Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

Vinanmeldelser

2004 Marqués de Murrieta, Castillo Ygay Grand Reserva Especial, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Sidste vin hos Gert blev denne flotte og næsten legendariske Spanier … jeps, korrekt i første hug. Vinen med den ikoniske og historiske etiket er Castillo Ygay Grand Reserva Especial fra vinhuset Marqués de Murrieta.

Vinhuset holder til på slottet Castillo de Ygay i byen Logroño-Zaragoza i hjertet af Rioja Alta distriktet, og dermed faktisk samme område som aftenens første rødvin, og tæt på floden Rio de Valsalado.

Marqués de Murrieta er grundlagt tilbage i 1852 af Luciano de Murrieta. Han er født i Peru i 1822, men havde sin barndom i England, hvor hans forældre arbejdede i engelske banker inden de flyttede til Spanien, hvor de bosatte sig i Rioja området.

Da Luciano de Murrieta var 18 år gammel, så meldte han sig i den spanske hær og blev assistent for General Espartero, som senere blev sendt i eksil i London. Luciano fulgte med, og i England lærte han bl.a. noget om vin og undrede sig samtidig over, at man kun drak Sherry, Portvin og ellers kun franske vine i London.

Da han kom retur til Spanien besluttede Luciano de Murrieta for at lave vine, som kunne sælges internationalt, og i 1852 producerede han sine første vine. Han sendte derfor hundrede 72 liters fade til henholdsvis Cuba og Mexico, men desværre forliste skibet til Mexico ved indgangen til Veracruz, men skibet til Cuba ankom med sit dyrebare last og vinen blev en kæmpe succes. Og det blev startskuddet til vinhuset Marqués de Murrieta.

I 1878 købte Luciano en ejendom i Logroño, og byggede slottet Castillo de Ygay, et vaskeægte slot, bygget efter forbillederne i Bordeaux. Og der kom virkelig skik på produktionen af Rioja vinene. Masser af internationale priser væltede ind, og Luciano blev endda udnævnt til Marquis af dronning Isabel II.

Han blev også i 1907 æresborger i Logroño for sit kæmpe arbejde og for at have bragt nye vinificeringsteknikker til området. Han døde i 1911 uden en direkte arving, så det blev derfor hans nevø Julián de Olivares, som arvede slottet og vinmarkerne. Han blev ved roret helt til 1977.

I 1983 blev slottet solgt til Vicente Cerbrián Sagarriga, Greven af Creixell. Han foretog et kæmpe renoveringsarbejde, både bygningsmæssigt og vinmæssigt. Hans mål var ikke at lave om på det hele, men at bevare vinens høj kvalitet. Han tilførte stedet det udstyr som kunne gøre Marqués de Murrieta til en af de bedste vinproducenter i verden. Greven døde i 1996, blot 48 år gammel, mens hans kone og børn besluttede at fortsætte hans stor værk.

I dag er det sønnen/de nye greve Vicente Dalmau Cebrián-Sagarriga som – sammen med søsteren Cristina – driver vinhuset. Den unge Vicent Dalmau er uddannet indenfor økonomi, administration og jura, men har altid løbende arbejdet på Marqués de Murrieta.

Vinhuset har i alt 300 hektar vinmarker omkring Castillo de Ygay i det område som lokalt kaldes for Tres Marqués (de 3 grever). Det skyldes, at jorden ligger lige mellem vinhusene Marqués de Murrieta, Marqués de Vargas og Marqués de Romeral. Det er et område, hvor temperaturen som regel højere end i de andre områder af Rioja. Vinmarkerne er beplantet med Viura for de hvide og Tempranillo, Garnacha, Graciano, Mazuelo og Cabernet Sauvignon for de røde.

Udover Castillo de Ygay og de 300 hektar vinmarker i Rioja, så ejer familien også vinslottet Pazo de Barrantes med 12 hektar vinmarker i Rias Baixas.

Nå, men her har vi husets topvin Castillo Ygay Grand Reserva Especial, som er en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra marken La Plana, som ligger i 485 meters højde ikke langt fra Ygay.

I denne årgang 2004 er vinen lavet på 93% Tempranillo og 7% Mazuelo. Maceration egentlig ganske kort tid … alene 11 dage og så har vinen lagret 29 måneder på amerikanske barriques, heraf mindst 10 måneder på nye fade. Efter vinen er flaskes lagrer den yderligere 36 måneder, inden den frigives til salg. Den har høstet talrige priser, og her i årgang 2004 bl.a. 95 point af Parker, 91 point af Wine Enthusiast og 95 point af den spanske Peñin Wine Guide.

Lad os smage vinen, som i næsen virker meget kødfuld med bacon, kold røg, blæk, mørke … nærmest sorte bær, måske endda lidt tørret frugt, kakao, læder, ristede kaffebønner, eg, svag vanilje, en svag grøn note også … og ellers lidt krydderier oven i hatten.

