Det siges, at Cabernet Franc er stamfader til Cabernet Sauvignon. Den er jo ellers mest kendt som blandingsdrue i vine fra fx Bordeaux og andre steder. De bedste vine på ren 100% Cabernet Franc finder man vel i Loire, men også i Toscana får enkelte vinavlere fantastiske resultater med druen.
Det ville jeg bevise via en lille tvekamp mellem Loire og Toscana under temaet; Den gamle stamfader fra skyggen … i forskellige afskygninger, hvor den toskanske duellant kom fra vinhuset Ampeleia Società Agricola, som ligger ved byen Roccatederighi i Maremma området ved kysten i det sydlige Toscana.
Ampeleia er grundlagt i 2002 som et projekt mellem vennerne Elisabetta Foradori, Giovanni Podini og Thomas Widmann. De købte ejendommen i Roccatederighi af ægteparret Heather og Peter Max Suter. De stammede fra Schweiz og havde selv i 1960’erne købt gården, som dengang var nedlagt og forfalden.
Suter familien forvandlede den imidlertid til en velfungerende ejendom med skovdrift, korn, får og en mindre vinproduktion. De var også ansvarlige for, at der i stor stil blev plantet både Cabernet Franc og Merlot på markerne.
Det er Elisabetta Foradori, som er den drivende kraft i foretagendet, og hende er vi da også tidligere stødt på her på bloggen. Hun driver nemlig familieforetagende Azienda Agricola Elisabetta Foradori oppe i Alto Adige området. Jeg har tidligere smagt og skrevet om en af vinene derfra, nemlig en 2010 Morei Teroldego, lavet på druen Teroldego.
I dag er det dog også alene Elisabetta Foradori og Giovanni Podini, som driver Ampeleia, da Thomas Widmann i 2009 måtte udtræde på grund af forretninger i hans hjemland.
Ampeleia Società Agricola består af samlet 150 hektar jord, men alene 40 hektar er vinmarker, som ligger i tre niveauer … det som de lokalt kalder Ampeleia di Sopra, hvilket er den øverste del, dernæst Ampeleia di Mezzo og endelig Ampeleia di Sotto, som den laveste beliggende del. Der dyrkes i dag primært druesorterne Cabernet Franc samt Sangiovese, men også andre druer som Grenache, Carignano, Mourvedre, Alicante og Marsellan.
Denne vin er 100% Cabernet Franc, som kommer fra en enkeltmark beliggende i 500 meters højde med høstudbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Jordbunden er ler og kalk, hvilket er med til at give en mineralsk vin. Dyrket biodynamisk, selvom gården alene er certificeret økologigsk, og vinificeret så naturligt som muligt, dvs. ingen tilsætning af gær og ikke filtreret. Gæret og lagret på cement i 6 måneder og flasket med minimal svovl.
Og i glasset en ganske lys og let vin … markant lysere end udfordreren fra Loire. I næsen er der klare Cabernet Franc noter … faktisk ganske tydeligt. Det er lidt stald … ganske rustikt og jeg fik også noteret, at den virker biodynamisk i udtrykket. Det var inden, at jeg fandt ud af, at den faktisk er produceret biodynamisk. Der er blyanter, blåbær, brombær, krydderier samt en syrlig note, nærmest typisk italiensk grøn syre.
I munden er vinen ganske let, saftig … og det er utroligt, at den kommer fra den sydlige del af Toscana, hvor vinene ellers normalt er en tand mørkere end i resten af Toscana. Virker næsten, som om at den kommer fra Loire, men utrolig frugtrig med blåbær, brombær og en gennemgående lethed. Tanninerne indikerer en meget ung vin … har et syrligt bid og en markant mineralsk syrlighed over sig. Spændende vin.
Købt hos Bichel Vine, pris 199,75 kr.
Rating 5,5/7 
Det var ikke fordi, at vi var mere tørstige … havde nok heller ikke fortjent mere vin, men der kom alligevel et ekstranummer i form af lidt Barolo. Så mens vi nød solnedgangen over Mariager fjord, så drak vi denne Barolo Tre Ciabòt fra vinhuset Azienda Agricola Cascina Ballarin, som ligger i byen La Morra centralt i Piemonte.
Med de næste 2 vine røg vi tilbage i Bordeaux sporet, le sentier de Bordeaux … desværre havde den første, en 2005 Château Batailley 5. Cru Classé fra Pauillac prop, men det havde denne 2008 Château Rauzan-Gassies 2. Cru Classé fra Margaux heldigvis ikke. Pyha!
Efter 5 x fransk skulle vi lige vildledes en smule … og den mission lykkedes. Jeg har ellers tidligere smagt denne sicilianske Nerosanlorè Nero d’Avola fra vinhuset Azienda Gulfi Società Agricola, som ligger i den sydøstlige del af Sicilien, lige ved byen Chiaramonte Gulfi.
Sidste italienske B – efter jeg havde forstyrret den italienske B-trio med en ungarsk Syrah – blev denne Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore fra vinhuset Podere Grattamacco … en supertoscaner fra Bolgheri eller helt præcis lige mellem byerne Bolgheri og Castagneto Carducci ikke mere end 4-5 kilometer fra den italienske vestkyst.
B nr. 2 var Brunello di Montalcino … her i en nyere udgave fra Farncheschi familiens vinhus Tenuta Il Poggione, en klassisk Brunello producent med ikon/kultstatus, beliggende ved den lille by Sant’Angelo In Colle omkring 5-6 kilometer syd for Montalcino.
Cachapoal dalen i Chile ligger i den nordlige del af Rapel regionen … lige mellem de mere kendte områder Maipo og Colchagua, men samtidig en del højere, nemlig omkring 1.000 meters højde og med floden Cachapoal løbende midt igennem området. I det område finder vi Calyptra Viñedos Y Bodega, som står bag denne spændende Pinot Noir Grand Reserve.
Nogle gange skal man bryde traditioner … og denne fredag er Danmarks flittigste vinblogger a.k.a. Houlberg en rigtig mønsterbryder. Men når det er for en liflig, halvnøgen, spidsbryst-strittende, ung og spansk señorita med rød kysmund, så er det vel okay at bryde et par regler … herunder den vigtigste af alle, at drikke Spätburgunder om fredagen?
Med næste vin rykker vi længere mod vest, nemlig til de stejle skiferskråninger ved byen Brauneberg i det centrale Mosel, hvor vi finder ejendommen Dusermonder Hof. Der bor én af Mosels stjerneproducenter, nemlig Weingut Fritz Haag, som står bag denne Riesling fra Großes Gewächs marken Brauneberger Juffer.
Hold da op for en saftig bandit … væskende, læskende og præcis. Smager da for godt. Ja, det er denne østrigske Grüner Veltliner fra Weingut Fred Loimer, som jeg snakker om. Den del vender jeg selvfølgelig tilbage til.