Vineyards, som selvfølgelig ligger i Sonoma, helt præcis i byen Healdsburg i Californien. Tænkte, at den måske kunne give lidt varme til vore spinkle mandekroppe.
Gert havde taget en rigtig spændende tysker med, denne Saar Riesling fra en ung fremadstormede producent vinhuset Van Volxem, som ligger i byen Wiltingen i Saar området i Mosel. Ejeren og vinmageren er den unge Roman Niewodnicanski, som i år 2000 købte den gamle Van Volxem vingård i Saar.
Jesper havde medbragt denne vin … direkte fra et besøg på det tyske vinslot for under en uge siden, og smagning af vin bliver jo altid sjovere, når man har besøgt stedet, set markerne og måske endda hørt om vinfremstillingen.
Denne vin i netop årgang 2007 var tidligere nr. 10 på Wine Spectators top 100 liste, fik 93 point og betegnelsen; ”… måske Californiens allerbedste køb, når det gælder Zinfandel. Fyldig, cremet, blød og rig smag af solmoden Zin..”
Sidste vin fra byggemødet, denne Amarone della Valpolicella Classico fra vinhuset Zenato … og selvfølgelig skulle vi lige forbi Veneto området, når vi nu lige havde drøftet området på forrige vin.
Videre til en vin med meget mere liv i, nemlig vinen Roc Nu Tinto fra vingården Clos Pons, som jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig da jeg smagte deres charmerende hvidvin, 
Riesling fra Piemonte … helt sikkert første gang for mig, og bestemt en meget positiv overraskelse. Vi er hos vinhuset Ettore Germano, en Barolo topproducent beliggende i Serralunga d’Alba kommunen, hvor nogle af de længstlevende Baroli produceres.