I munden er vinen slet ikke så tung, som man kunne frygte af sådan en ældre Rioja dame … faktisk tværtimod. Der er dejlig frugt renhed, godt med tanniner …ikke stramme, men modne. Der er god friskhed, hvid peber, figner, blødhed og syrlighed i god balance. Det er blødt og elegant med et strejf af sødme. Virker spillevende og tiltrækkende … som en spansk señorita skal være.

Fundet på Uvinum, hvor prisen er 446,23 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2012 Weingut Salwey, Henkenberg Spätburgunder GG, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

Hvis vi taler om kærlighed og vin, så bliver man hovedkulds, rundt på gulvet, sommerfugle i maven forelsket i denne Henkenberg Spätburgunder GG fra Weingut Salwey. Teknisk set – hvis vi skal være helt korrekte – blev flasken åbnet torsdag, da vinbuddy Jan kom forbi. Han havde netop hentet flasken på Salweys vingård i Oberrotweil i Kaiserstuhl. Men flasken blev skam tømt fredag, behørigt og helt efter bogen, så dermed er den vel også en fredags Spätburgunder.

Selvom Salwey familien havde boet i Oberrotweil siden 1790, så begyndte Benno Salwey først i 1950 at lave egne vine. I starten omfattede driften på gården en blandet landbrugsdrift, bl.a. også med husdyr, men i løbet af 1960′erne og 1970′erne omlagde Benno og sønnen Wolf Dietrich Salwey imidlertid driften til ren vinproduktion.

Og specielt Wolf Dietrich Salwey var meget interesseret i vinproduktion. I en alder af 23 år købte han sin første vinmark, Rinzberghof im Glottertal nord for Freiburg. I 1985 overtog Wolf Dietrich også faderens gård 100%, og den er siden udvidet og er i dag på 40 hektar. En del af vinmarkerne ligger dog en stenkast fra Oberrotweil, nemlig i Niederrotweil.

Der dyrkes primært Riesling og Spätburgunder, men der ejes også små jordlodder med Silvaner, Rivaner, Chardonnay, Auxerrois, Muscat og Gewurztraminer. De bedste af vinmarkern er “Erste Lagen” … eller Großes Gewächs, som de kalder det nu, og det er markerne Oberrotweiler Henkenberg, Eichberg, Kirchberg, Käsleberg og Glottertal Eichberg.

I 2011 døde Wolf Dietrich Salwey imidlertid, hvorfor driften i dag i stedet er overtaget af hans søn Konrad Salwey. Konrad kone Stephanie og mor Martina hjælper dog også i driften, mens det står hen i det uvisse, om hundene Adi og Pinot også er indblandet i vinfremstillingen. Fede navne til hunde i øvrigt.

Weingut Salwey tilhører det anerkendte kvalitetsforbund af topvinproducenter VDP, Verband Deutcher Prädikatsweingüter, og ifølge internationalt anerkendte vinguider som Gault Miliau og Decanter hører Salwey til blandt de allerbedste i Tyskland.

Nå, men denne Henkenberg Spätburgunder GG er selvfølgelig lavet med druer fra Großes Gewächs marken Oberrotweiler Henkenberg, som ligger på en flad højderyg mellem Oberrotweil og Burkheim. Jorden er af vulkansk oprindelse, mens marken er sit navn fra den offentlige, statslige galge, som i gammel tid fandtes der. På tysk hedder den en Richtstätte … et skafot, hvor dømte blev henrettet.

Nu er jeg ikke stærk i tysk, men jeg vil gætte på at Henkenberg kommer fra “hängenberg” … altså hængebjerget. En del af Henkenberg kaldes endda også Galgenbuck. Weingut Salwey har primært Grauburgunder og Spätburgunder på Oberrotweiler Henkenberg. Vinen er lavet med en macerationsperiode på 7-12 dage, hvorefter vinen er lagret på barriques i 12 måneder.

I glasset herligt transparent … lyse teglsten. I næsen er hestestalden endnu mere intens end forrige vin fra Huber. Den er mere sød, men i det hele taget mere af det hele. Der er lidt vanilje, eg, modne kirsebær … og hold nu kæft, hvor dufter det godt. Lidt til den søde side, men på den fede, lette og elegante mode, hvis man ellers kan sige det. Men nu har jeg sagt det.

I munden er vinen blød som vat, blid … simpelthen bare silkeblødt og rundt med kirsebær og modenhed. Der er lækkerhed og elegance i flot balance. Der er en blid, men fast syre gennem hele smagen, og det holder indtrykket helt på sporet. Hvor er det godt lavet. Igen de modne kirsebær, sødme, næsten lidt chokolade. Lethed, frisk frugt, syre/sødme balance, femininitet, intensitet … klasse.

Købt på vingården, pris 26,00€ … eller omkring 194 kr. Det er der ikke noget at sige til.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Georg Gustav Huff, Riesling Pettenthal ***, Rheinhessen, Tyskland

2 kommentarer

Med fare for at gentage mig selv, så kunne jeg nu skrive … at hvis Weingut Georg Gustav Huffs Spätburgundere er fantastiske, så er det også ganske rammende for hans hvidvine. I hvert fald er denne Riesling Pettenthal – markeret med 3 stjerner – en ganske imponerende og charmerende vin.

Vinhuset ejer – som tidligere skrevet – bl.a. markerne Niersteiner Hipping, Niersteiner Pettenthal og Niersteiner Schloss Schwabsburg … alle beliggende på Der Rote Hang, og det er netop fra Niersteiner Pettenthal, at druerne til denne Riesling Pettenthal kommer.

Jeg har tidligere smagt Pettenthal Riesling, bl.a. fra Kühling-Gillot, og marken er da også en Grosses Gewächs, altså den tyske betegnelse for en Grand Cru mark. Det er noget af det bedste Riesling, som jeg har fået fra det område.

Det er selvfølgelig også derfor, at nogle af Tysklands bedste vinhuse har parceller på Pettenthal, bl.a. Weingut Gunderloch, Weingut Keller, Kühling-Gillot og Heyl zu Herrnsheim.

Pettenthal marken er allerede omtalt som en matrikel tilbage i 1753, og navnet Pettenthal betyder noget i retning af padedalen pga. områdets mange skrubtudser, som man kan observere på ture i markerne. En del af marken har da også tilnavnet Stumpe Loch … altså et slags sumphul eller et lille vandhul, hvor de mange tudser trives.

Som nævnt er Pettenthal en del af Der Rote Hang, og i den sydlige ende på den røde skråning er Pettenthal højere beliggende og har nogle steder en hældning på ikke mindre end 70%. Det gør Pettenthal til den stejleste topmark i hele Rheinhessen.

Weingut Georg Gustav Huff markerer, at det er en Grosses Gewächs mark med 3 stjerner på vinen. Og at Huff kan lave god Riesling kan også dokumenteres via de anerkendelser, som huset har opnået for specielt deres Riesling vine. De har således flere gange fået prisen Pro-Riesling Ehrenpreis af DLG samt igennem mange år en Staatsehrenpreis samt Bundesehrenpreis fra DLG.

DLG er ikke det danske Dansk Landbrugs Grovvareselskab, men derimod DLG-Qualitätsprüfung für Wein und Sekt, en organisation som bl.a. hvert år laver en DLG-Wein-Guide. Vinhuset har også 2 druer i Gault Millau.

Nå, men lad os smage denne Riesling Pettenthal, som duftmæssigt er voldsomt koncentreret med hyld, eksotiske frugter, fersken, pærer, lemon, grapefrugt. let petroleum, våde fade og et slat nødder … intens og pragtfuld. I glasset virker vinen nærmest fed og fedmen går igen i smagen, som næsten bliver let perlende, men har en sindssyg flot elegance. Det smager bare godt.

Købt på vingården, men kender ikke prisen. Vil gætte på omkring 15€ … og hvis det passer, så er det voldsomt billigt. Til sammenligning koster Kühling-Gillots Riesling GG Pettenthal ikke mindre end 349 kr. herhjemme.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2011 Weingut Georg Gustav Huff, Frühburgunder ***, Rheinhessen, Tyskland

2 kommentarer

Hvis Huffs almindelige Spätburgunder er virkelig god, så er deres Frühburgunder ikke mindre end fremragende, og netop Weingut Georg Gustav Huffs Frühburgunder – markeret med 3 stjerner – var næste vin i rækken til onsdagens bestyrelsesmøde. Det var efter min mening også aftenens bedste vin.

Og det med de 3 stjerner, som indikerer vingårdens bedste vine, har vi set anvendt før. Her på bloggen har jeg tidligere skrevet om Weingut Alexander Laible og Weingut Holger Koch, som også begge anvender *** som tegn på, at vinen er fra husets bedste marker, oftest Grosse Gewächse marker.

Huff familien har i alt 17 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Riesling, Spätburgunder, Dornfelder, Müller-Thurgau, Portugieser, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder samt en række mindre sorter. Det bliver samlet til en årsproduktion på 170.000 flasker vin.

Blandt de bedste marker ejer familien parceller på Niersteiner Hipping, Niersteiner Pettenthal og Niersteiner Schloss Schwabsburg … alle beliggende på Der Rote Hang. Der Rote Hang strækker sig mellem Nackenheim og Nierstein … et omkring 5 kilometer lang område på den venstre side af Rhinen. Den samlede område er på omkring 180 hektar.

Navnet Der Rote Hang stammer fra den meget specielle terroir med jordforhold fra før menneskets liv på jorden begyndte. Jorden er virkelig rød, og ganske mineralsk med en blanding af jern- og lerholdig skifer, som er mindst 250 millioner år gammel. Samtidig er jorden rig på fossiler og spor af dinosaurer kan også findes her.

Der Rote Hang vender mod syd/sydøst, hvilket giver de optimale forhold til at udnytte solens stråler, og samtidig bevarer den røde skifer varmen. Herudover får markerne ekstra varme, når sollyset reflekteres fra overfladen af Rhinen. Med andre ord, så er Der Rote Hang et meget attraktivt område for vinproduktion, og nogle af de bedste producenter her er da også vinhuse som Heyl zu Herrnsheim og Gunderloch.

Jeg har – som med forrige vin – ikke de store oplysninger om denne Frühburgunder, udover den er én af husets røde topvine, og har lagret på eg. Måske kommer druerne fra de 3 nævnte marker, men det bliver alene gætværk. Til gengæld smager den afsindigt godt, og det er sikkert.

I næsen den lækre, søde ko-/hestestald, lækker animalsk med supplerende noter af vanilje, mynte, estragon, brændte figner, brombær, hindbær, let lakrids, grønne blade … hvor er det dog bare sindssygt elegant. Smagen har godt med eg, hindbær, syrlige kirsebær og måske er vinen lidt mere “jammy” og fyldig end de foregående vine. Ellers er det måske bare mere koncentreret smag, for den er samtidig let og meget præcis i udtrykket. Hold da op, hvor smager den godt.

Købt på vingården, pris omkring 15€ … eller ca. 112 kr., og det er ren tyveri. En no-brainer … køb, køb, køb.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Muschelkalk, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

Ved sidste indlæg om Steinmetz kom der en kommentar på Facebook om, at vi nu var ved at være ved guldhornene. Hvis vi skal blive i den termologi, så må denne lille producent Enderle & Moll være Egtvedpigen … mindst. Bondsk, hærdet, smuk, lattermild, lys, legende og forførende … hvilket elegant kommer frem i denne Pinot Noir Muschelkalk fra vingården.

Rien Sans Peine står der på etiketten på vinen. No Pain, No Gain … og det er vel ganske rigtigt, at du får intet, medmindre du arbejder hårdt for det. Og det synes at være mottoet for de to fyre, som står bag vinhuset Enderle & Moll, nemlig Sven Enderle og Florian Moll.

Hverken Sven eller Florian kommer fra vinfamilier, men er begge uddannet på vinhuse i Kaiserstuhl, hvor de mødte hinanden i 2003. Sven arbejdede på det tidspunkt på vingården Weingut Bercher-Schmidt i Oberrottweil, og Florian på Weingut Höfflin i Bötzingen. Herefter kom Sven til det økologiske Weingut Dr. Benz i Kenzingen-Bombach, mens Florian rejste til det sydlige Frankrig, hvor han arbejdede i kælderen på Chateau Duvivier.

Chateau Duvivier er et økologisk vinbrug … akkurat som Öko-Weingut Dr. Benz, og således blev både Sven og Florian helt uafhængig af hinanden inspireret af den økologiske tilgang til vinproduktionen. Da de i 2006 fik mulighed for at leje en lille parcel af marken Münchweier Kirchhalden med 25-35 år gamle Spätburgunder vinstokke, så besluttede de at starte eget vinhus, og det var således starten på Weingut Enderle & Moll … den lille, charmerende garageproducent.

Vinhuset ligger ved byen Münchweier i Badens Ortenau region i den vestlige udkant af Schwarzwald, omkring 60 kilometer sydøst for Strasbourg. Samlet har Enderle & Moll produktion fra 2,1 hektar vinmarker, nogle ejet og andre lejet, fordelt på 12-15 små parceller, de fleste fortsat på Münchweier Kirchhalden marken.

Det sidste jordstykke, som Enderle & Moll har lejet hedder Frostberg og ligger syd for Münchweier og har gamle vinstokke, nogle helt tilbage fra starten af 1950’erne … vistnok fra 1953. Herfra kommer bl.a. druerne til denne Pinot Noir Muschelkalk, og navnet Muschelkalk referer til den store andel af den specielle kalksten i jorden på denne parcel..

Muschelkalk kan vel bedst oversættes med noget i retning af muslingekalk/-kridt, og er en speciel kalksten type, som bl.a. også er rig på fossile skaller. Den findes i øvrigt også i Danmark.

Alt arbejde i markerne sker manuelt med passion, respekt og ærefrygt for deres vinstokke. Udbyttet er lavt, og parcellerne dyrkes både økologisk og biodynamisk, selvom Enderle & Moll ikke er certificerede. Og da de to passionerede producenter heller ikke opfylder de normale kvalitetskriterier for Oechsle indholdet jf. prædikatsystemet, så har de nedklassificeret deres Pinot Noir som Tafelwein, dvs. bordvin.

Som Florian siger, så er det tåbeligt at man automatisk sidestiller højere Oechsle niveauer med bedre kvalitet, for det fører ofte blot til mere overmodne vine med højere alkohol og mangel på syreindhold samt finesse.

Druerne fra de forskellige parceller vinificeres alle separat, og presning sker i gamle trækurve, hvorefter lagring sker i brugte barriques, som Enderle & Moll køber fra Domaine Dujac i Morey-Saint-Denis i Bourgogne. Aftapningen sker også ved håndkraft og ved flaskning er der heller ingen filtrering af vinen.

Nå, men lad os nu smage denne Pinot Noir Muschelkalk, som i glasset er flot transparent … med en anelse – blot lidt – uklarhed, måske på grund af, at vinen er ufiltreret. Farven er delikat lysere end tysk Spätburgunder normalt er, men det løfter såmænd blot forventningerne. I næsen er der ikke den typiske søde animalske kostald, men en mere burgundisk næse med frisk frugt, lys frugt … specielt godt med jordbær. Herudover lidt hindbær, kælder, blomstersæbe, en anelse læderfedt, urter og en sødme anes perifert.

I munden kan sammenligning med Bourgogne ikke undgås, for BANG … man rammes af flot kraft samtidig med, at der er en lethed, femininitet og mineralsk nerve i vinen. Den friske frugt går igen, og det slående er den flotte balance. Som jeg sagde til Martin fra Extra Brut Vinimport, så er der stram syre … uden det bliver for meget og tilsvarende sødme … uden det bliver for meget.

De markerer sig … her er vi, og danser sammen i en lang eftersmag. Og det akkompagneres i hele dansen af en grøn tone, som om noderne er leveret fra den bedste musikant fra Bourgogne. Vinen er fortsat meget ung, og man kan ikke lade være at tænke på, hvordan den vil smage om 5-10 år. Mit gæt er, at den formentlig kun bliver endnu bedre med alderen … ligesom Egtvedpigen.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 250 kr. Billigt for et sådan topvin. I Bourgogne ville den koste det 3-dobbelte. En No-Brainer. Køb.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2005 Fattoria Varramista, Varramista Rosso, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Vespa scootere, Fiat, fodboldklubben Juventus og en vin fra Fattoria Varramista … hvad har det med hinanden af gøre?

Ja, det er en længere historie. Men lad os starte i det underskønne Toscana ved den lille by Montopoli in Val d’Arno – lige op ad floden Fiume Arno og vel 10-15 kilometer øst for Pisa.

Lige dér finder vi vinhuset Fattoria Varramista, som står bag næste vin fra i torsdags. Vinen hedder Varramista Rosso, er på ren Syrah og er topvinen hos vinhuset.

Som mange gamle italienske godser, så har Varrimista også en lang og spændende historie. Efter sigende skulle ejendommen oprindelig være doneret fra styret i Firenze til Gino di Neri Capponi for hans sejr i spidsen for tropperne i kampene mod Pisa i 1406.

Og familien Capponi var en af de mest hæderkronede familier i Firenze. Familien fik bl.a. Bartolomeo Ammannati, en berømt billedhugger og arkitekt fra Firenze, til at designe en ny ejendom på stedet.

Helt frem til 1876 forblev ejendommen i Capponi familiens eje … fra generation til generation, men blev efterfølgende overtaget af familien Gentile Farinola, en adelig familie fra Genova. I 1950 købes ejendommen imidlertid af Umberto Agnelli, som vil bruge godset til sommerrecidens.

Umberto var én af de store industrikanoner i Italien. Han var storaktionær i Fiat koncernen, CEO for koncernen i en del år og har også siddet som formand for bestyrelsen i hele Fiat koncernen, som udover bilfabrikation også talte et par aviser og forlag. Derudover var han politikker og involveret i fodbold, dels som bestyrelsesformand for fodboldklubben Juventus og senere som formand for det italienske fodboldforbund.

Forbes Magazine anslog på et tidspunkt, at Umberto Agnelli var verdens 68. rigeste mand, og at hans nettoformue var omkring 5,5 milliarder dollars.

Umberto var gift med Donna Antonella Bechi Piaggio, som var arving i Piaggio koncernen. Det er dem, som laver de kendte Vespa scootere, som er så voldsomt populære i Italien … ja, vel i hele verden. Piaggios forskelige datterselskaber beskæftiger i alt 6.700 medarbejdere, driver fem forsknings- og udviklingscentre og har selskaber i mere end 50 lande, så bare den del er en ret stor historie.

Parret blev gift i 1959, og det skete selvfølgelig på Fattoria Varramista. Parret fik – inden de blev skilt igen i 1974 – tre sønner, bl.a. Giovanni Alberto Agnelli.

Giovanni blev leder af Piaggio koncernen og valgte Fattoria Varramista som sin faste bopæl. Og nu nærmer vi os sagens kerne, for det var netop Giovanni Alberto Agnelli, som i midten af 1990’erne startede vineventyret på Varramista. Han begyndte at omlægge markerne på godset til vinproduktion, fast besluttet på at lave kvalitetsvine. Sammen med ønologen Federico Staderini valgte Giovanni at satse på to druesorter, nemlig den lokale Sangiovese og så Syrah.

Giovanni Alberto Agnelli blev i 1996 gift med Avery Howe på Fattoria Varramista, men døde allerede i 1997 af kræft i en alder af blot 33 år. I dag drives godset af direktøren Andrea Barbuti, mens Federico Staderini fortsat – den dag i dag – står for vinproduktionen. Federico Staderini er måske også lige værd at kigge lidt nærmere på, for han har bl.a. tidligere været førende vinmager på det legendariske Tenuta dell’Ornellaia.

Om Agnelli familien fortsat ejer godset … ja, det har jeg ikke kunnet finde ud af, men det ikoniske Vespa scooter findes fortsat på vinhusets hjemmeside, som en del af ejendommens gloværdige historie.

Samlet har Fattoria Varramista omkring 400 hektar jord, hvilket omfatter en stor italiensk, renæssanceagtig have … ja, vel nærmest en park, skove med eg, kastanjer og nåletræer, mens arealet af vinmarkerne er ganske begrænset. Det er svært at finde tal på antal hektar, men bedste bud ligger på omkring 14 hektar med vinstokke, hvilket giver basis for produktion af 8 forskellige vine, hvoraf de 6 er rødvine … og denne Varramista Rosso altså er topvinen.

Udover vinproduktion omfatter driften også udlejning af værelser, fordelt på husets 4 ejendomme; Villa La Frasca, La Lecceta, Il Monsonaccio og La Burraia. Samlet betyder det ikke mindre end 15 ferielejligheder i alle mulige størrelser, én endda beregnet til 20 personer, så hvis man vil på vinferie, så er her et godt rejsemål.

Nå, men lad os kigge nærmere på denne Varramista Rosso, lavet på 100% Syrah, lagret 15 måneder på egetræsfade og 24 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen er der godt med urter, som den første og mest dominerende aroma. Herefter er der våde fade, godt med fugtig kælder, skovbund, brombær, lakrids og let peber. I munden fortsætter det med lidt peber, mynte, en meget direkte, ren og syrlig frugt sammen med fylde. Syrlighed og fylde på én gang. Virker som en sjov sammensætning, men det virker sgu meget godt. I eftersmagen overtager syren og efterlader et fint bid. Jeg kan rigtigt godt li’ denne vin.

Købt hos dk Wine Import, pris 195 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2012 Weingut Grans-Fassian, Trittenheimer Apotheke Riesling GG, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Det er ikke mere end en måned siden, at jeg smagte en Trittenheimer Riesling Kabinett fra Weingut Grans-Fassian, og nu er der igen Riesling fra Grans-Fassian i glasset. Endda et niveau op, da vinen er fra husets Grosses Gewächs mark Trittenheimer Apotheke … og fuck, hvor det altså bare godt.

Weingut Grans-Fassian er bosiddende ved Mosel flodens bred mellem Leiwen og Trittenheim, en strækning som måske hører til blandt Tysklands smukkeste.

Vinhuset er grundlagt i 1624, men drives i dag af Gerhard Grans, som overtog driften efter sin far Matthias Grans i 1982. Dengang var ejendommen på små 4 hektar, men er løbende blevet udvidet og er i dag på knap 10 hektar.

På de stejle bakker dyrkes der Riesling, Pinot Blanc og Pinot Gris. De bedste marker er klassificeret i den højeste kategori GG … Grosses Gewächs, nemlig de 3 marker Leiwener Laurentiuslay, Trittenheimer Apotheke og Dhroner Hofberg. Herudover har de også den fremragende mark Piesporter Goldtröpfchen.

Denne Apotheke Riesling Grosses Gewächs Trocken kommer som nævnt fra Grosses Gewächs marken Trittenheimer Apotheke. Det er en ekstremt stejl mark, ca. 60% stigning, en perfekt syd-sydøst eksponering og en undergrund med gråblå skifer. Den perfekt placering giver en høj solintensitet og skiferen er med til at holde på varmen og forlænge modningen i efteråret.

Derudover er vinstokkene på marken over 60 år gamle, og marken bliver også nænsomhed vedligeholdt for at give så sunde druer som muligt. Druerne håndsorteres og vinen laves ved en kold gæring og lagring 3 måneder på ståltanke.

I næsen er vinen voldsomt aromatisk med en overflod af blomster, petroleum, lime, hyld og våde flintesten. Hold nu op, hvor denne vin bare dufter fantastisk. I munden er der en fantastisk intensitet … nærmest lidt fedme, fylde … men samtidig god syre og mineralitet, renhed. En vin i perfekt balance, og den smager altså bare rigtigt, rigtigt godt. Thumbs Up.

Købt hos Bichel Vine, pris 325 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2011 Weingut Egon Müller, Scharzhof Riesling, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Et ekstranummer fra i søndags … efter de fleste var draget hjem. Men et flot punktum for en dejlig eftermiddag, idet vinen var fra én af de store i Mosel … hvis ikke den største, nemlig Egon Müller, og vinen en Scharzhof Riesling i en årgang 2011.

Egon Müller holder til på ejendommen Scharzhof lige udenfor Wiltingen i Saar området i Mosel. Vinhuset er grundlagt i 1797, men havde indtil da tjent som kloster til St. Maria zu den Märtyrern … vistnok en del af Benediktiner-ordenen, men blev bortauktioneret af den franske stat efter nationaliseringen af kirker og klostre i kølvandet på den franske revolution.

Det var oprindelig Jean-Jacques Koch, som i 1797 overtog ejendommen. Dengang havde den allerede fået navnet Scharzhof, bl.a. på grund af tilhørsforholdet til nærliggende Scharzhofberg, en 27,3 hektar stor vinmark på en stejl stråning øst for ejendommen, og i dag perlen i vingårdens vinmarker. Efter Kochs død overgik ejendommen til hans 7 døtre, hvoraf én af dem senere giftede sig med Felix Müller, og det er deres søn Egon Müller, som bliver foregangsmand for vinhuset.

Egon Müller døde i 1932 og overlod gården til sin søn Egon Müller II, som imidlertid døde i en traktorulykke i vinmarkerne i 1941, hvor driften blev overtaget af hustruen indtil Egon Müller III kom hjem fra krigen … faktisk efter fangenskab i England … og videreførte driften. Det er også Egon Müller III, som stod for udvidelsen af driften, bl.a. med købet af vingården Le Gallais i 1954 og efterfølgende markerne Wiltinger Kupp samt Braune Kupp.

Og i over 200 har vingården nu været drevet af Müller familien, og de seneste 5 generationer endda af Egon Müller, idet man i familien viderefører de stolte traditioner, hvor den førstefødte søn altid bliver døbt Egon. Siden omkring 1990’erne har det været Egon Müller IV, som har drevet vingården og bragt den frem til en position, som ét af verdens bedste vinhuse … i hvert fald, når det gælder Riesling. I dag er sønnen Egon Müller V også med i foretagendet.

I dag består vingården af markerne Wiltinger Kupp på 0,4 hektar, Braune Kupp på 4 hektar, Oberemmeler Rosenberg på 1 hektar, Wiltinger Braunsfels på 0,4 hektar, Saarburger Antoniusbrunnen på 1,4 hektar, Wawerner Jesuitenberg på 0,3 hektar og endelig 8,5 hektar af det nævnte Scharzhofberg. Det giver samlet omkring 16 hektar udsøgte vinmarker. 95% af vinstokkene er Riesling.

At den gode Müller hører til blandt verdens bedste producenter kan også aflæses i, at han er medlem af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub ”Primum Familiae Vini” … i daglig tale blot kaldt PFV. Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er Weingut Müller i fint selskab med Mouton Rothschild, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Antinori, Perrin & Fils (Beaucastel) samt Tenuta San Guido (Sassicaia).

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også “Leading Wine Families”. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer. Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring og værne om de traditioner og værdier, som familieeje står for og sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

Nå, men tilbage til vinen. Denne Scharzhof Riesling er husets entry-level vin, ren Riesling fra husets marker i Saarburg, Oberemmel, Wawern, Wiltinger Braunfels og Wiltinger Kupp. Lavet på ren stål, og ikke lagret på eg overhovedet.

Og hvilken liflig duft af petroleum i stor stil, kold kælder, let indelukket (men på den fede måde), hyld, kvæde, modne æbler, citrus, vingummi, muskat, appelsin, honning, våde sten, flint og også lidt krydrede noter … hmmmm fabelagtigt. I munden er vinen cremet, næsten fed med sødme, salvie, appelsin … voldsom flot dybde, balance og hvor smager det bare godt.

Købt i SuperBest i Hjørring til 225 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2007 Pio Cesare, Barbaresco Il Bricco, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Lørdagen blev afsluttet med manér … Barbaresco Il Bricco fra Pio Cesare. Fornem afslutning på en dejlig aften.

Vingården Pio Cesare blev grundlagt helt tilbage i 1881 af Cesare Pio. Han var en af ​​de allerførste vinproducenter til at tro på det store potentiale og kvaliteten af ​​Barolo, Barbaresco, Barbera og de andre store vine fra Piemonte.

I fem generationer har Pio Cesare familien produceret traditionelle Piemonte vine i de gamle kældre, der ligger i centrum af byen Alba, så der er tale om et klassisk gammelt vinhus. Faktisk kan væggene i kældrene endda dateres tilbage til Romerriget, omkring 50 f.Kr.

Pio Cesare ejer mere end 50 hektar vinmarker, der ligger i de bedste områder indenfor regionen. Udover at anvende druer fra egne marker, så har Pio Cesare gennem generationer også købt druer fra andre vinbønder i området.

Nogle af bønderne har man købt fra i flere generationer og Pio Cesare styrer alle aspekter af vinavlen hos disse vinbønder, således druerne lever op til kravene hos Pio Cesare. I markerne er produktionen med vilje begrænset for at sikre høj kvalitet.

I dag drives domainet af Pio Boffa, oldebarn til Pio Cesare. Under hans kyndige hånd er Pio Cesares vine blevet kendt verden over og nyder stor anerkendelse i den internationale vinpresse. Selvom Pio Cesare kun producerer i beskeden antal, så høster de altid de fineste anderkendelser og topscores rundt om i verden.

Denne Barbaresco Il Bricco er en enkeltmarksvin fra vinmarken Il Bricco, ja faktisk fra flere forskellige parcer af marken. Vinen er lavet med gæring i store rustfri tanke og en kort maceration på 15 dage. Herefter lagrer vinen 30 måneder på franske eg, heraf  70% i nye barriques og de resterende 30% i store 20 hektoliter fade.

Duftmæssigt lidt balsamiske noter i kombination med modne kirsebær, ristede noter, chokolade, kaffe, lidt lakrids, let tavlelak … i hvert fald lidt stram duft som fra en frisk maling, våde fade og cigaræsker. Rustik, animalsk og mørk i udtrykket. Smagen er blød … der er smæk på tanninerne, fin syre … uden det bliver for meget. Der er lidt vanilje, kirsebær og mynte i samspil, men ellers fremstår vinen meget maskulin. Meget anderledes end de meget feminine Barolo’er fra Pio Cesare. Men godt er det unægtelig.

Hvem medbragte vinen: Jan

Jan havde købt sit eksemplar i Salling til 524,95 kr., men forhandles normalt hos Laudrup Vin.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2009 Le Potazzine, Gorelli Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Jeg kigger på fugle … hvorfor ikk’, hvorfor ikk’? … synger Djämes Braun, og det var også tilfældet for de 4 vinnørder ved vinaftenens næstsidste vin, en Gorelli Brunello di Montalcino fra vinhuset Le Potazzine, som ligger i Montalcino i Toscana, og netop har et par livlige småfugle på deres etiketter.

Le Potazzine er et lille familiefirma, der er grundlagt af Guiseppe Gorelli i 1993. Le Potazzine er det italienske ord for nogle meget farverige fugle, som lever i området. Det er er også kælenavnet for Guiseppes og hustruen Gigliolas to døtre Viola og Sofia, der blev født omkring grundlæggelsen af vingården.

Ja, reelt var det nu pigernes mormor, som gav pigerne kælenavnet Potazzine.

Før etableringen af Le Potazzine lavede Guiseppe Gorelli vin for sin far på vingården Due Portine-Gorelli og var derudover konsulterende vinmager for en række andre ejendomme. I dag er markerne fra Due Portine-Gorelli en del af Le Potazzine. Guiseppe fungerer dog fortsat som vinmager for en række andre producenter i området.

Vingården har samlet 5 hektar vinmarker, alle marker ligger inden for Brunello-appellationen, så der dyrkes udelukkkende Sangiovese Grosso. Den ene mark Le Prata er på 3 hektar og ligger lige ved vingården. Den anden mark La Torre er på 2 hektar og ligger i den sydlige del af Montalcino ved Sant’Angelo i Colle.

På Le Potazzine dyrkes alle markerne økologisk, hvilket dog er uden certificering. Vinifikationen foregår naturligt uden tilsætning af gær og i det hele taget behandles vinen så nænsomt som muligt. Vinifikation og lagring foregår på stål og store fade af slavonsk eg. Lagringskælderen ligger lige under vinifikationsrummet, så al vinen kan flyttes vha tyngdekraften uden brug af pumper.

Der laves 4 forskellige vine på Le Potazinne, nemlig denne Brunello di Montalcino, en Brunello di Montalcino Riserva, en Rosso di Montalcino samt IGT vinen Le Potazzine IGT Sangiovese. Herudover laver man også en grapa. Den samlede produktion er på 35.000 flasker årligt.

Alt arbejdet med vinen foregår i hånden og vinifikationen sker på den mest naturlige måde med druernes eget gær. Druerne macererer og gærer 30-35 dage, hvorefter vinen lagrer 38-40 mdr. på store 3.000 liters fade af slavonsk eg. Efter fadlagringen lagrer vinen 1 år på flaske, før den sendes på markedet.

Duftmæssigt grønne noter … italiensk tænkte jeg straks. Blomster, parfume, babybræk, violer, hindbær, lyse kirsebær kan lægges oveni … og nu er det helt sikkert italiensk. Smagen er stringent og imponerende med et stenet udtryk … mineraler, kirsebærsten, våde flintesten, kalk, hvilket efterfølges af hindbær, let lakrids og fin syrlighed … næsten medicinsk i udtrykket. Der er Brunello, når det er bedst. Flot vin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af Bichel Vine, pris 399,75 kr.

Rating 6/7